Legislator Case Law & Legislation
X19810362701 DK

Statsansatte med hverv som medlem af Folketinget og/eller Europaparlamentet

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Afgørelse 1981 3627 Valid

Statsansatte med hverv som medlem af Folketinget og/eller Europaparlamentet

I skrivelse af 26. maj 1981 har finansministeriet bedt om en udtalelse om, hvorvidt de i et medfølgende cirkulæreudkast indeholdte regler om ATP-bidrag for tjenestemænd m.fl., der er medlem af folketinget og/eller Europa-parlamentet, er i overensstemmelse med ATP-lovgivningen og den i tilslutning hertil anlagte administrative praksis.

Endvidere har ministeriet anmodet om at få oplyst, om de i cirkulæreudkastet indeholdte retningslinier vil være anvendelige over for kommunalt ansatte og ansatte ved Danmarks Radio, der er medlem af de ovennævnte institutioner.

I den anledning skal ATP udtale følgende

Ifølge ATP-lovens §§ 4 og 15 er det antallet af beskæftigede timer hos samme arbejdsgiver, der er afgørende for, om og i hvilket omfang der skal betales bidrag til ATP.

Begrebet »samme arbejdsgiver« er ikke nærmere defineret i ATP-loven. ATP har imidlertid siden tillægspensionsordningens start anset lønmodtagere med flere samtidige beskæftigelsesforhold i staten for beskæftiget hos samme arbejdsgiver med den følge, at der for den samlede beskæftigelse højst skal svares et fuldt bidrag. Retningslinier i overensstemmelse hermed blev senere fastlagt i kap. II, stk. 1, i arbejdsministeriets bekendtgørelse af 1. juni 1965 om optagelse af tjenestemænd m.fl. i ordningen, hvoraf også fremgår, at det tilsvarende gælder for lønmodtagere, som har flere samtidige beskæftigelsesforhold inden for folkekirken, inden for samme kommune og inden for samme koncessionerede selskab el.lign. I tilslutning hertil er det i afsnit E i finansministeriets cirkulære af 9. juni 1965 til samtlige ministerier og styrelser om fremgangsmmåden ved optagelse af statstjenestemænd m.fl. i ATP udtalt, at for lønmodtagere med flere samtidige beskæftigelsesforhold for staten skal der i samlet bidrag for hoved- og bibeskæftigelse højst indbetales et fuldt bidrag.

Finansministeriets her omhandlede cirkulæreudkast af maj 1981 er derfor efter ATP's opfattelse i overensstemmelse med ATP-lovgivningen og den i tilslutning hertil anlagte administrative praksis.

Derimod vil de i cirkulæreudkastet indeholdte retningslinier ikke være anvendelige over for kommunalt ansatte og ansatte ved Danmarks Radio, der samtidig er medlemmer af folketinget og/eller Europa-parlamentet, idet de ikke kan anses for beskæftiget hos samme arbejdsgiver.

I det omfang de pågældende udfører delvis tjeneste i deres stillinger ved en kommune eller ved Danmarks Radio og oppebærer en dertil svarende løn, skal der derfor svares ATP-bidrag også for disse ansættelsesforhold, for så vidt ATP-lovens betingelser herfor i øvrigt er opfyldt.

Afgørelse 1981 3627 Valid

Udtalt overfor Finansministeriet, lønnings- og pensionsdepartementet, at tjenestemænd m.fl., der er medlemmer af folketinget og/eller Europaparlamentet, er omfattet af ATP-ordningen og at staten anses som arbejdsgiver i forhold til folketinget og Europaparlamentet.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →