Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse med påbud om, at Menighedsrådet skal samarbejde med Stiftet om at skabe sunde arbejdsforhold for de præster, der er ansat under Stiftet
Statutory Text (5 Articles)
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse med påbud om, at Menighedsrådet skal samarbejde med Stiftet om at skabe sunde arbejdsforhold for de præster, der er ansat under Stiftet
Resume
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at Menighedsrådet skulle samarbejde med arbejdsgiveren for de ansatte præster i Stiftet om at skabe sikre og sunde arbejdsforhold.
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at Menighedsrådet og arbejdsgiver for de øvrige ansatte, skulle samarbejde med Stiftet om at skabe sikre og sunde arbejdsforhold for alle beskæftigede i kirken.
Nævnet lagde vægt på, at Arbejdstilsynet konstaterede, at der var problemer med arbejdsmiljøet i kirken.
Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at det fremgik af sagens oplysninger, at præster og menighedsråd gensidigt beskyldte hinanden for krænkende handlinger og psykisk vold.
Afgørelsen er truffet af et enigt nævn.
Den konkrete afgørelse
I har klaget over Arbejdstilsynets afgørelse af den 29. januar 2026 om påbud om samarbejde.
Arbejdsmiljøklagenævnet har nu afgjort sagen på møde den 23. juni 2026.
Resultatet er
Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Arbejdstilsynet.
Begrundelse for afgørelsen
Sådan vurderer vi sagen
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at I skulle samarbejde med arbejdsgiveren for de ansatte præster i [Navn udeladt] Kirke om at skabe sikre og sunde arbejdsforhold.
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at I som menighedsråd og arbejdsgiver for de øvrige ansatte i [navn udeladt] Kirke, skulle samarbejde med Stiftet om at skabe sikre og sunde arbejdsforhold for alle beskæftigede i kirken.
Hvad er afgørende for resultatet
Det fremgår af sagen, at Arbejdstilsynet den 12. december 2025 var på tilsynsbesøg hos [Adresse udeladt].
Nævnet lægger vægt på, at Arbejdstilsynet konstaterede, at der var problemer med arbejdsmiljøet i [Navn udeladt] Kirke.
Nævnet lægger i den forbindelse vægt på, at det fremgik af sagens oplysninger, at præster og menighedsråd gensidigt beskyldte hinanden for krænkende handlinger og psykisk vold.
Det fremgår blandt andet af sagen, at biskoppen over [navn udeladt] Stift havde fritaget de tre sognepræster fra hver især at skulle deltage i menighedsrådsmøder, udvalgsmøder og arbejdsmiljøseminar i [Navn udeladt] sogn.
Nævnet er opmærksom på, at I oplyser, at I er enige i, at der skal iværksættes tiltag for at få samarbejdet om at sikre et sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø mellem de valgte i menighedsrådet og præsterne til at fungere.
Det fremgår af sagens oplysninger, at præsternes arbejdsgiver, [Navn udeladt] Stift, havde modtaget et tilsvarende påbud om at samarbejde med jer, menighedsrådet i [Navn udeladt] Kirke, om at skabe sikre og sunde arbejdsforhold for ansatte i [Navn udeladt] Kirke.
Mødebehandling
Sagen er behandlet på møde.
På mødet stemmer deltagerne om resultatet.
Afgørelsen er truffet af et enigt nævn.
Oplysninger i sagen
Nævnet har afgjort sagen ud fra de akter, som nævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet.
Regler
Her er de regler, nævnet har afgjort sagen efter.
Love og bekendtgørelser
Om flere arbejdsgivere på samme arbejdssted
Der er uddrag af reglerne til sidst i afgørelsen.
I kan finde reglernes fulde ordlyd på www.retsinformation.dk
Kopi er sendt til
Arbejdstilsynet, j.nr. 2026 – 30686
Lovuddrag
Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 442 af 24. april 2026
Kapitel 4
Almindelige pligter
§ 20.
Flere arbejdsgivere, der lader arbejde udføre på samme arbejdssted, og alle, der er beskæftigede på samme arbejdssted, skal samarbejde om at skabe sikre og sunde arbejdsforhold for alle beskæftigede.
•
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse med påbud til jer om at samarbejde med [Navn udeladt] Stift om, at skabe sunde arbejdsforhold for de præster, der er ansat under [Navn udeladt] Stift i [Navn udeladt] Kirke.
•
§ 20, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø