Legislator Case Law & Legislation
X19830307101 DK

Indbetaling af ATP-bidrag under sygdom

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Afgørelse 1983 3071 Valid

Indbetaling af ATP-bidrag under sygdom

Den 24. november 1982 har De spurgt, om der skal betales ATP-bidrag for sygdomsperioder og søgnehelligdage, for hvilke der udbetales fuld løn fra arbejdsgiveren, men hvor denne for sygelønnens vedkommende modtager refusion fra Bogtrykfagets sociale Fond.

Efterfølgende har ATP efter anmodning fået tilsendt et eksemplar af den overenskomst, der gælder for foreningens område, og som indeholder nærmere regler om udbetaling og refusion af sygeløn og om løn for søgnehelligdage.

På denne baggrund bemærkes, at selv om karensdagene er blevet afskaffet siden 1966, og selv om forbundets bidrag til den sociale fond er nedsat i forhold til tidligere, synes sygelønsordningen i princippet at have samme indhold nu som i 1966.

Det er herefter fortsat ATP's opfattelse, at der ikke skal betales ATP-bidrag for sygdomsperioder, hvor der udbetales fuld løn fra arbejdsgiveren, men hvor denne får en del af lønudgiften refunderet fra Bogtrykfagets sociale Fond.

For så vidt angår spørgsmålet om betaling af ATP-bidrag for søgnehelligdage, for hvilke arbejdsgiveren yder fuld løn, kan ATP henholde sig til hidtidig praksis, hvorefter søgnehelligdage medregnes ved opgørelsen af det timetal, der lægges til grund ved beregningen af ATP-bidraget, når der betales sædvanlig løn for sådanne dage.

Afgørelse 1983 3071 Valid

Udtalt overfor en Bogtrykkerforening, at der ikke skal betales ATP-bidrag for sygdomsperioder, uanset at der udbetales fuld løn fra arbejdsgiveren, når arbejdsgiveren modtager refusion fra Bogtrykkerfagets Sociale Fond.

Ved afgørelsen er det lagt til grund, at såvel arbejdsgivere som lønmodtagere bidrager til fonden.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →