Legislator Case Law & Legislation
X19761904801 DK

Optagelse og forbliven i daginstitution eller dagpleje (* 1) (* 4)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Afgørelse 1976 19048 Historic

Optagelse og forbliven i daginstitution eller dagpleje (* 1) (* 4)

MEDDELELSE OM AFGØRELSEN

Socialministeriet er blevet spurgt, om en kommune kan fastsætte særlige betingelser for børns ophold i daginstitutioner, når forældrene er arbejdsløse.

Ministeriet har i den anledning udtalt, at det ikke er i overensstemmelse med pricipperne bag bistandslovens afsnit om dagpleje og daginstitutioner med tilhørende cirkulærebestemmelser, hvis en kommune fastsætter generelle regler, om at børn af arbejdsløse forældre ikke kan optages i eller skal udmeldes af dagplejen eller af daginstitutionen.

I socialministeriets cirkulære af 29. marts 1976 om institutioner under kommunen og om visse særlige plejehjem er det i punkt 43 bestemt, at børn, der er optaget i daginstitution, ikke kan opsiges uden tvingende grunde. Skulle opsigelse i enkelte tilfælde komme på tale, er det endvidere bestemt, at opsigelsen bør ske med 6 måneders varsel.

Ministeriet har i sit svar tilføjet, at den omstændighed, at udmeldelsen skulle komme fra forældrene, intet ændrer i overstående, hvis udmeldelsen i realiteten sker efter pålæg fra det sociale udvalg.

Af socialministeriets cirkulære af 3. november 1975 om kontanthjælp efter bistandsloven, punkt 14, fremgår det endvidere, at der som en fast udgift kan ydes hjælp til børnepasning, samt at det ikke bør kræves, at børn udmeldes af daginstitutioner eller lignende, fordi de i en kortere tid, medens der ydes hjælp, kan passes af forældrene.

Hertil har ministeriet i svaret føjet, at forældrenes muligheder for at passe barnet som udgangspunkt betragtes som kortvarige, når de står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Endelig er det fremhævet, at der principielt må anvendes samme opsigelsesvarsel, hvad enten der er tale om en plads i en daginstitution eller i formidlet dagpleje. Opsigelse bør have undtagelsens karakter og bør først ske efter en nøje vurdering af forholdene i hvert enkelt tilfælde. Det bør herunder haves for øje, at det er af betydning for barnets udvikling, at det ikke for ofte skal skifte miljø.

Afgørelse 1976 19048 Historic

En kommune kan ikke fastsætte generelle regler om, at børn af arbejdsløse forældre ikke kan optages i eller skal udmeldes af daginstitution eller dagpleje.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →