Legislator Case Law & Legislation
X19846032101 DK

Studielån, pengeinstitutter (* 1)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Afgørelse 1984 60321 Valid

Studielån, pengeinstitutter (* 1)

Tilsynets skrivelse af 21. marts 1984 vedrørende forrentning af studielån.

En studielåntager klagede over renten på sit studielån, som han fandt urimelig høj, idet den ikke på noget tidspunkt i låneperioden havde været lavere end privatlånerenten.

Statens Uddannelsesstøtte oplyste i en indhentet udtalelse, at studielånsrenten i 30 adspurgte pengeinstitutter ligger 4-6 pct.point over diskontoen som det almindelige. Diskontoen var i august 1983 7 1/2 pct., og renten på det pågældende studielån 15 1/2 pct.

På baggrund af dels den af Statens Uddannelsesstøtte afgivne udtalelse, dels af Undervisningsministeriet under forhandlingerne med Danmarks Sparekasseforening og Danske Bankers Fællesrepræsentation i forbindelse med den nærmere tilrettelæggelse af ordningen med statsgaranterede studielån har anset det som en forudsætning fra statens side, at der af pengeinstitutterne ved fastlæggelsen af lånebetingelserne, herunder forrentningen, tages hensyn såvel til formålet med lånene som til statens selvskyldnerkaution, og dels at denne forudsætning må antages at have været pengeinstituttet bekendt, idet den var nævnt i en til pengeinstitutterne udsendt redegørelse om statsgaranterede studielån, fandt tilsynet det ikke i overensstemmelse med god bank- og sparekassepraksis, at pengeinstituttet havde deltaget i studielånsordningen ved at have ydet lån på betingelser i strid med den nævnte forudsætning uden samtidig at have gjort studielånskunderne opmærksomme på denne afvigelse fra normal praksis i pengeinstitutterne.

Afgørelse 1984 60321 Valid

Et pengeinstituts forrentning af et studielån lå over privatlånerenten.

Tilsynet udtalte, at dette stred imod god bank- og sparekassepraksis.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →