Legislator Case Law & Legislation
X19791911701 DK

Beregning af kontanthjælp herunder uddannelseshjælp efter § 42, når der udbetales invaliditetsydelse, bistands- og plejetillæg, samt invaliditetsbeløb (* 1) (* 4)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Afgørelse 1979 19117 Historic

Beregning af kontanthjælp herunder uddannelseshjælp efter § 42, når der udbetales invaliditetsydelse, bistands- og plejetillæg, samt invaliditetsbeløb (* 1) (* 4)

MEDDELELSE OM AFGØRELSEN

Ved udmåling af kontanthjælp, herunder uddannelseshjælp efter § 42, skal der i alle tilfælde ses bort fra bistands- og plejetillæg samt invaliditetsydelse, da disse ydelser er bestemt til at dække merudgifter som følge af invaliditeten.

Nødvendig tolkebistand til døve, der modtager uddannelseshjælp efter § 42, vil indgå som en fast udgift ved udmålingen af hjælpen, og der skal således ikke ske fradrag for døveydelsen.

For så vidt angår invaliditetsbeløbet bemærkes, at der i dette også indgår en del, der skal give invalidepensionisten kompensation for, at den pågældende ikke som andre i en tilsvarende aldersklasse kan have indtægt ved erhvervsarbejde. Ved udmåling af kontanthjælp til en invalidepensionists ægtefælle vil der derfor i almindelighed kunne ses bort fra invaliditetsbeløbet. Da bistandslovens bestemmelser om kontanthjælp forudsætter, at der i hvert enkelt tilfælde udøves et individuelt skøn kan det dog ikke udelukkes, at det i enkelte tilfælde kan skønnes rimeligt at lade invaliditetsbeløbet indgå helt eller delvis i kontanthjælpsberegningen på baggrund af oplysninger i den enkelte sag om ansøgerens og familiens økonomiske forhold, herunder fx. oplysninger om faktiske eller skønnede udgifter i forbindelse med invaliditeten.

Afgørelse 1979 19117 Historic

Ved udmåling af kontanthjælp efter § 37 og 43 samt af uddannelseshjælp efter § 42, skal der i alle tilfælde ses bort fra såvel bistands- og plejetillæg, som invaliditetsydelse, herunder den særlige ydelse til døve og svært tunghøre, ligesom der i almindelighed skal ses bort fra invaliditetsbeløbet.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →