Undervisere på Politiskolen
Statutory Text (3 Articles)
Undervisere på Politiskolen
I fortsættelse af stedfundne telefonsamtaler vedrørende opgørelse af timetallet - og dermed beregning af ATP-bidrag - for lærere med undervisning ved politiskolen kan vi oplyse, at foruden selve undervisningstimerne skal også forberedelsestimerne medregnes, for så vidt der sker en opgørelse heraf og en aflønning i forhold hertil.
Endvidere kan vi oplyse, at det ifølge ATP-loven (§ 4 og § 15) er antallet af beskæftigede timer hos samme - d.v.s. hver enkelt-arbejdsgiver, der er afgørende for, om og i hvilket omfang der skal indbetales bidrag til ATP, jfr. herved udtrykket »samme arbejdsgiver« i nævnte lovbestemmelser.
Begrebet »samme arbejdsgiver« er ikke nærmere defineret i ATP-loven. Men det har siden tillægspensionsordningens start været klart forudsat, at lønmodtagere, der såvel i deres hoved- som bibeskæftigelse er ansat under staten, anses for at være beskæftiget hos samme arbejdsgiver. Dette kommer også klart til udtryk i Arbejdsministeriets bekendtgørelse af 1. juni 1965 om optagelse af tjenestemænd m.fl. i ordningen kap. II, stk. 1, samt i Finansministeriets cirkulære til samtlige ministerier og styrelser om fremgangsmåden ved optagelse af tjenestemænd m.fl. i ATP af 9. juni 1965 afsnit E.
Udtalt over for Rigspolitichefen, at ved opgørelse af timetallet for lærere med undervisning ved politiskolen skal foruden selve undervisningstimerne også forberedelsestimerne medregnes, for så vidt der sker opgørelse heraf og en aflønning i forhold hertil.