Legislator Case Law & Legislation
X19846036101 DK

Terrænregulering, ulempe, dispensation

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Afgørelse 1984 60361 Valid

Terrænregulering, ulempe, dispensation

»Byggelovsklage vedrørende matr.nr. 2 bd, Hald by, Torup, Hundested

I skrivelse af 30. november 1983 meddelte byggestyrelsen, at Deres klage af 24. november 1983 over Frederiksborg amtsråd's afgørelse blev sendt til Frederiksborg amtsråd til udtalelse.

Amtsrådet har nu i skrivelse af 6. januar 1984 udtalt, at amtsrådet ikke har fundet grundlag for at ændre den ved skrivelse af 28. oktober 1983 trufne afgørelse.

Til Deres orientering vedlægges en kopi af amtsrådets svar.

I skrivelse af 24. november 1983 har De anført, at De anser den foretagne terrænregulering som værende til ulempe for Deres grund, dels fordi fælleshegnet ikke kan udvikle sig naturligt, dels fordi naboen ikke kan færdes på terrænreguleringen, men må ind på Deres grund.

Af amtsrådets afgørelse af 28. oktober 1983 fremgår det, at byplan- og bygningsforvaltningen i Hundested kommune har besigtiget ejendommen den 23. juni 1983 og i den forbindelse har skønnet, at jordreguleringen ikke har været til gene for Deres ejendom.

Det fremgår endvidere, at De med skrivelse af 29. juni 1983 fra bygningsinspektoratet er blevet underrettet om, at inspektoratet har meddelt tilladelse til terrænændringen på ejendommen matr. nr. 2 bd, på vilkår, at jordskråningen holdes fri af naboskel og sikres mod udskridning.

Amtsrådet har efter en besigtigelse af ejendommen den 15. september 1983 i sin afgørelse meddelt, at amtsrådet finder, at en terrænregulering som den foreliggende ikke forudsætter bygningsmyndighedens tilladelse og at byggelovens § 22, stk. 2, om nabohøring ligeledes ikke finder anvendelse. Amtsrådet har på denne baggrund ikke fundet grundlag for at foretage videre i sagen.

I byggestyrelsens skrivelse af 30. november 1983 tog man forbehold med hensyn til, om Deres klage kunne tages op til behandling, idet amtsområdets afgørelser efter byggelovens § 23 kun kan påklages til byggestyrelsen, hvis afgørelsen omfatter spørgsmål om forståelse af byggeloven eller af en bestemmelse fastsat i medfør af denne lov.

Byggestyrelsen skal i denne anledning meddele følgende

Vedrørende den omhandlede terrænregulering skal man indledningsvis meddele, at byggestyrelsen finder, at der til den foretagne terrænregulering ikke kræves byggetilladelse, idet forholdet ikke omfattes af byggelovens § 2 og heller ikke af byggelovens almindelige tilladelsessystem efter § 16.

Byggestyrelsen finder endvidere, at terrænreguleringen skal vurderes i henhold til byggelovens § 13.

Hvorvidt den stedfundne regulering er til ulempe for Deres ejendom beror på en i nogen grad skønsmæssigt præget vurdering, og byggestyrelsen lægger ved afgørelsen heraf vægt på oplysningerne om jordreguleringens omfang og på, at kommunen og amtsrådet ikke har anset den foretagne terrænregulering for at være til ulempe for Deres grund, hvorved der ikke er opstået spørgsmål om meddelelse af dispensation fra byggelovens § 13, jf. § 22.

Byggestyrelsen finder på denne baggrund, at den foretagne regulering ikke omfattes af byggelovens § 13.

Det har således ikke været nødvendigt for kommunalbestyrelsen at meddele dispensation til terrænreguleringen. Det kan endvidere oplyses, at § 22, stk. 2 om naboorientering ikke omfatter terrænreguleringer efter § 13.

Spørgsmålet om terrænreguleringen har forårsaget forhold i strid med hegnsloven, henhører under hegnsynet, og byggestyrelsen kan således ikke tage dette forhold op til behandling.

Byggestyrelsen kan herefter ikke foretage sig videre i sagen.

Afgørelse 1984 60361 Valid

Fundet at der ikke opstod et spørgsmål om dispensation idet terrrænreguleringen efter kommunens og amtsrådets opfattelse ikke var til ulempe for naboen.

Afgørelsen beror på en i nogen grad skønsmæssigt præget vurdering jf.

ombudsmandsudtalelse af 15.4.83 jr. nr. 1982-705-145 og er dermed omfattet af ankeadgangen jf. § 23.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →