Fællesantenneanlæg LL § 58 fandtes at lære identisk med ML § 8

Fællesantenneanlæg LL § 58 fandtes at lære identisk med ML § 8

Efter installation af fællesantenneanlæg havde udlejer varslet en lejeforhøjelse, der var beregnet med følgende 3 poster

1. Forrentning 16%

1. Afskrivning 19%

3. Henlæggelse til fornyelse 10%

Ankenævnet nedsatte forhøjelsen, idet afskrivning 10% udgik af beregningen.

Ankenævnets afgørelse er ændret ved dom af 7.5.1985 fra Københavns Byrets afd. H (sag HL 153/1984). Sagen er anket til Østre Landsrets 17. afd., hvor den blev domsforhandlet 19.2.1986. Sagen er optaget til dom.

I ankenævnets afgørelse hedder det bl.a.

»I skrivelse af 22. februar 1984 har U indbragt huslejenævnets afgørelse af 17. februar 1984 vedrørende til ikrafttræden den 1. februar 1984 varslet lejeforhøjelse som følge af installation af TV-fællesantenneanlæg.

Huslejenævnet traf følgende afgørelse

»Nævnet skal herefter udtale, at man har lagt følgende beregning til grund for lejeforhøjelsen

Godkendte udgifter 11.080 kr. Forrentning heraf 16% eller 1.773 kr. Henlæggelse til fornyelse 10% 1.108 kr. I alt 2.881 kr.

Lejeforhøjelsen udgør herefter for hvert af ejendommens 10 lejemål 288,10 kr. årligt.

Det bemærkes, at nævnet ikke har kunnet godkende det af udlejer medtagne beløb til afskrivning, idet administrator allerede har medtaget udgiften til fornyelse af anlægget.«

I anken er gjort gældende, at der i medfør af lejelovens § 58 yderligere bør godkendes et tillæg for afskrivning af den investerede kapital svarende til 10% af 11.080,00 kr. eller i alt 3.989,00 kr. årligt, idet det er ejendomskontorets opfattelse, at afskrivning og henlæggelser til fornyelser ikke er det samme. Der er til støtte herfor fremsendt 2 domme afsagt af Frederiksberg boligret.

Et flertal i ankenævnet er af den opfattelse, at det i lejelovens § 58 omhandlede begreb afskrivning af den afholdte forbedringsudgift er identisk med begrebet henlæggelser til fornyelser i boligreguleringsloven, hvorfor huslejenævnets afgørelse stadfæstes i henhold til grundene.

Et mindretal på 2 medlemmer var af den opfattelse, at værdien af den udvidede brugsret i forbindelse med en foretaget modernisering ifølge § 58, stk. 2 i lov om leje skal beregnes som en passende forrentning og afskrivning af anlægsudgiften. Herudover er ejeren, jfr. § 8 i den midlertidige lejelov berettiget til at optage en driftsudgift på budgettet til imødegåelse af fornyelser af ejendommens tekniske installationer, idet sådanne udgifter ikke kan dækkes over den udvendige vedligeholdelseskonto. ...'

I Københavns boligrets dom hedder det bl.a.: »...

Efter lejelovens § 58 har udlejeren for udførte forbedringer krav på en lejeforhøjelse, der modsvarer brugsværdiforøgelsen. Lejeforhøjelsen beregnes som udgangspunkt, således at den giver dækning for en passende forrentning og afskrivning af den godkendte anlægsudgift. Efter lejereguleringslovens § 8 kan udlejeren i budgettet medtage henlæggelser til fornyelser. Da moderniseringsforhøjelsen alene skal give dækning for brugsværdiforøgelsen og da den i forhøjelsen indregnede afskrivning af anlægsudgiften på grund af stigende priser ikke kan give dækning for nødvendige henlæggelser til fornyelser, findes udlejeren at være berettiget til i budgettet at medtage henlæggelser til fornyelser beregnet efter sædvanlig praksis.

Da de sagsøgte ikke har fremsat indsigelse mod postens beregnelse, vil sagsøgerens påstand være at tage til følge.....«

Ingen

Efter installation af et fællesantenneanlæg, havde U varslet lejeforhøjelse beregnet udfra både forrentning, afskrivning og henlæggelse til fornyelse. Ankenævnet kunne ikke godkende det af U medregnede beløb til afskrivning, idet man var af den opfattelse, at det i lejelovens § 58 omhandlede begreb afskrivning er identisk med begrebet henlæggelser til fornyelse i boligreguleringslovens § 8.

Denne afgørelse blev ændret ved Københavns Byret, men er senere blevet stadfæstet ved Østre Landsrets dom af 11. april 1986.