Flyttehjælp og opholdskommunespørgsmål (* 1) (* 3)

Flyttehjælp og opholdskommunespørgsmål (* 1) (* 3)

MEDDELELSE OM AFGØRELSEN

En kommune var i tvivl om, hvorvidt bestemmelsen i bistandslovens § 47, stk. 2, »klaret sig uden bistand efter denne lov« skulle forstås på den måde, at en fraflytningskommune, som havde ydet flyttehjælp, uden at betingelserne var til stede, ville blive betragtet som opholdskommune for enhver form for hjælp efter bistandsloven, som måtte blive ydet af tilflytningskommunen inden for de i bestemmelsen fastsatte tidsgrænser.

Kommunen fandt selv, at ydelser efter bistandslovens kap. 9 og 10 var omfattet af bestemmelsen i § 47, stk. 2, mens den fandt, at bistand efter §§ 48, 50, 58 og 73 ikke faldt ind under bestemmelsen.

På grundlag af forarbejderne til bistandsloven og de forudgående forsorgslove, herunder L 336 af 29. juli 1942, fandt socialministeriet, at enhver form for bistand efter bistandsloven - herunder hjælp efter §§ 48, 50, 58 og 73 - medfører, at den kommune, der har ydet flyttehjælpen, uden at betingelserne har været til stede, og uden at den foreskrevne fremgangsmåde har været fulgt, betragtes som opholdskommune.

I den konkrete sag, hvor der var ydet boligindskud af tilflytningskommunen, uden at det var undersøgt, om boligindskud kunne ydes over boliglovgivningen, var ministeriet enig med socialstyrelsen i, at tilflytningskommunen kun ville kunne kræve refusion af udgifter, der ikke kunne afholdes over boliglovgivningen.

Udtalt, at ordene »klaret sig selv uden bistand efter denne lov« i § 47, stk. 2, måtte forstås som omfattende erhver form for bistand efter bistandsloven.