Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-06243

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-06243

Se og Hør får kritik for redigering og forsidehenvisning

Se og Hør bragte sidste år på mediets hjemmeside en liveblog fra et retsmøde vedrørende en sag, hvor en kendt journalist var tiltalt for stalking og identitetsmisbrug, samt en forsidehenvisning til sagen i den trykte version af Se og Hør.

Af livebloggen fremgik det blandt andet, at den tiltalte journalist under sin forklaring i retten henviste til, at baggrunden for hendes adfærd over for forurettede var, at hun havde opdaget, at hendes ægtefælle havde været hende utro med forurettede.

I den forbindelse blev det i livebloggen refereret, at journalisten henviste til, at hun på sin ægtefælles telefon havde set en besked fra forurettede til journalistens ægtefælle, hvor ægtefællen blev inviteret til at komme og tage coke mellem forurettedes bryster.

Journalistens ægtefælle klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Se og Hør – ved at udelade centrale oplysninger – havde bragt misvisende oplysninger i livebloggen fra retsmødet, og at han ikke havde fået disse forelagt.

Han henviste i den forbindelse navnlig til, at Se og Hør ikke i livebloggen havde oplyst, at den tiltalte journalist i retten også havde forklaret, at hendes ægtefælle havde afslået at tage stoffer.

Nævnet fandt, at den påklagede omtale indeholdt oplysninger, der som udgangspunkt skulle forelægges for klager.

Pressenævnet udtalte herefter, at kravet om forelæggelse må anses for at være illusorisk under formatet ”liveblogging” fra retsmøder, og at mediet på denne baggrund skal skærpe opmærksomheden på, at der ikke om udenforstående bringes oplysninger, der ikke er væsentlige for dækningen af retssagen, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende, og som ellers ville skulle forelægges inden offentliggørelse.

På denne baggrund fandt nævnet grundlag for at kritisere Se og Hør for at have overskredet rammerne for redigering ved at bringe den skadelige og krænkende omtale af klager fra retsmødet.

Nævnet udtalte endvidere kritik af Se og Hør for forsidehenvisningen.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”LIVE fra retten: Nu har [Person A] fået sin dom” bragt den 26. marts 2025 på seoghoer.dk samt forsidehenvisningen ” Derfor gik [Person A] Amok: Coke mellem brysterne ” bragt den 3. april 2025 i den trykte udgave af Se og Hør, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekt og krænkende information, som ikke er forelagt, og at forsidehenvisningens brug af billede og tekst er misvisende og krænkende.

1 Sagsfremstilling

Påklaget artikel

Se og Hør bragte den 26. marts 2025 artiklen ”LIVE fra retten: Nu har [Person A] fået sin dom” på seoghoer.dk.

Artiklen er bragt i formatet ”liveblog” med løbende opdateringer fra et retsmøde i [Byret A].

Artiklen har følgende underrubrik

”Onsdag var den landskendte tv-, radio- og podcastvært, [Person A] i retten, hvor hun var sigtet for stalking og identitetstyveri.

Nu er dommen afsagt.

”

Der er i artiklen indsat en video med advokat [Advokat A].

Af videobeskrivelsen fremgår: ”Her fortæller [Advokat A], der er [Person A]s forsvarer, hvordan hans klient har det efter dommen.

[Person A] og hendes mand [Klager] ønskede ikke at tale med pressen.

” Af videoen, som varer 47 sekunder, hører man [Advokat A] forklare blandt andet, at hans klient er meget lettet over, at retssagen er overstået, at hun har givet en undskyldning til forurettede via forurettedes bistandsadvokat, og at hun har forklaret i retten, hvorfor hun har ageret, som hun har.

Den resterende del af artiklen er udformet som en liveblog.

Det bemærkes, at det første opslag i livebloggen er et såkaldt ”pinnet” opslag, hvilket betyder, at opslaget fastholdes øverst i livebloggen uafhængig af tidskoderne.

Opslaget indgår desuden også længere nede i den kronologisk gengivne liveblog.

Undervejs i livebloggen har det desuden været muligt for læserne at stille spørgsmål til Se og Hørs redaktion, som dog ikke er gengivet nedenfor.

Af livebloggen fremgår blandt andet følgende

”[09.42] [Pinnet opslag, Pressenævnet ]

Coke mellem brysterne

Afhøringen af [Person A] starter nu.

Anklageren starter med at spørge ind til den 15. juli sidste år.

- Kvinden havde en affære med min mand, siger [Person A].

I sommer, der er jeg på en sommerferie med min mands familie og en morgen, der bliver jeg vækket af, at der ligger 12-15 opkald på min mands telefon.

- Han ligger inde i et andet lokale, fordi han har tømmermænd.

Og jeg tænker, at hvis en person vil have så intenst fat i [Klager] på det her tidspunkt, så er der noget galt.

Derfor tager hun fat i mandens telefon, og her kan hun se, at der er tale om to måneders affære.

- Gentagende gange står der i beskedkorrespondancen, at det ikke er sjovt at være en hemmelighed.

- Hun vil gerne til [Restaurant A], kan jeg se, og jeg kan se, at der bliver inviteret til at komme og tage coke mellem hendes bryster.

[09:12]

Godmorgen og velkommen til

Godmorgen og velkommen til retssagen mod den kendte tv- og radiovært, [Person A].

SE og HØRs udsendte står og venter foran retssal 27 i [Byret A], hvor sagen mod den stalking-sigtede radiovært finder sted.

Du kan læse med i livebloggen her og følge med i, hvordan sagen udvikler sig.

”

[09:12]

Det handler sagen om

[Person A] er sigtet af politiet for at have udsat en kvinde for voldsom chikane og stalking.

Det gjorde hun ifølge politiet mindst 81 gange ved at stjæle kvindens oplysninger og misbruge dem på nettet.

Således blev kvinden tilmeldt alverdens forskellige virksomheder og myndigheder mod sin vilje i sommeren sidste år.

Chikanen stod på fra 15. juli til den 23. august 2024, hvor det kvindelige offer blev kimet ned med opkald, mails, beskeder og nyhedsbreve.

Blandt andet blev hun ringet op af psykologer og rottefængeren i [Bynavn A].

[Person A] havde angiveligt set sig vred på kvinden, som havde en relation til radioværtens kendte mand, [Klager].

Hun har erkendt sin skyld i sagen, og derfor vil sagen køre som en tilståelsessag.

[09:15]

Stort presseopbud

Der har været stor interesse for sagen mod den kendte tv- og radiovært.

Det afspejler sig tydeligt, mens vi venter på at blive lukket ind i retssalen.

Der er meget stort presseopbud, ligesom mange tilhørere er til stede.

I øjeblikket står presse, tilhørere i en stor klynge ude foran retslokalet.

Vi forventer at blive lukket ind om 10 minutter.

[09:18]

Vi er nu kommet ind i retten: Propfyldt

Der er rigtigt mange mennesker, og der er kamp om pladserne.

Der er så mange mennesker her i retten at flere måtte gå ud igen, fordi der ikke er pladser nok.

Familien til den forurettede kvinde er også til stede i retten.

Det forventes ikke, at hun selv møder op i retten i dag, da hun ikke skal vidne i sagen.

Det skyldes, at der er tale om en tilståelsessag, hvor der ikke skal føres vidner.

[…]

[09:34]

Læser op af sigtelser om stalking og identitetstyveri

Anklager [Anklageren] læser nu højt af retsmødebegæringen, hvor hun gennemgår de forhold, som [Person A] er gjort sig skyldig i.

Det drejer sig som bekendt om stalking og 81 forhold om identitetstyveri.

Forsvareren, [Advokat A], siger, at der i forhold 1 og 2 er fuld erkendelse.

Det betyder, at [Person A] tilstår.

Den eneste bemærkning er perioden i et af forholdene, som der er en smule uenighed om, og så de mail-adresser, som [Person A] har brugt til chikanen, er en anden, lyder det fra forsvareren.

[09:35]

Erklærer sig skyldig

Forsvarsadvokaten for [Person A], [Advokat A] siger nu, at hans klient erklærer sig skyldig i de forhold, som hun er sigtet for.

- Hun vil selvfølgelig gerne forklare sig, lyder det fra [Advokat A].

”

[09:36]

Bistandsadvokat vil have dørlukning og navneforbud

Bistandsadvokaten for den forurettede kvinde vil have, at der skal være navneforbud for hendes klient.

Hun vil også have, at der skal være dørlukning, når bistandsadvokaten skal gennemgå hvilke psykiske konsekvenser det har haft for hendes klient.

[09:39]

Der bliver nedlagt navneforbud for forurettede

Der er netop blevet nedlagt et navneforbud for den forurettede kvinde i sagen.

Det betyder, at pressen ikke må komme med oplysninger, der kan identificere hende.

[09:42]

Coke mellem brysterne

Afhøringen af [Person A] starter nu.

Anklageren starter med at spørge ind til den 15. juli sidste år.

- Kvinden havde en affære med min mand, siger [Person A].

I sommer, der er jeg på en sommerferie med min mands familie og en morgen, der bliver jeg vækket af, at der ligger 12-15 opkald på min mands telefon.

- Han ligger inde i et andet lokale, fordi han har tømmermænd.

Og jeg tænker, at hvis en person vil have så intenst fat i [Klager] på det her tidspunkt, så er der noget galt.

Derfor tager hun fat i mandens telefon, og her kan hun se, at der er tale om to måneders affære.

- Gentagende gange står der i beskedkorrespondancen, at det ikke er sjovt at være en hemmelighed.

- Hun vil gerne til [Restaurant A], kan jeg se, og jeg kan se, at der bliver inviteret til at komme og tage coke mellem hendes bryster.

[09:43]

[Person A] græder i retten

Jeg var et rigtigt svært sted følelsesmæssigt.

[Person A] siger, at hun var bange for, at hun havde en alvorlig sygdom.

Samtidig var der sygdom i den nærmeste familie.

[09:44]

[Klager] er smidt ud

[Klager] er smidt ud af retten, fordi forklaringen som [Person A] kommer med nu handler om ham.

Hun fortæller i detaljer om den 2 måneder lange affære, som hun [han, Pressenævnet ] har med den forurettede kvinde, og hvordan familien prøvede at holde sammen igennem den svære tid.

[09:45]

Kan ikke holde sammen på det mere

Efter [Person A] har opdaget affæren under sommerferien på Bornholm og har forsøgt at holde sammen på familien, så kan hun ikke mere, lyder det.

- Jeg kan jo godt se i dag, at det er fuldstændigt forkert.

- Men på det tidspunkt så var det så vigtigt for mig, at mit liv var fuldstændigt smadret.

Og hun irriterede mig så meget.

[09:47]

- Hun skal lide

- Jeg havde virkeligt lyst til, at hun skal lide.

Det, som de har gjort, har ødelagt mig.

[Person A] forklarer, at det mindst farlige hun kunne gøre, hvor hun stadig kunne gøre skade på kvinden, som havde en affære med hendes mand, [Klager], var at chikanere hende.

- Jeg håber sådan, at hun vil reagere og sige noget til mig.

[…]

[09:53]

[Klager] vidste godt, at konen chikanerede

[Klager] var klar over, at chikanen af den forurettede kvinde foregik.

- Flere gange spurgte jeg ham, om hun havde kontaktet [Klager], siger [Person A].

Mens stalking fandt sted, havde kvinden ifølge [Person A] inviteret [Klager] på frokost og drinks.

Da kontakten sker igen fra kvindens side, vælger hun at stoppe.

[…]

[11:02]

30 dages betinget fængsel

Anklageren afslutter sin strafprocedure med at påstå 30 dages betinget fængsel.

Det vil sige, at anklageren højst overraskende ikke går efter ubetinget fængsel.

Topadvokaten [Person B] vurderede inden sagen, at der ikke kunne være tale om betinget fængsel på grund af en ny dom fra Højesteret.

[Teksten ”Topadvokaten [Person B] vurderede inden sagen, at der ikke kunne være tale om betinget fængsel på grund af en ny dom fra Højesteret” er fremhævet med blå skrift og understreget og udgør et link til artiklen: ”Topadvokat: Så hård en straf risikerer [Person A]” bragt den 24. marts 2025 på seoghoer.dk, Pressenævnet .

]

Nu ligner det, at der bliver tale om en betinget dom.

Det betyder, at [Person A] ikke skal i fængsel og afsone – med mindre hun ikke kan holde sig ude af kriminalitet i en bestemt periode.

[Advokat A] tilslutter sig påstanden om betinget fængsel, og har nu taget ordet.

[…]

[11:21]

Nu er dommen her

[Person A] får 30 dages betinget fængsel med prøvetid på et år.

Det betyder, at hun ikke skal i fængsel, hvis hun ikke begår nye strafbare forhold det næste år.

Hun er også frifundet for erstatningskravet, som bistandsadvokaten krævede betalt til hendes klient.

[11:22]

- Kan vi lige få et minut

[Person A] går nu ud af retssalen for at drøfte dommen med sin forsvarer.

Det skal besluttes, om hun modtager dommen eller vil anke den.

[11:23]

Dommen modtages

Det siger [Advokat A] på vegne af sin klient.

Dermed er retssagen slut.

[Person A] ser alvorlig ud og går over og giver hånd til anklageren og bistandsadvokaten.

[11:31]

- Jeg er godt tilfreds med dommen, siger anklageren

Retten valgte jo at følge min strafpåstand, så jeg er godt tilfreds, og vi fik også en fuld forklaring fra den sigtede, siger anklager, [Anklageren].

- Det er en alvorlig sag, siger anklageren.

Hun fortæller, at hun gik efter betinget fængsel, fordi [Person A] havde tilstået sin skyld i sagen.

Forud for sagen blev det vurderet, at [Person A] risikerede ubetinget fængsel - blandt andet efter en ny dom fra Højesteret.

- Men i dommen efterlader Højesteret spillerum for retten, hvis der er mildere omstændigheder, såsom at der ikke er fysisk kontakt, siger anklager, [Anklageren].

[11:33]

Vi lukker livebloggen ned

SE og HØR lukker ned for livebloggen her fra retssal 27 i [Byret A], hvor [Person A] er blevet idømt en betinget fængselsdom for stalking.

Tak, fordi du læste med.

[12:00]

Anklager om mild straf: Sådan er loven

Ifølge en ganske frisk afgørelse i Højesteret giver stalking som udgangspunkt en ubetinget fængselsstraf.

[Teksten ”udgangspunkt en ubetinget fængselsstraf” er fremhævet med blå skrift og understreget og udgør et link til artiklen: ”Topadvokat: Så hård en straf risikerer [Person A]” bragt den 24. marts 2025 på seoghoer.dk, Pressenævnet .

]

Alligevel mener anklageren i stalkingsagen mod [Person A], [Anklageren], ikke, at straffen mod den kendte tv-vært skal være så hård.

Derfor bad hun alene om en betinget straf, hvilket dommeren netop er gået med til.

Hør herunder hvorfor [Anklageren] ikke mener, at [Person A]-sagen er så alvorlig, at der er brug for "ægte" fængsel:”

I forlængelse af ovenstående opslag er der indsat en video.

Videoen, som er 1:39 minutter lang, indeholder et kort interview med anklager [Anklageren] om baggrunden for strafpåstanden om 30 dages betinget fængsel.

Se og Hør bragte den 3. april 2025 i den trykte udgave af mediet en forsidehenvisning, hvor der fremgår et portrætbillede af [Person A] samt et portrætbillede af [Klager], der er klippet ind oven på billedet af [Person A].

Under billederne fremgår teksten ”Derfor gik [Person A] amok” samt i en større skriftstørrelse følgende tekst i versaler: ”KOKAIN MELLEM BRYSTERNE”.

Forsidehenvisning er placeret i nederste venstre hjørne af forsiden, der også indeholder forsidehenvisninger til andre historier i den trykte udgave af Se og Hør.

Øvrige oplysninger

[Der er i kendelsen indsat et billede af den fulde forside.

Heraf fremgår det, at den påklagede forsidehenvisning er indsat i det nederste venstre hjørne, og at der også er fem yderligere forsidehenvisninger til andre historier i det trykte blad, Pressenævnet .

]

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 9. maj 2025.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet følgende

”Se & Hør har i perioden 17. februar til dags dato skrevet over 70 net-artikler – plus en liveblog fra mit retsmøde – om mig, klager [Person A] og medklager, min mand, [Klager].

De har skrevet i stort set alle publicerede artikler, at de har forsøgt at få en kommentar.

Det er ganske enkelt løgn.

De har henvendt sig en (1) gang på SMS – og så en enkelt gang ved at møde fysisk op på min adresse.

Førstnævnte er en sms fra journalist [Journalist A] den 14. februar, hvor han gerne vil have en generel kommentar til sagen.

Anden gang er den 19. februar, hvor en journalist, hvis navn jeg ikke fanger, andet end at han er fra mediet, spørger mig, hvordan jeg har det.

Dette siger jeg “ingen kommentarer” til.

Herefter rækker de ikke ud igen til mig, ligesom de ikke forelægger en eneste linje, som jeg kan forholde mig til.

Dette til trods for de smider mig både på forsiden af deres fysiske blad og de omtalte mindst 70 artikler plus en liveblog.

De har derudover disse artikler stående på deres site i en tema-boks frem til mindst den 19. april.

Jeg har ikke fået mulighed for forelæggelse, dvs. de har ikke sendt mig nogle oplysninger, jeg skulle forholde mig til.

Vi har til gengæld forsøgt at ringe til Se & Hør adskillige gange.

Det viser sig, at man ikke kan blive stillet igennem til mediets journalister, når man ringer til ugebladets hovednummer.

Det lykkedes dog en gang – trods gentagne forsøg – og efter meget lange samtaler med receptionister at nå igennem til redaktionssekretær [Journalist B].

Den pågældende redaktionssekretær ville desværre overhovedet ikke tale om sagen og lagde på.

Han vendte dog tilbage kort tid efter.

Her ville redaktionssekretæren overhovedet ikke høre om “manglende forelæggelse” - og sagde, at “[Person A] er en stor pige, der kan klare sig selv.

”

Det er svært at være en stor pige, når et medie som Se & Hør ignorerer helt basale retningslinjer indenfor journalistik, skriver adskillige fejlagtige, anklagende, misvisende og insinuerende artikler UDEN AT FORELÆGGE dem for en, smider dem på forsiden som ugens historie i hele Danmark, og derefter gemmer sig bag receptionisterne på Aller, når man på en god dag har kræfterne til at forsøge at ringe.

Se & Hør har skrevet gentagne gange, at de har forsøgt at få en kommentar.

Hvilket er usandt, hvilket chefredaktøren også fortæller efter retsmødet.

Chefredaktør, [Chefredaktøren], erkender i podcasten “Det Vi Taler Om” sendt på Podimo d. 28/3, at de på ugebladet slet ikke har forsøgt at forelægge nogen af deres artikler op mod retsmødet.

19:17: (Handler om [Klager]) “… Hvor han ringer ind til os, han vil have fat i en journalist.

Han er sur over, at vi skriver, at vi har rakt ud til [Person A] i nogle genop… Vi har lavet nogle omskrivninger af nogle artikler, for sagen bliver udskudt, så vi bliver nødt til ligesom at genopfriske, hvad det handler om, så vores læsere ikke kommer i retten helt nøgne.

Og der skriver vi, at vi har rakt ud til [Person A], det gjorde vi, da vi skrev de oprindelige, det gjorde vi ikke, da vi gjorde det i anden omgang, der var ikke nye forelæggelsesoplysninger i artiklerne.

”

Så vidt vi ved, så skal man forelægge oplysninger hver eneste gang.

Også selvom man skriver en artikel om, når man ikke lige orker at lave en ny.

Dette gør bladets journalister ikke.

De retter ikke henvendelse eller forelægger noget som helst hverken i februar, marts eller april.

Vi har valgt at fokusere på en håndfuld af de over 70 artikler, som Se & Hør har publiceret.

[Klage over live-blogging fra retten samt forsidehenvisning i den trykte udgave af Se og Hør, Pressenævnet]

Se & Hør vælger at skrive en ekstrem grafisk detalje fra [Person A]s forklaring i retten, som indikerer at [Klager] skulle tage kokain, men undlader at bringe den sidste del af sætningen, hvor [Person A] fortæller i retten, at [Klager] afslår at indtage ulovlige stoffer.

Det udsagn gengives i øvrigt også på forsiden af det trykte blad ugen efter uden kontekst.

Udover at være dybt krænkende overfor klager, er det også en voldsom krænkelse af forurettede i den omtalte sag.

Der siges under retsmødet, at [Klager] bliver tilbudt at indtage coke mellem brysterne på forurettede, men at han afslår.

Sidstnævnte ret vitale oplysning undlader Se & Hør at videreformidle – tværtimod "pin'er'' de lige netop den del af forklaringen på livebloggen, så den resten af tiden konstant ligger øverst.

På intet tidspunkt rækker de ud for at høre, om der er noget om den voldsomme

beskyldning, ligesom chefredaktøren [Chefredaktøren] insinuerer flere gange under andre medieoptrædener, at [Klager] er bruger af coke.

Det er ikke sandt – han afslog – hvilket blev sagt i retten - og hvis de havde søgt

forelæggelse, ville [Klager] kunne korrigere denne klart æreskrænkende ikke sande

oplysning.

Men det gør de ikke, de smider det derimod på forsiden af deres ugeblad.

De har på intet tidspunkt mellem retsmødet den 26/3 til udgivelse af publikationen med denne påstand d. 3. april – forsøgt at få forelæggelse og/eller en kommentar omkring denne udtalelse i retten.

Se & Hør har en hel uge til at få en kommentar om, hvorvidt det er korrekt at [Klager] indtager coke, men kontakter hverken ham eller [Person A].

Dog smider de det hele på forsiden uden kontekst eller forklaring.

Desuden er det i en højesteretsafgørelse fra 2019 – som udgangspunkt ikke tilladt at

liveblogge fra tiltaltes eller vidners forklaring i retten.

[Der er i klagen indsat et link til artiklen: ”Nu er det forbudt at live-blogge, hvad vidner siger i retten” bragt den 13. maj 2019 på journalisten.dk, Pressenævnet .

]

Herunder er billede af forsiden af Se & Hør d. 3/4 - 2025.

Det er æreskrænkende, forkert og misvisende brug af billede/overskrift.

Derudover skærmbillede fra Se & Hørs liveblog, hvor citatet igen er gengivet, pin’et så det ligger øverst og uden sidste del af forklaringen.

[Der er i klagen indsat et billede af et udsnit af forsiden på den trykte udgave af Se og Hør, som er beskrevet ovenfor under sagsfremstillingen samt et skærmbillede af det påklagede pinnede opslag på seoghoer.dk, Pressenævnet.

]

[Klager] har som svar på Se og Hørs udtalelse af den 4. juni 2025 anført

[Uddrag af bemærkninger til det af Se og Hør anførte om ”offentlige personer”, Pressenævnet ]

”[…]

Men hvis vi godtager, at der overskrides helt almindelig pli og der omtales en straffesag – der i øvrigt har en strafferamme der normalvis tilsiger, at den slet ikke omtales – og som er så privat som nærværende, så er det absolut også nødvendigt at pressen håndterer den ordentligt, og sørger for at forelægge i rimeligt omfang og i rimelig tid.

Dette er ikke sket.

Se & Hør har rakt ud samlet set tre gange, de har skrevet over 70 artikler om sagen og de involverede – plus liveblogget, samt chefredaktør [Chefredaktøren] har gentagende gange siddet og udbredt sig om sagen i podcasts.

Ligesom injurierende udtalelser fra en part, skal være klart forelagt for den kritiserede part.

Dette er heller ikke sket.

Ej heller da indklagede lavede en fysisk forside på historien flere gange, og havde en emneboks om den i halvanden måned på seoghor.dk

Det skal også nævnes, at hvis man forsøger at komme i kontakt med indklagede med

bladets eget angivne telefonnummer, bliver man standset af receptionisterne.

Man kan med andre ord ikke komme i kontakt med redaktionen på Se & Hør via telefon.

[Bemærkninger til Se og Hørs udtalelse om forelæggelse, Pressenævnet ]

”Så er det godt at [Chefredaktøren], ansv.

chefredaktør på Se & Hør, selv dokumenterer det lystigt i sit bijob som podcaster.

Han fortæller om i podcasten “Det Vi Taler Om” på Podimo, hvordan klager – [Klager] – har forsøgt at komme i kontakt med redaktionen.

I og med chefredaktøren selv er bevidst om, at vi har forsøgt at få fat i redaktionen, må det i hvert fald dække for dokumentation.

DVTO 28. marts 2025, 19:15 [Chefredaktøren]: “… Vi oplevede det faktisk et par dage før på redaktionen på Se & Hør, hvor han ringer ind til os, og han vil have fat i en journalist.

Han er sur over, at vi skriver, at vi har rakt ud til [Person A] i nogle.

.

.

Vi har lavet nogen genopskrivninger af nogle artikler, fordi sagen bliver udskudt, så bliver nødt til at genopfriske, hvad det handler om, så vores læsere ikke kommer i retten helt nøgne.

Og der skriver vi, at vi har rakt ud til [Person A], det gjorde vi, da vi skrev de oprindelige, det gjorde vi ikke, da vi gjorde det i anden omgang.

.

.

”

Og i samme program

19:42 “Han ringer ind, og han saver vores receptionist over to gange, så receptionisten sidder og er rystet, på sådan en måde hvor ‘du lyver, du passer ikke dit arbejde.

Jeg skal ha hendes nummer, selvfølgelig kan du give mig journalistens nummer’.

.

.

”

Ansvarshavende chefredaktør på Se & Hør fortæller, at der er blevet ringet ind mindst to gange.

Vi har talt antallet af opkald til fem, men man kan ikke ringe ind til redaktionens journalister, der skriver krænkende og injurierende blogindlæg om ens privatliv.

Man kan blive venligst afvist i receptionen.

Han påpeger derudover, at de ikke har søgt genmæle i anden omgang.

Alene dette burde være under al kritik af Pressenævnet, når en chefredaktør helt fredeligt fortæller i en meget populær podcast, at de ikke søger genmæle i deres artikler.

Hvilket man os bekendt bør.

Mange ting kunne have ændret sig over den halvanden måned, vi kunne have korrigeret flere fejl, i så fald de havde forelagt os oplysningerne og/eller krænkende udtalelser om os inden, at de publicerede.

Vi er blevet kontaktet, som vi allerede har nævnt i klagen – og som bakkes op af Se & Hør – tre gange: Et telefonopkald i midten af februar, en sms med en meget generel forespørgsel og et hjemmebesøg, hvor [Person A] blev spurgt om, hvordan hun havde det.

Dette er i vores optik på ingen måde nok til at understøtte det, som vi pt kan tælle os frem til er over 70 artikler på ugebladets hjemmeside.

Vi har ikke læst det, de printer på papir.

Igen, når man ringer ind, kan man ikke komme i kontakt.

Herunder ses [Klager]s antal af opkald til Se & Hør i marts alene, der er fem opkald, hvor han forsøger at komme i kontakt med journalisterne, der står som byline i historierne men bliver stoppet af receptionisten, da man ikke kan tale med journalisterne.

Endelig kommer han igennem og taler med en redaktør der helt kort fortæller, at “vi har selvfølgelig forelagt, og [Person A] er jo en stor pige, hun kan sagtens ringe selv”.

Hvilket [Person A] som den store pige, hun er, også har forsøgt.

At et medie udviser så stor ligegyldighed med reglerne for forelæggelse bør give anledning til alvorlig kritik, da det må anses for at være den simpleste af alle de medieetiske regler at overholde.

[Der er indsat et skærmbillede af en opkaldsoversigt, som viser, at der er ringet til nummeret 72 34 20 00 [Aller Media] den 6. marts 2025 (to gange), den 12. marts 2025 (én gang) og den 24. marts 2025 (to gange), Pressenævnet .

]

[Uddrag af bemærkninger til det af Se og Hør anførte om, at [Person A] har frabedt sig yderligere kontakt til medierne, Pressenævnet.

]

”[Journalist A]s besked den 14. februar, altså en lille uge før Ekstra Bladet bryder navneforbudsbegæringen, er en fiskende besked.

I og med sagen er så lille og i øvrigt af dybt privat karakter, vurderer vi, at der ikke er nogen grund til at sige noget.

Sagen har ingen samfundsmæssig interesse, strafferammen ligger så lavt, at der ikke er kutyme for at skrive anklagedes navn.

Der indsendes dog for en sikkerheds skyld herefter en navneforbudsbegæring, den bliver selvsamme journalist også gjort opmærksom på af klagers advokat, [Advokat A], som anført i den oprindelige klage.

Hvad angår blokeringen af Se & Hørs journalister.

Det er ikke en journalistisk ret at have adgang til nogens sociale medier.

Vi kan jo se, at journalisterne har vores telefonnummer, så hvad har en – i øvrigt årelang blokering – noget med sagen her at gøre?

Man kan ikke “forsøge at kontakte” nogen på sociale medier, når man er blokeret.

Man kan lede efter personer, men de dukker ikke op, ergo har der ikke været nogen kontakt.

Dette er ganske enkelt ikke muligt, og derudover også irrelevant: Journalister kontaktede også kilder ved opkald/beskeder/mails/besøg/breve inden sociale medier.

Når det er skrevet, så stopper en eventuel blokering jo ikke ansatte på bladet, fortæller ansvarshavende chefredaktør i Det Vi Taler Om podcasten 9. maj, se mere om det senere.

Sidste gang vi bliver kontaktet er den 19. februar, hvor en person banker på døren til vores hjem, og siger, at han er fra Se&Hør og bare gerne vil høre, hvordan [Person A] har det.

Da [Person A] siger, at det har hun ikke nogen kommentarer til, rækker han begge arme i vejret og går igen.

Dette overværes af både [Person A], [Klager] og en god bekendt, som står og iagttager det hele fra vinduet.

Det er vores opfattelse, at der fra den 14. februar til 26. marts – og så igen frem til dags dato – er god mulighed for at komme i kontakt med os, da redaktionen har både nummer og adresse.

Og blot fordi klager [[Person A], Pressenævnet ] har sagt ingen kommentar, betyder det ikke, at dette ikke kan ændre sig, da det viser sig, at Se & Hør har tænkt sig at skrive alle tænkelige og utænkelige vinkler over de næste 2 måneder.

Hvorfor det stopper dem i at forsøge at forelægge meget vitale, oftest super krænkende og injurierende indlæg, det forstår vi ikke, hvorfor vi som bekendt har forsøgt at ringe til redaktionen.

Dette er som bekendt ikke muligt.

Når klager [[Person A], Pressenævnet ] til sit eget retsmøde, som hun ikke har bedt om dækning af, fortæller, at hun har følt sig stalket af medierne, kommer det sig også af at være genstand for over 70 artikler på Se & Hør omhandlede den pågældende sag.

Her har ansvarshavende chefredaktør, [Chefredaktøren], igen erkendt i Det Vi Taler Om, at det i hvert fald ikke er et problem for dem, at vi blokerer: [Chefredaktøren], 9. maj, i Det Vi Taler Om, 23:51: “Det skal siges, at jeg ved det, selvom jeg er blokeret fra hendes ([Person A]s) profil, ligesom alle andre medlemmer af Dansk Journalistforbund er det, aber dann haben wir anderen metoden.

.

.

”

Man må gå ud fra, at de med den ansvarshavende i spidsen, kan finde ud af at kontakte os for at forelægge eventuelle påstande.

Som note kan det nævnes at så sent som dags dato, har en journalist fra indklagede medie forsøgt at kontakte [Klager] – så påstanden om, at kontakt er umulig, er dybt useriøs.

”

[Bemærkninger til Se og Hørs udtalelse om liveblog og forsidehenvisning, Pressenævnet .

]

”Når Se & Hør i deres svar skriver, at nævnet ikke har kompetence til at behandle sager om liveblogging er det naturligvis forkert.

Det, at formatet er liveblogging, fritager ikke Se & Hør for ansvar når det ligger som selvstændig artikel på mediets hjemmeside [Link til påklaget artikel indsat, Pressenævnet ] og endda med påklagede blogpost som pin’et øverste post.

Se & Hør skriver også fejlagtigt i sit svar

“I nærværende sag er tilfældet, at oplysningerne er udtalt af klager selv, og således må formodes at være korrekte.

At oplysningerne blev udtalt af klager selv under et offentligt retsmøde – og dermed var offentligt tilgængelige – medfører endvidere, at forelæggelse ikke nødvendigvis skal ske, idet forelæggelse som altovervejende hovedregel tjener hensynet til at forelægge oplysninger, som den pågældende ikke er bekendt med.

”

Dette er ikke korrekt.

Klager er ikke [Person A], men derimod [Klager].

Hvorfor den del af indklagedes forsvar skal afvises.

Se & Hør skriver videre “.

.

.

at indklagede på intet tidspunkt skriver eller insinuerer, at klager skulle indtage kokain.

Indklagede forholder sig alene til den omstændighed, at der – angiveligt – fandtes en invitation til samme fra den forurettede i stalkingsagen.

”

Dette står i skarp kontrast til Se & Hørs egen overskrift på det trykte magasins forside som slet og ret lød “Derfor gik [Person A] Amok” “Kokain mellem brysterne” derudover udbreder chefredaktør [Chefredaktøren] sig også i en podcast (Det vi taler om 28.03.25) hvor han igen insinuerer kokainmisbruget.

Udskrift af ordveksling i programmet

“[CHEFREDAKTØREN]: Det mest overraskende var, at [Klager], undskyld mig: Sidder din kone der og hænger dig ud som et coke head?

Fordi hvem fanden sender man sådan en sms til?

Sgu da ikke folk, der kun drikker danskvand.

[CHEFREDAKTØREN]: Og der må jeg bare sige, der har jeg et helt andet billede af [Klager].

Han laver podcast med en mand, som ikke engang vil drikke mælk.

Altså hvad fanden tror du, [Person C] ville sige, hvis han opdager, at hans partner igennem 12 år i virkeligheden er et coke head?

“

Vi har altså et samlet billede af et medie, der på alle platforme går langt for at skabe koblingen mellem klager og kokainmisbrug.

Noget der intet sted er godtgjort - tværtimod er det sagt ordret i retten, at klager afslår.

Men Se & Hør vælger med forsiden på papirmagasinet, detaljerne i livebloggen samt chefredaktørens udtalelser i podcasten at give deres brugere det indtryk, at klager har taget kokain, Noget der er så voldsom en anklage at det skal kunne bevises, ydermere forelægges den anklagede.

da det må anses som dybt ærekrænkende og skadelig for klagers omdømme.

”

2.2 Se og Hørs synspunkter

Se og Hør har i udtalelsen til Pressenævnet anført følgende

”Hermed skal jeg på vegne af Se og Hør (herefter omtalt indklagede) meddele bemærkninger i følgende sag 2025-06243.

Klagen er indgivet af [Klager], der sammen med sin ægtefælle, [Person A], har indgivet i alt fem klager til Pressenævnet.

Samlet omtales de to som ”klagerne”, og hver for sig som ”klager” i den videre fremstilling.

Klagerne er begge offentligt kendte personer.

Den ene af klagerne er radiovært og kendt fra blandt andet podcasten ”[Podcasttitel A]”, den anden af klagerne er journalist, influencer og radiovært.

Begge er således kendte ansigter i mediebilledet.

Pressenævnet bør i sin vurdering af sagen træffe afgørelse i lyset af klagernes status som offentligt kendte personer, som i kraft at deres virke, må tåle en mere kritisk omtale af dem som personer og deres handlinger, og i lyset af den samfundsmæssige interesse, der kan være i den konkrete omtale.

Artiklerne, som der klages over, vedrører en sag, som straks ved offentliggørelse opnåede stor mediebevågenhed, ikke blot fra indklagede, men også hos øvrige medier.

Samtlige klager indledes med selvsamme introduktion.

Af introduktionen fremgår, at klagerne ikke mener, at der er blevet forelagt i overensstemmelse med god skik, ligesom klager mener, at indklagede ikke har villet indgå i dialog med klagerne.

Dette generelle argument, som i øvrigt er udokumenteret og således fremstår uklart, afvises.

Det er indklagedes opfattelse, at ingen af de i artiklerne omtalte oplysninger har krævet forelæggelse, idet disse ikke er af skadelig, krænkende og/eller agtelsesforringende karakter.

At indklagede – i nogle tilfælde – har forelagt klager oplysninger er ikke en anerkendelse heraf, idet indklagede – som øvrige medier – blot altid er interesseret i kommentarer fra de omtalte, der berettes om i indklagedes indhold uanset oplysningernes karakter.

Indklagede har adskillige gange forsøgt at kontakte klagerne igennem hele forløbet.

Som dokumentation herfor fremlægges Bilag A, som er en sms, som indklagedes journalist, [Journalist A], har skrevet til klager, [Person A], den 14. februar 2025, således inden at den først påklagede artikel blev bragt.

I sms’en skriver indklagedes journalist følgende

” Hej [Person A], har forgæves forsøgt at få fat på dig.

Har netop talt med din advokat om sagen, hvor du skal møde i byretten den 4. marts i tilståelsessagen om stalking.

Jeg er meget interesseret i at høre din kommentar til sagen, og din forklaring på, hvad der er sket.

Du er meget velkommen til at ringe på det her nummer.

Jeg har deadline på historien senere i eftermiddag, men uanset hvad, er du meget velkommen til at ringe både før og efter publicering.

Vh [Journalist A]/Journalist på SE og HØR.

”

Indklagede har endvidere forsøgt at kontakte klager på klagers sociale medieprofiler, herunder Instagram, men kontakten og en eventuel kommentar fra klager blev forhindret, idet klager valgte at blokere hele indklagedes redaktion.

Endelig har indklagede forsøgt at gå i dialog med klager ved personligt fremmøde, som klager imidlertid afviste.

Indklagede bemærker, at klager på sin offentlige Instagramprofil har meddelt, at klager ikke har ønsket at meddele yderligere oplysninger i sagen, ligesom klager under sin forklaring i retssagen udtalte, at hun følte sig ”stalket af medierne”.

Indklagede har af hensyn hertil i stedet forsøgt at kontakte klagers advokat, både telefonisk og på skrift.

Som dokumentation for skriftlig kontakt fremlægges bilag B som viser en sms-korrespondance mellem klagers advokat og indklagedes journalist, [Journalist A], i perioden den 17.-18. februar 2025.

Klagers eget ønske om ikke at udtale sig til medierne samt klagers oplevelse af at føle sig ”stalket” stiller indklagede - samt øvrige medier – i en journalistisk kattepine, idet indklagede på den ene side er interesseret i at få klagers stillingtagen til det skrevne – og i øvrige tilfælde kan være forpligtede til at forelægge – samtidig med, at indklagede ønsker at varetage hensynet til, at klager ikke føler sig ”stalket” og respekterer, at klager har meddelt ikke at have yderligere kommentarer til sagen.

Ovennævnte forhold samt modstridende hensyn bør indgå i Pressenævnets vurdering af sagerne, herunder bør det særligt tillægges betydning, at klager selv har frabedt sig yderligere kontakt fra medierne, ligesom indklagede adskillige gange har forsøgt at gå i dialog med klager, enten ved at rette direkte henvendelse til klager eller via klagers advokat.

Om klagen

Klager har i nærværende sag klaget over oplysningerne i en artikel, som gengiver oplysninger fra et offentligt retsmøde.

Det af klager indsatte link i artiklen kan ikke tilgås, men klager formoder, at det er følgende artikel fra den 26. marts 2025, der påklages: [Der er i klagen indsat link til den påklagede artikel, Pressenævnet .

]

Artiklen vedrører [Klager], og omdrejningspunktet for klagers henvendelse til Pressenævnet er blandt andet, at der i artikel refereres om en ifølge klager

”ekstrem grafisk detalje fra klagers forklaring i retten, som indikerer, at en af klagerne skulle tage kokain, men at indklagede undlader at bringe den sidste del af sætningen, hvorefter en af klagerne fortæller, at den anden klager afslår at indtage ulovlige stoffer.

”

Herudover påklages, at udsagn fra retsmødet anvendes på det trykte blad, ifølge klager, uden kontekst, og at anvendelsen er ærekrænkende, forkert og misvisende.

Endelig er klagerne utilfredse med, at oplysningen fra det offentlige retsmøde ikke bliver dem forelagt.

I tillæg hertil har klagerne ligeledes henvist til en Højesteretsafgørelse fra 2019, som behandler spørgsmålet om liveblogging fra retten.

Liveblogging fra retsmøde

Det gøres indledningsvis gældende, at Pressenævnet ikke har kompetence til at behandle sager om liveblogging, da reglerne om liveblogging følger af retsplejelovens § 182, og sagerne følgelig behandles i civilretligt regi.

Højesteretsafgørelsen, som klager formodes at henvise til, vedrører en konkret sag, hvor det fandtes bevist, at Retten i Nykøbing Falster burde have forbudt, at journalister livebloggede de tiltaltes og vidnernes forklaringer fra hovedforhandlingen.

Det bemærkes, at det af afgørelsen kunne udledes, at en ”detaljeret og samtidig offentlig gengivelse af forklaringer under retsmøder” ikke var i overensstemmelse med retsplejeloven, men at der ikke var grundlag for at forbyde en tilstedeværende journalist som almindelig reportage – også under retsmødet – at skrive om sagen og formidle indtryk af de afgivne forklaringer, uden direkte at gengive, alt hvad der er forklaret.

Det anførte om liveblogging afvises på denne baggrund.

Redaktørens redigeringsret

For så vidt angår indklagedes udeladelse af at gengive en forklaring må afvises, at dette er i strid med god presseskik.

Det er i overensstemmelse med Pressenævnets praksis, at redaktøren – som følge af det almindelige princip om dennes ret til at redigere mediet – er berettiget til at beslutte, hvad der bringes i mediet.

Dette princip indebærer desuden retten til at afvise at omtale forhold, også selvom, at disse for en af parterne forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

At indklagede vælger ikke at bringe det fulde citat, er således ikke i strid med god presseskik.

Indklagedes forsidehistorie har ligeledes grundlag i faktiske oplysninger, som er fremkommet under et offentligt retsmøde.

Pressenævnets praksis viser, at det afgørende er, at det anførte på forsiden, er korrekt og utvivlsomt, se f.eks. nævnets afgørelse 12-70-00317, hvor Pressenævnet udtalte: ”Nævnet finder endvidere, at forsideoverskriften ”sover med ung fyr” ikke er dokumenteret som utvivlsom rigtig.

”

I nærværende sag er tilfældet, at oplysningerne er udtalt af klager selv, og således må formodes at være korrekte.

At oplysningerne blev udtalt af klager selv under et offentligt retsmøde – og dermed var offentligt tilgængelige – medfører endvidere, at forelæggelse ikke nødvendigvis skal ske, idet forelæggelse som altovervejende hovedregel tjener hensynet til at forelægge oplysninger, som den pågældende ikke er bekendt med.

Er oplysningerne allerede offentligt kendte er der ikke krav om forelæggelse.

Der henvises i den forbindelse endvidere til, at klager selv har udtalt sig om sagen på klagers offentlige instagram-profil, som beskrevet nærmere i indklagedes indledning ovenfor.

I den forbindelse henledes nævnets opmærksomhed på argumentationen i kendelse nr. 2023-09633 fra 2024, hvorefter gengivelse af informationer fra offentlige Instagram-konti bør forventes at kunne blive genstand for medieomtale og at den pågældende ejer af kontoen formodes at have accepteret, at medierne indsamler disse oplysninger.

Der blev ikke udtalt kritik i den konkrete sag.

Det bemærkes endelig, at den omtalte SMS, hvorefter klager blev inviteret til [Restaurant A] af den forurettede i sagen – for samtlige medier – var en central afsløring, som bidrog til forståelsen af, hvorfor klagers ægtefælle havde udøvet den omfattende kriminalitet.

Det understreges, at indklagede på intet tidspunkt skriver eller insinuerer, at klager skulle indtage kokain.

Indklagede forholder sig alene til den omstændighed, at der – angiveligt – fandtes en invitation til samme fra den forurettede i stalkingsagen.

På baggrund af ovenstående gøres det sammenfattende gældende, at Pressenævnet ikke har grundlag for at udtale kritik.

”

Se og Hør har til [Klager]s bemærkninger supplerende anført blandt andet

” Indledende bemærkninger

Indklagede fastholder, at stalking-sagen, hvor klagerne begge er involveret, har samfundsmæssig interesse, og at afgørelserne i nærværende sager skal træffes i lyset af klagernes status som offentligt kendte personer.

Hvad der har gjort sig gældende i en anden sag har ikke relevans for nærværende sager.

Klagers argumentation herom afvises på denne baggrund.

Indklagede forholder sig til reglerne i det presseetiske regler, som i øvrigt også er de, som Pressenævnet tager stilling til i deres behandling og vurdering af sagerne.

Klagers opfattelser og subjektive vurderinger, herunder hvad der ifølge klager udgør – og ikke udgør – pli kan ikke lægges til grund.

Klager henviser til nogle udtalelser i en podcast.

Det afvises, at disse har betydning og kan indgå i behandlingen af nærværende sager, som vedrører en række artikler udgivet af indklagede.

Kontakt til indklagede

Klager anfører, at klager har forsøgt at komme i kontakt med indklagede i en nærmere ikke afgrænset periode.

Klager og indklagede har været i kontakt både før og efter artiklernes publicering, ligesom det præciseres, at kontaktoplysninger på indklagede blandt andet fremgår af indklagedes website.

Det afvises, at klagerne ikke har mulighed for at kontakte indklagede.

Det er indklagedes helt generelle opfattelse, at klagerne ikke har været interesseret i en dialog med indklagede, jf. indklagedes bemærkninger i det indledende svar.

Indklagedes dialog med klager

Indklagede fastholder sin argumentation.

Således er det fortsat indklagedes opfattelse, at ingen af de i artiklen omhandlede oplysninger har krævet forelæggelse, idet ingen af disse er af skadelig, krænkende og/eller agtelsesforringende karakter.

Indklagedes kontakt til klager er ene og alene sket, fordi indklagede – som altid – er interesseret i kommentarer fra dem, der omtales i indklagedes udgivelser.

Klager har anført, at indklagedes journalists besked til klager, jf. bilag A, er ”en fiskende besked”.

Det fremstår uklart for indklagede, hvordan dette skal forstås.

Ifølge indklagede er budskabet i beskeden ganske klart;

indklagede ønsker klagers kommentar til sagen.

Det fastholdes, at klager har blokeret indklagede på sociale medier, og at dette skal tillægges betydning.

Da sagen begyndte at rulle, blev størstedelen af indklagedes redaktion blokeret af klager, hvilket indebar, at indklagede ikke havde mulighed for at komme i kontakt med klager og modtage klagers kommentarer til sagen.

Dette bevirker desuden, at indklagede befinder sig i den låsthed samt i det dilemma, som indklagede har beskrevet i sine indledende bemærkninger.

Klager anfører, at der i perioden fra den 14. februar til den 26. marts ”er god mulighed for at komme i kontakt med os, da redaktionen har både nummer og adresse.

”

Faktum er imidlertid, at indklagede har forsøgt at etablere kontakt til klagerne i denne periode.

Der henvises til den tidligere anførte argumentation herom samt sagens bilag.

Klager har fortsat ikke dokumenteret hvilke forhold, der har krævet forelæggelse.

Argumentationen afvises i sin helhed.

Forsidehistorien mv.

Det af indklagede anførte fastholdes i sin helhed.

Indklagede er således berettiget til selv at beslutte, hvad der bringes fra udtalelsen.

Forsidehistorien har grundlag i faktiske oplysninger, som er fremkommet under et offentligt retsmøde, ligesom oplysningerne er korrekte og utvivlsomme.

Klager har i sine supplerende bemærkninger anfægtet, at de i sagen omtvistede oplysninger er udtalt af klager selv.

Indklagede bemærker hertil, at der i indledningen til indklagedes bemærkninger henvistes til, at klagerne ([Person A] og [Klager]) i indklagedes indlæg hver især omtales som ”klager” og samlet ”klagerne”.

Det præciseres, at oplysningerne er udtalt af klagers ægtefælle, [Person A], under behandlingen af retssagen.

Det er underordnet, hvem af parterne, der har udtalt oplysningerne, idet det afgørende er, at oplysningerne blev udtalt og dermed offentliggjort under klagers egen forklaring.

Overskriften på indklagedes udgivelse fastslår ikke, at klager indtager kokain.

Der står blot ”Derfor gik [Person A] amok.

Kokain mellem brysterne.

” Der står ikke, at det er klager, [Klager], der har givet anledning til, at klager går amok, og/eller at [Klager] indtager kokain.

Det anførte om indholdet i en podcast er sagen uvedkommende.

Der henvises til det anførte i de indledende bemærkninger herom.

Det afvises, at der er handlet i strid med god presseskik og at nævnet har grundlag for at udtale kritik.

”

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Hans Peter Blicher, Maria Becher Trier og Peter Munk Povlsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.

Det er således mediet og ikke den enkelte journalist eller skribent, som er part i Pressenævnets sag.

Nævnet bemærker videre, at det følger af medieansvarslovens § 43, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.

Spørgsmål om, hvorvidt straffelovens bestemmelser om ærekrænkelser er overtrådt, hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

Dette gør sig også gældende for så vidt angår spørgsmål om retsplejelovens regler om samtidig gengivelse af forklaringer under retsmøder (liveblogging), jf. herved Højesterets kendelse af 8. maj 2019 (gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2019, s.

2782).

God presseskik

Korrekt information, forelæggelse og redigeringsret

[Klager] har klaget over, at Se og Hør – ved at udelade centrale oplysninger – har bragt misvisende oplysninger i livebloggen fra retsmødet, og at Se og Hør ikke har forelagt ham oplysningerne forud for offentliggørelsen.

[Klager] har endvidere klaget over, at sammensætningen af billede og overskrift på forsidehenvisningen er misvisende og krænkende.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Angreb og svar skal, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.

Dette gælder i særlig grad ved krænkende eller skadelige udsagn.

Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer eller vurderinger.

Præsentation af redaktionelt indhold i tekst, lyd eller billede skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse, jf. punkt A.

1, A.

3, A.

4, A.

5, A.

Det følger også af retningslinjer for god presseskik, at det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse.

Privatlivets fred må ikke krænkes, medmindre klar almen interesse berettiger offentlig omtale, jf. B.

1.

Det følger videre, at de under A og B anførte almindelige presseetiske retningslinjer også gælder for retsreportagen.

Retsreportagen bør være objektiv.

På ethvert stadium af sagernes forberedelse og ved behandlingen i retten bør journalisten tilstræbe en kvalitativ ligelig gengivelse af parternes synspunkter, jf. punkt C.

1 og C.

3.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.

Det bemærkes dog generelt, at et medie (redaktøren) på baggrund af sin egen eller sine medarbejderes adfærd kan have forpligtet sig til at bringe en given omtale.

Den straffesag, som den påklagede artikel og forsidehenvisning omhandler, angår [Klager]s ægtefælle, [Person A], der var tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 242 (om stalking) og § 264 e (om identitetsmisbrug), og det fremgår af sagens oplysninger, at den forurettede i sagen havde haft en affære med [Klager].

Nævnet lægger til grund, at [Person A] den 26. marts 2025 blev idømt 30 dages betinget fængsel i [Byret A].

Af den påklagede artikel fremgår blandt andet

”[09:42] [Pinnet opslag, Pressenævnet ]

Coke mellem brysterne

Afhøringen af [Person A] starter nu.

Anklageren starter med at spørge ind til den 15. juli sidste år.

- Kvinden havde en affære med min mand, siger [Person A].

I sommer, der er jeg på en sommerferie med min mands familie og en morgen, der bliver jeg vækket af, at der ligger 12-15 opkald på min mands telefon.

- Han ligger inde i et andet lokale, fordi han har tømmermænd.

Og jeg tænker, at hvis en person vil have så intenst fat i [Klager] på det her tidspunkt, så er der noget galt.

Derfor tager hun fat i mandens telefon, og her kan hun se, at der er tale om to måneders affære.

- Gentagende gange står der i beskedkorrespondancen, at det ikke er sjovt at være en hemmelighed.

- Hun vil gerne til [Restaurant A], kan jeg se, og jeg kan se, at der bliver inviteret til at komme og tage coke mellem hendes bryster.

”

Nævnet bemærker indledningsvist, at kunstnere og andre personer, hvis professionelle og

private liv gennem mange år har været hyppigt omtalt i medierne, afhængig af de nærmere

omstændigheder, må tåle en mere omfattende omtale i medierne.

Det er nævnets opfattelse, at journalist [Klager] i kraft af sin offentlige optræden, hvor han blandt andet har optrådt som radio-, tv- og podcastvært og som en person med ca. 127.000 følgere på Instagram, er en person, der er kendt i offentligheden.

Pressenævnet henviser i den forbindelse til, at offentlige personer, i højere grad end privatpersoner, må tåle kritisk omtale af deres person og handlinger.

Pressenævnet finder, at omtale af straffesager om stalking og identitetstyveri har offentlig

interesse.

[Klager] har oplyst, at [Person A] under sin forklaring i retten, i forhold til den omtalte sms fra forurettede til [Klager] omkring indtagelse af coke/kokain, forklarede, at [Klager] afslog at tage stoffer.

Se og Hør har ikke bestridt denne oplysning, men har henvist til mediets redigeringsret.

Nævnet lægger på denne baggrund til grund, at det fremgik af [Person A]s forklaring, at [Klager] havde afslået at indtage ulovlige stoffer.

Pressenævnet finder, at den påklagede omtale indeholder oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for [Klager], hvorfor oplysningerne som udgangspunkt skulle forelægges for [Klager] inden offentliggørelse.

Det er nævnets opfattelse, at medier ved redigeringen af liveblogs skal tage hensyn til, hvorvidt der bringes oplysninger, der som udgangspunkt ville skulle forelægges inden offentliggørelse.

Da efterlevelsen af det presseetiske krav om forelæggelse umiddelbart må anses for at være illusorisk under formatet ”liveblogging” fra retsmøder, skærpes mediets forpligtelse til at være opmærksom på, at der ikke om udenforstående bringes oplysninger, der ikke er væsentlige for dækningen af retssagen, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende, og som ellers ville skulle forelægges inden offentliggørelse.

Dette gælder navnlig ved gengivelse af forklaringer, der indeholder oplysninger, som vedrører andre end de personer, der afgiver forklaring i retten.

Det er ubestridt af parterne i sagen, at Se og Hør ikke før offentliggørelsen af den påklagede artikel/blogpost i livebloggen eller forsidehenvisningen den 3. april 2025 har rettet henvendelse til [Klager] med henblik på at forelægge ham de påklagede oplysninger.

Pressenævnet finder på denne baggrund grundlag for at kritisere Se og Hør for at have overskredet rammerne for redigering ved at bringe den skadelige og krænkende omtale af [Klager] fra retsmødet, ligesom nævnet finder grundlag for at kritisere udeladelsen af oplysningen om, at [Klager] afslog at indtage stoffer, idet den må anses for at være af central betydning for det samlede billede i forhold til [Klager].

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at overskriften ”Coke mellem brysterne” samt omtalen af sms’en fra den forurettede til [Klager], er egnet til at efterlade læseren med et indtryk af, at [Klager] muligvis har indtaget kokain, og at mediet ved den konkrete redigering af omtalen, har været med til at forstærke dette indtryk.

Nævnet udtaler kritik.

For så vidt angår klagen over Se og Hørs forsidehenvisning finder nævnet, at formuleringen af overskrifterne på forsiden af den trykte version af mediet (”Derfor gik [Person A] amok – Kokain mellem brysterne”) i sammenhæng med de anvendte billeder, kan efterlade læseren med et indtryk af, at [Klager] har indtaget kokain, og at denne krænkende omtale ikke ses at have dækning i de faktiske oplysninger i sagen.

Pressenævnet finder på denne baggrund efter en samlet vurdering, at Se og Hør med forsidehenvisningen har overskredet rammerne for mediets redigeringsret, og nævnet udtaler derfor kritik af Se og Hør.

Da [Klager] ikke har ønsket kendelsen offentliggjort i Se og Hør, pålægger nævnet ikke den ansvarshavende redaktør af Se og Hør at offentliggøre kritikken i medfør af medieansvarslovens § 49.

Afgjort den 16. juni 2026