Legislator Case Law & Legislation
X19771906901 DK

Fremgangsmåden ved inddrivelse af manglende betaling for børn anbragt i daginstitution efter bistandsloven (* 1) (* 2)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Afgørelse 1977 19069 Historic

Fremgangsmåden ved inddrivelse af manglende betaling for børn anbragt i daginstitution efter bistandsloven (* 1) (* 2)

MEDDELELSE OM AFGØRELSEN

Foranlediget af en brevveksling mellem Kommunernes Landsforening og Københavns kommunes social- og sundhedsforvaltning om lovligheden af, at en kommune opsiger børn fra en daginstitutionsplads som følge af, at forældrene ikke betaler den fastsatte takst i medfør af bistandslovens § 73, har socialministeriet udtalt følgende

»Et ophold i en daginstitution er - ligesom rådgivning, kontanthjælp, hjemmehjælp, hjælpemidler og ophold i plejehjem og andre institutioner - en ydelse efter bistandsloven. Tildeling af sådanne ydelser beror ikke på en aftale i privatretlig forstand, men på en ansøgning fra en person og en afgørelse fra det sociale udvalg efter en vurdering af ansøgerens behov for den eller de ydelser, der kan komme på tale.

Da bistandsloven omfatter et bredt spektrum af ydelser, der ikke blot står til rådighed for økonomisk svagtstillede, er der i lovens § 7, stk. 1, givet en almindelig hjemmel til at kræve betaling for bistand, bortset fra kontanthjælp og anden hjælp, der ydes under hensyn til økonomisk trang. I lovens specielle afsnit er der givet nærmere retningslinier for, hvordan betalingen for de enkelte ydelser skal fastsættes.

Endvidere er der i § 7, stk. 2, givet en regel om den fremgangsmåde, som skal følges, hvis betaling ikke indgår, nemlig at beløbet kan inddrives efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter.

Hermed er der gjort op med dette spørgsmål, og bistandsloven indeholder ikke hjemmel for, at det sociale udvalg på grund af manglende betaling kan nægte en plejepatient fortsat ophold i et plejehjem, inddrage hjemmehjælpen til en person, der ikke kan klare sig i eget hjem uden praktisk bistand eller udelukke et barn, hvis pasningsbehov udvalget selv har accepteret, fra en daginstitution«.

Afgørelse 1977 19069 Historic

Med § 7, stk. 2, om fremgangsmåden ved inddrivelse af betaling for modtaget hjælp har bistandsloven gjort op med sanktionsmulighederne i anledning af manglende betaling, således at der ikke er hjemmel for at afskære folk, der i øvrigt opfylder lovens betingelser, fra at modtage bistand, herunder udelukke et barn fra en daginstitution på grund af manglende betaling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →