Legislator Case Law & Legislation
X19825120601 DK

Ikke tilstrækkelig mærkelighed til at anvende varemærkelovens § 6, stk. 2 a, (kodakreglen).

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Afgørelse 1982 51206 Valid

Ikke tilstrækkelig mærkelighed til at anvende varemærkelovens § 6, stk. 2 a, (kodakreglen).

John Fabian,

Lundely 11,

2900 Hellerup.

Adr. Advokat Svend Marker,

Badstuestræde 18,

1209 København K.

30. april 1982

A 81 448

Direktoratet har i dag skrevet således til firmaet Chas. Hude, København

»I medfør af bestemmelsen i varemærkelovens § 20 har De på vegne The Coca-Cola Company, a corporation of the State of Delaware, U.S.A., med skrivelse af 9. oktober 1981 nedlagt indsigelse mod registrering af det af John Fabian, Hellerup under J.A. 1981 nr. 448 anmeldte varemærke, bestående af betegnelsen »Coca-Line«. Anmeldelsen omfatter klasse 25: støvler, sko og tøfler.

Til støtte for indsigelsen er det gjort gældende, at betegnelsen »Coca-Line« bør nægtes registreret af hensyn til varemærket »Coca-Cola«, der er registreret under nr. 953-1945 for klasse 32: styrkende alkoholfri drikke samt saft til fabrikation af sådanne drikke og under nr. 1171-1971 for klasse 32: sorbets (drikke) og præparater til fremstilling heraf. Det gøres endvidere gældende, at det indarbejdede varemærke »Coke« også bør være til hinder for registrering af mærket »Coca-Line« i medfør af samme lovbestemmelse. Det anføres, at der ikke kan herske tvivl om, at varemærkerne »Coca-Cola« og »Coke« umiddelbart falder ind under bestemmelsen i varemærkelovens § 6 stk. 2 a. Med hensyn til mærkeligheden mellem mærket »Coca-Line« og mærket »Coca-Cola« er den særprægede bestanddel i begge mærker »Coca« medens »Cola« og »Line« i den almindelige opfattelse er vareartsbetegnelser, idet der findes en række Cola-mærker og ordet »Line« simplethen betyder »linie«, således at der under mærket findes en linie af fodtøj. Da der er identitet mellem de to varemærkers særprægede bestanddel, kan en forskel i den ikke særprægede bestanddel ikke være tilstrækkelig til, at mærkerne kan accepteres side om side. For såvidt angår mærket »Coke« overfor »Coca-Line« er der særlig auditiv risiko for forveksling. Anmeldelsen påstås derfor afslået i medfør af bestemmelsen i varemærkelovens § 14 stk. 1 nr. 6 og 7, jfr. § 6 stk. 2 a.

Da anmelderne ikke trods opfordring dertil, har afgivet nogen udtalelse i sagen, er denne nu optaget til afgørelse på det foreliggende grundlag.

Der kan ikke gives Dem medhold i, at det indarbejdede mærke, »Coke«, der også er registreret under nr. 726-1946 for visse varer i klasse 32 er forveksleligt med betegnelsen »Coca-Line«. Indsigelsen støttet på dette mærke kan derfor ikke tages til følge. Der må gives Dem medhold i, at »Coca-Cola« er så velkendt, at det bør nyde beskyttelse i medfør af varemærkelovens §6 stk. 2 a. Det kan derimod ikke antages, at ordet »Coca-Line«, når det ikke er udført i den for Coca-Cola-mærket karakteristiske skrivemåde, ligner disse mærker så meget, at der er risiko for, at forbrugerne vil opfatte »Coca-Line« fodtøj, som hidrørende fra indsigerne. Mærket »Coca-Line« kan derfor ikke anses for et lignende mærke, som kræves i varemærkelovens § 6 stk. 2 a. Inisgelsen kan derfor ikke tages til følge. Mærket vil blive registreret.'

P.D.V.

registrator

Afgørelse 1982 51206 Valid

Ved Sø- og Handelsrettens dom af 10.april 1990 (H 131/1987) er ansøger blevet dømt til at slette mærket. Sagen anket til Højesteret.

Afgørelse 1982 51206 Valid

The Coca-Cola Company kunne ikke hindre registrering af mærket »Coca-Line« for støvler, sko og tøfler. Udtalt, at varemærket Coca-Cola nyder beskyttelse efter varermærkelovens § 6, stk. 2 a, men at mærkerne ikke ligner hinanden tilstrækkeligt meget til at anvende reglen, når Coca-Cola mærkets karakteristiske skrivemåde ikke benyttes.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →