DK
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-06231
Statutory Text (3 Articles)
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-06231
Ekstra Bladet får ikke kritik for lederartikel
Ekstra Bladet bragte i marts 2025 en lederartikel, som kommenterede en dom, hvor en journalist var blevet dømt for stalking og identitetsmisbrug.
I lederartiklen var det blandt andet omtalt, at den dømte under retssagen ikke havde angret.
Den omtalte journalist klagede til Pressenævnet over, at lederartiklen indeholdt ukorrekt information, som hun ikke var blevet forelagt.
Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik og lagde blandt andet vægt på, at udsagnene fremstod som skribentens vurdering af det samlede billede af sagen og ikke som faktuelle oplysninger.
[Klager] har klaget til Pressenævnet over lederartiklen ”[Klager]s svinestreg” bragt den 28. marts 2025 på ekstrabladet.dk, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat.
[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekt information samt manglende forelæggelse.
1 Sagsfremstilling
Forud for offentliggørelsen
- henvendelser til [Klager]
Ekstra Bladet har til Pressenævnet indsendt skærmbilleder af de kontaktforsøg, mediet rettede til [Klager] forud for offentliggørelsen.
Den 17. februar 2025 kl.
10.10 sendte Ekstra Bladet følgende besked til [Klager] via Instagram
”Hej [Klager],
Vi kan godt forstå, at du nu har tilstået i den sag, hvor du er blevet sigtet for i en længere periode i sommeren 2024 at have chikaneret en kvinde og udsat hende for identitetstyveri.
Det fremgår blandt andet af Se og Hør og B.
T.
Jeg kan selvfølgelig godt forstå, hvis det er en lidt betændt sag for dig og din familie i øjeblikket, men jeg vil alligevel høre, om du eventuelt kunne have lyst til at give en kommentar til sagen.
Hvordan har du oplevet forløbet, og hvordan har du det med, at du skal i retten?
Hvis du har lyst kan du også fange mig på [telefonnummer].
Bedste hilsner [Journalist A], Ekstra Bladet.
”
Den 17. februar 2025 kl.
13.16 forsøgte Ekstra Bladet at kontakte [Klager] telefonisk.
Det fremgår af det indsendte skærmbillede, hvilket telefonnummer det udgående opkald blev foretaget til, samt at opkaldet varede 8 sekunder.
Den 17. februar 2025 kl.
13.17 sendte Ekstra Bladet en besked til [Klager] via iMessage.
Af denne fremgår
”Hej [Klager], jeg har forsøgt at skrive til dig på Ekstra Bladets Instagram uden held, og jeg vil derfor lige forsøge dig her.
Jeg skriver, fordi vi på flere medier kan se, at du har tilstået i sagen om stalking og identitetsmisbrug.
I den forbindelse – og i lyset af, at du via dit tidligere dokumentarprogram selv har beskæftiget dig med emnet – påtænker vi at skrive dit navn i en opfølgende artikel, hvor vi beskriver sagen, og hvad der står i retsmødebegæringen.
Vi vil dog naturligvis gerne høre, om du kunne være interesseret i at stille op til et interview eller give en kommentar om forløbet.
Bedste hilsner [Journalist A], Ekstra Bladet.
”
Den 17. februar 2025 kl.
13.20 sendte Ekstra Bladet endnu en besked via Instagram
”Hej [Klager]
Jeg tillader mig lige at skrive igen.
Jeg henvender mig, fordi vi på flere medier kan se, at du har tilstået i sagen om stalking og identitetsmisbrug.
I den forbindelse – og i lyset af, at du via dit tidligere dokumentarprogram selv har beskæftiget dig med emnet – påtænker vi at skrive dit navn i en opfølgende artikel, hvor vi beskriver sagen, og hvad der står i retsmødebegæringen.
Vi vil dog naturligvis gerne høre, om du kunne være interesseret i at stille op til et interview eller give en kommentar om forløbet.
Bedste hilsner [Journalist A], Ekstra Bladet.
”
- henvendelser til [Klager]s advokat, [Advokat A]
Ekstra Bladet har til Pressenævnet indsendt skærmbilleder af den kontakt, der var mellem mediet og [Klager]s advokat forud for offentliggørelsen.
Den 17. februar 2025 kl.
13.24 kontaktede [Klager]s advokat Ekstra Bladet.
Det fremgår af det indsendte skærmbillede, at det indgående opkald varede 11 minutter.
Den 17. februar 2025 kl.
14.48 kontaktede Ekstra Bladet [Klager]s advokat.
Det fremgår af det indsendte skærmbillede, at Ekstra Bladet foretog to udgående opkald af henholdsvis 4 og 9 sekunders varighed.
Den 17. februar 2025 kl.
14.49 sendte Ekstra Bladet følgende tekstbesked til [Klager]s advokat
”Hej [Advokat A],
Jeg har forsøgt at ringe dig op.
Vil du ringe ved lejlighed?
Bh [Journalist A], Ekstra Bladet”
Den 18. februar 2025 kl.
15.22 kontaktede Ekstra Bladet igen [Klager]s advokat telefonisk.
Parterne havde herefter en korrespondance via iMessage.
Af denne fremgår
” Advokaten : Beklager, jeg kan ikke tale nu.
Ekstra Bladet : Hej [Advokat A], det er [Journalist A] fra Ekstra Bladet.
Jeg vil høre, om du har tid til et kort kald på et tidspunkt?
Advokaten : Sidder i retsmøde – hvad vil du spørge til?
Ekstra Bladet : Jeg vil blot høre, om du har mulighed for at sætte et par ord på, hvad I går efter i retten i forhold til straf.
Eller om meldingen fortsat lyder, at du ikke ønsker at kommentere det.
”
Advokaten : Kære [Journalist A].
Som meddelt i går har jeg ingen kommentarer.
Vi tager det i retten.
Bh.
[Advokat A].
Ekstra Bladet : Det er i orden.
Tak for svar.
”
Påklaget artikel
Ekstra Bladet bragte den 28. marts 2025 lederartiklen ”[Klager]s svinestreg” på ekstrabladet.dk.
Der er øverst i lederartiklen indsat et billede af [Klager].
Af billedteksten fremgår: ”[Klager] blev onsdag dømt i retten for stalking og identitetstyveri.
”
Af lederartiklen fremgår
”DER VAR TRAVLT ved håndvasken under onsdagens retsmøde i Københavns Byret, hvor influencer og journalist [Klager] stod skoleret sigtet for stalking og identitetstyveri.
Influenceren havde på forhånd tilstået og blev ved retsmødet idømt 30 dages betinget fængsel for mindst 81 gange at have misbrugt det kvindelige offers identitet ved blandt andet at have booket borde i hendes navn på diverse restauranter, tilmeldt hende rottefængere, nyhedsbreve, foreninger m.v. En meget omfattende chikane.
MEN DER VAR ikke meget anger at spore, da [Klager] tog plads i vidneskranken og skulle komme med sin forklaring af forløbet til retten og offentligheden.
I stedet for at lægge sig fladt ned og undskylde til offeret for den massive stalking og chikane, hun har udsat hende for, blev [Klager]s forklaring én lang klagesang.
Her formåede hun gang på gang at gøre sig selv til offer, mens hun i flæng bagatelliserede de ting, hun har udsat kvinden for.
[Klager] forklarede blandt andet, at hun med stalkingen håbede på en anerkendelse fra det kvindelige offer af, at hun angiveligt havde haft en affære med [Klager]s mand, [Ægtefællen], selvom offeret 'var fuldt ud bevidst om, at de ([Klager] og [Ægtefællen], red.) ikke var i et åbent forhold'.
HUN FORTALTE videre, at hun håbede, at offeret som konsekvens af hendes stalking ville krybe til korset og sige, at 'hun var ked af det'.
Under retsmødet kom [Klager] tilmed gentagne gange med grove beskyldninger mod offeret og udpenslede, hvor mange gange offeret ifølge hende har opsøgt [Ægtefællen].
Kort sagt vaskeægte victimblaming, som får [Klager]s postulater som 'jeg vil gerne sende en kæmpestor undskyldning', og 'det skulle jeg aldrig have gjort' til at klinge hult.
Det kunne i stedet have klædt hende at se indad og anerkende sine egne fejl.
At det er hende, der er gal på den, og ikke offeret.
At være kommet med en undskyldning uden forbehold.
Det skete aldrig.
EFTER RETSMØDET gik [Klager] i stedet til tasterne på Instagram og fortalte, at hun ville 'sende en stor og uforbeholden undskyldning' til offeret, og at intet retfærdiggjorde det, hun havde gjort.
Et sidste desperat forsøg på at vaske hænder i offentligheden og rense sit navn, men som lugter langt mere af et ønske om oprejsning i offentligheden end reel sympati for offeret, der med egne ord har fortalt, hvordan hun efter stalkingen blandt andet er ramt af 'stress, angst og paranoia'.
Skaden er dog sket for længst.
Den tvivlsomme undskyldning kommer alt for sent.
Tag i stedet ansvar for dine handlinger, [Klager].
At blive ved med at bebrejde offeret er en svinestreg uden lige.
”
[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 9. maj 2025.
2 Parternes synspunkter
2.1 [Klager]s synspunkter
[Klager] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet følgende
” Samlede klager over Ekstra Bladet
Ekstra Bladet har i perioden 17. februar til dags dato skrevet over 30 artikler - plus en liveblog fra mit retsmøde - om mig, [Klager], derudover også om min medklager (og mand) [Ægtefællen].
De har henvendt sig tre gange på SMS til [Klager] - og så en enkelt gang med rullende kameraer.
[…]
Til sammenligning er min mand - og medklager - [Ægtefællen] blevet forelagt citater, oplysninger og har fået gentagne opkald, beskeder og mails om de artikler, der omhandlede ham.
Her er der klart blevet gjort noget for at forelægge ham de oplysninger, som de gerne vil have kommentarer på.
Jeg har fået tre beskeder samlet.
Jeg har blokeret Ekstra Bladet på sociale medier inden denne sag, men de har stadig haft adgang til at kontakte mig via telefon og mail.
Hvilket de som bekendt har benyttet sig af tre gange via sms.
Der er derudover et (1) ubesvaret opkald fra samme nummer kl.
13:16 den 17/2.
Alle er fra [Journalist A].
Der er derudover blevet spurgt, om jeg havde nogen kommentarer på vej ind til mit retsmøde den 26. marts 2025.
Jeg ved ikke, hvem den person var.
”
[Klager] har herefter i forhold til den påklagede artikel anført følgende
”[Journalist B] skriver i sin leder - mod bedrevidende, hvis hun altså læser Ekstra Bladets egen dækning - forkerte oplysninger.
“I stedet for at lægge sig fladt ned og undskylde til offeret for den massive stalking og chikane, hun har udsat hende for, blev [Klager]s forklaring én lang klagesang.
” [Journalist B] - som ikke selv var til stede - beskriver min sindstilstand og analyserer den som om, at jeg ikke angrer.
Hvilket hun selvfølgelig gerne må vurdere, trods at hun ikke selv er tilstede i retten, ligesom hendes journalister ikke kan se mit ansigt under retsforklaringen.
Men hun skriver fejlagtigt, at jeg ikke undskylder til ofret, hvilket jeg gjorde via hendes bistandsadvokat i retten.
Noget hun kunne have fået korrigeret til sin leder, i så fald hun havde søgt forelæggelse, hvilket hun ikke gjorde.
Hun beskriver derudover, at jeg ikke angrer, hvilket går direkte mod det, jeg siger i retten.
Hvor jeg netop angrer og siger undskyld.
Hvilket hendes egne journalister også får dækket.
Ved at skrive denne ting, publicerer Ekstra Bladet på lederplads en faktuel løgn, som kommer til at stå til troende.
Der blev undskyldt og angret, [Journalist B] skriver der ikke gjorde.
Denne viderebringelse af faktuelle forkerte oplysninger kunne have været undgået med en forelæggelse.
Eller research.
”
[Klager] har som svar på Ekstra Bladets udtalelse anført blandt andet, at
”Klagen angår lederartiklen ’Klagers svinestreg’, bragt den 28. marts 2025.
Klager har i denne forbindelse klaget over, at der i Lederen indgår ukorrekte oplysninger om, at Klager ikke angrer sin opførsel samt at artiklen ikke er blevet forelagt Klager.
Ekstra Bladet afviser denne klage.
Klager bestrider denne afvisning.
Selvom en leder godt må være kritisk og holdningsbåret, må den ikke være misvisende.
Den skal stadig overholde de grundlæggende presseetiske krav.
Det følger af retningslinjerne for god presseetik punkt A.
5, at det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer eller vurderinger.
Af artiklen fremgår det: ”DER VAR ikke meget anger at spore, da [Klager] tog plads i vidneskranken og skulle komme med sin forklaring af forløbet til retten og offentligheden.
” Journalisten beskriver i lederen, at Klager ikke angrer.
Dette går direkte mod det, Klager siger i retten.
Det er ikke blevet gjort klart i artiklen, at dette ikke er en faktisk oplysning.
Når Ekstra Bladet anfører, at de tidligere har forelagt sagen for Klager, så henviser de til d. 18. februar 2025, hvor Ekstra Bladet opsøgte Klager ved Klagers bolig.
Dette er beskrevet under sag nr. 2025-06221.
Dette er over en måned før artiklen udkom.
Dette er klart i modstrid med punkt A.
3 i de presseetiske regler.
Oplysningerne i lederen er både skadelige og agtelsesforringende for Klager, og skulle derfor have været forelagt for Klager.
Såfremt oplysningerne havde været forelagt Klager ville Klager have haft mulighed for at imødegå beskyldningerne og komme med bemærkninger hertil.
Ekstra Bladet henviser til Pressenævnets kendelse i sag nr. 2018-80-0132.
Denne kendelse kan dog ikke anvendes i pågældende tilfælde, eftersom Klageren i den pågældende sag ikke havde klaget over de faktiske oplysninger.
I dette tilfælde klages der netop over, at de faktuelle oplysninger i lederen ikke er sande.
Klager angrer og undskylder for sin opførsel.
Der henvises i stedet til Pressenævnets afgørelse i sags nr: 2024-05775, hvor Pressenævnet kritiserede Bornholm.nu for utilstrækkelig forelæggelse af beskyldning i lederartikel.
”
2.2 Ekstra Bladets synspunkter
Ekstra Bladet har i udtalelsen til Pressenævnet anført følgende
”[…] Generelt om Klager, det påklagede indhold og dialogen med Klager
Klager er en dansk prisvindende journalist, forfatter, klummeskribent, moderator og radio- og tv-vært, som bl.a. er kendt fra Radio 100, P3 og P4 samt en række tv-programmer bragt på DR og TV2, herunder senest bl.a. som podcastvært på [Podcastserie A] fra 2022, [Podcastserie B] fra 2024 og som medvirkende i tv-programmet [Underholdningsprogrammet] fra 2023.
Klager er derudover kendt for at være gift med [Ægtefællen], der også er en dansk journalist, influencer, podcast-, radio- og tv-vært, og som er særligt kendt for radioprogrammerne [Radioprogram B] og [Podcastserie C].
Klagers offentlige Instagramprofil har pt.
over 38.000 følgere, hvorfra klager deler oplysninger og billeder fra sit privatliv og erhvervsliv, ligesom Klager sammen med sin ægtefælle har en offentlig Instagramprofil med over 29.000 følgere, der indeholder opslag om renovering af deres private bolig.
Klager og Klagers ægtefælle har desuden i 2024 udtalt sig om deres privatliv og parforhold i podcasten [Podcastserie D].
Klager har derudover været vært på tv-programmet ”[Programserien]”, bragt på DR3 i 2017.
Programmet satte fokus på identitetstyveri og konsekvenserne heraf for de mennesker, der udsættes for forbrydelsen.
Programmer satte også fokus på, hvilke typer af personer, der begår identitetstyveri, samt hvad der får dem til at misbruge andres identitet online.
Ekstra Bladet arbejdede i februar 2025 på en historie om sigtelsen af Klager for identitetstyveri og stalking, der omfattede systematisk chikane af en kvinde og misbrug af kvindens identitet i mere end 81 tilfælde.
Ekstra Bladet bragte den 17. februar 2025 klokken 10.23 artiklen ”Medier: Dansk kendis sigtet for stalking og identitetsmisbrug”, hvori Klager ikke identificeres.
Artiklen er en citathistorie fra B.
T.
og Se & Hør, som på daværende tidspunkt ikke havde identificeret Klager.
Ekstra Bladet havde på tidspunktet for citathistorien endnu ikke modtaget retsmødebegæringen fra Københavns Byret, og Ekstra Bladet havde på publiceringstidspunktet for citathistorien ikke haft mulighed for at verificere oplysningerne deri.
Det bemærkes, at artiklen ikke er en del af ovennævnte klagesager.
Efter modtagelse af retsmødebegæringen bragte Ekstra Bladet samme dag kl.
16.24 artiklen ”Tv-kendis [Klager] sigtet for stalking og identitetstyveri” (sag nr. 2025-06215), hvori Ekstra Bladet identificerede Klager som sigtet i sagen.
Det fremgår af artiklen, at sagen ifølge retsmødebegæringen var planlagt som en tilståelsessag.
Den 17. februar 2025 bragte Klager et opslag på Instagram, hvor Klager omtaler sagen og sin involvering deri.
Efter publiceringen af artiklen ”Tv-kendis [Klager] sigtet for stalking og identitetstyveri” (sag nr. 2025- 06215) bragte Ekstra Bladet en række andre artikler, der satte fokus på Klagers sag, herunder forskellige mediepersoners reaktioner på og udtalelser om sagen, samt eksperters udtalelser om identitetstyveri generelt (sagerne nr. 2025-06218, 2025-06221, 2025-06223, 2025-06228, 2025-06229 og 2025-06231).
Ekstra Bladet satte også fokus på sagen mod Klager i to afsnit af Ekstra Bladets samtalepodcast Bare mellem os (sagerne nr. 2025-06233 og 2025-06235).
Ekstra Bladet har forud for omtale af Klagers tilståelsessag, herunder Klagers egne udtalelser herom, adskillige gange forsøgt at indhente en kommentar fra Klager om sagen ved at kontakte Klager og Klagers advokat flere gange via SMS, telefoniske opkald og sociale medier.
Klager og Klagers advokat har imidlertid afvist at kommentere på sagen og har heller ikke besvaret flere af Ekstra Bladets henvendelser.
Klager blev den 26. marts 2025 idømt 30 dages betinget fængsel for forholdene i henhold til sigtelsen.
Klager ankede ikke dommen.
Klagerne
Generel klage over manglende forelæggelse (alle sagsnr.)
Klagerne i sag nr. 2025-06215/-06218 /-06221/-06223/-06228/-06229/-06231/-06233 og -06235 indeholder alle en klage over manglende forelæggelse og utilstrækkelige forelæggelsesbestræbelser.
Klager oplyser i den forbindelse, at Ekstra Bladet alene har forelagt for Klager tre gange via SMS, én gang telefonisk og én gang via fysisk fremmøde.
Dette er imidlertid ikke korrekt.
Ekstra Bladet har under de relevante sagsnumre besvaret Ekstra Bladets forelæggelsesbestræbelser i relation til de konkrete oplysninger og historier, som Ekstra Bladet har bragt, og der henvises derfor til de konkrete sager for en gennemgang heraf.
[…]
Ekstra Bladet har i forhold til den konkrete klagesag anført følgende
”Klagen angår lederartiklen ’Klagers svinestreg’, bragt den 28. marts 2025, som ifølge Klager indeholder ukorrekte oplysninger om, at Klager ikke angrer sin opførsel, og at Klager ikke har sagt undskyld til offeret.
Dette afvises af Ekstra Bladet.
Lederartiklen omhandler Ekstra Bladets redaktionschefs kommentarer til Klagers straffesag og dom, hvor Klager blev idømt 30 dages betinget fængsel for stalking og identitetstyveri, der omfatter ikke mindre end 81 tilfælde.
Ekstra Bladet bemærker, at lederartikler i videre omfang end nyhedsartikler og lignende reportager som udgangspunkt indeholder vurderende, kommenterende og subjektive betragtninger, og at der derfor må indrømmes en høj grad af frisprog i sådanne artikler.
Det er også tilfældet her.
Lederen udgør redaktionschefens personlige kommentarer til Klagers sag og dom og fremstår tydeligt som vedkommendes vurdering.
Lederartiklen er i øvrigt tydeligt deklareret som ’Lederen’ og ’Ekstra Bladet mener’.
Ekstra Bladet er derudover ikke enig med Klager i, at det fremgår af lederartiklen, at Klager ikke undskylder overfor offeret.
Af lederartiklen fremgår netop, at Klager i retten kom med adskillige undskyldninger og bortforklaringer for sin adfærd, herunder ved at fremsætte anklager mod offeret, men at Klager – efter redaktionschefens vurdering – burde havde givet Klager en uforbeholden undskyldning.
Det fremgår også, at Klager efter retsmødet i et Instagramopslag skrev, at hun ”ville 'sende en stor og uforbeholden undskyldning' til offeret, og at intet retfærdiggjorde det, hun havde gjort.
”
Det fremgår tydeligt af sammenhængen, at det er redaktionschefens personlige holdning, at Klagers undskyldninger ikke har været tilstrækkelige.
De påklagede udtalelser i lederartiklen udgør således ikke oplysninger af faktuel karakter, der påkræver nærmere efterprøvelse, herunder forelæggelse for Klager.
Redaktionschefens udtalelser er baseret på dommen i Klagers straffesag, hvilket er tydeligt deklareret.
Det bemærkes derudover, at Ekstra Bladet tidligere har forelagt Klager kritikken af, at Klager forsøger at fralægge sig ansvaret for sine strafbare handlinger i forbindelse med Ekstra Bladets fysiske henvendelse den 18. februar 2025 i nærheden af Klagers bolig, som er beskrevet under sag nr. 2025-06221.
Efter Ekstra Bladets opfattelse overskrider lederartiklen ikke de vide rammer for frisprog, hvilket også understøttes af Pressenævnets praksis, herunder Pressenævnets kendelse i sag nr. 2018-80-0132.
Lederartiklen er således i overensstemmelse med god presseskik.
”
Ekstra Bladet har til [Klager]s bemærkninger af 23. juni 2025 supplerende anført blandt andet
”Ekstra Bladet skal understrege, at den påklagede lederartikel samlet udgør redaktionschefens personlige kommentarer til Klagers sag og dom.
Dette er tydeligt deklareret bl.a. via overskriften ’Lederen’ og ’Ekstra Bladet mener’.
Ekstra Bladet er dermed ikke enig med Klager i, at lederartiklen har påkrævet yderligere deklarering af, hvad der udgør faktiske oplysninger eller kommentarer, da lederartiklen som helhed skal anses for redaktionschefens kommentar/vurdering.
Det gælder også i relation til redaktionschefens vurdering af, at Klager ikke angrer, og at Klagers fremsatte undskyldninger har været utilstrækkelige.
Lederartiklen indeholder ingen nye oplysninger af faktuel karakter, der kan anses for krænkende for Klager, og som har påkrævet yderligere forelæggelse.
Essensen af den kritik, der fremsættes mod Klager, er tidligere – i forbindelse med Ekstra Bladets øvrige dækning af Klagers sag og Klagers Instagramopslag – blevet forsøgt forelagt for Klager, jf. Bilag A og optagelserne behandlet i klagen under sagsnr.
2025-06221.
Lederartiklen overskrider efter Ekstra Bladets opfattelse ikke de vide rammer for frisprog.
Det bemærkes i den forbindelse, at Pressenævnets kendelse i sag nr. 2018-80-0132, som Ekstra Bladet henviser til i udtalelsen af 6. juni 2025, netop angik klage over ukorrekte og krænkende oplysninger.
Pressenævnet udtalte imidlertid ikke kritik af mediet med henvisning til, at lederartikler må indrømmes en høj grad af frisprog, at lederartiklen var tydeligt deklareret med teksten ”Arbejderen MENER”, at¬oplysningerne herunder den fremsatte kritik – klart fremstod som subjektive vurderinger baseret på et tydeligt oplyst grundlag, som ikke påkrævede forelæggelse for klageren.
”
3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget
Jens Kruse Mikkelsen, Hans Peter Blicher, Maria Becher Trier og Peter Munk Povlsen.
Kompetence
Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.
Det er således mediet og ikke den enkelte journalist eller skribent, som er part i Pressenævnets sag.
God presseskik
Korrekt information og forelæggelse
[Klager] har klaget over, at lederartiklen indeholder ukorrekt information om blandt andet, at hun ikke skulle have undskyldt over for ofret, at hun ikke angrer, hvilket går stik mod det, hun forklarede i retten, og at Ekstra Bladet ikke har forelagt disse forkerte oplysninger for hende.
Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.
Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.
Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.
Angreb og svar skal, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.
Dette gælder i særlig grad ved krænkende eller skadelige udsagn.
Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer eller vurderinger, jf. punkt A.
1, A.
3, A.
4 og A.
5.
Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.
Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.
Det bemærkes dog generelt, at et medie (redaktøren) på baggrund af sin egen eller sine medarbejderes adfærd kan have forpligtet sig til at bringe en given omtale.
Af lederartiklen fremgår blandt andet
”DER VAR TRAVLT ved håndvasken under onsdagens retsmøde i Københavns Byret, hvor influencer og journalist [Klager] stod skoleret sigtet for stalking og identitetstyveri.
Influenceren havde på forhånd tilstået og blev ved retsmødet idømt 30 dages betinget fængsel for mindst 81 gange at have misbrugt det kvindelige offers identitet ved blandt andet at have booket borde i hendes navn på diverse restauranter, tilmeldt hende rottefængere, nyhedsbreve, foreninger m.v. En meget omfattende chikane.
MEN DER VAR ikke meget anger at spore, da [Klager] tog plads i vidneskranken og skulle komme med sin forklaring af forløbet til retten og offentligheden.
I stedet for at lægge sig fladt ned og undskylde til offeret for den massive stalking og chikane, hun har udsat hende for, blev [Klager]s forklaring én lang klagesang.
Her formåede hun gang på gang at gøre sig selv til offer, mens hun i flæng bagatelliserede de ting, hun har udsat kvinden for.
[Klager] forklarede blandt andet, at hun med stalkingen håbede på en anerkendelse fra det kvindelige offer af, at hun angiveligt havde haft en affære med [Klager]s mand, [Ægtefællen], selvom offeret 'var fuldt ud bevidst om, at de ([Klager] og [Ægtefællen], red.) ikke var i et åbent forhold'.
HUN FORTALTE videre, at hun håbede, at offeret som konsekvens af hendes stalking ville krybe til korset og sige, at 'hun var ked af det'.
Under retsmødet kom [Klager] tilmed gentagne gange med grove beskyldninger mod offeret og udpenslede, hvor mange gange offeret ifølge hende har opsøgt [Ægtefællen].
Kort sagt vaskeægte victimblaming, som får [Klager]s postulater som 'jeg vil gerne sende en kæmpestor undskyldning', og 'det skulle jeg aldrig have gjort' til at klinge hult.
Det kunne i stedet have klædt hende at se indad og anerkende sine egne fejl.
At det er hende, der er gal på den, og ikke offeret.
At være kommet med en undskyldning uden forbehold.
Det skete aldrig.
EFTER RETSMØDET gik [Klager] i stedet til tasterne på Instagram og fortalte, at hun ville 'sende en stor og uforbeholden undskyldning' til offeret, og at intet retfærdiggjorde det, hun havde gjort.
Et sidste desperat forsøg på at vaske hænder i offentligheden og rense sit navn, men som lugter langt mere af et ønske om oprejsning i offentligheden end reel sympati for offeret, der med egne ord har fortalt, hvordan hun efter stalkingen blandt andet er ramt af 'stress, angst og paranoia'.
Skaden er dog sket for længst.
Den tvivlsomme undskyldning kommer alt for sent.
Tag i stedet ansvar for dine handlinger, [Klager].
At blive ved med at bebrejde offeret er en svinestreg uden lige.
”
Nævnet bemærker indledningsvist, at kunstnere og andre personer, hvis professionelle og private liv gennem mange år har været hyppigt omtalt i medierne, afhængig af de nærmere omstændigheder, må tåle en mere omfattende omtale i medierne.
Det er nævnets opfattelse, at [Klager] i kraft af sin offentlige optræden og som en person med ca. 35.000 følgere på Instagram, hvor hun blandt andet beskriver sig selv som forfatter, journalist, radio- og tv-vært og podcaster, er en person, der er kendt i offentligheden.
Pressenævnet henviser i den forbindelse til, at offentlige personer, i højere grad end privatpersoner, må tåle kritisk omtale af deres person og handlinger.
Det er Pressenævnets opfattelse, at en lederartikel i videre omfang end nyhedsartikler og lignende reportager kan indeholde vurderende, kommenterende og subjektive betragtninger, og at der derfor må indrømmes en høj grad af frisprog i sådanne artikler.
Det er endvidere nævnets opfattelse, at det bør være klart, også for andre end mediets faste læsere, hvilken type artikel, der er tale om.
Over overskriften på den påklagede artikel fremgår teksten ”Lederen”.
Før brødteksten fremgår i en sort boks et billede af [Journalist B].
Af teksten fremgår ”[Journalist B], Chef for Nyhedscenteret”.
I en sort boks herunder fremgår teksten ”Ekstra Bladet mener”.
Pressenævnet finder på baggrund heraf, at det fremgår tilstrækkeligt klart, at der er tale om en lederartikel.
Teksten vurderes derfor efter de videre rammer for frisprog.
Pressenævnet finder, at den påklagede lederartikel fremstår som et indlæg, hvori [Journalist B] – uanset at hun ikke personligt måtte have været til stede i retten – med udgangspunkt i oplysningerne i sagen mod [Klager], herunder forløbet under retsmødet og resultatet af dommen, fremkommer med sin subjektive vurdering og holdning til [Klager]s forklaringer i retten og kommunikation om sagen til offentligheden.
I forhold til oplysningerne i lederartiklen om, hvorvidt [Klager] har undskyldt over for ofret, finder nævnet, at omtalen af blandt andet, at ” i stedet for at lægge sig fladt ned og undskylde til offeret for den massive stalking og chikane, hun har udsat hende for, blev [Klager]s forklaring én lang klagesang”, og at der ikke var ”anger at spore” fremstår som skribentens vurdering af det samlede billede af sagen og ikke som en faktuel oplysning om, hvorvidt [Klager] gav en egentlig undskyldning over for ofret eller ej.
Nævnet udtaler ikke kritik.
Afgjort den 16. juni 2026