Studielån, god pengeinstitutpraksis (* 1)

Studielån, god pengeinstitutpraksis (* 1)

Tilsynets skrivelser af 24/5 1982 til nogle pengeinstitutter, vedrørende forhøjelse af renten på studielån.

Fra et antal studielånskunder i forskellige pengeinstitutter havde tilsynet modtaget klager over, at deres pengeinstitut havde meddelt de pågældende, at renten ville blive forhøjet til almindelig udlånsrente, såfremt de ikke ønskede deres øvrige pengeinstitutsforbindelser overført til vedkommende pengeinstitut.

Efter forinden at have forelagt sagen for Statens Uddannelsesstøtte og forbrugerombudsmanden til udtalelse, svarede tilsynet bl.a.: Tilsynet finder i almindelighed ikke grundlag for at kritisere, at banken som vilkår for ydelse af lån stiller krav om, at en debitor benytter banken/sparekassen som sin eneste forbindelse i bank/sparekasseforretninger.

I de foreliggende sager må man imidlertid lægge vægt på, dels at det hverken ved forhandlingerne om studielånsordningen eller ved de enkelte låns etablering fra pengeinstitutternes side er nævnt som forudsætning, at studielånstageren i øvrigt skulle være kunde i pengeinstituttet, ligesom der heller ikke er nævnt noget herom i studielånskontrakten, dels at det fra statens side var en forudsætning, at der ved fastsættelsen af renten blev taget hensyn til formålet med lånet og statens garanti, og at pengeinstitutterne var bekendt med denne forudsætning.

På denne baggrund finder tilsynet det ikke i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god bank- og sparekassepraksis, jf. bank- og sparekasselovens § 1, stk. 6, at banken/sparekassen forhøjer studielånsrenten for de omhandlede studielån i afviklingsperioden med henvisning til at låntagerne ikke er helkunder.

Fra et antal studielånskunder i forskellige pengeinstitutter havde tilsynet modtaget klager over, at deres pengeinstitut havde meddelt de pågældende, at renten ville blive forhøjet til almindelig udlånsrente, såfremt de ikke ønskede deres øvrige pengeinstitutsforbindelser overført til vedkommende pengeinstitut.

Tilsynet fandt det ikke i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god bank- og sparekassepraksis at forhøje studielånsrenten i afviklingsperioden med henvisning til, at låntageren ikke er helkunde