Indretning af køkkener i dag- og døgninstitutioner for børn og unge (* 1) (* 4)

Indretning af køkkener i dag- og døgninstitutioner for børn og unge (* 1) (* 4)

MEDDELELSE OM AFGØRELSEN

Foranlediget af en række henvendelser har socialministeriet rettet henvendelse til miljøministeriet om levnedmiddellovgivningens krav til køkkener, især i dag- og døgninstitutioner for børn og unge.

Miljøministeren har i et svar til socialministeren fremhævet, at det efter levnedsmiddelloven er kommunalbestyrelsen, der påser, at loven og de med hjemmel i loven fastsatte regler overholdes. Selv om kommunalbestyrelsen har benyttet sig af adgang i levnedsmiddelloven til at bemyndige vedkommende levnedsmiddelkontrolenhed til helt eller delvis at varetage de opgaver, der påhviler kommunalbestyrelsen, sker dette på kommunalbestyrelsens vegne, og det er således kommunalbestyrelsen, der inden for detailforhandlingsbekendtgørelsens rammer afgør, hvilke krav, der skal stilles til køkkener i dag- og døgninstitutionerne.

Der foreligger efter miljøministeriets bekendtgørelse nr. 121 af 28. marts 1980 om detailforhandling af levnedmidler en klar hjemmel og pligt for kommunalbestyrelsen til at godkende køkkener i børnehaver, vuggestuer og døgninstitutioner samt føre tilsyn med disse køkkener.

Miljøministeren har samtidig peget på, at der er forskellige muligheder for at tilgodese detailforhandlingsbekendtgørelsens krav til køkkener.

Det nævnes eksempelvis, at såfremt der i køkkenet tilberedes let fordærvelige og let forurenbare levnedsmidler, som f.eks. fersk kød, indeholder bekendtgørelsen krav om en hård, glat og holdbar overflade, i en højde af mindst 2 meter, f.eks. ved beklædning med glasserede fliser. En vægmaling vil kunne opfylde bekendtgørelsens krav, såfremt væggene i øvrigt er jævne og så holdbare, som belastningen (brugen af lokalet) nødvendiggør.

Det nævnes videre, at bekendtgørelsens § 25, stk. 3, alene indeholder krav om, at bordplader skal være beklædt med hårdt, glat og fugefrit materiale, der er ikke absorberende og korrosionsbestandigt. Et sådant materiale kan f.eks. være en formicaplade og behøver således ikke at være rustfrit stål.

Der peges på, at bekendtgørelsen indeholder krav om, at stationære borde skal holdes fri af væg eller andet inventar (5 cm), og at bordene skal være forsynet med åbne aftagelige underhylder, men at kommunalbestyrelsen selv vil kunne dispensere fra disse krav, såfremt omfanget og arten af tilvirkningen i køkkenet ikke gør det hygiejnisk uforsvarligt. Endvidere anføres, at såfremt der ikke konstateres hygiejniske ulemper ved eksisterende skabe med bagvæg, bør den lokale tilsynsmyndighed efter veterinærdirektoratets opfattelse ikke kræve sådanne skabe udskiftet med skabe uden bagvæg, men bør alene stille krav om noget sådant i forbindelse med nybygninger eller nyindretninger af køkkener i de omhandlede institutioner.

Det nævnes endvidere, at der ikke i bekendtgørelsen er noget forbud mod, at børnene i institutioner kommer i køkkenet.

Det hedder endelig i miljøministerens konklusion, at såfremt der måtte opstå uenighed mellem den kommunale/amtskommunale socialforvaltning og den kommunale sundhedsforvaltning om de pædagogiske og levnedsmiddelhygiejniske aspekter i forbindelse med indretningen af køkkener i de nævnte institutioner, må det være kommunalbestyrelsen, der som øverste myndighed for disse områder søger at skaffe en tilfredsstillende løsning for begge forvaltningsgrene.

Det fremgår af et svar fra miljøministeren til socialministeren, at det er kommunalbestyrelsen, der inden for detailforhandlingsbekendtgørelsens rammer afgør, hvilke krav der skal stilles til køkkener i dag- og døgninstitutionerne, at der er forskellige muligheder for at tilgodese bekendtgørelsens krav, og at kommunalbestyrelsen i en række tilfælde vil kunne dispensere fra bekendtgørelsens krav.