Spørgsmål om hvorvidt en stiftelse var omfattet af reglerne i boligreguleringslovens § 18 b.
Statutory Text (3 Articles)
Spørgsmål om hvorvidt en stiftelse var omfattet af reglerne i boligreguleringslovens § 18 b.
Stiftelsen fandtes omfattet af boligreguleringslovens § 18 b, da beboerne betalte afgift, der medgik til ejendommens udgifter udover betaling af varme.
I huslejenævnets forhandlingsprotokol hedder det
»Sagen er indbragt af Stiftelsen ved skrivelse af 1.5.1984, hvori man anfører, at man ikke finder, at stiftelsen er omfattet af bindingspligt efter lov om midlertidig regulering af boligforholdene, § 18 b.
Stiftelsen anfører, at en binding efter § 18 b vil være ødelæggende for det formål, der danner baggrund for Stiftelsens eksistens, nemlig at yde friboliger til værdigt trængende.
Det er Stiftelsens opfattelse, at det ikke har været lovens intention, at stiftelser af denne art skulle være omfattet af loven.
Grundeejernes Investeringsfond har ved skrivelse af 3.7.1984 anført, at man finder stiftelsen omfattet af bindingspligten under hensyn til, at beboerne erlægger boligbidrag til dækning af ejendommens udgifter ud over betaling for varme. Dette medfører, at ejendommen er omfattet af lov om leje, § 1, og dermed omfattet af kap. II - V i boligreguleringsloven, jfr. § 4.
Under sagens forhandling fremførte repræsentanter for Stiftelsen påny de i skrivelsen af 1.5.1984 anførte synspunkter, samt redegjorde yderliger for Stiftelsens forhold og økonomi. Man fastholdt primært påstanden om, at ejendommen ikke skulle være omfattet af § 18 b og fremførte subsidiært, at sagen burde udsættes til nærmere undersøgelse af grundlaget for at inddrage ejendommen under § 18 b.
Nævnets flertal er af den opfattelse, at det fremgår at Stiftelsens regnskab for året 1983, at beboerne betaler afgift, der medgår til ejendommens udgifter udover betaling af varme, hvorfor ejendommen findes at være omfattet af lejeloven, jfr. § 1, og dermed lov om midlertidig regulering af boligforholdene, kap. II - V, jfr. § 4. De øvrige betingelser for indragelse af ejendommen under § 18 b findes ligeledes opfyldt.
Et medlem kan ikke tilslutte sig denne afgørelse under hensyn til, at det findes i strid med lovens formål at inddrage en stiftelse, som den pågældende, under bindingspligten efter § 18 b.
På grundlag af foranstående afsiges således kendelse
Stiftelsen U er omfattet af boligreguleringslovens § 18 b og således forpligtet til at indbetale de i denne bestemmelse omhandlede beløb til Grundejernes Investeringsfond. ...«
Ingen
En stiftelse fandtes omfattet af lejelovens § 1, og dermed lov om midlertidig regulering af boligforholdene kap. II-V, jfr. § 4, og dermed af boligreguleringslovens § 18 b, da beboerne betalte afgift, der medgik til ejendommens udgifter udover betaling af varme.