Udlændingenævnets afgørelse af 12. januar 2026

Udlændingenævnets afgørelse af 12. januar 2026 – Fremmedpas – Asylretlige forhold

Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på fremmedpas til en statsborger fra Iran.

Sagens faktiske omstændigheder

Ansøgeren, der havde opholdstilladelse på baggrund af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, søgte i maj 2024 om udstedelse af fremmedpas.

Ansøgeren oplyste, at han ikke kunne få udstedt et iransk nationalitetspas.

Ansøgeren henviste bl.a. til, at det krævede hans fars fysiske tilstedeværelse på ambassaden, hvis han skulle have udstedt et iransk nationalitetspas eller identifikationsdokumenter, og at hans far ikke var villig til dette grundet asylretlige forhold.

Ansøgeren henviste desuden til iransk lovgivning og deraf begrænsede rettigheder og muligheder for udstedelse af iransk nationalitetspas.

I december 2024 meddelte Udlændingestyrelsen afslag på udstedelse af fremmedpas, idet styrelsen vurderede, at ansøgeren ikke havde dokumentere, at han ikke kunne få udstedt et iransk nationalitetspas, ligesom han ikke havde dokumenteret, at han ikke kunne registreres som iransk statsborger eller få udstedt identifikationsdokumenter med henblik på herefter at få udstedt et iransk nationalitetspas.

Udlændingestyrelsens afgørelse

”Vi har vurderet, at du ikke opfylder betingelserne for at få et fremmedpas.

Vi har ved vores afgørelse lagt til grund, at du ikke har dokumenteret eller på anden vis sandsynliggjort, at det ikke er muligt for dig at få udstedt et nationalitetspas.

Ud fra en samlet vurdering af oplysningerne i din sag, vurderer vi, at du ikke har afsøgt alle muligheder for at få udstedt et nationalitetspas af myndighederne i dit hjemland.

Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at du har oplyst, at du ikke kan få udstedt et nationalitetspas, da du ikke er registreret som statsborger i Iran og ikke kan anskaffe relevante ID-dokumenter.

Du har oplyst, at dette ikke kan lade sig gøre, fordi den iranske ambassade kræver, at din far skal møde personligt op på ambassaden med sine iranske ID-dokumenter, opgive sit danske statsborgerskab for at kunne blive anerkendt som iransk statsborger og bekræfte, at du er hans barn og dermed også er iransk statsborger.

Vi har ved vurderingen lagt vægt på, at du ikke har dokumenteret, at du har indgivet en ansøgning og evt.

har fået et afslag om at blive registreret som statsborger i Iran, og derved ikke kan få udstedt et nationalitetspas.

Vi har endvidere lagt vægt på, at du ikke har dokumenteret, at du har afsøgt alle muligheder for at anskaffe relevante ID-dokumenter, som kræves for at blive registreret som statsborger i Iran.

Det kan heller ikke føre til en ændret vurdering, at du oplyser, at din far ikke vil møde op på ambassaden, fordi han ikke anser sig selv som iraner, så længe Den Islamiske Republik repræsenterer landet.

Vi har herved lagt vægt på, at der er tale om din fars personlige holdninger og forhold til den iranske myndighed, som i sig selv ikke kan føre til, at der udstedes fremmedpas til dig.

Det kan endvidere ikke føre til en ændret vurdering, at du stod i en lignende situation i 2021, hvor du fik udstedt et fremmedpas, fordi det er en betingelse for udstedelse af fremmedpas, når man har opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1, at man kan dokumentere, at man ikke er i stand til at skaffe sig et nationalitetspas.

Vi bemærker, at du i forbindelse med udstedelse af dit fremmedpas i 2021 blev vejledt om, at du i fremtiden ikke kan forvente at få udstedt et fremmedpas uden først at dokumentere, at du ikke er i stand til at anskaffe dig et nationalitetspas.

Det er derfor vores vurdering, at du ikke opfylder betingelserne for at få udstedt et fremmedpas jf. udlændingebekendtgørelsens § 7, stk. 3 - 4.

Du har endvidere ikke dokumenteret, at der er særlige grunde, der taler for at udstede et fremmedpas til dig.

Det kan derfor heller ikke føre til en ændret vurdering, at du har oplyst, at du er født og opvokset i Danmark og altid har været i uddannelse og arbejde, fordi din tilknytning til Danmark i sig selv kan ikke føre til, at der på denne baggrund skal udstedes fremmedpas til dig.

Du opfylder derfor heller ikke betingelserne for at få udstedt et fremmedpas, jf. udlændingebekendtgørelsens § 7, stk. 5.

På den baggrund skal vi henvise dig til at søge om et nationalitetspas hos myndighederne i Iran, herunder en evt.

pasudstedende ambassade.

”

Udlændingenævnets afgørelse

”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af [.

.

.

] december 2024 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført.

Det betyder, at Udlændingenævnet ligesom Udlændingestyrelsen har vurderet, at [ansøgeren] ikke opfylder betingelserne for at få udstedt fremmedpas, jf. udlændingebekendtgørelsens § 7, stk. 3.

Udlændingenævnet har på baggrund af oplysningerne i Landinfos rapport Iran: Statsborgerskapsregler af 12. juni 2018 lagt til grund, at et barn af iranske forældre eller en iransk far, født og opvokset i udlandet og hvis fødsel ikke er blevet registreret hos de iranske myndigheder, kan søge om at få bekræftet sit statsborgerskab ved at fremlægge farens shenasnameh eller pas.

Iranere uden iranske id-dokumenter må give personligt fremmøde på ambassaden med de dokumenter vedkommende måtte være i besiddelse af, hvorefter ambassaden vil iværksætte undersøgelser for at verificere vedkommendes identitet i Iran.

Udlændingenævnet har ligeledes lagt til grund, at det for iranere uden dokumenter er muligt at benytte sig af DNA-test eller at dokumentere deres iranske ophav ved hjælp af familie i Iran.

Udlændingenævnet har på denne baggrund lagt afgørende vægt på, at [ansøgeren] ikke har dokumenteret, at han ikke kan få udstedt et gyldigt nationalitetspas fra de iranske myndigheder, og at han ikke anses for at have udtømt sine muligheder for at få udstedt et iransk nationalitetspas, f.eks. ved at få sit iranske statsborgerskab formelt anerkendt.

Udlændingenævnet har desuden lagt vægt på, at [ansøgeren] ikke har indsendt dokumentation for, at han har fået afslag på ansøgning om nationalitetspas fra de iranske myndigheder, hvilket efter praksis kræves for at kunne lægge til grund, at ansøgeren har foretaget de fornødne tiltag for at forsøge at skaffe sig et nationalitetspas.

Udlændingenævnet skal dertil bemærke, at det må formodes, at der i forbindelse med en reel ansøgning træffes afgørelse om afvisning eller afslag, såfremt ansøgningen ikke imødekommes, hvorfor det ikke kan føre til en anden vurdering, at [ansøgeren] har oplyst, at han eller hans mor er blevet nægtet et skriftligt afslag.

Udlændingenævnet skal dertil bemærke, at det fremgår af tilgængelige oplysninger, at Den Islamiske Republik i Iran den 8. oktober 2019 har ændret deres nationale lovgivning således, at iranske mødre på vegne af deres mindreårige børn kan søge om statsborgerskab, og at [ansøgerens] mor søgte om nationalitetspas til ham i 2021, hvor han var [under 18] år.

Udlændingenævnet finder det på den baggrund usandsynligt, at [ansøgerens] mor skulle blive afvist af den iranske ambassade i Danmark.

Udlændingenævnet skal videre bemærke, at den ændrede lovgivning også indebærer, at personer over 18 år kan søge om iransk statsborgerskab, såfremt blot den ene af pågældendes forældre er født i Iran.

Der henvises til de Forenede Nationers Flygtningehøjkommissariats (UNHCR) nyhedsartikel af 8. oktober 2019, UNHCR welcomes Iran’s new nationality law addressing statelessnes.

Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at den – ud fra det til sagen oplyste – primære forhindring for udstedelse af nationalitetspas på nuværende tidspunkt er [ansøgerens] fars uvillighed til at give fysisk fremmøde på den iranske ambassade, og at dette forhold alene ikke kan føre til, at han anses for at have udtømt sine muligheder for at få udstedt et nationalitetspas.

Det forhold, at [ansøgerens] far efter det oplyste er psykisk syg, kan heller ikke føre til en anden vurdering, idet der ikke foreligger nogen dokumentation herfor eller for, at dette har en afgørende betydning for farens evne til at give fysisk fremmøde på den iranske ambassade.

Det forhold, at [ansøgerens] far efter det oplyste ikke har iranske id-dokumenter, kan med henvisning til ovenstående rapport fra Landinfo heller ikke føre til en anden vurdering.

Det til støtte for klagen anførte om, at [ansøgeren] er født og opvokset i Danmark, at han ikke kan fremskaffe de nødvendige dokumenter, og at han skal bruge et fremmedpas for at kunne søge om dansk statsborgerskab, kan af samme årsag ikke føre til en anden vurdering.

Det til støtte for klagen anførte om, at [ansøgeren] tidligere har fået udstedt fremmedpas over en periode på ca. 10 år, at hans forhold ikke har ændret sig, at Udlændingestyrelsen i deres seneste afgørelse udtrykkeligt har lagt vægt på hans berettigede forventninger, som [partsrepræsentanten] mener fortsat eksisterer, kan heller ikke føre til en anden vurdering.

Udlændingenævnet har lagt vægt på, at der ved enhver ansøgning foretages en konkret og individuel vurdering, at der kan ske ændringer i udlændingemyndighedernes praksis og krav om dokumentation, og at [ansøgeren] i Udlændingestyrelsens seneste afgørelse af […] december 2021 om udstedelse af fremmedpas blev vejledt om, at han i fremtiden ikke kunne forvente at få udstedt et fremmedpas uden at dokumentere, at han ikke kan få udstedt et iransk nationalitetspas.

Udlændingenævnet finder på den baggrund ikke, at [ansøgeren] kan påberåbe sig at have haft berettigede forventninger i forhold til senere udstedelse af fremmedpas.

Udlændingenævnet finder ikke, at det forhold, at det i klagen er anført, at Udlændingestyrelsen ikke på tilstrækkelig vis har redegjort for den praksis, der lå til grund for pasudstedelserne i 2015 og 2018, i sig selv kan føre til en anden vurdering.

Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at styrelsen i deres høringssvar af [.

.

.

] november 2025 har oplyst, at styrelsen ikke kan udelukke, at der i 2015 var en anden praksis i forhold til at udstede fremmedpas på baggrund af asylretlige forhold til udlændinge, der ikke havde opholdstilladelse på baggrund af asyl.

Udlændingenævnet finder således ikke, at der er tale om et urimeligt eller disproportionalt dokumentationskrav.

Det til støtte for klagen anførte om, at afslag på udstedelse af fremmedpas begrænser [ansøgerens] personlige frihed, som er beskyttet efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 5, kan heller ikke føre til en anden vurdering.

Udlændingenævnet har lagt vægt på, at [ansøgeren] ikke har retskrav på at få udstedt et fremmedpas, og at det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, at han ikke kan fremskaffe sig et iransk nationalitetspas.

Udlændingenævnet har endelig vurderet, at der ikke er oplyst om sådanne særlige grunde, at der kan udstedes fremmedpas efter udlændingebekendtgørelsens § 7, stk. 5.

Udlændingenævnet ændrer derfor ikke Udlændingestyrelsens afgørelse.

”

VAU/2026/10