Legislator Case Law & Legislation
X19791906301 DK

Tilsynet med fritids- og ungdomsklubber (* 1) (* 3)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Afgørelse 1979 19063 Historic

Tilsynet med fritids- og ungdomsklubber (* 1) (* 3)

MEDDELELSE OM AFGØRELSEN

På foranledning af en henvendelse til socialministeriet om bl.a. tilsynet med fritids- og ungdomsklubber, der var oprettet og drevet efter bistandsloven, meddelte socialministeriet, at man kunne henholde sig til en udtalelse fra indenrigsministeriet, hvorefter det ikke vil være foreneligt med § 19, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse samt § 6 i lov om styrelse af sociale og visse sundhedsmæssige opgaver, at en kommunalbestyrelse henlægger forvaltningen af sociale anliggender til andre udvalg end det sociale udvalg.

Da kommunalbestyrelsens tilsyn med daginstitutioner i medfør af bistandslovens § 71 er et socialt anliggende, må tilsynet (på udvalgsplanet) udøves af det sociale udvalg, jfr. i øvrigt den sociale styrelseslov med kommentarer, 2. udgave, side 42, 1. afsnit. Udøvelsen af tilsynet kan således ikke henlægges til det kulturelle udvalg.

Når det i socialministeriets cirkulære nr. 69 af 29. marts 1976 om institutioner under kommunerne og visse særlige plejehjem, punkt 83, 2. afsnit, er anført, at tilsynet med det pædagogiske arbejde på private og kommunale institutioner udøves af social- og sundhedsforvaltningen, er det også herved tilkendegivet, at denne opgave udvalgsmæssigt er placeret hos det sociale udvalg.

Indenrigsministeriet har tilføjet, at styrelsesvedtægtens fordeling af opgaver mellem de stående udvalg ikke kan fraviges af kommunalbestyrelsen eller af de enkelte udvalg. Det følger heraf, at et stående udvalg ikke vil kunne delegere sine opgaver til et andet stående udvalg, og det sociale udvalg vil således ikke kunne delegere sin tilsynsforpligtelse efter bistandsloven til det kulturelle udvalg.

Afgørelse 1979 19063 Historic

Kommunalbestyrelsens tilsyn med daginstitutioner i medfør af § 71 er et socialt anliggende, hvorfor tilsynet på udvalgsplan må udøves af det sociale udvalg.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →