Legislator Case Law & Legislation
X19801909601 DK

Forældreindflydelse ved kommunale daginstitutioner (* 1) (* 3)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Afgørelse 1980 19096 Historic

Forældreindflydelse ved kommunale daginstitutioner (* 1) (* 3)

MEDDELELSE OM AFGØRELSEN

Foranlediget af en række henvendelser fra kommuner skal socialstyrelsen meddele følgende om bestemmelsen i socialstyrelsens cirkulæreskrivelse nr. 693 af 16. juni 1980 om forældreindflydelse ved daginstitutioner, herunder særlige daginstitutioner for børn og unge, pkt. 4

Efter bestemmelsen har forældrerådet medindflydelse på bl.a. retningslinier for institutionens pædagogiske arbejde, herunder personalets sammensætning. Det indebærer, at forældrerådet skal have adgang til at drøfte principielle retningslinier for personalets sammensætning ved den enkelte daginstitution.

Som eksempel på sådanne principielle retningelinier kan nævnes fordelingen af det ugentlige timetal på henholdsvis uddannet personale og øvrige medarbejdere, vikarordninger, principper med hensyn til fordelingen mellem mandlige og kvindelige medarbejdere og omkring til aldersfordelingen o.lign.

Der er derimod ikke ved bestemmelsen tillagt forældrerådet nogen medindflydelse med hensyn til konkrete ansættelsessituationer.

Forældrerådets beslutninger i spørgsmål vedrørende ovennævnte principielle retningslinier for personalets sammensætning meddeles til kommunalbestyrelsen og indgår således som en del af det grundlag, hvorpå kommunalbestyrelsen træffet sin beslutning vedrørende spørgsmålet, jfr. cirkulæreskrivelsens pkt. 4, sidste afsnit.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at samarbejdet skal udstrækkes ud over, hvad der følger af cirkulæreskrivelsen.

Afgørelse 1980 19096 Historic

Den merindflydelse, der i henhold til socialstyrelsens cirkulæreskrivelse nr. 693 af 16. juni 1980 om forældreindflydelse i daginstitutioner for børn og unge tilkommer forældrerådet med hensyn til retningslinier for institutionernes pædagogiske arbejde, herunder personalets sammensætning, angår alene principielle retningslinier for personalets sammensætning og giver ikke forældrerådet nogen medindflydelse i konkrete ansættelsessituationer.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →