Legislator Case Law & Legislation
X19825120401 DK

Leveringsstandsning - brud på redelig forretningsskik (* 1)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Afgørelse 1982 51204 Valid

Leveringsstandsning - brud på redelig forretningsskik (* 1)

Fra et firma, der sælger stomiplejeprodukter, modtog monopoltilsynet en klage over, at Biofarma A/S havde nægtet at levere til firmaet.

Stomiplejeprodukter anvendes efter operationer, hvor der sker en udføring af tyktarmen, tyndtarmen eller urinvejene gennem bugvæggen. De stomiopererede anvender en række forskellige hjælpemidler, såsom poser, plader, bælter, og plastre m.v. Markedet for stomiplejeprodukter er domineret af 4 leverandører, nemlig de to danske producenter Coloplast A/S og Dansac A/S samt to importører Abbott Laboratories A/S og Biofarma A/S, der er datterselskaber af multinationale selskaber. Omsætningen var i 1980 på 8.5 mio. kr.

Klagerens virksomhed leverede udelukkende til kunder, der fik tilskud over bistandsloven. Der var oprettet aftaler med en række kommuner over hele landet om vejledning og leverancer til patienterne i kommunen. Endvidere blev der leveret til flere hospitaler og institutioner.

Klageren oplyste, at der var opnået en stigende omsætning af Biofarmas produkter på grund af bedre information og relativt lave priser. Igennem den periode, hvor leveringsstandsningen havde været effektiv, havde klageren indkøbt Biofarmas produkter gennem andre grossister. Der havde dog været vanskeligheder og store udgifter forbundet med dette.

Biofarmas produkter udgjorde størstedelen af firmaets omsætning. Klageren henviste endvidere til, at Biofarmas produkter var de eneste anvendelige for patienter med hudproblemer, og at dette gav Biofarma en stærk monopolstilling på markedet.

Biofarma begrundede leveringsstandsningen med en række personlige forhold, herunder at klageren ikke havde været loyal ved forhandlingen af virksomhedens produkter. I øvrigt fandt Biofarma, at dets produkter kunne substitueres med andre stomiplejeprodukter, og at selskabet derfor ikke var omfattet af monopollovens bestemmelser om væsentlig indflydelse.

For at bedømme den markedsmæssige stilling for Biofarmas produkter, herunder muligheden for substitition med andre produkter, indhentede tilsynet en udtalelse fra sundhedsstyrelsen. Det fremgik heraf, at Biofarmas produkter kunne substitueres med andre mærker. På den baggrund fandt tilsynet, at sagen burde vurderes ud fra Biofarmas indflydelse på hele markedet for stomiplejeprodukter.

Imidlertid var spørgsmålet i sagen, om klageren ved sin opførsel i forhold til Biofarma havde skadet dette selskab på en sådan måde, at det havde en rimelig og saglig grund til at afbryde samhandelen. Tilsynet fandt, at flere af de forhold og udtalelser, som Biofarma havde begrundet leveringsstandsningen med - og som ikke tydeligt var imødegået af klageren - var vigtige for selskabets omdømme, og at de ville kunne skade dets afsætning og markedsføring. Endvidere anså tilsynet ikke, at det efter det indtrufne kunne forventes, at samhandelen fremover kunne ske på loyale og normale vilkår. Tilsynet meddelte derfor klageren, at man ikke fandt, at der var grundlag for at meddele leveringspålæg efter bestemmelserne i monopolloven.

Afgørelse 1982 51204 Valid

Biofarma A/S havde standset levering af stomiplejeprodukter til et firma med den begrundelse, at firmaet ikke havde været loyal i sin salgsvirksomhed. Monopoltilsynet afviste at gribe ind over for leveringsstandsningen, der blev anset for sagligt begrundet, idet flere af de forhold og udtalelser som indgik i begrundelsen og ikke var imødegået af klageren, var vigtige for Biofarma's omdømme og kunne skade selskabets afsætning og markedsføring. Endvidere kunne en fremtidig samhandel ikke forventes at ske på loyale og normale vilkår.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →