Udlændingenævnets afgørelse af 11. februar 2026

Udlændingenævnets afgørelse af 11. februar 2026 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Bekæftigelseskravet

Udlændingenævnet fastholdt den 11. februar 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse vedrørende en statsborger fra Iran.

Sagens faktiske omstændigheder

Ansøgeren havde i en periode, hvor ansøgeren ikke havde været i fuldtidsbeskæftigelse, afholdt ferie, som var optjent under en periode, hvor ansøgeren havde været i fuldtidsbeskæftigelse.

Udlændingenævnet fandt ligesom Udlændingestyrelsen, at den afholdte ferie ikke var afholdt inden for rammerne af et ansættelsesforhold, hvorfor perioden ikke kunne medregnes i beskæftigelsesperioden efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8.

Udlændingenævnets afgørelse

”Udlændingenævnet vurderer, at [ansøgeren] ikke opfylder betingelsen om at have været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller have udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 3 år og 6 måneder inden for de sidste 4 år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8.

Udlændingenævnet skal indledningsvist henvise til, at det kun er ordinær fuldtidsbeskæftigelse inden for de sidste 4 år forud for Udlændingenævnets afgørelse, der kan indgå i beregningen af, hvorvidt betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, er opfyldt, og at der er tale om en løbende 4-årig periode.

Ansættelser forud for februar 2022 indgår således ikke i Udlændingenævnets beregning.

Udlændingenævnet har herefter lagt vægt på, at det til sagen fortsat ikke ses dokumenteret, at [ansøgeren] har været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 3 år og 6 måneder inden for de sidste 4 år forud for Udlændingenævnets afgørelse – det vil sige fra februar 2022 – idet Udlændingenævnet henviser til, at [ansøgeren] alene har dokumenteret, at [ansøgeren] inden for de sidste 4 år forud for Udlændingenævnets afgørelse, har været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse i perioden fra februar 2022 til maj 2023 og fra januar 2024 til januar 2026, svarende til 3 år og 5 måneder.

Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på det til sagen oplyste samt den fremsendte dokumentation, som stemmer overens med oplysningerne i eIndkomst.

Det kan ikke føre til et ændret resultat, at du til støtte for klagen har anført, at beskæftigelsesberegningen bør regnes ud fra en gennemsnitsberegning, således at al fuldtidsbeskæftigelse inden for de sidste 4 år kan indgå i den samlede opgørelse.

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at arbejdstiden ikke beregnes som en gennemsnitsberegning over de sidste 4 år, men alene gøres op ud fra det antal timer en udlænding har arbejdet i de enkelte måneder.

Det betyder, at det alene er de måneder, hvor [ansøgeren] har arbejdet mindst 120 timer inden for de sidste 4 år, der kan indgå i beskæftigelsesberegningen efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8.

Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til det i Udlændingestyrelsens afgørelse anførte om beregningen af beskæftigelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8.

Udlændingenævnet har på denne baggrund ligesom Udlændingestyrelsen lagt vægt på, at juni 2023 og december 2023, ikke kan indgå i beskæftigelsesberegningen, da [ansøgeren] i disse 2 måneder har arbejdet under fuldtid, nemlig 53,44 timer i juni 2023 og 111 timer (inklusiv afholdt ferie) i december 2023.

Den dokumenterede afholdte ferie i september 2023 kan ikke indgå i beskæftigelsesberegningen, fordi [ansøgeren] ikke har været i fuldtidsbeskæftigelse under ferieafholdelsen.

Udlændingenævnet vurderer i den forbindelse, at ferien ikke er afholdt inden for rammerne af et ansættelsesforhold, jf. det i forarbejderne beskrevne om, hvornår ferie medregnes som ordinær beskæftigelse, jf. lovforslag L 87 af 10. december 2015.

Udlændingenævnet skal i forhold til det anførte omkring udlændingelovens § 11, stk. 8, nr. 1, henvise til, at det fremgår af § 11, stk. 8, hvilken beskæftigelse, der kan indgå i beregningen efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, herunder at ordinær fuldtidsbeskæftigelse her i landet med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mindst 30 timer samt visse typer af ansættelsesforhold i udlandet indgår i beskæftigelsesberegningen efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8.

Det anførte om, at den dokumenterede afholdte ferie i september 2023 skal indgå i beregningen af arbejdstimer for juni 2023, fordi det beror på formelle forhold, at [ansøgeren] afholdt ferien i september 2023 og ikke i juni eller december 2023, og at [ansøgeren] lige så vel kunne have afholdt ferien i juni 2023 eller december 2023, kan heller ikke føre til en ændret vurdering.

Udlændingenævnet har lagt vægt på, at [ansøgeren] har afholdt ferien i september 2023, mens [ansøgeren] ikke har været i beskæftigelse, hvorfor ferien ikke er afholdt i forbindelse med [ansøgerens] beskæftigelse, som ophørte i juni 2023, eller senere beskæftigelse, som [ansøgeren] påbegyndte i december 2023.

Det kan endeligt ikke føre til en ændret vurdering, at du har anført, at [ansøgeren] bør meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8, stk. 15, på baggrund af [ansøgerens] stærke tilknytningsforhold til Danmark.

Udlændingenævnet har i denne forbindelse lagt vægt på, at [ansøgerens] personlige forhold, herunder [ansøgerens] tilknytning til Danmark, ikke indgår i vurderingen af, hvorvidt beskæftigelseskravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, er opfyldt.

Udlændingenævnet skal i den forbindelse oplyse, at Udlændingenævnet ikke meddeler opholds- eller arbejdstilladelser, men alene tager stilling til klager, heriblandt klager over afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse, truffet af Udlændingestyrelsen.

”

EST/2026/4