Legislator Case Law & Legislation
X19660347001 DK

Danske statsborgere ansatte hos danske udsendte diplomatiske og konsulære repræsentanter

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Afgørelse 1966 3470 Valid

Danske statsborgere ansatte hos danske udsendte diplomatiske og konsulære repræsentanter

I skrivelse af 19. april 1966 har De udbedt Dem underretning om, hvorledes De efter overtagelse pr. 1. maj 1966 af embedet som dansk ambassadør i X-land skal forholde Dem med hensyn til indbetaling af ATP-bidrag for frk. A, der forsat vil være i Deres tjeneste som husbestyrerinde.

De er bekendt med ATP's skrivelse af 17. maj 1965 til udenrigsministeriet, hvorefter danske statsborgere, der er privat ansat som husmedhjælpere hos danske udsendte diplomatiske og konsulære repræsentanter ikke anses for omfattet af tillægspensionsordningen under denne beskæftigelse.

Som det fremgår af ATP-lovens § 2, stk. 1 b), omfatter den danske tillægspensionsordning, for så vidt angår beskæftigelse i udlandet, kun danske lønmodtagere, der beskæftiges for den danske stat, danske virksomheder og institutioner samt på danske skibe. I medfør af denne bestemmelse er danske lønmodtagere, der af arbejdsgiveren det være sig staten eller en privat virksomhed udsendes til tjeneste i udlandet, omfattet af tillægspensionsordningen, hvorimod bestemmelsen ikke kan antages at omfatte f.eks. hushjælp, som antages privat af de udsendte.

Forud for ATP's nævnte afgørelse af 17. maj 1965 forelå det fra udenrigsministereit oplyst, at privat antaget hushjælp ikke under beskæftigelsen i udlandet anses for omfattet af ferie- og medhjælperlovenene. Som et rent faktisk forhold har den i tillægspensionsordningen indbyggede bidragsmæssige overdækning, som bevirker, at en lønmodtager kan opnå maximumspension, selvom der ikke betales bidrag for hende i en periode, også spillet ind.

Efter de foreliggende oplysninger vil frk. A ikke opnå ret til tillægspension, hvis hun som anført i Deres brev til sit 67. år er i tjeneste hos Dem i udlandet. Vi beklager at måtte meddele Dem at vi ikke ser os i stand til i enkelte tilfælde at fravige den afgørelse, som er meddelt udenrigsministeriet i skrivelse af 17. maj 1965.

I denne forbindelse skal vi imidlertid gøre opmærksom på, at også X-land har en tillægspensionsordning, hvoraf frk. A muligvis kan blive medlem.

Afgørelse 1966 3470 Valid

Udtalt over for udenrigsministeriet, at danske statsborgere, der er ansat som husmedhjælpere hos danske udsendte diplomatiske og konsulære repræsentanter samt hos udsendt kontorpersonale, kun kan anses for at være omfattet af tillægspensionsordningen under denne beskæftigelse, hvis de er udsendt af den danske stat.

Under henvisning til denne udtalelse udtalt over for ambassadør NN, at hans privat antagne husbestyrerinde ikke kan anses for omfattet af tillægspensionsordningen i medfør af sin beskæftigelse hos ham.

Udtagelsen yderligere motiveret med, at privat antaget hushjælp ikke under beskæftigelse i udlandet anses for omfattet af ferieloven og medhjælperloven.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →