Danske statsborgeres beskæftigelse for danske forpagtere på udenlandske skibe
Statutory Text (2 Articles)
Danske statsborgeres beskæftigelse for danske forpagtere på udenlandske skibe
For ATP er der forelagt spørgsmål om, hvorvidt lønmodtagere, der beskæftiges i restaurations- og kioskvirksomhed på udenlandske skibe, er omfattet af den danske tillægspensionsordning i tilfælde, hvor den nævnte virksomhed drives på forpagtningsbasis af en dansk arbejdsgiver.
Spørgsmålet har været drøftet bl.a. med de andre nordiske lande. Den 2. december 1969 er der indgået en konvention imellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om samordning af de nordiske landes tillægspensionsordninger. Visse bestemmelser i denne konvention har betydning for det her omhandlede spørgsmål, jfr. nedenfor.
Angående konventionens indhold henvises til arbejdsministeriets bekendtgørelse af 26. januar 1970, der direkte omhandler visse udenlandske lønmodtageres beskæftigelse her i landet.
På det således tilvejebragte grundlag har ATP besluttet at inddrage restaurations- og kioskpersonale under den danske tillægspensionsordning efter følgende retningslinier
Omfattet af ATP er danske statsborgere, der beskæftiges om bord på udenlandske skibe, der driver passagertrafik mellem dansk og udenlandsk havn, under forudsætning af, at deres arbejdsgiver er en dansk virksomhed, der har forpagtet kiosk- og/eller restaurationsvirksomheden om bord, og at personalet har bopæl og betaler skat her i landet.
Herudover skal lønmodtagerne opfylde ATP-lovens almindelige betingelser. NOTER Ingen
Danske statsborgere, der beskæftiges for en dansk forpagter af restaurations- og kioskvirksomhed på udenlanske skibe i passagertrafik mellem dansk og udenlandsk havn, er ofmattet af ATP under forudsætning af, at de har bopæl og betaler skat her i landet og i øvrigt opfylder ATP-lovens almindelige betingelser for medlemskab.