Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-10957

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-10957

Researchkollektivet Redox får ikke kritik for overskrift og billedbrug

Researchkollektivet Redox bragte i september 2025 en artikel med omtale af en video, hvor en person knækkede et socialistisk partis fane med overskriften ”Kendt fra nazimiljøet: Knækkede socialisters fane i Odense”.

Personen klagede til Pressenævnet over artiklens overskrift, samt at Researchkollektivet Redox havde bragt to billeder af ham uden hans samtykke.

Pressenævnet fandt, at overskriftens formulering fremstod som Researchkollektivet Redox’ vurdering på baggrund af personens tidligere tilknytning til det nazistiske miljø, der ikke kunne anses for at give et ukorrekt indtryk af, at han fortsat havde en relation til miljøet.

Nævnet fandt endvidere, at anvendelsen af billederne ikke indebar en krænkelse af hans privatliv med henvisning til blandt andet, at billederne ikke viste ham i en krænkende situation.

Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” Kendt fra nazimiljøet: Knækkede socialisters fane i [Bynavn] ”, bragt den 18. september 2025 på redox.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over overskriftens formulering, og at Researchkollektivet Redox har bragt billeder af ham uden hans samtykke.

1 Sagsfremstilling

Forud for offentliggørelsen

[Klager] og Researchkollektivet Redox har til Pressenævnet indsendt den korrespondance, som de havde via mail forud for offentliggørelsen.

Researchkollektivet Redox sendte den 13. september 2025 følgende mail til [Klager]

”Hej [Klager].

Vi er i gang med en artikel om hændelsen i [Bynavn] sidste fredag, hvor du brækkede en fane tilhørende partiet [Partinavn].

I artiklen skriver vi at du var aggressiv, råbte og knækkede fanen.

Vi skriver også, at du er nazist, at du var aktiv [Bevægelse 1] og [Bevægelse 2], samt at videoen efter hændelsen blev delt i en nazistisk kanal på Telegram.

Har du nogle kommentarer til ovenstående?

Vi har også et par spørgsmål

[Person 1]

Journalist på redox.dk”

Den 14. september 2025 besvarede [Klager] mailen

”Hej Redox

For det første, ejer jeg ophavsretten til videoen og jeg samtykker ikke til at I bruger den.

For det andet, så behøver man ikke være nazist for at være imod venstrefløjsekstremister som personerne fra [Partinavn].

Hvis I vælger at fremlægge det sådan, så får I jo nok bare kritik af Pressenævnet for tusinde gang.

Det fremgår også tydeligt i videoen, at jeg ikke er aggressiv eller råber, derimod er det nogle muslimer der råber.

Ha en god dag :)”

Efterfølgende sendte [Klager] følgende mail

Kære Redox, Jeg har modtaget jeres mail og er overrasket over, hvordan I har fået fat i min e-mailadresse.

Jeg ønsker derfor at få oplyst: På hvilket grundlag I behandler mine personoplysninger, herunder min e-mailadresse.

Hvordan I har indhentet, opbevaret eller anvendt mine oplysninger.

Jeg gør opmærksom på, at I tidligere har omtalt mig i forbindelse med en sag i Pressenævnet i 2018.

Jeg ser derfor gerne en redegørelse for, hvordan denne tidligere forbindelse begrunder jeres nuværende kontakt.

Jeg anmoder samtidig om, at alle oplysninger, I måtte have om mig, slettes, medmindre I kan dokumentere et lovligt formål i henhold til GDPR.

Hvis jeg ikke modtager et fyldestgørende svar, vil jeg overveje at indgive en klage til Datatilsynet for mulig overtrædelse af GDPR.

Jeg ser frem til jeres svar inden for den tidsfrist, som GDPR kræver.

Med venlig hilsen [Klager]”.

Researchkollektivet Redox besvarede samme dag mailen

”Hej [Klager].

Ift.

videoen, så er det vedkommende, der har filmet videoen, der har ophavsretten.

Men du kan måske oplyse hvem der har filmet den, så vi kan kontakte vedkommende?

Jeg prøver at stille spørgsmål igen, så håber jeg at du vil svare på dem

[Person 1], Redox”

Samme dag besvarede [Klager] mailen

”Kære [Person 1],

Eftersom videoen er filmet på min opfordring og på min telefon, ejer jeg ophavsretten.

Jeg har heller ikke givet tilladelse til, at videoen offentliggøres, ej heller kan jeg styre hvem der skulle sende videoen rundt på forskellige sociale medier.

Jeg har i øvrigt ingen Telegram konto.

Jeres påstande om, at jeg skulle være aktiv i nazistiske organisationer/netværk er falske og injurierende.

Enhver artikel I måtte fremlægge, der skulle forsøge at underbygge disse løgnagtige påstande, må derfor betragtes som krænkende for mit omdømme og med rette vil jeg tage juridiske skridt.

Jeg vil gerne besvare hvorfor jeg ødelagde [Partinavn]’s fane.

Det gjorde jeg fordi jeg ikke ønsker totalitære og ekstremistiske ideologier som kommunismen og nazismen i vores bybillede.

Det burde aldrig være acceptabelt at folk, der kalder sig ”revolutionære” kan stå offentligt og dyrke deres intolerance i bybilledet.

Jeg er demokrat og tror på friheden, ikke på totalitære ideologier som [Partinavn] dyrker.

Jeg kender mange østeuropæere, som jeg har hjulpet her i Danmark, der er antikommunistiske.

Det er forståeligt for mig, da denne voldelige og ekstremistiske ideologi har hærget deres lande og befolkninger i halvdelen af et århundrede.

Dette er endnu engang ikke et udtryk for nazisme.

Endnu engang vil jeg understrege, at hvis I bringer denne artikel om mig, vil jeg tage de nødvendige juridiske skridt for at sikre mit omdømme imod disse falske beskyldninger.

[…]

I behøver ikke stille flere spørgsmål.

Jeg ønsker ikke at besvare spørgsmål fra et medie, der driver usaglig journalistik, er tidligere dømt i injuriesager og massevis af gange har fået kritik af Pressenævnet.

Dette er baggrunden for, at jeg ikke kommenterer yderligere og jeg forventer, at artikler bragt af jer indeholder de korrekte fakta og overholder lovgivningen, samt at min udtalelse også nævnes, hvis I vælger at bringe de injurierende påstande alligevel.

Venlig hilsen,

[Klager]”

Påklaget artikel

Researchkollektivet Redox bragte den 18. september 2025 artiklen ” Kendt fra nazimiljøet: Knækkede socialisters fane i [Bynavn] ” på redox.dk.

Der er i artiklen bragt et skærmbillede fra en video af [Klager], der står på gaden iført solbriller og en sort t-shirt.

Af billedteksten fremgår: ”[Klager] ved episoden fredag den 5. september”.

Artiklen har følgende underrubrik

”En mand, der har været aktiv i flere nazistiske sammenhænge, udøvede hærværk mod venstrefløjsaktivisters fane.

”

Af artiklen fremgår

”Fredag den 5. september stod et par aktivister fra [Partinavn] på [Gadenavn] i [Bynavn] og solgte aviser, da de blev antastet af to personer.

Den ene af mændene filmede med sin mobiltelefon, mens den anden aggressivt gik frem mod aktivisterne.

Han flåede en fane ud af hånden på den ene aktivist og knækkede fanen midt over, hvorefter han smider selve flaget i en skraldespand lidt derfra.

Videoen af optrinnet, der altså blev filmet af den ene af de to mænd, blev senere delt i flere nazistiske kanaler på Telegram.

Redox kan nu afsløre, at manden, der knækkede socialisternes fane, er en gammel kending fra det nazistiske miljø.

På en video, der er optaget af et vidne til episoden, kan man nemlig se ansigtet på gerningsmanden.

”

Der er i artiklen bragt et skærmbillede fra en video af [Klager], der går på gaden iført blandt andet solbriller, en sort t-shirt og sorte bukser.

Af billedteksten fremgår: ”[Klager] ved episoden fredag den 5. september”.

Af billedteksten fremgår: ”[Klager] på vej væk fra hændelsen.

”

Af artiklen fremgår videre

”Der er tale om [Klager], der tilbage i 2017 var en del af den nazistiske Youtube-kanal ‘[Bevægelse 1]’, som Redox tidligere har omtalt her [Der er i artiklen indsat et link til artiklen ” Svensk terrororganisation etablerer sig i Danmark ” bragt den 9. maj 2018 af Redox].

Han var i en periode med i den danske afdeling af [Bevægelse 2].

Det kan du læse mere om her [Der er i artiklen indsat et link til artiklen ” Holocaustbenægtelse og trusselssager i [Bevægelse 2]’s kølvand ” bragt den 17. november 2018 af Researchkollektivet Redox].

Redox har været i kontakt med flere aktive i [Partinavn] i [Bynavn], der bekræfter det hændelsesforløb, der kan ses den video, der florerer i nazimiljøet.

“Kammeraterne håndterede hændelsen stærkt og roligt, og vi lader os ikke skræmme af højrefløjens isolerede forsøg på intimidering.

Hver provokation bliver mødt med mere solidaritet, mere organisering og et fordoblet revolutionært arbejde.

Vi er taknemmelige for støtten vi fik på gaden under og efter hændelsen,” siger en aktivist fra [Partinavn] i [Bynavn] til Redox.

[Klager] bekræfter overfor Redox, at han knækkede fanen.

“Jeg vil gerne besvare hvorfor jeg ødelagde [Partinavn]’s fane.

Det gjorde jeg fordi jeg ikke ønsker totalitære og ekstremistiske ideologier som kommunismen og nazismen i vores bybillede.

Det burde aldrig være acceptabelt at folk, der kalder sig “revolutionære” kan stå offentligt og dyrke deres intolerance i bybilledet.

Jeg er demokrat og tror på friheden, ikke på totalitære ideologier som [Partinavn] dyrker.

Jeg kender mange østeuropæere, som jeg har hjulpet her i Danmark, der er anti-kommunistiske.

Det er forståeligt for mig, da denne voldelige og ekstremistiske ideologi har hærget deres lande og befolkninger i halvdelen af et århundrede.

Dette er endnu engang ikke et udtryk for nazisme.

”

Adspurgt om hans aktiviteter i [Bevægelse 1] og [Bevægelse 2] skriver han

“Jeres påstande om, at jeg skulle være aktiv i nazistiske organisationer/netværk er falske og injurierende.

Enhver artikel I måtte fremlægge, der skulle forsøge at underbygge disse løgnagtige påstande, må derfor betragtes som krænkende for mit omdømme og med rette vil jeg tage juridiske skridt.

””

Der er i artiklen indsat et skærmbillede fra en video bragt den 8. januar 2018 på [Bevægelse 1]s YouTube-kanal med titlen ”[BEVÆGELSE 1] IS BACK – WHAT HAPPEND?

”.

På billedet ses [Klager] sidde i en seng.

Af billedteksten fremgår: ”Ældre screenshot fra den nazistiske Youtube-kanal [Bevægelse 1]”.

Af artiklen fremgår videre

”Om delingen af videoen på flere nazistiske Telegram-kanaler siger han

“Jeg har heller ikke givet tilladelse til, at videoen offentliggøres, ej heller kan jeg styre hvem der skulle sende videoen rundt på forskellige sociale medier.

Jeg har i øvrigt ingen Telegram konto.

””

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 18. september 2025.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet

”Artiklen omtaler mig som ”kendt fra nazimiljøet”.

Jeg havde en kortvarig tilknytning til miljøet på 2-3 måneder tilbage i 2017, men denne ophørte hurtigt, og det ligger nu otte år tilbage.

Dengang var jeg kun 16-17 år gammel og umyndig.

Ved at bruge formuleringen uden nogen tidsangivelse skaber artiklen et indtryk af, at jeg aktuelt eller vedvarende er en del af dette miljø, hvilket er faktuelt forkert.

Min kortvarige fortid anvendes desuden til at farve omtalen af en hændelse i 2025, hvilket giver læserne et misvisende billede af min nuværende person og identitet.

Jeg har tidligere klaget over en lignende artikel fra Redox i 2018, hvor de offentliggjorde mit navn og brød anonymisering, selvom jeg på det tidspunkt allerede havde forladt miljøet.

Den nuværende artikel viser, at Redox fortsætter med at fastholde og fremhæve min fortid på en måde, der samlet set udgør en vedvarende krænkelse af mit omdømme.

Det er denne artikel [[Klager] har henvist til artiklen ” Holocaustbenægtelse og trusselssager i [Bevægelse 2]’s kølvand ” bragt den 17. november 2018 af Researchkollektivet Redox]

Her rejste I kritik af Redox efter jeg klagede [[Klager] har henvist til Pressenævnets kendelse i sag nr. 2018-80-0218]

Artiklen anvender et billede af mig uden mit samtykke, og derudover bruger Redox et skærmbillede fra en video, jeg selv producerede og offentliggjorde i 2018.

Dette sker uden min tilladelse og kan udgøre en krænkelse af min ophavsret.

Samtidig bruges billedet til at fastholde en gammel kontekst og koble mig til et miljø, jeg forlod for mange år siden, hvilket ikke er proportionalt eller sagligt nødvendigt i relation til omtalen af hændelsen i 2025.

Jeg anmoder Pressenævnet om at vurdere, om artiklen er i strid med god presseskik, ved at give et misvisende billede af mig og mine faktiske forhold.

Jeg ønsker desuden, at Redox pålægges at bringe en rettelse eller præcisering, så det fremgår, at min tilknytning til det omtalte miljø var ekstremt kortvarig og ophørte i 2017.

Jeg ønsker også, at Pressenævnet vurderer, om brugen af billedet og skærmbilledet er i overensstemmelse med god presseskik og ophavsretlige regler.

”

[Klager] har som svar på Researchkollektivet Redox’ udtalelse anført blandt andet

”Igen kommer Redox med påstande om at jeg ejer en såkaldt telegramkonto.

I første mail fra "[Person 1]", journalist fra Redox, skriver de at jeg har en telegramprofil, der hedder [Profilnavn 1] på telegram.

Nu påstår [Person 3] at den hedder [Profilnavn 2]?

Kan Redox beslutte sig for hvilke løgne de vil fyre af?

Det er altså alvorlige beskyldninger og løgnagtige påstande de kommer med, hele vejen igennem.

At de roder rundt i navnene på deres opdigtede profiler, som de påstår jeg skulle eje, understreger jo bare, at Redox ikke har styr på deres oplysninger og tilsyneladende fremsætter falske beskyldninger uden dokumentation.

Jeg gider slet ikke kommentere yderligere på deres desperate forsøg til at koble mig til et miljø, jeg ikke har været en del af siden 2017, hvor jeg igen understreger, at jeg var 16-17 år og umyndig, samt at det var en meget kort periode på 2-3 måneder.

Ydermere siger de jeg har lagt selfievideoer op, samt billeder af mig selv.

Det passer jo simpelthen ikke og jeg gad godt se [Person 3] forelægge beviser for disse påstande.

Jeg synes, det er langt ude, hvor langt Redox er villige til at gå med løgnagtige påstande, for at forsøge at koble mig til noget, jeg ikke har noget at gøre med.

Det forekommer for mig bare som ren og skær chikane, og har intet med journalistik at gøre.

Jeg håber, at Pressenævnet i sin vurdering vil lægge vægt på Redox’ tidligere sager, hvor nævnet flere gange har udtalt kritik af deres arbejdsmetoder og brud på god presseskik.

Så blot for at opsummere

Jeg har IKKE nogen telegram profil og jeg har IKKE lagt nogen videoer op af mig selv i nogen nazistiske kanaler.

Jeg har IKKE nogen selfievideoer på NOGEN sociale medie platforme og jeg har IKKE nogen forbindelse til noget nazimiljø.

[…]”

2.2 Researchkollektivet Redox’ synspunkter

Researchkollektivet Redox har i udtalelsen til Pressenævnet anført blandt andet

” Vedrørende klagepunkt 1

Artiklen handler om en episode i [Bynavn], den 5. september, hvor en lille gruppe unge socialister fra organisationen [Partinavn] står på en gågade og sælger organisationens aviser.

[Klager] og hans ven går frem mod gruppen.

Vennen filmer, mens [Klager] flår en fane ud af hånden på en af aktivisterne, knækker fanestangen midt over og smider fanestoffet i en skraldespand.

Videoen bliver efterfølgende delt på flere nazistiske Telegram-kanaler, herunder en tilhørende [Bevægelse 2] og en tilhørende [Bevægelse 3].

Der er tale om en hændelse, hvor en person, der som beskrevet i artiklen, er kendt fra det nynazistiske miljø, angriber politiske modstandere og udøver hærværk på deres ejendele, hvorefter videoen deles i flere nazistiske Telegram-kanaler.

At nazister angriber venstrefløjsaktivister på åben gade er naturligvis en samfundsrelevant historie, og derfor er det relevant at forklare om gerningsmandens baggrund, nemlig som Redox tidligere har beskrevet: [Klager] har været aktiv i både [Bevægelse 2] og [Bevægelse 1].

Som det også fremgår af forelæggelserne, så har Redox forsøgt at få [Klager] i tale vedrørende Telegram.

Igennem flere måneder har en profil ved navn “[Profilnavn 2]” på Telegram skrevet i den nazistiske kanal [Bevægelse 3].

Profilen havde et portrætfoto af [Klager] som profilfoto og har ved flere lejligheder delt fotos og video af [Klager].

Samtidig har profilen skrevet en lang række rabiate, racistiske og voldsforherligende chatbeskeder.

Når [Klager] i sin klage skriver, at han for længst har nazimiljøet bag sig, så er det påfaldende at hans profilfoto og selfievideoer af ham optræder i nazistiske telegramkanaler, ligesom at hans hærværksaktion i [Bynavn] også havner i nazistiske kanaler på Telegram.

Vores vurdering er, at hændelsen og gerningsmandens baggrund samlet set har en sådan samfundsmæssig interesse, at det berettiger at beskrive hans historik.

Vedrørende klagepunkt 2

Billedet af [Klager] i episoden er et screenshot fra en video, der blev optaget af et vidne til episoden.

Redox har fået lov at bruge billedet fra episoden af vidnet, der har ophavsret til videoen.

Der er tale om et foto taget i det offentlige rum i forbindelse med en politisk aktion.

Vedrørende spørgsmålet om ophavsret er det Redox’ vurdering, at dette ligger udenfor Pressenævnets område og henviser i stedet til klagers mulighed for at anlægge et civilt søgsmål.

”

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Hans Peter Blicher, Maria Becher Trier og Peter Munk Povlsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 43, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.

Spørgsmål om, hvorvidt straffeloven eller ophavsretsloven er overtrådt, hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

God presseskik

Korrekt information, vinkling og overskrifters dækning

[Klager] har klaget over, at overskriftens formulering ”kendt i nazimiljøet” giver læserne et misvisende billede af hans nuværende person og identitet.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Præsentation af redaktionelt indhold i tekst, lyd eller billede skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse, jf. punkt A.

1 og A.

6.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Artiklen har overskriften ” Kendt fra nazimiljøet: Knækkede socialisters fane i [Bynavn] ”.

Der er i artiklen bragt et skærmbillede fra en video af [Klager], der står på gaden iført solbriller og en sort t-shirt.

Af billedteksten fremgår: ”[Klager] ved episoden fredag den 5. september”.

Artiklen har følgende underrubrik

”En mand, der har været aktiv i flere nazistiske sammenhænge, udøvede hærværk mod venstrefløjsaktivisters fane”

Af artiklen fremgår

”Fredag den 5. september stod et par aktivister fra [Partinavn] på [Gadenavn] i [Bynavn] og solgte aviser, da de blev antastet af to personer.

Den ene af mændene filmede med sin mobiltelefon, mens den anden aggressivt gik frem mod aktivisterne.

Han flåede en fane ud af hånden på den ene aktivist og knækkede fanen midt over, hvorefter han smider selve flaget i en skraldespand lidt derfra.

Videoen af optrinnet, der altså blev filmet af den ene af de to mænd, blev senere delt i flere nazistiske kanaler på Telegram.

Redox kan nu afsløre, at manden, der knækkede socialisternes fane, er en gammel kending fra det nazistiske miljø.

På en video, der er optaget af et vidne til episoden, kan man nemlig se ansigtet på gerningsmanden.

”

Der er i artiklen bragt et skærmbillede fra en video af [Klager], der går på gaden iført blandt andet solbriller, en sort t-shirt og sorte bukser.

Af billedteksten fremgår: ”[Klager] på vej væk fra hændelsen.

”

Af artiklen fremgår videre

”Der er tale om [Klager], der tilbage i 2017 var en del af den nazistiske Youtube-kanal ‘[Bevægelse 1]’, som Redox tidligere har omtalt her [Der er i artiklen indsat et link til artiklen ” Svensk terrororganisation etablerer sig i Danmark ” bragt den 9. maj 2018 af Redox].

Han var i en periode med i den danske afdeling af [Bevægelse 2].

Det kan du læse mere om her [Der er i artiklen indsat et link til artiklen ” Holocaustbenægtelse og trusselssager i [Bevægelse 2]’s kølvand ” bragt den 17. november 2018 af Researchkollektivet Redox].

Redox har været i kontakt med flere aktive i [Partinavn] i [Bynavn], der bekræfter det hændelsesforløb, der kan ses den video, der florerer i nazimiljøet.

“Kammeraterne håndterede hændelsen stærkt og roligt, og vi lader os ikke skræmme af højrefløjens isolerede forsøg på intimidering.

Hver provokation bliver mødt med mere solidaritet, mere organisering og et fordoblet revolutionært arbejde.

Vi er taknemmelige for støtten vi fik på gaden under og efter hændelsen,” siger en aktivist fra [Partinavn] i [Bynavn] til Redox.

[Klager] bekræfter overfor Redox, at han knækkede fanen.

“Jeg vil gerne besvare hvorfor jeg ødelagde [Partinavn]’s fane.

Det gjorde jeg fordi jeg ikke ønsker totalitære og ekstremistiske ideologier som kommunismen og nazismen i vores bybillede.

Det burde aldrig være acceptabelt at folk, der kalder sig “revolutionære” kan stå offentligt og dyrke deres intolerance i bybilledet.

Jeg er demokrat og tror på friheden, ikke på totalitære ideologier som [Partinavn] dyrker.

Jeg kender mange østeuropæere, som jeg har hjulpet her i Danmark, der er anti-kommunistiske.

Det er forståeligt for mig, da denne voldelige og ekstremistiske ideologi har hærget deres lande og befolkninger i halvdelen af et århundrede.

Dette er endnu engang ikke et udtryk for nazisme.

”

Adspurgt om hans aktiviteter i [Bevægelse 1] og [Bevægelse 2] skriver han

“Jeres påstande om, at jeg skulle være aktiv i nazistiske organisationer/netværk er falske og injurierende.

Enhver artikel I måtte fremlægge, der skulle forsøge at underbygge disse løgnagtige påstande, må derfor betragtes som krænkende for mit omdømme og med rette vil jeg tage juridiske skridt.

”

Der er i artiklen indsat et skærmbillede fra en video bragt den 8. januar 2018 på [Bevægelse 1]s YouTube-kanal med titlen ”[BEVÆGELSE 1] IS BACK – WHAT HAPPEND?

”.

På billedet ses [Klager] sidde i en seng.

Af billedteksten fremgår: ”Ældre screenshot fra den nazistiske Youtube-kanal [Bevægelse 1]”.

Af artiklen fremgår videre

”Om delingen af videoen på flere nazistiske Telegram-kanaler siger han

“Jeg har heller ikke givet tilladelse til, at videoen offentliggøres, ej heller kan jeg styre hvem der skulle sende videoen rundt på forskellige sociale medier.

Jeg har i øvrigt ingen Telegram konto.

””

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] i 2017 havde en kortvarig tilknytning til det nazistiske miljø, herunder [Bevægelse 2] og [Bevægelse 1].

Nævnet lægger videre til grund, at [Klager] i 2018 producerede og offentliggjorde en video på [Bevægelse 1]s YouTube-kanal.

Pressenævnet finder, at overskriftens formulering ”kendt fra nazimiljøet” fremstår som Researchkollektivet Redox’ vurdering på baggrund af [Klager]s tidligere tilknytning til det nazistiske miljø, der ikke kan anses for at give et ukorrekt indtryk af, at han fortsat har en relation til miljøet.

Nævnet har lagt vægt på, at formuleringen har dækning i de faktiske forhold og i artiklens brødtekst, hvor hans tidligere tilknytning er nærmere beskrevet.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at [Klager] har offentliggjort en offentligt tilgængelig video på [Bevægelse 1]s YouTube-kanal.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at [Klager]s afvisning af at være en del af det nazistiske miljø er gengivet i artiklen, herunder at det er ukorrekt, at han er aktiv i nazistiske organisationer, at han ikke ønsker totalitære og ekstremistiske ideologier som nazisme, og at han er demokrat og tror på frihed.

Nævnet finder herefter ikke grundlag for at udtale kritik af Researchkollektivet Redox for overskriftens formulering.

Billedbrug

[Klager] har klaget over, at Researchkollektivet Redox uden hans samtykke har bragt et skærmbillede fra en video af ham samt et skærmbillede fra en YouTube-video, han producerede og offentliggjorde i 2018.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse.

Privatlivets fred må ikke krænkes, medmindre klar almen interesse berettiger offentlig omtale, jf. punkt B.

1.

Der er i artiklen bragt henholdsvis et skærmbillede fra en video af [Klager], hvor han står på gaden iført sorte solbriller og en sort t-shirt, og et skærmbillede af en video, hvor [Klager] ses sidde i en seng.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at de pågældende videoer, hvorfra billederne er taget, er eller har været offentligt tilgængelige på henholdsvis Telegram og YouTube.

Nævnet lægger endvidere til grund, at videoen offentliggjort på Telegram blev optaget på [Klager]s egen opfordring, og at han selv offentliggjorde YouTube-videoen på Bevægelse 1]s offentligt tilgængelige YouTube-kanal.

Pressenævnet finder, at anvendelsen af de pågældende skærmbilleder af [Klager] ikke kan anses for at indebære en krænkelse af hans privatliv.

Nævnet har lagt vægt på, at skærmbilledet af [Klager], der er iført sorte solbriller og en sort t-shirt, er optaget på offentligt tilgængelig vej på [Klager]s opfordring, ligesom billedet ikke viser ham i en privat eller krænkende situation.

Nævnet har videre lagt vægt på, at skærmbilledet fra YouTube-videoen blev offentliggjort af [Klager] på [Bevægelse 1]s offentligt tilgængelige YouTube-kanal og ikke viser [Klager] i en krænkende situation.

Nævnet har desuden lagt vægt på, at omtalen har offentlig interesse.

Pressenævnet finder herefter ikke grundlag for at kritisere Researchkollektivet Redox for ikke at have indhentet klagers samtykke til at offentliggøre de pågældende skærmbilleder.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Afgjort den 16. juni 2026

-

Din ven, der filmede, er han også aktiv nazist?

-

Er du organiseret noget sted i dag?

-

Hvorfor ødelagde du [Partinavn]’s fane?

-

Hvad tænker du i dag om din tid i [Bevægelse 2] og [Bevægelse 1]?

-

Hvordan betegner du dig selv politisk?

-

Din ven, der filmer, hvem er han?

-

Er han politisk aktiv på den yderste højrefløj?

-

Hvorfor kalder du din Telegramprofil for [Profilnavn 1]?