Legislator Case Law & Legislation
X19795096401 DK

Spørgsmål om anerkendelse af et varemærke som kodakmærke.

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Afgørelse 1979 50964 Valid

Spørgsmål om anerkendelse af et varemærke som kodakmærke.

A77 2957

127/78

26. marts 79.

Under dags dato har man herfra tilskrevet firmaet Chas. Hude, København, således

»I medfør af bestemmelse i varemærkelovens § 20 har De med skrivelse af 16. januar 1978 på vegne Imperial Group Limited, England, nedlagt indsigelse mod registreringen af det under J.A. 1977 nr. 2957 for alle varer i klasse 3 anmeldte varemærke, bestående af ordet »Players«.

Det gøres gældende, at ordet »Players« af indsigerne er indarbejdet i et sådant omfang her i landet, at trediemands brug eller registrering af det samme mærke, selv for varer af en anden art, vil føre til en utilbørlig svækkelse og udnyttelse af den goodwill, som tilkommer mærket. Under henvisning til en edsvoren erklæring afgivet af mr. Andrew Milton Reid, direktør i Imperial Group Limited, oplyses, at brugen af mærket »Players« går mere end 1oo år tilbage i tiden, at indsigerne i Danmark i perioden 1. januar 1975 til oktober 1977 har solgt ca. 33 mill. cigaretter og 17.ooo kg røgtobak under navnet »Players«, at der indenfor Fællesmarkedet i årene 1971-1977 under navnet »Players« og »John Players« har været solgt ca. 42 - 46 mia. cigaretter pr. år, og at indsigernes procentvise andel i cigaretmarkedet i Fællesmarkedet har ligget omkring 9%, og at der i perioden 1973-77 har været brugt ca. 63 mill. pund på reklame og promotionaktiviteter for »Players« og »John Players« cigaretter. Anmeldelsen påstås derfor afslået, idet mærkerne må anses for forvekslelige i medfør af varemærkelovens § 6 stk. 2a.

Anmelderne har med skrivelse af 27. december 1978, hvoraf kopi vedlægges, imødegået indsigelsen og bestridt, at varemærket »Players« er indarbejdet i et sådant omfang, at dette mærke falder ind under bestemmelsen i varemærkelovens § 6 stk. 2a. Anmelderne oplyser, at han ikke har mulighed for at bestride indsigernes oplysning om antallet af solgte cigaretter i Danmark, men påpeger, at ifølge oplysning fra tobaksindustrien udgør indsigernes markedsandel 1 1/2 o/oo af cigaretsalget, og 3 1/2 o/oo af salget af røgtobak. Det anføres, at de af Dem indsendte oplysninger om omkostnigerne med hensyn til reklame intet oplyser om, i hvilket omfang varemærket er indarbejdet i Danmark. Anmelderen gør gældende, at indsigernes varer og de af anmelderne påtænkte produkter heller ikke typisk vil blive forhandlet i de samme butikker. Det bestrides derfor, at indsigernes varemærke er så indarbejdet her i landet, at det falder indenfor bestemmelsen i varemærkelovens § 6 stk. 2a, og det anføres, at der i øvrigt ikke består nogen praktisk mulighed for forveksling mellem indsigernes og anmeldernes produkter, som ikke er af lignende art.

Sagen er herefter optaget til afgørelse.

Det forhold, at indsigernes brug af varemærket »Players« også her i landet går langt tilbage i tiden, og at indsigerne udenfor Danmark har anvendt betydelige beløb til reklame og promotionaktiviteter, kan ikke i sig selv medføre, at mærket må anses for kendt i det omfang, som kræves for anvendelsen af varemærkelovens § 6 stk. 2a. De oplysninger, der er givet om omfanget af salg og reklame i Danmark, er ej heller af en sådan karakter, at det kan antages, at mærket er særdeles velkendt udenfor kredsen af rygere. Det kan iøvrigt oplyses, at under nr. 2244-1978 er ordet »Player's« registreret som varemærke for klasse 33: portvin, brændevin, likør, vermouth og bordvine. Der ses herefter ikke at være tilstrækkeligt grundlag for at tage indsigelsen nedlagt i medfør af varemærkelovens § 6 stk. 2a til følge. Mærket vil derfor blive registreret.'

Hvilket herved meddeles.

P.D.V.

Registrator

Afgørelse 1979 50964 Valid

Indehaverne af varemærket »Players« registreret for cigaretter i kl.

34 nedlagde indsigelse mod registrering af et identisk mærke for bl.a. rengøringsmidler (kl. 3) med påstand om, at indsigermærket var så stærkt indarbejdet, at varemærkelovens § 6, stk. 2 b, måtte finde anvendelse. Udtalt, at indsigernes betydelige reklameudgifter i udlandet ikke i sig selv kunne medføre, at mærket måtte anses for kendt som krævet i varemærkelovens § 6, stk. 2 a, og at indsigermærket på grundlag af oplysningerne om salg og reklame i Danmark ikke havde en sådan karakter, at det kunne antages, at mærket var særdeles velkendt udenfor kredsen af rygere. Indsigelsen kunne herefter ikke tages til følge.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →