Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse med påbud om straks at sikre, at de ansatte anvender egnede åndedrætsværn, der til hver en tid yder den tilsigtede beskyttelse, hvis arbejdet ikke på anden måde kan udføres forsvarligt. (asfalt
Table of Provisions (6)
Statutory Text (6 Articles)
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse med påbud om straks at sikre, at de ansatte anvender egnede åndedrætsværn, der til hver en tid yder den tilsigtede beskyttelse, hvis arbejdet ikke på anden måde kan udføres forsvarligt.
(asfalt – støv)
Resume
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at arbejdet med at skære i asfalt på arbejdsstedet ikke blev udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, fordi de ansatte ikke anvendte åndedrætsværn for at nedsætte påvirkningen fra støv.
Nævnet lagde til grund, at skæring i asfalt er sundhedsskadeligt, idet støvet der frigives ved skærearbejdet bl.a. kan medføre irritation i øjne og luftveje, støv i lungerne, astma og nedsat lungefunktion.
Nævnet lagde vægt på, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøget konstaterede, at de ansatte var i færd med at skære asfalt op.
Der var en støvsky omkring de ansatte.
Nævnet lagde særligt vægt på, at de ansatte ikke anvendte åndedrætsværn i forbindelse med arbejdet.
Afgørelsen blev truffet af et enigt nævn.
Den konkrete afgørelse
I har klaget over Arbejdstilsynets afgørelse af den 25. februar 2026 om brug af værnemidler.
Arbejdsmiljøklagenævnet har nu afgjort sagen på møde den 23. juni 2026.
Resultatet er
Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Arbejdstilsynet.
Begrundelse for afgørelsen
Sådan vurderer vi sagen
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at arbejdet med at skære i asfalt på arbejdsstedet [Adresse udeladt] ikke blev udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, fordi jeres ansatte ikke anvendte åndedrætsværn for at nedsætte påvirkningen fra støv.
Hvad er afgørende for resultatet
Det fremgår af sagen, at Arbejdstilsynet var på tilsynsbesøg på [Adresse udeladt], hvor virksomhedens ansatte var i færd med at skære asfalt med en sav af mærket, Weber, model SM 62-2.
Nævnet lægger til grund, at skæring i asfalt er sundhedsskadeligt, idet støvet der frigives ved skærearbejdet bl.a. kan medføre irritation i øjne og luftveje, støv i lungerne, astma og nedsat lungefunktion.
Nævnet lægger vægt på, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøget konstaterede, at jeres ansatte var i færd med at skære asfalt op.
Der var en støvsky omkring jeres ansatte.
Nævnet lægger særligt vægt på, at jeres ansatte ikke anvendte åndedrætsværn i forbindelse med arbejdet.
I anfører i klagen, at påbuddet indeholder faktuelle fejl i sagsbeskrivelsen.
Det er ikke korrekt, når det fremgår, at åndedrætsværn ikke var til rådighed, eller at lederen skulle have bekræftet dette.
Tværtimod oplyste lederen, at der var åndedrætsværn i bilen til rådighed for medarbejderen, og at denne var bekendt med, at det skulle anvendes.
Nævnet bemærker, at det af jer anførte ikke kan føre til et andet resultat.
Nævnet har lagt vægt på Arbejdstilsynets konstateringer ved tilsynsbesøget.
I har som arbejdsgiver pligt til at sørge for, at arbejdet bliver udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Der henvises til begrundelsen for afgørelsen oven for.
Mødebehandling
Sagen er behandlet på møde.
På mødet stemmer deltagerne om resultatet.
Afgørelsen er truffet af et enigt nævn.
Oplysninger i sagen
Nævnet har afgjort sagen ud fra de akter, som nævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet.
Regler
Her er de regler, nævnet har afgjort sagen efter.
Love og bekendtgørelser
Om arbejdets udførelse
Om brug af personlige værnemidler
Der er uddrag af reglerne til sidst i afgørelsen.
I kan finde reglernes fulde ordlyd på www.retsinformation.dk
Kopi sendt til
Arbejdstilsynet, j.nr. 2026 – 34696
Lovuddrag
Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 442 af 24. april 2026
Kapitel 5
Arbejdets udførelse
§ 38.
Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.
…
Bekendtgørelse nr. 1706 af 15. december 2010 om brug af personlige værnemidler med senere ændringer
Kapitel 2
Arbejdsgiveren
§ 3.
Hvis arbejdet ikke på anden måde kan planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, må arbejdsgiveren kun lade arbejdet udføre, såfremt der anvendes personlige værnemidler.
§ 4.
Arbejdsgiveren skal sørge for, at personlige værnemidler bliver benyttet straks ved det pågældende arbejdes begyndelse og under hele dets udstrækning.
§ 5.
Arbejdsgiveren skal sørge for, at de personlige værnemidler, der anvendes, er i overensstemmelse med bestemmelserne i Arbejdstilsynets bekendtgørelse om sikkerhedskrav m.v. til personlige værnemidler.
Stk. 2.
Endvidere skal arbejdsgiveren sørge for, at de anvendte personlige værnemidler til enhver tid
1) yder den tilsigtede beskyttelse og ikke medfører unødige gener,
2) ikke forringer eventuelle korrigerende hjælpemidler for f.eks. syn og hørelse,
3) passer til brugeren, om fornødent efter tilpasning,
4) er egnede til brug under de eksisterende forhold på arbejdsstedet og
5) vælges under hensyn til de ergonomiske forhold og den ansattes helbred.
Stk. 3.
Såfremt det på grund af flere risici er påkrævet samtidig at bære flere personlige værnemidler, skal disse kunne kombineres, uden at de mister deres virkning i forhold til hver enkel risiko.
•
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse med påbud til jer om straks at sikre, at de ansatte anvender egnede åndedrætsværn, der til hver en tid yder den tilsigtede beskyttelse, hvis arbejdet ikke på anden måde kan udføres forsvarligt.
•
§ 38, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø.
•
§§ 3-5 i bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler