Pressenævnets kendelse i sag nr. 2026-05118

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2026-05118

Klage over DRs handlemåde afvises

En person klagede til Pressenævnet over, at DR ikke havde offentliggjort omtale på baggrund af hans henvendelse til mediet vedrørende lovovertrædelser begået af statslige myndigheder.

Pressenævnets formand afviste klagen som åbenbart grundløs, da der ikke forelå en offentliggjort omtale, som Pressenævnet efter deres tillagte kompetence kunne tage stilling til, om DRs handlemåde måtte være i overensstemmelse med god presseskik, og da DR havde handlet inden for mediets redigeringsret.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over DRs handlemåde og afvisning af hans henvendelse, idet han mener, at blandt andet god presseskik, medieansvarsloven, radio- og fjernsynsloven samt Danmarks EU-retlige forpligtelser vedrørende public service-virksomhed derved er overtrådt.

Sagsfremstilling

[Klager] har klaget over blandt andet, at DR bevidst og systematisk tilsidesætter sine forpligtelser som public service-udbyder efter medieansvarsloven, radio- og fjernsynsloven, Direktiv 2010/13/EU art.

2 og præamblens betragtning 5, Protocol nr. 29 og EU Charter art.

11.

Af [Klager]s klage fremgår

”Klage over: Danmarks Radio (DR) Klager: [Klager] Sagsreference: Relateret til EU-Kommissionens sagsnr.

SG-THEMIS [Sagsnummer] Dato: 8. juni 2026

1.

Indledning og Påstand

Der nedlægges herved formel klage til Pressenævnet over Danmarks Radio (DR) for bevidst og systematisk tilsidesættelse af institutionens forpligtelser i henhold til

medieansvarsloven (lovbekendtgørelse nr. 914 af 11/08/2014), radio- og fjernsynsloven, samt Danmarks overordnede EU-retlige forpligtelser vedrørende public

service-virksomhed.

Det gøres gældende, at DR ved systematisk at ignorere veldokumenterede, underbyggede anmeldelser om statslige overgreb og myndighedsmisbrug (henvist med det afvisende prædikat "vi har travlt" eller ved fuldbyrdet tavshed) har handlet i strid med god presseskik.

Denne passive censur afskærer de facto borgere fra at bringe legitime sager af væsentlig samfundsmæssig og demokratisk betydning for offentligheden.

2.

EU-retligt Grundlag for Klagen

Danmarks Radios funktion som licens- og skattefinansieret public service-udbyder er ikke alene underlagt national ret, men er strengt reguleret og betinget af EU-retten.

2.1.

Direktiv 2010/13/EU (AVMSD)

I henhold til Direktiv 2010/13/EU om audiovisuelle medietjenester (AVMS-direktivet), artikel 2, sammenholdt med præamblens betragtning 5, er medlemsstaterne forpligtet til at sikre, at public service-stationer opfylder deres demokratiske, sociale og kulturelle mandat.

Dette mandat kompromitteres fundamentalt, når DR systematisk udøver selektiv fortielse af statsligt myndighedsmisbrug.

2.2.

Protokol nr. 29 (Amsterdam--protokollen)

Protokol nr. 29 om det offentlige tv- og radiospredningssystem i medlemsstaterne, som er knyttet til EU-traktaterne, fastslår, at statsstøtte til public service-virksomhed er betinget af, at institutionen tjener "samfundets demokratiske, sociale og kulturelle behov".

DR's systematiske passivitet i sager af afgørende retsstatslig karakter udgør en objektiv undladelse af at opfylde dette demokratiske behov, hvorved den juridiske berettigelse for den obligatoriske statsfinansiering falder bort.

2.3.

EU's Charter om Grundlæggende Rettigheder, Artikel 11

Censur ved fortielse krænker informations- og ytringsfriheden, jf. Chartrets Artikel 11.

Mediepluralisme forudsætter reelt, at borgere kan bringe magtmisbrug frem i lyset.

Når den primære statsligt finansierede aktør, DR, danner et lukket kredsløb og fungerer som institutionel dørvogter (gatekeeper) for staten, elimineres den mediemæssige pluralisme.

Dette skal endvidere ses i lyset af EMRK Artikel 10, hvor offentligt finansierede medier har en skærpet forpligtelse til ikke at udelukke public interest-whistleblowere.

3.

Faktiske Omstændigheder

Klager har rettet henvendelse til DR (via 1212@dr.dk) indeholdende tungtvejende,

dokumenteret materiale vedrørende systematiske retsbrud begået af danske myndigheder (bl.a. Familieretshuset, domstolene og skattemyndighederne).

Materialet inkluderer formelle sagsnumre fra EU-Kommissionen (bl.a. SG-THEMIS [Sagsnummer]).

Reaktionen fra DR har været enten total tavshed eller den standardiserede, forvaltningsmæssigt utilstrækkelige afvisning: "Vi har travlt".

Der er ikke foretaget en

publicistisk og redaktionel vurdering af sagens substans, men derimod en administrativ afvisning af materiale, der kritiserer den stat, der finansierer mediet.

4.

Subsumption og Konklusion

DR's adfærd er i strid med vejledende regler for god presseskik, idet mediet svigter sin samfundsmæssige kontrolfunktion ("den fjerde statsmagt").

Ved at afvise dokumenteret myndighedsmisbrug under påskud af "travlhed" foretager DR en de facto beskyttelse af de statslige institutioner.

Når et skattefinansieret medie systematisk nægter at behandle henvendelser med formelle EU-sagsnumre vedrørende retsstatslige brud, udgør dette et brud på public

service-kontrakten.

Den borger, der allerede er fanget i et cirkulært, administrativt loop (hvor Familieretshuset, Ombudsmanden og klageportaler peger på hinanden eller blokerer adgangen), bliver hermed mødt af endnu en lukket dør hos den instans, der burde sikreoffentlighedens kendskab.

På denne baggrund anmodes Pressenævnet om at udtale skarp kritik af Danmarks Radio for at tilsidesætte god presseskik og public service-forpligtelsen, samt at pålægge DR at redegøre for, hvorledes institutionens nuværende praksis for afvisning af borgertips er forenelig med EU-rettens Protokol nr. 29 og AVMS-direktivet.

Forbehold tages for indbringelse af DR's statsstøtte for Europa-Kommissionens

Konkurrencegeneraldirektorat (DG COMP).

”

I forlængelse heraf vejledte Pressenævnet den 9. juni 2026 [Klager] således

”Pressenævnet har modtaget din mail af 8. juni 2026, hvor du klager over DR.

Generel klagevejledning

Pressenævnet kan generelt oplyse, at nævnet træffer afgørelse i klager over offentliggjorte artikler og udsendelser.

Nævnet træffer afgørelse i to typer sager: Sager om overtrædelse af god presseskik og sager om genmæle.

Det bemærkes, at man som udgangspunkt kun kan klage til Pressenævnet, hvis man har retlig interesse i sagen.

Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbilledet eller på anden måde identificeret i mediet.

Det er ikke tilstrækkeligt, at man har en generel interesse i det emne, der er behandlet.

Du kan finde yderligere oplysninger om nævnets praksis i forhold til retlig interesse på nævnets hjemmeside http://www.pressenaevnet.dk/ ved at søge på ”retlig interesse”.

Se eksempelvis kendelsen: http://www.pressenaevnet.dk/kendelser/afvisning-af-klage-over-dr1-pa-grund-af-manglende-retlig-interesseklageberettigelse-klager-var-ikke-klageberettiget-alene-fordi-han-betalte-licens-formandssag/

Du kan eventuelt rette henvendelse til Radio- og tv-nævnet, der blandt andet afgiver udtalelser om radio-og tv-foretagenders opfyldelse af deres public service-kontrakter og tilladelser og træffer afgørelse om public service-værditest fra DR.

Du kan se nærmere herom via linket her: Radio- og tv-nævnet

På det foreliggende grundlag foretager Pressenævnet ikke videre”

Samme dag fastholdt [Klager] klagen med disse bemærkninger

”Jeg har modtaget dit svar af dags dato.

Din henvisning til Pressenævnets generelle praksis om "retlig interesse", herunder en historisk formandssag vedrørende licensbetaling, bestrides som værende utilstrækkelig og udtryk for en forkert retsanvendelse i forhold til den konkrete klages karakter.

Nævnets afvisning på det foreliggende grundlag korrigeres herved på følgende juridiske punkter

Jeg skal derfor anmode om, at klagen omgående overgives til nævnets formandskab med henblik på enten

1.

En realitetsbehandling af overtrædelsen af god presseskik, eller

2.

Udfærdigelse af en formel afvisningskendelse med dertilhørende klagevejledning”

Pressenævnets formand, Jens Kruse Mikkelsen, udtaler

Klagen angår DRs handlemåde og afvisning af [Klager]s henvendelse om lovbrud begået af danske myndigheder.

Det følger af medieansvarslovens § 34, at massemediernes indhold og handlemåde skal være i overensstemmelse med god presseskik.

Det følger videre af medieansvarslovens § 43, stk. 1, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, (1) hvorvidt der er sket offentliggørelse, der er i strid med god presseskik, jf. § 34, og (2) hvorvidt et massemedie efter reglerne i kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle, herunder om genmælets indhold, form og placering.

Af bemærkningerne til § 34 i forslaget til medieansvarsloven (Folketingstidende 1990-91, tillæg A, lovforslag nr. L 132, sp.

3164 f.) fremgår blandt andet

”Formuleringen af den retlige standard om god presseskik er i øvrigt knyttet til

massemediernes indhold og handlemåde.

Heri ligger, at massemedierne ud fra en samlet vurdering skal have handlet i overensstemmelse med god presseskik.

Ordet »indhold« sigter således ikke udelukkende til indholdet eller ordlyden af en tekst eller et billedes »objektive« udsagn, men også til måden og formen, hvorpå indholdet fremtræder eller vises.

Selve fremtrædelsen af en artikel eller dennes overskrift sammenholdt med teksten i øvrigt eller filmklippet skal være i overensstemmelse med god presseskik.

Ordet handlemåde relaterer sig navnlig til den fremgangsmåde, som pressen har anvendt ved fremskaffelsen af oplysninger, men ordet dækker, sammen med ordet »indhold« som ovenfor nævnt, den samlede adfærd i forbindelse med en offentliggørelse.

Det er således ikke hensigten, at der skal kunne drages modsætningsslutninger på grundlag af den valgte formulering.

Indhold og handlemåde er imidlertid - som det også fremgår af selve de gældende presseetiske regler - disse reglers mest centrale områder.

”

Det er således en forudsætning for, at Pressenævnet har kompetence, at der foreligger en offentliggjort omtale.

Da der ikke er sket offentliggørelse af en omtale på baggrund af [Klager]s henvendelse til DR, foreligger der ikke et sådant indhold i medieansvarslovens forstand, at Pressenævnet efter den tillagte kompetence kan tage stilling til, om DRs handlemåde måtte være i overensstemmelse med god presseskik.

Det er Pressenævnets opfattelse, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i avisen.

Det bemærkes dog generelt, at en avis (redaktøren) på baggrund af sin egen eller sine medarbejderes adfærd kan have forpligtet sig til at bringe en given omtale.

Da Pressenævnet endvidere ikke finder det dokumenteret, at avisen har påtaget sig en forpligtelse til at bringe [Klager]s henvendelse, og da DR har handlet inden for mediets redigeringsret, afvises sagen derfor som åbenbart grundløs i medfør af medieansvarslovens § 43, stk. 2, nr. 1.

Det bemærkes i øvrigt, at Pressenævnet ikke kan tage stilling til EU-retlige spørgsmål, herunder AVMS-direktivet, eller spørgsmål om radio- og fjersynsloven, da dette falder uden for nævnets kompetence.

Afgjort den 26. juni 2026

1.

Identifikation og direkte retlig interesse Det fastholdes, at betingelsen om retlig interesse er opfyldt.

Forholdet vedrører ikke en blot "generel interesse" i et samfundsemne, men derimod en konkret, dokumenterbar og direkte identifikation og berøring af undertegnedes retsforhold og personlige sfære via mediets ageren.

At nævnet administrativt vælger at overskære denne direkte linje for at afvise sagen a limine (ved døren), er i strid med god forvaltningsskik og princippet om en reel prøvelsesret.

2.

Overtrædelse af god presseskik er et principielt anliggende Når et offentligt finansieret medie som DR udøver en ageren, der skader borgeres grundlæggende retssikkerhed og vildleder offentligheden i verserende retsanliggender, kan nævnet ikke gemme sig bag en snæver fortolkning af klageberettigelsen.

Pressenævnet har en lovbunden pligt til at påse overholdelsen af medieansvarslovens § 34 om god presseskik.

Denne forpligtelse aktiveres, når der fremlægges dokumentation for systemisk og partisk dækning, der direkte skader den enkelte borgers retsstilling.

3.

Krav om formel afgørelse Pressenævnet kan ikke afslutte en sag administrativt via en uformel e-mail med bemærkningen om, at man "ikke foretager videre".

Hvis Pressenævnet fastholder, at klagen skal afvises, kræves der herved en formel, begrundet kendelse afgivet af det samlede nævn (eller formandskabet jf. reglerne om formandssager), således at afgørelsesgrundlaget og nævnets argumentation står klart og kan anvendes som retsligt bilag i det videre forløb uden for landets grænser.