Filialdirektørs deltagelse i anden virksomhed, pengeinstitutter (* 1)
Statutory Text (2 Articles)
Filialdirektørs deltagelse i anden virksomhed, pengeinstitutter (* 1)
Tilsynets skrivelse af 19. februar 1982 vedrørende en filialdirektørs deltagelse i kommanditselskab og interessentskab.
Udtalt, at tilsynet ikke anser det for at være i strid med bank- og sparekasselovens § 19, stk. 5, at deltage som kommanditist i et selskab, hvor kommanditisten alene hæfter med sin eller sine anparter, medmindre vedkommende med sine anparter behersker virksomheden.
Deltagelse som interessent i et interessentskab med ubegrænset personlig hæftelse anses derimod ikke forenelig med nævnte lovbestemmelse. (Ifølge § 19, stk. 5, må direktører, vicedirektører, underdirektører og filialbestyrere ikke eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller uden tilladelse fra industriministeren deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end banken eller sparekassen).
Et pengeinstituts direktør ville deltage i et kommanditselskab og et interessentskab.
Tilsynet udtalte, at deltagelse i et kommanditselskab ikke stred mod loven, dog forudsat at vedkommende med sine anparter ikke beherskede virksomheden. Men deltagelse i et interessentskab stred mod loven