Legislator Case Law & Legislation
X19840402901 DK

Brug af lejevurdering til fordeling af erhverv og bolig

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Afgørelse 1984 4029 Valid

Brug af lejevurdering til fordeling af erhverv og bolig

Ved varsling af omkostningsbestemt lejestigning (om) fordelte U - efter nedrivning af et baghus, der tjente til beboelse - budgetlejen mellem boboelse og erhverv efter en beboelsesprocent beregnet på grundlag af ejendommens reducerede bruttoetageareal. Huslejenævnet beregnede, i mangel af oplysninger om lejen pr. 1. marts 1975, beboelsesprocenten på grundlag af lejeværdierne fra lejevurderingen. Dette stadfæstedes af ankenævnet. U fik ikke medhold i en for ankenævnet fremsat påstand om, at beboelsesprocenten skulle være den samme, som var anvendt i et nu fremskaffet budgetskema for 1975/76, idet denne beboelsesprocent inkluderede de nu nedlagte beboelseslejemål i baghuset.

Afgørelsen indeholder flere punkter end det ovenfor nævnte, hvorfor dele af afgørelsen er udeladt i det følgende.

Ved varsling af omkostningsbestemt lejestigning (om)fordelte U - efter nedrivning af et baghus, der tjente til beboelse - budgetlejen mellem beboelse og erhverv efter en beboelsesprocent beregnet på grundlag af ejendommens reducerede bruttoetagereal.

I huslejenævnets afgørelse hedder det blandt andet

»Derimod kan nævnet ikke godkende den af udlejer foretagne fordeling efter bruttoareal mellem beboelses- og erhvervslejemål og beboelseslejemål indbyrdes. Efter boligreguleringslovens § 11 skal budgetlejen fordeles mellem erhvervs- og beboelseslejemål efter den pr. 1. marts 1975 gældende leje.

Da nævnet imidlertid ikke har været i stand til at tilvejebringe oplysninger om den pr. 1. marts 1975 gældende leje, har nævnet vedtaget at anvende det i lejevurderingsakterne foreliggende materiale vedrørende ejendommen, idet det er nævnets opfattelse, at boligreguleringslovens § 11, stk. 1 skal forstås således, at det er lejlighedernes lejeværdi, som er afgørende for bestemmelsen af, hvorledes udgifterne fordeles mellem erhverv og boliger, jf. herved bestemmelsens 1. punktum.

Efter gennemgang af sagens akter skal det meddeles

ad 1) 3 tidligere beboelseslejemål er overgået til erhvervslejemål (Bankerhverv«). Huslejenævnet har korrigeret beboelsesprocent på grundlag af (m2)-lejen pr. 1. marts 1975 for andet »Bankelejemål« i ejendommen. Ankenævnet finder, at huslejenævnets ændring af beboelses- procenten er i overensstemmelse med § 11, stk. 2 i bolig- reguleringsloven og har således tiltrådt huslejenævnets korrektion.

ad 2) Ankenævnet finder ikke, at der er fremkommet oplysninger, der kan begrunde ændring af det af huslejenævnet i medfør af § 10 i boligregulringsloven fastsatte fordelingsgrundlag.

I overensstemmelse med det anførte stadfæstes huslejenævnets afgørelse i henhold til dens grunde.'

Afgørelse 1984 4029 Valid

Ved varsling og omkostningbestemt lejestigning efter nedrivning af et baghus kunne nævnet ikke godkende den af udlejer foretagne fordeling mellem beboelse og erhvervslejemål, da det ikke var muligt at få oplyst den pr. 1 marts 1975 gældende leje, vedtog nævnet at anvende lejevurderingen vedr. ejendommen, jf. ML § 11, stk. 1, 1. punktum.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →