Legislator Case Law & Legislation
X19840402801 DK

Opsigelsesbeskyttelse af L efter nævnssag

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Afgørelse 1984 4028 Valid

Opsigelsesbeskyttelse af L efter nævnssag

Huslejenævnet godkendte lejen for nogle udlejede værelser til 2.500 kr. mdl., men nægtede at godkende en forhøjelse til 3.000 kr. mdl. Da U havde opsagt lejemålet efter sagens indbringelse for nævnet, gav nævnet L opsigelsesbeskyttelse i medfør af boligreguleringslovens § 32.

I huslejenævnets afgørelse hedder det bl.a.

»Ved skrivelse af 1.11.1984 har ovennævnte lejere anmodet nævnet om at tage stilling til den for værelserne pr. 2.8.1984 fastsatte leje, stor 2.500 kr. pr. måned incl. el og varme.

Sagen er indbragt i medfør af boligreguleringslovens § 31.

Lejerne har samtidig anmodet nævnet om at træffe afgørelse om, at lejemålet ikke kan opsiges uden nævnets godkendelse. Udlejeren, ..., har ved skrivelse af 30.10.1984 opsagt lejemålet til fraflytning den 1.12.1984.

Ved skrivelse af 14.9.1984 har udlejer varslet forhøjelse af lejen med 500 kr. månedligt til 3.000 kr. månedligt med virkning fra 1.10.1984. Forhøjelsen er begrundet med øgede varmeudgifter.

Lejerne har ved skrivelse af 15.9.1984 protesteret imod forhøjelsen.

Nævnet besigtiget værelserne den 16.11.1984.

Efter besigtigelsen er nævnet af den opfattelse, at en leje på 3.000 kr. månedligt væsentligt overstiger det lejedes værdi.

Nævnet har vedtaget alene at godkende en månedlig leje, stor 2.500 kr. incl. el og varme, hvilket skønnes at svare til værdien af det lejede.

Nævnet har samtidig i medfør af boligregulerinslovens § 32 vedtaget, at værelserne kun kan opsiges med nævnets godkendelse. Opsigelsen af 30.10.1984 forkastes derfor som ugyldig, idet den findes stridende mod sædvanlig god udlejningsskik. Nævnet finder endvidere, at der er en forbindelse mellem opsigelsen og lejernes nægtelse af at betale den pr. 1.10.1984 varslede lejeforhøjelse. ...«

Afgørelse 1984 4028 Valid

Udlejers opsigelse af en værelseslejer, efter at denne havde indbragt sag om lejeforhøjelse for huslejenævnet, blev tilsidesat af nævnet med hjemmel i boligreguleringslovens § 32.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →