Boligstøtte - Tilbagebetalingspligt for beboere i kollektiv ved fælles ansøgning

Boligstøtte - Tilbagebetalingspligt for beboere i kollektiv ved fælles ansøgning

1. Ved brev af 21. marts 1985 har De klaget over kommunes krav om tilbagebetaling af for meget ydet boligsikring for året 1983.

Sagen har på grundlag af vedlagte redegørelse været behandlet i amtsankenævnets møde den 26. september 1985.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Navnet fandt, at De ved at indgive en fælles ansøgning og herefter have modtaget boligsikring i forhold til den samlede husstandsindkomst har påtaget Dem et solidarisk ansvar over for kommunen for at give meddelelse om stigningen i husstandsindkomsten.

Da kommunen ikke har modtaget nogen meddelelse om den skete stigning i husstandsindkomsten, finder nævnet herefter ikke grundlag for at ændre kommunens afgørelse, om at rette det herved opståede tilbagebetalingskrav mod Dem.

Nævnet stadfæstede således kommunes afgørelse.

Det bemærkes, at amtsankenævnet ikke kan tage stilling til, hvem der i det indbyrdes forhold mellem Dem og de øvrige beboere endeligt skal afholde udgiften. Nævnet må henvise Dem til i givet fald, at søge dette spørgsmål afklaret ved de almindelige domstole.

Amtsankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Boligministeren kan dog optage en sag til behandling, når det skønnes, at sagen er af principiel betydning. Anmodning om optagelse af sagen til behandling i medfør heraf indgives inden 4 uger fra modtagelsen af dette brev til Boligstyrelsen, Slotsholmsgade 12, 1216 København K.

Med venlig hilsen

R E D E G Ø R E L S E

Ved brev af 21. marts 1985 modtaget her 25. marts 1985 har N.N. klaget over kommunes krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt boligsikring for året 1983.

Kommunens afgørelse er meddelt klager ved brev dateret 25. marts 1985. Klager oplyser selv, at han har modtaget brevet den 21. marts 1985. Klagefristen må således formodes at være overholdt.

OPLYSNINGER I KLAGEN

N.N. oplyser i sin klageskrivelse, at han i perioden 1. januar - 31. december 1983 boede i kollektiv. Boligsikringen blev indsat på hans konto og gik derfra videre ind i den fælles betaling af huslejen. Der var 3 personer i kollektivet. I begyndelsen boede han sammen med X.X og Y.Y. Den 1. september 1983 flyttede X.X. ud, og Z.Z. flyttede ind i stedet. Hver af beboerne har opgivet sin egen indtægt til kommunen, og N.N. mener derfor ikke, der kan rettes noget krav mod ham, idet den for meget udbetalte boligsikring ikke skyldes ændringer i hans forhold.

KOMMUNES AFGØRELSE OG BEGRUNDELSEN HERFOR

kommune har med kopi af sagsakter fremsendt skrivelse af 29. maj 1985, hvor der redegøres nærmere for sagen.

Kommunen oplyser, at der for 1983 er ydet boligsikring på grundlag af en husstandsindkomst på 137.000 kr.

Social- og sundhedsforvaltningen har efterfølgende konstateret, at husstandens indkomst, opgjort på grundlag af de slutlignede indkomster for 1983 efter socialindkomsten principper, udgør 161.000 kr.

På grundlag af dette er det opgjort, at der er udbetalt 4.164 kr. for meget i boligsikring for 1983.

Kravet om tilbagebetaling var i første omgang rettet alene mod N.N., der på ansøgningsskemaet står som ansøger, men da 3 personer har ansøgt i forening, vil kravet nu blive rettet mod dem alle, selvom det måske er opstået på grund af urigtige oplysninger fra andre husstandsmedlemmer.

Opmærksomheden henledes på, at ingen af husstandens medlemmer i 1983 har godtgjort, at de indkomster, der var lagt til grund ved beregning af boligsikring, har undergået væsentlige og varige ændringer, der kunne have bevirket, at beregningen af husstandsindkomsten skulle være anderledes.

OPLYSNINGER I SAGSAKTERNE

Der foreligger i sagen kopi af ansøgningsskema af 31. oktober 1982. I skemaet er N.N.'s navn anført i rubrikken »ansøger«, idet der kun var plads til eet navn i den pågældende rubrik. Det fremgik imidlertid af skemaet, at husstanden ud over klager bestod af yderligere 2 personer, som hver for sig havde underskrevet ansøgningen, og givet oplysninger om deres forventede indtægter i året 1983.

Klager havde således opgivet sin forventede indtægt til 35.000 kr. og sine fradrag til 5.000 kr. Den forventede fremtidige indtægt, opgjort efter principperne om socialindkomst, udgjorde således 30.000 kr. For X.X.'s vedkommende udgjorde den forventede indkomst 30.000 kr. og for Z.Z.'s vedkommende 77.500 kr. Der blev således ydet boligsikring på grundlag af en samlet husstandsindkomst på 137.000 kr. (afrundet).

Ved kontrol i februar 1985 konstaterede kommune, at de 3 personers samlede slutlignede indkomst i 1983 (opgjort efter principperne om socialindkomst) havde udgjort kr. 161.000. Denne stigning fremkommer som følger

Opgivet indtægt Faktisk indtægt Afvigelse kr. 30.000 kr. 35.348 + kr. 5.348 - 30.000 - 24.316 - - 5.684 - 77.500 - 101.836 + - 24.336 ---------- ----------- ------------ kr. 137.500 kr. 161.500 + kr. 24.000

RETSGRUNDLAG

I følge boligstøttelovens § 7, stk. 1 er husstandsindkomsten husstandens samlede socialindkomst med de i stk. 2-8 nævnte afgivelser.

Efter § 7, stk. 8 anvendes den forventede fremtidige indkomst, når det må antages, at husstandens indkomstforhold i boligstøtte vil afvige væsentligt fra den indkomst, der beregnes efter stk. 2-6.

Efter boligstøttelovens § 38, stk. 3 skal ansøgerne oplyse kommunalbestyrelsen om alle forhold, der kan medføre nedsættelse eller bortfald af boligstøtten.

Såfremt der i løbet af året sker en væsentlig og varig forhøjelse af den husstandsindkomst, der er anvendt ved beregningen, skal boligstøtten omberegnes med virkning fra begyndelsen af den måned, der følger nærmest efter ændringens indtræden. Det samme gælder, såfremt der i løbet af året sker en mindskelse i antallet af børn i husstanden eller en nedsættelse af lejen, jfr. boligstøttelovens § 40.

Har ansøgeren undladt at give meddelelse som omhandlet i § 48, stk. 3, eller i øvrigt mod bedre vidende, uberettiget oppebåret boligstøtte, skal han eller hans dødsbo tilbagebetale det beløb, der er oppebåret med urette, jfr. boligstøttelovens § 41.

I pkt. 14.6. i boligstyrelsens cirkulære af 30. august 1982 anføres det, at såfremt det efterfølgende konstateres, at boligstøttemodtageren har undladt at give meddelelse om forhold, der kan medføre nedsættelse eller bortfald af boligstøtten, må kommunalbestyrelsen afgøre, om der bør fremsættes krav om tilbagebetaling af eventuelt for meget udbetalt boligstøtte.

Kommunalbestyrelsen bør rejse tilbagebetalingskravet senest 2 år efter udgangen af det år tilbagebetalingskravet vedrører, med mindre kommunalbestyrelsen ikke har haft mulighed for at rejse kravet tidligere.

Ved bedømmelsen af om tilbagebetaling bør kræves, må der sondres imellem boligstøttemodtagere, der får udbetalt boligstøtte i forhold til indkomsten, opgjort efter lovens § 7, stk. 1-7 (hovedreglen) og boligstøttemodtagere, der får udbetalt boligstøtte efter lovens § 7, stk. 8 (forventet fremtidig indkomst).

Boligstøttemodtagere, der følger hovedreglen, jfr. § 7, stk. 1-7, skal have omberegnet boligstøtten, når den faktiske husstandsindkomst overstiger den beregnede husstandsindkomst med mindst 25% og med mindst 15.000 kr.

Når boligstøtten er ydet i forhold til den forventede fremtidige indkomst, jfr. § 7, stk. 8, bør boligstøtten omberegnes, når den faktiske husstandsindkomst overstiger beregningsgrundlaget med mindst 10.000 kr.

Ingen

Beboere i kollektiv har søgt boligstøtte i fællesskab. Klageren mener ikke, der kan rettes krav om tilbagebetaling imod ham, da det ikke er indkomstændringer hos ham, som medfører tilbagebetalingskravet.

Ankenævnet finder, at klageren ved at indgive fælles ansøgning og herefter modtage boligstøtte i forhold til den samlede husstandsindkomst påtager sig et solidarisk ansvar for at give oplysning til kommunen om stigninger i den samlede husstandsindkomst.

Kommunens afgørelse stadfæstes.