Legislator Case Law & Legislation
X19846030301 DK

Håndpanteret, pengeinstitutter (* 1)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Afgørelse 1984 60303 Valid

Håndpanteret, pengeinstitutter (* 1)

Tilsynets skrivelse af 12. januar 1984 vedrørende omfanget af en håndpanteret.

Til sikkerhed for to lån udstedte debitor et ejerpantebrev i hustruens ejendom med dennes samtykke. Ved håndpantsætningen i pengeinstituttet underskrev hustruen imidlertid som håndpantsætter. Ifølge kontrakten tjente et pant stillet af debitor tillige for andet mellemværende med denne.

Debitor fik yderligere et lån, uden at hustruen blev orienteret, men i dokumentet anførtes referencer til sikkerheden for de første lån.

Senere anmodede pengeinstituttet hustruen om at tiltræde et af debitor underskrevet lånedokument som pantsætter, hvilket hun nægtede.

Da engagementet blev nødlidende, gjorde pengeinstitutet sin håndpanteret i ejerpantebrevet gældende også for de to sidste lån.

Tilsynet udtalte: Under hensyn til den vidtgående ret, som et pengeinstitut opnår som panthaver ved modtagelse af pant til sikkerhed for alt mellemværende, må tilsynet anse det for påkrævet til opfyldelse af kravet om god bank- og sparekassepraksis, jf. bank- og sparekasselovens § 1, stk. 6, at der ved etablering af en sådan panteret er klarhed i kontraktforholdet med hensyn til rækkevidden af pantsætters forpligtelser.

Videre udtalte tilsynet, at pengeinstituttet på baggrund af den usædvanlige pantsætningskonstruktion i højere grad burde have sikret sig, at hustruen forstod rækkevidden af den skete pantsætning til sikkerhed for alt mellemværende i det i hendes ejendom udstedte ejerpantebrev.

Afgørelse 1984 60303 Valid

Et pengeinstitut tog som sikkerhed for alt mellemværende et ejerpantebrev i debitors hustrus ejendom, senere gav pengeinstituttet debitor et nyt lån uden at hustruen blev underrettet. Tilsynet udtalte, at pengeinstituttet burde have underrettet hustruen, samt sikret sig at denne forstod rækkevidden af klausulen for alt mellemværende

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →