Legislator Case Law & Legislation
X19846034901 DK

Mærket 'Cyklet' uden varemæssig særpræg.

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Afgørelse 1984 60349 Valid

Mærket »Cyklet« uden varemæssig særpræg.

Hr. Ewald Spanggaard,

Hjulmagervej 11,

7730 Hanstholm.

Indsigelse mod anmeldelse af varemærke: V.A. 1984 nr. 50, ordet CYKLET.

Med skrivelse af 14. august 1984 har De imødegået den indsigelse, der af Dansk Sprognævn er nedlagt mod registreringen af ordet »Cyklet«, der af Dem er anmeldt til registrering under V.A. 1984 nr. 50 for klasse 12: cykler.

Indsigelsen er begrundet med, at ordet »Cyklet« er en naturlig orddannelse for en lille cykel på linie med ordet »Korselet« for et lille korset og ordet »Støvlet« for en lille eller lav støvle. Ordet vil derfor i medfør af varemærkelovens § 13 være uegnet til registrering.

I Deres ovennævnte skrivelse af 14. august 1984 har De imødegået indsigelsen, idet De har henvist til, at ordet »Cyklet« ikke findes i nogen ordbog og til at ordet »Cyklette« i forvejen er registreret. Desuden anfører De, at der er eksempler på, at der allerede findes varemærker med samme form for orddannelse, idet De vedlægger etiketter, hvor ordet »Luklet« og ordet »Skrivlet« er anført.

Sagen er herefter optaget til afgørelse.

Ordet »Cyklet« må anses for en naturlig orddannelse, hvor formindskelsesendelsen er »let« i lighed med f.eks. Støvlet, lille støvle. Der må derfor gives Sprognævnet medhold i, at ordet »Cyklet« således kan betegne en lille eller en lav cykel og derved angive varens art og beskaffenhed. Mærket er derfor uegnet til registrering, og anmeldelsen afslås hermed i medfør af bestemmelsen i lov om varemærker nr. 211 af 11. juni 1959 § 13, hvorefter et mærke ikke må registreres, såfremt det angiver varens art eller beskaffenhed. Det skal tilføjes, at ordet »Cyklette« først blev registreret efter, at anmeldelsen var begrænset til de cykellignende apparater i klasserne 10 og 28, for hvilke det var dokumenteret, at mærket var indarbejdet.

I anledning af Deres bemærkning i skrivelsen om, at De, uanset om mærket bliver registreret eller ej, vil kunne benytte ordmærket »Cyklet«, skal det meddeles, at da der, som det fremgår af ovennævnte afgørelse, ikke kan opnås eneret til ordet »Cyklet«, medmindre mærket kan dokumenteres indarbejdet, vil en enkelt næringsdrivende således heller ikke have eneret på betegnelsen, hvorfor De formentlig uden indvending fra anden side vil kunne betegne den af Dem forhandlede cykel som en »Cyklet«.

P.D.V.

Birte Nehm

fuldmægtig

Afgørelse 1984 60349 Valid

Efter indsigelse fra Dansk Sprognævn afgjort, at »Cyklet« manglede fornødent særpræg til registrering som varemærke for cykler i kl. 12, idet mærket angav varens art, nemlig at der var tale om en lille cykel.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →