Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-09697

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-09697

B.

T får kritik for utilstrækkelig forelæggele

I august 2025 omtalte B.

T.

en forening, der havde modtaget offentlige midler, og i den forbindelse omtalte en politiker foreningen som ”venstreekstrem”.

Foreningen klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekt information og beskyldninger, som ikke var blevet forelagt for foreningen.

B.

T.

havde forud for offentliggørelsen fremsendt tre mails til foreningen.

Foreningen oplyste, at disse ikke var kommet frem.

Pressenævnet fandt – henset til beskyldningernes karakter – at B.

T.

i den konkrete sag var forpligtet til at foretage betydelige bestræbelser på at forelægge beskyldningerne, og at B.

T., da mediet ikke modtog svar på de mails, de havde sendt, burde have forsøgt at opnå kontakt på anden vis.

[Klager] ved [Person 1] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Møder hård kritik: 'Venstreekstrem' organisation modtog 500.000 kroner fra PET” bragt den 18. august 2025 på bt.dk, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekt information, som ikke er blevet forelagt for foreningen.

1 Sagsfremstilling

Forud for offentliggørelsen

B.

T har til Pressenævnet indsendt tre mails, mediet sendte til [Klager] den 15. august 2025.

B.

T.

sendte kl.

09.54 følgende mail til [Klager]

”Hej, Jeg har fået en aktindsigt der viser, at I tilbage i 2020 lavede en undersøgelse om ekstreme digitale fællesskaber med fokus på køn og maskulinitet som I modtog lidt over 500.000 kroner fra PET/@lliancen for.

Jeg kommer til at omtale denne undersøgelse i en artikel på B.

T., da der inden sommerferien var en del debat om det forhold, at I er en del af et udbud om en ny undersøgelse af "manosfæren".

I den forbindelse har jeg talt med [Person 2], der også inden sommerferien rettede kritik mod jer.

I kan se hendes udtalelser herunder, som relaterer sig både til undersøgelsen fra 2020 samt den kommende undersøgelse, hvor I er en del af udbuddet.

Lad mig høre ad, om I vil tage til genmæle.

I givet fald er deadline i dag kl.

16.

Citater fr., [Person 2]

Det, at man har sat [Klager] til at lave sådan en rapport her, og at regeringen nu er ved at gøre det igen, giver dem en blåstempling, som jeg ikke synes, at de bør have," siger [Person 2].

Hun har i forvejen indkaldt [Person 3] og [Person 4] i samråd, og kommer også til at spørge dem ind til rapporten fra 2020.

"Det hører ikke hjemme i Danmark, at vi bruger offentlige midler på det her.

De er part i sagen.

Man kan ikke sætte venstreekstreme til at undersøge manosfæren, bare fordi man forventer, at det primært vil være folk af den modsatte politiske overbevisning, der skal undersøges.

Nu kalder du dem venstreekstreme.

Men uanset, om [Klager] så har en politisk slagside: Er det så ikke meget fair at anvende dem til at lave den her slags undersøgelser?

De har jo beskæftiget sig med emnet.

"Nej.

Det er helt paradoksalt.

Bare fordi de har beskæftiget sig med det betyder det ikke, at de skal lave undersøgelser for staten.

Ud fra den logik skulle man også sætte folk fra Den Sorte Svane til at hjælpe med at opklare hvidvask.

Venstreekstreme er ikke et ord, man nemt tager i sin mund.

Men jeg bruger det, fordi det er kommet frem, at helt centrale nøglepersoner i [Klager] er komplet fulde af had og har ret ekstreme holdninger.

Jeg kalder en spade for en spade.

Det her er venstreekstreme.

Så du stoler ikke på at de er objektive og nøgterne, deres undersøgelser?

"Nej, helt klart ikke.

Alle har holdninger.

Men når det er i sådan en grad her, har jeg ikke tillid til, at del bliver en objektiv analyse.

Det undrer mig meget, at man ikke bare går ud fra regeringens side og dropper det her.

”

Samme dag kl.

14.09 sendte B.

T.

endnu en mail

Her følger citater fra [Parti A]s [Person 5] Deadline for eventuelt genmæle er i dag klokken 17·30.

'En ting er jo, at en organisation som [Klager] modtager så mange penge for at lave et så stort makværk af en undersøgelse.

Det er jo bekymrende nok i sig selv.

Så er det jo ekstra bekymrende, at vi har en ligestillingsminister, der mener, at de skal have penge til at gøre det hele igen.

Hvad er det, der er anderledes ved den nye rapport sammenlignet med den her, som allerede er blevet lavet for et par år siden?

Det har jeg tænkt mig at spørge ministeren ind til.

'

Da B.

T.

spørger hende ind til, hvorfor hun kalder rapporten for et makværk, peger hun blandt andet på, at de ikke har et ord om islamister med.

'Til gengæld har de et helt afsnit om nyhedsringe med asatro, der godt kan lide at have en maskulin krop.

Hvad i alverden er det, der foregår?

Den tager nok medaljen som noget af det mest venstredrejede og partiske pladder, jeg har set'

Hvor er det, du ser det venstredrejede i den?

Rapporten har jo et erklæret fokus på det, man kunne kalde toksisk maskulinitet online.

Så giver det vel god mening, at de fokuserer på YouTubere og andre, der repræsenterer del - og ikke islamister?

'Toksisk maskulinitet eksisterer mange steder, og det er jo noget, man skal tage alvorligt.

Men det er påfaldende, at man så alene fokuserer på folk, der hører til på højrefløjen og overhovedet ikke har fokus på en gruppe i vores samfund, som nærmest ikke tillader deres kvinder at gå udenfor en dør og sender dem på genopdragelsesrejser og gifler dem væk, når de er helt unge.

Islamisme foregår jo også online.

Man burde spørge dem til, hvorfor de har undladt at fokusere på det”

B.

T sendte i forlængelse heraf yderligere en mail kl.

14.12

”Og her følger citater fra [Parti B]s [Person 6].

Deadline er ligeledes i dag klokken 17:30.

[Person 6] mener, at der er ”en ærgerlig tendens” til, at der bliver givet statslige midler til ”venstreekstreme” organisationer.

Udover [Klager] nævner hun organisationer som LGBT+ Danmark og Sex og Samfund.

Desuden mener [Parti B]-ordføreren slet ikke, at det er nødvendigt at lave undersøgelser af "manosfæren'.

Vi ved alle sammen godt, at der findes grupper rundt omkring på nettet, der har forfærdelige holdninger.

Men Jeg har meget svært ved at se, at der skuffe være tale om en decideret ”manosfære”, siger hun.

Men der eksisterer jo digitale fællesskaber, hvor man kritiserer eller modarbejder ligestilling og feminisme og i den mere ekstreme ende nærer deciderede kvindehadske holdninger Er det ikke fint at undersøge, hvor stort et problem det er, og hvordan man kan forebygge det?

”Jeg synes tit, at det bliver sådan et spørgsmål om bare lige at afsætte statslige midler til at undersøge noget.

Det må være et forældreansvar at snakke med vores børn og unge om det her.

Det er også derfor, at Jeg - både som mor og som digitaliseringsordfører – har været kritisk overfor, hvad vores børn ser på sociale medier,' svarer [Person 6] og tilføjer

”Men hvis vi endelig skal undersøge ”manosfæren”, så burde vi da også undersøge de miljøer af blåhårede feminister med næseringe, der hader mænd.

Dem tror jeg egentlig, at der er flere af”.

Påklaget artikel

B.

T.

bragte den 18. august 2025 artiklen ”Møder hård kritik: 'Venstreekstrem' organisation modtog 500.000 kroner fra PET” på bt.dk.

Der er øverst i artiklen indsat et billede af PET’s logo.

Af billedteksten fremgår: ”En organisation, der beskyldes for at være "venstreekstrem" modtog i 2020 mere end 500.000 fra Politiets Efterretningstjeneste.

”

Af artiklen fremgår blandt andet

”Før sommerferien vakte det stor debat, at regeringen afsatte 700.000 kroner til en undersøgelse af den såkaldte »manosfære«.

Et begreb, som ifølge regeringen blandt andet dækker over miljøer, der for eksempel kritiserer ligestilling eller nærer kvindehadske holdninger.

Det blev især kritiseret, at regeringen har valgt en omdiskuteret organisation ved navn [Klager] som en af tre organisationer, der skulle komme med tilbud til undersøgelsen.

Personerne bag [Klager] er blevet beskyldt for at være »venstreekstremister« af [Parti C]s politiske ordfører, [Person 2].

[Teksten ”venstreekstremister” udgør et link til artiklen: ”[Parti C]-profil 'i chok': 700.000 skattekroner kan gå til 'venstreekstremister'” offentliggjort den 1. juli 2025 på bt.dk, Pressenævnet.

]

Baggrunden for kritikken er blandt andet, at [Klager]s ansatte [Person 1] glædede sig over det, da Børsen brændte [Teksten ”glædede sig over det, da Børsen brændte” er fremhævet med rød skrift og udgør et link til artiklen: ”Brandmand rystet over Sankt Hans-tale: 'Jeg blev rigtig provokeret'” offentliggjort den 27. juni 2024 på bt.dk, Pressenævnet ], fordi den var bygget af en kolonist  altså Christian 4., mens en tidligere ansat, [Person 7], fejrede det, da cheføkonomen i den borgerligt-liberale tænketank CEPOS, [Person 8], døde.

[Teksten ”en tidligere ansat, [Person 7], fejrede det” er udgør et link til artiklen: ”Hånede Cepos-økonoms død: Nu er provokerende debattør ansat på DR's talenthold” offentliggjort den 10. juli 2025 på bt.dk, Pressenævnet.

]

Det er endnu ikke afgjort, om [Klager] ender med at stå for undersøgelsen og dermed modtage de 700.000 kroner.

Men nu kan B.

T.

berette, at organisationen allerede for små fem år siden modtog skattekroner for at udarbejde en lignende undersøgelse.

En aktindsigt viser nemlig, at [Klager] modtog i alt 510.350 kroner fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) sammen med organisationen DareGender.

Der er i artiklen indsat en faktaboks med overskriften ”Hvem er [Klager] og DareGender?

” , hvoraf fremgår

”DareGender er med egne ord »en landsdækkende frivillig organisation der engagerer og involverer drenge og mænd i køn- og ligestillingsarbejdet.«

[Klager] præsenterer sig selv som »et netværk af eksperter, der arbejder med digital sikkerhed og digital forståelse i form af kreative læringsformater« og som kortlægger »digitale subkulturer og teknologiske tendenser.«”

Af artiklen fremgår videre

”»Det hører ikke hjemme i Danmark, at vi bruger offentlige midler på det her.

De er part i sagen.

Man kan ikke sætte venstreekstreme til at undersøge manosfæren, bare fordi man forventer, at det primært vil være folk af den modsatte politiske overbevisning, der skal undersøges,« siger [Person 2] til B.

T.

De 510.350 kroner kom dels fra finansloven og dels fra fonde, og blev uddelt som del af et stort millionprojekt til forebyggelse af radikalisering og ekstremisme ved navn »@lliancen«.

Det var PET, som forvaltede de tæt ved 15 millioner kroner, der var afsat til projektet.

Pengene gik til en rapport med titlen »Under indflydelse  Veje ind i ekstreme digitale fællesskaber gennem køn og maskulinitet« [Teksten ”Under indflydelse  Veje ind i ekstreme digitale fællesskaber gennem køn og maskulinitet” udgør et link til artiklen: ”Under indflydelse: Ny rapport om ekstreme digitale fællesskaber” offentliggjort den 16. november 2020 på [Klager].

dk, Pressenævnet ], som undersøgte forskellige mere eller mindre ekstreme digitale miljøer, der kritiserer ligestilling og eller nærer kvindehadske holdninger.

»Det, at man har sat [Klager] til at lave sådan en rapport her, og at regeringen nu er ved at gøre det igen, giver dem en blåstempling, som jeg ikke synes, at de bør have,« siger [Person 2].

[…]

Hun har i forvejen indkaldt de ansvarlige ministre, digitaliseringsminister [Person 3] ([Parti D]) og ligestillingsminister [Person 4] ([Parti E]) i samråd om kommende undersøgelse af »manosfæren«, og kommer også til at spørge dem ind til rapporten fra 2020.

Nu kalder du dem venstreekstreme.

Men uanset, om [Klager] så har en politisk slagside: Er det så ikke meget fair at anvende dem til at lave den her slags undersøgelser?

De har jo beskæftiget sig med emnet.

»Nej.

Det er helt paradoksalt.

Bare fordi de har beskæftiget sig med det, betyder det ikke, at de skal lave undersøgelser for staten.

Ud fra den logik skulle man også sætte folk fra Den Sorte Svane til at hjælpe med at opklare hvidvask,« svarer [Person 2] og tilføjer

»Venstreekstrem er ikke et ord, man nemt tager i sin mund.

Men jeg bruger det, fordi det er kommet frem, at helt centrale nøglepersoner i [Klager] er komplet fulde af had og har ret ekstreme holdninger.

Jeg kalder en spade for en spade.

Det her er en venstreekstrem organisation.«

[…]

Så du stoler ikke på at de er objektive og nøgterne i deres undersøgelser?

»Nej, helt klart ikke.

Alle har holdninger.

Men når det er i sådan en grad her, har jeg ikke tillid til, at det bliver en objektiv analyse.

Det undrer mig meget, at man ikke bare går ud fra regeringens side og dropper det her.«

B.

T.

har forelagt [Person 2]s udtalelser for [Klager], DareGender, Digitaliseringsministeriet, Ligestillingsministeriet og PET.

DareGender har ingen kommentarer, mens [Klager] ikke er vendt tilbage på B.

T.s henvendelser.

Digitaliseringsministeriet henviser til Ligestillingsministeriet.

»Jeg er helt uenig.

Når udenlandske undersøgelser peger på, at manosfæren er en del af unge mænds digitale hverdag, mener jeg det er relevant og rigtigt at undersøge, hvordan det ser ud i Danmark,« svarer ligestillingsminister [Person 4] i en skriftlig kommentar og tilføjer

»Mit ministerium har fulgt udbudsproceduren og ud fra en markedsafdækning givet tre aktører, blandt andet [Klager], mulighed for at give tilbud på opgaven.

Det er ikke besluttet, hvem der skal løse opgaven, det sker ud fra en faglig vurdering, når fristen for at indsende tilbud udløber.«

PET henviser til et folketingssvar, som efterretningstjenesten gav i 2021.

[Teksten ”et folketingssvar” udgør et link til Justitsministeriets svaret på folketingsspørgsmål nr. 1334 stillet af Folketingets Retsudvalg til justitsministeren dateret den 2. september 2021, Pressenævnet ].

»Projektets formål var at bidrage med viden om samspillet mellem køn og ekstremisme, herunder at belyse danske ekstreme digitale fællesskaber, og hvordan der for eksempel rekrutteres på diverse platforme,« lyder det blandt andet i dette svar.

”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 18. august 2026.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet følgende

”Af artiklen fremgår det at BT har henvendt sig til os for en kommentar.

"DareGender har ingen kommentarer, mens [Klager] ikke er vendt tilbage på B.

T.s henvendelser.

Digitaliseringsministeriet henviser til Ligestillingsministeriet."

Men dette passer simpelthen ikke, vi har ikke modtaget hverken mail eller opkald fra [Journalisten].

Det er en særdeles grov anklage, som BT publicerer udokumenteret, hvor de publicerer begrebet ‘venstreekstremister’, et begreb som bruges af Politiets Efterretningstjeneste i deres arbejde mod ekstremisme og terrorisme, som politiet monitorerer og overvåger, og jeg navngives selv som sådan.

Vi kræver en berigtigelse og afpublicering af artiklen da BT ikke dokumenterer og begrunder en publicering af jeres organisation og dit navn som ‘venstreekstreme’ i en grad, der er passende med hvor grov beskyldningen er for jeres person og fremtidige arbejdsliv, også fordi det er et alvorligt begreb der ellers er brugt af politimyndigheder og retsvæsenet.

”

[Klager] har som svar på B.

T.s udtalelse af den 1. september 2025 anført blandt andet, at

”Jeg gentager og fastholder at vi ikke har modtaget de vedhæftede mails fra BT's journalist [Journalisten] om sagen.

Det er muligt at de er havnet i vores spamfilter, hvilket mails fra ukendte afsendere ofte gør, desværre er vores indstillet til at slette indenfor 30 dage, så det er muligt henvendelsen fra [Journalisten] er slettet automatisk.

Vi så artiklen første gang mandag den 18., efter udkommelse, da den blev fremsendt til os, og det undrede os der stod vi ikke ønskede at svare, da det var det første vi hørte om artiklen.

Jeg mener ikke at BT lever op til deres ansvar for at forelægge en så alvorlig kritik og anklage ved bare at sende tre uopfordrede e-mails på samme dag, op til en weekend og lige op til udgivelse.

Emails er ikke et hastemedie, når det drejer sig om så alvorlige henvendelser bør en journalist som minimum forsøge telefonisk kontakt.

Vi har et telefonnummer stående på vores hjemmeside, mit personlige telefonnummer er i en lang række mediers kontaktlister, da jeg er mangeårig kilde i medierne, og det er desuden muligt at sende e-mails med modtagelseskvitteringer, så man på den måde som journalist kan sikre sig at en kilde har fået foreholdt alvorlig kritik og har mulighed for modsvar.

Vi mener ikke at det er proportionelt at sende mail når det er den slags nyheder og grove anklager, altså nogle alvorlige anklager om at vi er "venstreekstremister", som er en kategori der er på PETs radar, når PET samtidig er blevet ringet op og bedt om at udtale sig til historien.

Vi mener også at udkommehasten og den korte svarfrist der er givet til os, som ikke er politikere eller organisationer med et stort, offentligt støttet sekretariat, er i strid med god presseskik.

BT angiver desuden at vi havde "mulighed for at udtale os om aktindsigten", der øjensynligt er krogen for at bringe denne historie op igen et par måneder efter [Person 2]s indledende kritik, som bla.

Berlingske Tidende også valgte at skrive artikler om efter hun havde skrevet den på X.

Man kan af BTs artikel få indtryk af at de har søgt aktindsigt og derfor nu igen bringer historien op med nye informationer.

Det undrer os, da vi i så fald ville have hørt om det, på samme måde som Daregender, da man altid som organisation informeres om at der søges aktindsigt i ens projekter og samarbejder med offentlige institutioner.

Vi er altså af den opfattelse at artiklen fejlfremstiller forløbet så det fremgår at BT har søgt aktindsigt i omkostningerne for den rapport [Klager] udgav sammen med Daregender i 2025 (og som desuden ligger offentligt tilgængeligt på vores hjemmeside, og altså ikke er hemmelig).

[Der er i svaret indsat et link til [Klager]s hjemmeside, Pressenævnet].

Vi mener at BT bør gøre det tydeligt hvor de har aktindsigten fra (er den f.eks. fra en anonym kilde eller BTs egen redaktion?

), samt hvornår denne aktindsigt er søgt, og ikke antyde at de selv har søgt den, og at det er dette der giver artiklen nyhedsværdi.

Derudover er der en række faktuelle fejl i artiklen vi ønsker berigtiget.

1.

Faktuel fejl i overskriften 1: I overskriften står der ""Møder hård kritik: 'Venstreekstrem' organisation modtog 500.000 kroner fra PET" Vi antager at den 'venstreekstreme' organisation er [Klager], og må bede om at få det beløb rettet.

Rapporten og projektet "under indflydelse" blev udført i samarbejde med Daregender.

[Klager] stod for dataindsamlingsdelen, og modtog altså kun 169.217 DKK af den samlede bevilling.

Dette burde også fremstå tydeligt af den økonomiske afrapportering af projektet.

2.

Faktuel fejl i overskriften 2: Det er heller ikke korrekt at pengene kom "fra PET".

Projektet er finansieret af Alliancen, der er Projektet er støttet af @lliancen, som er et partnerskab mellem PET, Medierådet for Børn og Unge, Børns Vilkår, Dansk Ungdoms Fællesråd, Skolelederforeningen, Efter-skoleforeningen, Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet (STUK) og Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme (NCFE).

Alliancen er støttet af Trygfonden, som stod for størstedelen af finansieringen.

At skrive at "PET" har givet penge er altså faktuelt ukorrekt.

Alt dette kan læses i rapporten, der har ligget offentligt tilgængelig på vores hjemmeside siden 2020, ligesom vi gerne havde svaret på faktuelle spørgsmål og de grove anklager hvis BT rent faktisk havde bestræbt sig på opretholde deres presseetiske ansvar og forelægge os kritikken.

3.

Brugen af ordet 'venstreekstrem';

uanset at der er tale om et citat, mener vi at det er så grov en anklage, at der skal berigtiges hvilken definition der anvendes og komme med et stærkere belæg for anklagen, end den der fremstår i nuværende version af artiklen, som lader til at være indeholdt i følgende sætning

"Baggrunden for kritikken er blandt andet, at [Klager]s ansatte [Person 1] glædede sig over det, da Børsen brændte, fordi den var bygget af en kolonist - altså Christian

4., mens en tidligere ansat, [Person 7], fejrede det, da cheføkonomen i den borgerligt-liberale tænketank CEPOS, [Person 8], døde."

Især fordi BT i efterfølgende artikler, med referencer til egne historier, bliver ved at beskrive [Klager] som en "organisation der anklages for venstreekstremisme", som f.eks. i denne artikel: […].

Da "venstreekstremisme" (modsat f.eks. venstreradikal) er en alvorlig kategori, der blandt andet er på efterretningstjenestens radar, kræver vi at det tydeligt fremgår i alle artikler hvor den grove anklage fremgår præcis hvad det er vi anklages for, hvem der siger det og hvad vores modsvar til anklagen er, så en det er tydeligt at der er tale om en subjektiv vurdering fra en politiker samt hvad denne konkret er baseret på, og ikke at [Klager] som forening har gjort ting der hører ind under den gængse definition af venstreekstremisme, som f.eks.er anvendt af Center for Terroranalyse, der definerer venstreekstremister som " Venstreekstremisme er en fællesbetegnelse for de forskellige politiske holdninger, der ligger yderst til venstre i det politiske spektrum, og som accepterer anvendelsen af vold for at opnå politiske mål.

Vi ønsker at disse berigtigelser skal fremgå af alle artikler hvor [Klager] nævnes i BT i forbindelse med denne kritik, og at det skal fremgå af overskrift og rubrik hvad der er blevet rettet under de enkelte artikler.

Vi ser frem til at høre nærmere vedrørende vores svar.

”

2.2 B.

T.s synspunkter

B.

T har i udtalelsen til Pressenævnet anført blandt andet følgende

” B.

T.

bestrider, at forelæggelsen har været utilstrækkelig.

B.

T.

rettede henvendelse til [Klager] fredag den 15. august 2025 klokken 09:54 via den kontaktmail, som fremgår af organisationens egen hjemmeside.

Henvendelsen indeholdt de relevante oplysninger om aktindsigten samt den kommende artikel med udtalelser fra [Person 2].

Svarfrist blev sat til klokken 16:00 samme dag.

Efterfølgende blev supplerende udtalelser fra henholdsvis [Person 5] og [Person 6] forelagt klokken 14:09 og 14:12 samme dag, med en svarfrist sat til klokken 17:30.

Artiklen blev først udgivet mandag den 18. august klokken 07:34.

Der er således givet Klageren mulighed for at udtale sig om aktindsigten og om de fremsatte politiske kommentarer.

Dokumentation for forelæggelsen fremlægges ved de vedlagte mails.

Klagen angår endvidere brugen af betegnelsen ‘venstreekstrem’.

B.

T.

ønsker at gøre gældende, at den citerede udtalelse er gengivet loyalt og korrekt, hvorfor anvendelsen ikke kan føre til kritik.

Det fremgår tydeligt af artiklens rubrik, at betegnelsen henfører til et citat, idet betegnelsen er markeret med anførselstegn.

I artiklens brødtekst er det præcist kilde angivet, hvem der har kaldt [Klager] venstreekstrem, i hvilken kontekst og med hvilken begrundelse.

Det fremgår tydeligt, at det hverken er B.

T.

eller PET, der benytter betegnelsen om [Klager].

B.

T.

vil afsluttende bemærke, at B.

T.

finder at have efterlevet de presseetiske regler i artiklen.

”

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Hans Peter Blicher, Maria Becher Trier og Peter Munk Povlsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.

Det bemærkes videre, at nævnet ikke har mulighed for at tage stilling til spørgsmålet om sletning efter punkt D.

1, da klager ikke har fremsendt en anmodning til mediet, som mediet har afvist at imødekomme.

God presseskik

Korrekt information og forelæggelse

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekt information og beskyldninger, herunder blandt andet om, at foreningen skulle være venstreekstremistisk, og at foreningen ikke er blevet forelagt disse beskyldninger.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Der skal udvises kritik over for nyhedskilderne, især når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Angreb og svar skal, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.

Dette gælder i særlig grad ved krænkende eller skadelige udsagn.

Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer eller vurderinger.

Præsentation af redaktionelt indhold i tekst, lyd eller billede skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse.

Berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på mediets eget initiativ, så snart man får kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser.

Berigtigelsen skal foretages så læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksomme på fejl, jf. punkt A.

1, A.

2, A.

3, A.

4, A.

5, A.

6 og A.

7.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Af den påklagede artikel fremgår blandt andet

”Før sommerferien vakte det stor debat, at regeringen afsatte 700.000 kroner til en undersøgelse af den såkaldte »manosfære«.

Et begreb, som ifølge regeringen blandt andet dækker over miljøer, der for eksempel kritiserer ligestilling eller nærer kvindehadske holdninger.

Det blev især kritiseret, at regeringen har valgt en omdiskuteret organisation ved navn [Klager] som en af tre organisationer, der skulle komme med tilbud til undersøgelsen.

Personerne bag [Klager] er blevet beskyldt for at være »venstreekstremister« af [Parti C]s politiske ordfører, [Person 2].

[Teksten ”venstreekstremister” udgør et link til artiklen: ”[Parti C]-profil 'i chok': 700.000 skattekroner kan gå til 'venstreekstremister'” offentliggjort den 1. juli 2025 på bt.dk, Pressenævnet.

]

Baggrunden for kritikken er blandt andet, at [Klager]s ansatte [Person 1] glædede sig over det, da Børsen brændte [Teksten ”glædede sig over det, da Børsen brændte” er fremhævet med rød skrift og udgør et link til artiklen: ”Brandmand rystet over Sankt Hans-tale: 'Jeg blev rigtig provokeret'” offentliggjort den 27. juni 2024 på bt.dk, Pressenævnet.

], fordi den var bygget af en kolonist  altså Christian 4., mens en tidligere ansat, [Person 7], fejrede det, da cheføkonomen i den borgerligt-liberale tænketank CEPOS, [Person 8], døde.

[Teksten ”en tidligere ansat, [Person 7], fejrede det” er udgør et link til artiklen: ”Hånede Cepos-økonoms død: Nu er provokerende debattør ansat på DR's talenthold” offentliggjort den 10. juli 2025 på bt.dk, Pressenævnet.

]

Det er endnu ikke afgjort, om [Klager] ender med at stå for undersøgelsen og dermed modtage de 700.000 kroner.

Men nu kan B.

T.

berette, at organisationen allerede for små fem år siden modtog skattekroner for at udarbejde en lignende undersøgelse.

En aktindsigt viser nemlig, at [Klager] modtog i alt 510.350 kroner fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) sammen med organisationen DareGender.

Der er i artiklen indsat en faktaboks med overskriften ”Hvem er [Klager] og DareGender?

” , hvoraf fremgår

”DareGender er med egne ord »en landsdækkende frivillig organisation der engagerer og involverer drenge og mænd i køn- og ligestillingsarbejdet.«

[Klager] præsenterer sig selv som »et netværk af eksperter, der arbejder med digital sikkerhed og digital forståelse i form af kreative læringsformater« og som kortlægger »digitale subkulturer og teknologiske tendenser.«”

Af artiklen fremgår videre

”»Det hører ikke hjemme i Danmark, at vi bruger offentlige midler på det her.

De er part i sagen.

Man kan ikke sætte venstreekstreme til at undersøge manosfæren, bare fordi man forventer, at det primært vil være folk af den modsatte politiske overbevisning, der skal undersøges,« siger [Person 2] til B.

T.

De 510.350 kroner kom dels fra finansloven og dels fra fonde, og blev uddelt som del af et stort millionprojekt til forebyggelse af radikalisering og ekstremisme ved navn »@lliancen«.

Det var PET, som forvaltede de tæt ved 15 millioner kroner, der var afsat til projektet.

Pengene gik til en rapport med titlen »Under indflydelse  Veje ind i ekstreme digitale fællesskaber gennem køn og maskulinitet« [Teksten ”Under indflydelse  Veje ind i ekstreme digitale fællesskaber gennem køn og maskulinitet” udgør et link til artiklen: ”Under indflydelse: Ny rapport om ekstreme digitale fællesskaber” offentliggjort den 16. november 2020 på [Klager].

dk, Pressenævnet , som undersøgte forskellige mere eller mindre ekstreme digitale miljøer, der kritiserer ligestilling og eller nærer kvindehadske holdninger.

»Det, at man har sat [Klager] til at lave sådan en rapport her, og at regeringen nu er ved at gøre det igen, giver dem en blåstempling, som jeg ikke synes, at de bør have,« siger [Person 2].

[…]

Hun har i forvejen indkaldt de ansvarlige ministre, digitaliseringsminister [Person 3] ([Parti D]) og ligestillingsminister [Person 4] ([Parti E]) i samråd om kommende undersøgelse af »manosfæren«, og kommer også til at spørge dem ind til rapporten fra 2020.

Nu kalder du dem venstreekstreme.

Men uanset, om [Klager] så har en politisk slagside: Er det så ikke meget fair at anvende dem til at lave den her slags undersøgelser?

De har jo beskæftiget sig med emnet.

»Nej.

Det er helt paradoksalt.

Bare fordi de har beskæftiget sig med det, betyder det ikke, at de skal lave undersøgelser for staten.

Ud fra den logik skulle man også sætte folk fra Den Sorte Svane til at hjælpe med at opklare hvidvask,« svarer [Person 2] og tilføjer

»Venstreekstrem er ikke et ord, man nemt tager i sin mund.

Men jeg bruger det, fordi det er kommet frem, at helt centrale nøglepersoner i [Klager] er komplet fulde af had og har ret ekstreme holdninger.

Jeg kalder en spade for en spade.

Det her er en venstreekstrem organisation.«

[…]

Så du stoler ikke på at de er objektive og nøgterne i deres undersøgelser?

»Nej, helt klart ikke.

Alle har holdninger.

Men når det er i sådan en grad her, har jeg ikke tillid til, at det bliver en objektiv analyse.

Det undrer mig meget, at man ikke bare går ud fra regeringens side og dropper det her.«

B.

T.

har forelagt [Person 2]s udtalelser for [Klager], DareGender, Digitaliseringsministeriet, Ligestillingsministeriet og PET.

DareGender har ingen kommentarer, mens [Klager] ikke er vendt tilbage på B.

T.s henvendelser.

Digitaliseringsministeriet henviser til Ligestillingsministeriet.

»Jeg er helt uenig.

Når udenlandske undersøgelser peger på, at manosfæren er en del af unge mænds digitale hverdag, mener jeg det er relevant og rigtigt at undersøge, hvordan det ser ud i Danmark,« svarer ligestillingsminister [Person 4] i en skriftlig kommentar og tilføjer

»Mit ministerium har fulgt udbudsproceduren og ud fra en markedsafdækning givet tre aktører, blandt andet [Klager], mulighed for at give tilbud på opgaven.

Det er ikke besluttet, hvem der skal løse opgaven, det sker ud fra en faglig vurdering, når fristen for at indsende tilbud udløber.«

PET henviser til et folketingssvar, som efterretningstjenesten gav i 2021.

[Teksten ”et folketingssvar” udgør et link til Justitsministeriets svaret på folketingsspørgsmål nr. 1334 stillet af Folketingets Retsudvalg til justitsministeren dateret den 2. september 2021, Pressenævnet.

]

»Projektets formål var at bidrage med viden om samspillet mellem køn og ekstremisme, herunder at belyse danske ekstreme digitale fællesskaber, og hvordan der for eksempel rekrutteres på diverse platforme,« lyder det blandt andet i dette svar.

”

Det fremgår, at oplysningerne i artiklen om, at ”[Klager] modtog i alt 510.350 kroner fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) sammen med organisationen DareGender” er en oplysning, som B.

T har fået via aktindsigt.

[Klager] har oplyst, at ”[Klager] stod for dataindsamlingsdelen, og modtog altså kun 169.217 DKK af den samlede bevilling”.

Nævnet skal i den forbindelse bemærke, at nævnet ikke har mulighed for at tage stilling til rigtigheden af gengivelsen af oplysningerne fra den omtalte aktindsigt, herunder hvor pengene kom fra, eller hvorledes beløbene blev fordelt mellem [Klager] og den anden omtalte organisation.

Nævnet finder i forhold til oplysningerne i artiklen om, at [Klager] skulle være en ”venstreekstrem” organisation, at det fremgår af artiklen, at der er tale om kilden, [Person 2]s subjektive vurdering.

Nævnet finder, at de omtalte oplysninger fra aktindsigten, som de er bragt sammen med kildens subjektive udtalelser om foreningen som ”venstreekstrem”, fremstår som beskyldninger af faktisk karakter, der kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for [Klager], og at der derfor er tale om beskyldninger, der skal forelægges.

Det er Pressenævnets opfattelse, at det som udgangspunkt er mediets ansvar at dokumentere, at der er udvist tilstrækkelig ihærdighed for at opnå kontakt til den, omtalen vedrører.

Det er endvidere nævnets opfattelse, at mediet skal være opmærksom på, at der bør være sammenhæng mellem grovheden af beskyldningerne mod den pågældende og omfanget af mediets anstrengelser for at forelægge disse.

Pressenævnet finder henset til beskyldningernes karakter, at B.

T i den konkrete sag var forpligtet til at foretage betydelige bestræbelser på at forelægge de krænkende og skadelige oplysninger for [Klager].

Det fremgår af sagens oplysninger, at B.

T.

fredag den 15. august 2025 kl.

09.54, kl.

14.09 og kl.

12.12 fremsendte mails til mailadressen kontakt@[Klager].

dk, som fremgår af [Klager]s hjemmeside, hvor B.

T.

forelagde den i artiklen fremsatte kritik for foreningen.

[Klager] har i forbindelse med klagesagen oplyst, at foreningen aldrig modtog disse mails, men at de kan være havnet i spamfilteret, hvor de imidlertid ikke har kunnet fremfindes, da indholdet i denne mappe bliver slettet efter 30 dage.

Uanset, at B.

T.

tre dage før offentliggørelsen fremsendte tre mails med en detaljeret gennemgang af den rejste kritik til den mailadresse, der er angivet på [Klager]s hjemmeside, finder Pressenævnet, at B.

T.

i den konkrete sag ikke har udvist tilstrækkelig ihærdighed for at opnå kontakt til [Klager].

Nævnet har lagt vægt på, at der er tale om grove beskyldninger, og at B.

T.

således kunne have forsøgt at opnå kontakt til [Klager] via andre kanaler, eksempelvis ved et telefonopkald til det telefonnummer, der er angivet på foreningens hjemmeside sammen med oplysningerne om foreningens mailadresse.

Da B.

T.

ikke foretog behørig forelæggelse, kom beskyldningerne mod [Klager] til at fremstå uimodsagte, og foreningen fik ikke mulighed for at forsvare sig mod angrebene.

Nævnet udtaler på den baggrund kritik af B.

T.

for utilstrækkelig forelæggelse.

Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af B.

T.

at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration

”[rubrik]

Pressenævnet kritiserer B.

T.

[underrubrik]

B.

T får kritik for utilstrækkelig forelæggelse

[tekst]

”B.

T.

bragte i august 2025 en artikel med omtale af, at foreningen [Klager] havde modtaget offentlige midler, og en politiker omtalte i den forbindelse foreningen som blandt andet venstreekstrem.

[Klager] klagede til Pressenævnet over blandt andet, at omtalen indeholdt ukorrekt information om beløbenes størrelse, at foreningen var venstreekstrem, og at B.

T.

ikke havde forelagt beskyldningerne for foreningen.

B.

T.

havde fremsendt tre mails med de kritiske oplysninger til foreningen, som foreningen oplyste ikke at have modtaget.

Pressenævnet kritiserer B.

T.

for ikke at have udvist tilstrækkelig ihærdighed for at opnå kontakt til [Klager].

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.

Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”

Offentliggørelse i den digitale udgave

Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, som der er indgivet en klage over, og som er anmeldt til Pressenævnet, og hvor den påklagede artikel har været bragt.

Offentliggørelse skal bestå i en selvstændig artikel med Pressenævnets logo som illustration.

Artiklen skal prioriteres, f.eks. med placering på en forside i den øverste kategori i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse og skal placeres før eventuel betalingsmur.

Pressenævnets offentliggørelsestekst skal bringes uden reklamer i teksten.

Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig.

Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” direkte til nævnets kendelse på www.pressenaevnet.dk ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik.

Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler i mediet.

Afgjort den 16. juni 2026