Soliditetsoplysninger, pengeinstitutter. (* 1)
Statutory Text (2 Articles)
Soliditetsoplysninger, pengeinstitutter. (* 1)
Tilsynets skrivelse af 29. august 1984 vedrørende soliditetsoplysning.
Et pengeinstitut afgav den 11. marts 1980 på grundlag af kendskab til foreløbige regnskabstal for 1979 en soliditetsoplysning med bl.a. følgende indhold: Resultatet for 1979 har været meget skuffende, . . . da selskabets nye ledelse har gennemført en vis rationalisering, forventes et betydeligt bedre resultat for indeværende år trods konjunkturudsigten.
Vi mener, at en varekredit af nævnte størrelse er anbefalelsesværdig.
Pengeinstituttet havde ikke kendskab til selskabets regnskab for 1979 på tidspunktet for oplysningens afgivelse, men alene foreløbige tal fra virksomhedens ledelse samt en optimistisk vurdering af den nærmeste fremtid. Det endelige reviderede regnskab forelå få dage før et den 25. marts 1980 afholdt regnskabsmøde, og det var ringere end forventet.
Tilsynet fandt det ukorrekt, dels at pengeinstituttet afgav en soliditetsoplysning med henvisning til virksomhedens seneste årsregnskab uden at have kendskab til det endelige regnskab, dels som konklusion havde anvendt udtrykket anbefalelsesværdig , idet en sådan udtalelse som særdeles positiv var egnet til at give modtageren opfattelsen af en tilskyndelse til at yde det omspurgte selskab kredit.
Da pengeinstituttet modtog det endelige regnskab mindre end 2 uger efter afgivelsen af oplysningen, og det var ringere end forventet, fandt tilsynet endvidere, at pengeinstituttet burde have foretaget en berigtigelse overfor spørgeren.
Tilsynet udtalte herefter, at pengeinstituttet på de nævnte punkter ikke havde handlet i overensstemmelse med god bank- og sparekassepraksis.
Et pengeinstitut gav soliditetsoplysninger på baggrund af foreløbige regnskabstal.
Tilsynet udtalte, at dette ikke var i overensstemmelse med god bank- og sparekassepraksis, og at pengeinstituttet burde have informeret spørgere da endeligt regnskab forelå.