Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-09078

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-09078

Journalisten får ikke kritik for omtale af injuriesag

Fagbladet Journalisten omtalte i juli 2025 en byretsdom i en injuriesag.

En journalist, der havde anlagt den omtalte injuriesag, klagede til Pressenævnet over, at beskyldningerne, der var omdrejningspunktet i sagen, var gentaget i artiklen, at status på ankesagen ikke var angivet korrekt, og at beskyldningerne mod ham ikke var blevet forelagt.

Pressenævnet fandt, at omtalen af status på ankesagen i den konkrete sammenhæng var en mindre væsentlig oplysning, og at omtalen ikke indeholdt nye oplysninger, der skulle forelægges.

Nævnet bemærkede samtidig, at mediet havde forsøgt at indhente en kommentar fra den omtalte journalist, hvilket han afviste grundet ferie og ikke i øvrigt havde udbedt sig længere svartid.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Byrådsmedlem frifundet for æreskrænkende udtalelser om journalist” bragt den 18. juli 2025 på journalisten.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekt information, og at der ikke er sket tilstrækkelig forelæggelse.

1 Sagsfremstilling

Forud for offentliggørelsen

[Klager] har til Pressenævnet indsendt et skærmbillede af et indgående opkald fra Journalisten dateret den 18. juli 2025 kl.

12.57 samt et udgående opkald til Journalisten kl.

13.02 samme dag.

Begge opkald har en varighed af ca. 1 minut.

Påklaget artikel

Journalisten bragte den 18. juli 2025 kl.

14.08 artiklen ”Byrådsmedlem frifundet for æreskrænkende udtalelser om journalist” på journalisten.dk.

Der er øverst i artiklen indsat et billede af indgangen til Retten i [Bynavn A].

Af billedteksten fremgår: ”Retten i [Bynavn A] afsagde dommen i juni måned i år”.

Artiklen har følgende underrubrik

”Byrådsmedlem i [Bynavn A] Kommune, [Person 1], er blevet frifundet i en sag om æreskrænkende udtalelser anlagt af journalist [Klager].

På Facebook skriver [Klager], at han agter at anke afgørelsen”

Af artiklen fremgår

”Retten i [Bynavn A] har frifundet byrådsmedlem [Person 1] for påståede æreskrænkende udtalelser mod [Klager], der driver mediet '[Klager]s Verden', i forbindelse med et livetransmitteret byrådsmøde i [Bynavn A] i maj 2023.

Det viser en domsafsigelse, som Journalisten er kommet i besiddelse af.

[Klager] havde anlagt sag mod [Person 1], der er medlem af kommunalbestyrelsen i [Bynavn A] for [Parti A] og formand for bestyrelsen hos [Selskab 1].

Netop [Selskab 1] er sagens omdrejningspunkt, da [Person 1] under det livetransmitterede byrådsmøde sagde ting, som [Klager] fandt æreskrænkende.

På mødet udtaler [Person 1] blandt andet, at [Klager] ringer og generer medarbejdere hos [Selskab 1], ”Så nogle af dem bliver syge, og nogle af dem græder, og nogle af dem holder op, og vil ikke være der mere”.

[Person 1] får også sagt, at ”det er skadelig virksomhed, det koster borgerne penge, og det bremser vores aktivitet ude på [Selskab 1]”.

Tilfreds med frifindelse

Til Journalisten fortæller [Person 1], at han er tilfreds med den afsagte dom af retten i [Bynavn A], som frifinder ham og pålægger [Klager] at betale sagens omkostninger på 30.000 kroner.

”Når nogen i længere tid har generet vores ansatte, så de bliver syge, græder, går hjem og ikke vil være der mere, så bliver jeg nødt til at tage dem i forsvar.

Det har jeg så gjort.

At retten har fundet, at jeg godt må det, er jeg tilfreds med.

”

Journalisten har også været i kontakt med [Klager], men det var ikke muligt for ham at udtale sig om dommen, fordi han holder ferie.

På [Klager]s Verdens Facebook-side skriver [Klager] dog, at han vil anke sagen.

En potentiel ankesag bekymrer dog ikke [Person 1].

”Hvis han vil anke den, så må han jo gøre det.

Jeg går ud fra at resultatet bliver det samme,” siger han.

Har afsløret fusk og frås

[Stillingsbetegnelse] [Klager] har i flere år lavet podcasten ’[Klager]s Verden’, hvor han som autodidakt graverjournalisten har afsløret embedsmisbrug, fusk og frås med offentlige midler [Teksten ”afsløret embedsmisbrug, fusk og frås med offentlige midler” udgør et link til artiklen: ” Det tager mig to minutter at skille et dokument ad og se: Hvor gør det ondt her ” offentliggjort den 14. marts 2022 på journalisten.dk, Pressenævnet .

]

Gennem årene har han haft fokus på [Selskab 1] og via aktindsigter fundet frem til ledelsens millionlønninger, dyre firmabiler, kunstkøb hos venner og glemte rabatter på store møbelkøb.

Det var sager, som i sidste ende kostede virksomhedens to øverste direktører jobbet.

[Klager] og [Selskab 1] har løbende været i konflikt med hinanden.

Blandt andet har begge parter anmeldt hinanden til politiet, sager som politiet dog lagde ned efter den indledende efterforskning.

”

Efter offentliggørelsen

[Klager] har til Pressenævnet indsendt den korrespondance, han har haft med Journalisten efter offentliggørelsen.

Den 19. juli 2025 sendte [Klager] følgende mail til Journalisten

”Hej [Journalist 1], Jeg skriver angående artiklen “Byrådsmedlem frifundet for æreskrænkende udtalelser om journalist”, bragt den 18. juli 2025.

Jeg er med på, at du ringede til mig i går og bad om en kommentar til dommen samt til ankesagen.

Men du valgte ikke at forelægge mig [Person 1]s meget alvorlige udtalelse: ”Når nogen i længere tid har generet vores ansatte, så de bliver syge, græder, går hjem og ikke vil være der mere, så bliver jeg nødt til at tage dem i forsvar.

Det har jeg så gjort.

At retten har fundet, at jeg godt må det, er jeg tilfreds med.

”

Han gentager her reelt det, jeg har stævnet ham for, og netop derfor finder jeg det særligt alvorligt, at jeg ikke blev forelagt hans udtalelse.

Efter min opfattelse er dette i strid med de presseetiske regler, og jeg vil derfor – i første omgang – gerne bede dig forholde dig til min kritik.

Med venlig hilsen [Klager]”

Journalisten besvarede mailen den 21. juli 2025

”Hej [Klager] Tak for at skrive, men det er jo ikke muligt for os at forelægge, når du i telefonen siger, at du slet ikke vil tale, fordi du holder ferie.

I øvrigt er [Person 1]s citat præcis det, han nu har fået rettens ord for var i orden.

Så jeg har svært ved at se det som en ny krænkelse.

Bh [Journalist 2]”

[Klager] svarede samme dag følgende

Hej [Journalist 2], Tak for din mail.

På den baggrund ønsker jeg at indbringe sagen for Pressenævnet.

Jeg antager, du er bekendt med, at jeg talte med din journalist forud for publiceringen, hvor jeg oplyste at var på Vorbasse Marked med min familie.

Min kritik handler udelukkende om, at jeg ikke fik mulighed for genmæle i forhold til [Person 1]s udtalelse, som I valgte at bringe.

Den kunne med lethed være blevet forelagt mig skriftligt – også selvom jeg var på ferie.

Derudover er dommen, som artiklen omtaler, fra den 23. juni – altså næsten en måned gammel – og har dermed begrænset nyhedsværdi den 18. juli.

”

Journalisten svarede herefter følgende

”Hej [Klager]

Det skal du være velkommen til.

Jeg mener som skrevet tidligere ikke, at vi har brudt de presseetiske regler her, men det må nævnet så tage stilling til.

Hav en fortsat god sommer.

Bh [Journalist 2]”

Senere samme dag sendte [Klager] følgende svar

”Hej [Journalist 2] Tak for din mail, jeg vil lave en klage.

Men jeg kan forstå at det er din etik, at ringe op fredag eftermiddag i uge 29, hvor jeg oplyser at jeg står med min familie på Vorbasse marked og derfor ikke kan tale.

Det accepterer dine journalist ikke, og fortsætter med at bede om en kommentar til dommen.

Ikke fordi det er nødvendigt at dokumentere, men jeg vedhæfter et billede som dokumenterer at jeg står med telefonen i hånden med min datter på Vorbasse marked og er ved at betale på en kjole hun lige har fundet.

Bemærk foto er taget før din journalist ringer.

Blot en time efter er artiklen publiceret, omkring en dom der blev afsagt knap fire uger før.

”

[Klager] sendte herefter endnu en mail

”Hej [Journalist 2], Udover den omdiskuterede manglende forlæggelse, indeholder artiklen en fejlagtig fremstilling af sagens status.

I artiklen står der: “På [Klager]s Verdens Facebook-side skriver [Klager] dog, at han vil anke sagen.

”

Dette er misvisende.

Jeg skrev den 17. juli på Facebook: “JEG ANKER!

Jeg har valgt at anke sagen mod [Person 1].

”

Samtidig blev anken formelt indgivet til Østre Landsret samme dag.

Dette bekræftes i brev fra Retten i [Bynavn A], dateret 18. juli, hvor det klart fremgår: ”[Klager] har anket rettens dom af 23. juni 2025.

Anken er indleveret den 17. juli 2025.

” Det fremstår derfor klart dokumenteret, både i mit opslag og i retsmaterialet, at sagen faktisk var anket – og ikke blot noget, jeg “vil” gøre.

Alligevel omtaler artiklen dommen som endelig og nævner hverken den konkrete ankedato eller at sagen nu verserer i Østre Landsret.

Det mener jeg er i strid med presseetiske principper om korrekt gengivelse og oplysning om anke.

Jeg håber, I vil forholde jer til det og få rettet fejlen.

Jeg bemærker igen at dommen er fra 23. juni, hvor jeg selv omtalte dommens resultat på samme Facebookside  [Klager]s Verden  som I benytter som kilde.

”

Journalisten besvarede herefter mailen

”Hej [Klager] Så det du mener er, at vi skal rette ”vil anke” til ”anker”?

Hvis det bare er det, så retter vi selvfølgelig.

Det var dog samme udtryk du brugte, da du talte med [Journalist 1]: [Klager]: Jamen det er, at jeg vil anke den.

Men som sagt.

Vi retter gerne, hvis det er dit ønske.

Bh [Journalist 2]”

[Klager] sendte herefter følgende svar

”Hej [Journalist 2]

Jeg kan på dit svar forstå at du har en transskribering af jeres henvendelse?

Og nej det handler om at det ikke fremgår klart af jeres artikel at sagen er anket.

”

Journalisten sendte herefter følgende mail

”Så svaret er, at jeg skal rette ”vil anke” til ”anker”?

”

[Klager] besvarede herefter mailen

”Nej, jeg tror blot jeg samler det hele i en klage til Pressenævnet.

Men jeg vil oprigtigt nysgerrig efter hvorfor dette hastværk med at skrive den artikel i 18. juli, omkring en dom fra 23. juni?

Jeg havde gerne talt rigtigt med jer, men ikke når jeg står med min familie på en markedsplads.

Samt er det et problem for dig at oplyse om du har læst en transskribering / hørt min samtale med din journalist?

For så ved du også at jeg oplyste at jeg ikke kunne tale da jeg var på Vorbasse Marked, og at journalisten ikke accepterede dette - og heller ikke valgte at spørge indtil et andet tidspunkt der passede bedre.

Med venlig hilsen [Klager]”

Øvrige oplysninger

[Klager] har til Pressenævnet indsendt et billede og angivet, at det er taget i Vorbasse fredag [dato fremgår ikke af billedet], kl.

12.55.

[Klager] har herudover indsendt skærmbillede af Journalistens nyhedsbrev af 18. juli 2025, hvor den påklagede artikel indgår.

Herudover har [Klager] indsendt dokumentation for, at han den 17. juli 2025 har anket rettens dom af 23. juni 2025.

[Klager] har indsendt et skærmbillede af et Facebook-opslag fra ”[Klager]s Verden” dateret den 23. juni 2025.

Af opslaget fremgår

”Opdatering om retssagen mod [Person 1] ([Parti A])

Jeg har tabt sagen mod [Selskab 1] bestyrelsesformand [Person 1].

Retten vurderer, at hans udtalelser på byrådsmødet – selvom de var meget skarpt formuleret – ligger inden for, hvad man må sige i en politisk og offentlig debat.

[Person 1] er blevet tilkendt sagsomkostninger på 30.000 kr.”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 28. juli 2025.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet følgende

” Klage over manglende forelæggelse og tilsidesættelse af retten til genmæle.

Jeg, [Klager], indgiver hermed klage over Fagbladet Journalisten (journalisten.dk), udgivet af Dansk Journalistforbund og redigeret af ansvarshavende redaktør [Journalist 2], for brud på god presseskik.

Jeg ønsker at indgive klage over artiklen “ Byrådsmedlem frifundet for æreskrænkende udtalelser om journalist ”, bragt på journalisten.dk den 18. juli 2025 og samme dag udsendt som tophistorie i mediets nyhedsbrev.

Klagen vedrører den klare tilsidesættelse af min ret til genmæle, jf. medieansvarslovens § 36 og god presseskik, idet jeg ikke blev forelagt en meget alvorlig og belastende udtalelse fra [Person 1], som blev gengivet i artiklen – uden min viden og uden mulighed for kommentar.

Forløb

Fredag den 18. juli kl.

12.57, altså i uge 29, bliver jeg kontaktet telefonisk af journalist [Journalist 1] fra Fagbladet Journalisten.

Jeg oplyser med det samme, at jeg er på Vorbasse Marked med min familie og derfor ikke har mulighed for at tale.

Journalisten ignorerer dette og insisterer på at stille to spørgsmål

• En kommentar til en dom, der på daværende tidspunkt var knap fire uger gammel (afgivet 23. juni 2025),

• Hvad jeg forventer af en ankesag (jeg svarer, at jeg naturligvis håber at vinde).

Samtalen afsluttes hurtigt.

Kort efter ringer jeg journalisten op og beder ham se bort fra vores samtale, da jeg var på ferie og ikke kunne tale ordentligt.

Alligevel bringes artiklen kl.

14.07 og udsendes i nyhedsbrev kl.

14.58 samme dag.

Ingen mulighed for genmæle

Det centrale i denne klage er, at jeg ikke blev forelagt følgende udtalelse fra [Person 1], som blev bragt i artiklen: “Når nogen i længere tid har generet vores ansatte, så de bliver syge, græder, går hjem og ikke vil være der mere, så bliver jeg nødt til at tage dem i forsvar.

Det har jeg så gjort.

At retten har fundet, at jeg godt må det, er jeg tilfreds med.

”

Dette er en meget alvorlig udtalelse om min person, og en gentagelse af det udsagn, som jeg netop havde stævnet [Person 1] for – og som jeg allerede dagen før havde anket dommen over.

Blot fordi [Person 1] er frikendt for ærekrænkelse, betyder det ikke, at retten har taget stilling til, hvorvidt hans udtalelser er sande.

At et fagblad som Journalisten vælger at bringe dette citat uden overhovedet at oplyse mig om det, og dermed fratager mig enhver mulighed for at komme til orde, er efter min opfattelse en grov tilsidesættelse af reglerne om forelæggelse og retten til genmæle.

Ikke en hastesag

Artiklen blev bragt næsten fire uger efter dommens afsigelse (23. juni), og sagen havde på publiceringstidspunktet allerede været anket (17. juli).

Det var derfor ikke en hastesag, der kunne begrunde manglende eller forhastet forelæggelse – og der var god tid og mulighed for fx skriftlig forelæggelse.

Vurdering

Min klage angår ikke selve omtalen, men den måde, hvorpå jeg blev kontaktet og anvendt – og den helt afgørende mangel på forelæggelse af et belastende citat, som jeg burde have haft mulighed for at kommentere.

• Jeg oplyste klart, at jeg ikke kunne tale.

• Jeg fik ikke oplyst, at Journalisten ville bringe et meget belastende citat om mig.

• Jeg fik ikke forelagt udtalelsen fra [Person 1], og kunne derfor ikke udøve min lovsikrede ret til genmæle.

• Jeg blev ikke tilbudt skriftlig forelæggelse, trods ferie og en sag uden tidsmæssig hast.

Chefredaktøren har efterfølgende i mailkorrespondance (vedlagt) bekræftet, at jeg sagde, jeg ikke kunne tale.

Alligevel vurderer han, at der ikke er handlet i strid med presseetikken.

Anmodning

Jeg anmoder Pressenævnet om at tage stilling til, om det er i

overensstemmelse med god presseskik at

• undlade at forelægge en meget belastende udtalelse,

• ignorere en kilde, der udtrykkeligt meddeler, at han ikke kan tale,

• og undlade at tilbyde skriftlig forelæggelse, selvom der ikke er tale om

en hastesag.

Jeg finder det stærkt betænkeligt, at et medie, som har til opgave at dække

pressens etik og ansvar, ikke selv sikrer overholdelse af den mest

grundlæggende ret til at blive hørt.

Brud på god presseskik – følgende punkter vurderes overtrådt.

Jeg mener, at Journalisten har overtrådt følgende regler

1.

Korrekte meddelelser: Oplysninger, der kan være skadelige, krænkende eller agtelsesforringende, skal verificeres i særlig grad, primært ved forelæggelse for den pågældende.

[Person 1]s citater er sådanne oplysninger, men blev ikke verificeret eller forelagt mig.

2.

Forelæggelse: Beskyldninger skal forelægges, så den angrebne kan tage stilling samtidig med offentliggørelsen.

Jeg fik ingen chance for at imødegå [Person 1]s gentagne beskyldninger, som er centrale i artiklen.

3.

Rimelig tid: Forelæggelse skal ske på en måde, der giver rimelig tid til svar.

Kontakten skete under min ferie, uden alternativ (f.eks. e-mail), og artiklen blev publiceret straks efter.

Sagen var ikke hastende, da dommen var gammel.

4.

Adfærd i strid med god presseskik: Medier må ikke udøve urimeligt pres eller udnytte situationer.

Insisteren på svar midt i en familiesituation under ferie udgør sådant pres.

[Klager] har som svar på Journalistens udtalelse anført blandt andet

”Fagbladet Journalistens svar af 4. august 2025 bygger på en urigtig præmis.

1.

Opkaldets karakter

• Journalisten ringede fredag eftermiddag den 18. juli i uge 29.

Jeg oplyste straks, at jeg var sammen med min familie og ikke kunne tale.

• Journalisten respekterede ikke dette, men pressede på og ”bad om 2 minutter”.

• Samtalens varighed var 59 sekunder, hvilket dokumenterer, at det er usandsynligt at der kan være sket den dialog, [Journalist 2] beskriver.

2.

Dommens kontekst

• [Journalist 2] giver indtryk af, at dommen er helt ny ("netop frifundet"), selv om den er fra 23. juni – næsten fire uger gammel.

• Historien er tilsyneladende baseret på en pressemeddelelse fra [Person 1].

3.

Citatets indhold

• Mediet hævder at have gengivet præcis den formulering, som retten frifandt.

Det er forkert.

• Dommens citat: "Så nogle af dem bliver syge.

.

."

• Artikelcitatet: "Når nogen i længere tid har generet vores ansatte.

.

."

• Det er en ny udtalelse afgivet efter dommen med nyt ordvalg og en skærpet beskyldning.

Den er ikke vurderet af retten og burde være

forelagt særskilt.

4.

Forelæggelse

• Jeg havde ingen viden om, at Journalisten havde dommen eller havde talt med [Person 1].

Det blev jeg ikke oplyst.

• Jeg er ikke enig i, at dommen blev forelagt telefonisk – samtalens længde taler imod det.

5.

Urimeligt pres

• At ringe fredag eftermiddag i sommerferieperioden om en næsten fire uger gammel sag og insistere på svar, selv efter at jeg har sagt, jeg er med min familie, er urimeligt pres.

• Journalisten spurgte ikke, om et andet tidspunkt var muligt.

• Ferie og familietid bør respekteres, især når sagen ikke er presserende.

Afsluttende bemærkning

Journalisten burde have overvejet, om det overhovedet var rimeligt at ringe fredag eftermiddag i uge 29 – hvor mange har sommerferie – om en sag, der allerede var næsten fire uger gammel.

Derudover vil jeg igen påpege at journalistens opkald varede 59 sekunder, hvilket jeg antager at parterne er enige om.

Jeg henviser i øvrigt til min oprindelige klage for yderligere detaljer.

”

[Klager] har som svar på Journalistens supplerende bemærkninger anført blandt andet

”Jeg stiller mig tvivlende overfor, hvilket Facebook-opslag [Journalist 2] henviser til.

Jeg kan dog oplyse, at jeg den 23. juni – blot 13 minutter efter dommen var afsagt – offentliggjorde et opslag på [Klager]s Verden, hvor jeg skrev, at jeg havde tabt sagen mod [Person 1].

Faktisk lavede jeg tre opslag samme dag, og jeg omtalte også sagen på X, hvor jeg i al ubeskedenhed følges af et ikke ubetydeligt antal journalister.

Jeg er dog bekendt med, at [Person 1] udsendte en pressemeddelelse omkring den 16. juli, som [Parti A] [Bynavn A] efterfølgende delte på deres Facebook-side.

Det kan derfor være denne pressemeddelelse – om en næsten fire uger gammel dom – som [Journalist 2] henviser til, når han beskriver, at “nyheden er ude”, og derfor vælger at gå ind i sagen.

Måske [Journalist 2] kan bekræfte at det var [Parti A] [Bynavn A]s Facebook opslag der fik fagbladet Journalisten på banen.

”

2.2 Journalistens synspunkter

Journalisten har i udtalelsen til Pressenævnet anført følgende

1.

[Klager] har den 28. juli klaget over Journalistens artikel ”Byrådsmedlem frifundet for æreskrænkende udtalelser om journalist.

” [Klager] har fire klagepunkter, som jeg hermed besvarer

Korrekte meddelelser: Oplysninger, der kan være skadelige, krænkende eller agtelsesforringende, skal verificeres i særlig grad, primært ved forelæggelse for den pågældende.

[Person 1]s citater er sådanne oplysninger, men blev ikke verificeret eller forelagt mig.

Svar: Oplysningen som [Klager] mener er krænkende er præcis den formulering, som Retten netop har frifundet [Person 1] for at udtale på et byrådsmøde og som [Person 1] refererer, da vi beder ham forholde sig til dommen.

Der er således ikke tale om, at vi viderebringer en ny krænkende udtalelse, men at vi refererer en dom og bringer en reaktion på rettens afgørelse.

Sætningen som retten i [Bynavn A] har taget stilling til (Sag BS-[Sagsnummer]/2023-[Bynavn A])

”Så nogle af dem bliver syge, og nogle af dem græder, og nogle af dem holder op, og vil ikke være der mere.

”

Det vi citerer [Person 1] for i artiklen

”Når nogen i længere tid har generet vores ansatte, så de bliver syge, græder, går hjem og ikke vil være der mere, så bliver jeg nødt til at tage dem i forsvar.

Det har jeg så gjort.

At retten har fundet, at jeg godt må det, er jeg tilfreds med.

”

2.

Forelæggelse: Beskyldninger skal forelægges, så den angrebne kan tage stilling samtidig med offentliggørelsen.

Jeg fik ingen chance for at imødegå [Person 1]s gentagne beskyldninger, som er centrale i artiklen.

Svar: Vi har den 18. juli 2025 forelagt rettens afgørelse for [Klager] og bedt ham om at forholde sig til dommen og hermed den udtalelse, som han mener er krænkende.

I første telefonsamtale kommenterer [Klager] dommen og fortæller, at han vil anke og dermed er uenig og utilfreds med afgørelsen.

[Klager] ringer efterfølgende tilbage og er utilfreds med, at Journalisten har bedt om en kommentar, selvom [Klager] har oplyst os om, at han holder fri.

Han vælger efterfølgende i samtalen at trække sine udtalelser uden tilbud eller ønske om, at vi eventuelt kan tale igen på et senere tidspunkt.

Vi vælger derefter at referere hans holdning til dommen fra de opslag han har lavet på Facebook, hvor han udtrykker uenighed med dommen og skriver, at han vil anke sagen.

Vi har således både forelagt og loyalt formidlet hans holdning til dommen og de omstridte udtalelser.

3.

Rimelig tid: Forelæggelse skal ske på en måde, der giver rimelig tid til svar.

Kontakten skete under min ferie, uden alternativ (f.eks. e-mail), og artiklen blev publiceret straks efter.

Sagen var ikke hastende, da dommen var gammel.

Svar: Dommen er blevet forelagt telefonisk, og [Klager] har i ingen af de to samtaler bedt om yderligere tid til at svare men blot afstået fra at svare.

Tværtimod siger [Klager] i samtalen med Journalisten, at han gerne vil bede om at det fremgår af artiklen, at han holder fri, hvis vi bringer historien.

4.

Adfærd i strid med god presseskik: Medier må ikke udøve urimeligt pres eller udnytte situationer.

Insisteren på svar midt i en familiesituation under ferie udgør sådant pres.

Svar: Journalisten har ikke udøvet urimeligt pres eller udnyttet en situation.

Vi har ringet og bedt om en kommentar til en dom, og [Klager] tager telefonen og svarer i første omgang.

Havde [Klager] bedt os sende en mail eller ringe igen på et andet og mere passende tidspunkt, så havde vi selvfølgelig gjort det.

Journalisten har til klagers bemærkninger af 11. august 2025 supplerende anført blandt andet

Vi skriver om sagen, da vi via et opslag på Facebook bliver opmærksomme på, at der er afsagt en dom.

Da er nyheden ude, og vi vælger at gå ind i den.

Det ville være en helt ny praksis, hvis der skulle gælde særlige forhold for og udvises tilbageholdenhed med, hvordan journalister henvender sig til kilder i ferieperioder.

Men vi tager selvfølgelig hensyn, hvis folk holder ferie, og som jeg også skrev i mit første svar, at havde [Klager] bedt os sende en mail eller ringe igen på et andet og mere passende tidspunkt, så havde vi selvfølgelig gjort det.

Under alle omstændigheder er der ikke tale om nye krænkende udtalelser.

Vi refererer fra dommen.

At citere [Person 1] for at sige ”Når nogen i længere tid har generet vores ansatte,” er det ikke en ny beskyldning, men det han er frifundet for at udtale, hvilket også fremgår af dommen.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Hans Peter Blicher, Maria Becher Trier og Peter Munk Povlsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.

Det er således mediet og ikke den enkelte journalist eller skribent, som er part i Pressenævnets sag.

Nævnet bemærker videre, at det følger af medieansvarslovens § 43, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.

Spørgsmål om, hvorvidt straffelovens bestemmelser om ærekrænkelser er overtrådt, hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

Det bemærkes, at nævnet ikke har mulighed for at tage stilling til spørgsmål om genmæle, da klager ikke i forbindelse med klagen til nævnet har fremsendt et konkret forslag til genmæle.

God presseskik

Korrekt information og forelæggelse

[Klager] har klaget over, at Journalisten ikke har forelagt krænkende udtalelser for ham, og at omtalen af ankesagens status ikke er korrekt.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Der skal udvises kritik over for nyhedskilderne, især når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Angreb og svar skal, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.

Dette gælder i særlig grad ved krænkende eller skadelige udsagn.

Berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på mediets eget initiativ, så snart man får kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser.

Berigtigelsen skal foretages så læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksomme på fejl, jf. punkt A.

1, A.

2, A.

3, A.

4, og A.

7.

Det følger videre, at de under A og B anførte almindelige presseetiske retningslinjer også gælder for retsreportagen, og at retsreportagen bør være objektiv.

På ethvert stadium af sagernes forberedelse og ved behandlingen i retten skal mediet tilstræbe en kvalitativ ligelig gengivelse af parternes – i straffesager anklagemyndighedens og forsvarets – synspunkter.

En omtale af en straffesag bør følges op med et referat af sagens afslutning, hvad enten denne finder sted i form af tiltalefrafald, frifindelse eller domfældelse, jf. punkt C.

1 og C.

3.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Det bemærkes dog generelt, at et medie (redaktøren) på baggrund af sin egen eller sine medarbejderes adfærd kan have forpligtet sig til at bringe en given omtale.

Af artiklen fremgår blandt andet

”Retten i [Bynavn A] har frifundet byrådsmedlem [Person 1] for påståede æreskrænkende udtalelser mod [Klager], der driver mediet '[Klager]s Verden', i forbindelse med et livetransmitteret byrådsmøde i [Bynavn A] i maj 2023.

Det viser en domsafsigelse, som Journalisten er kommet i besiddelse af.

[Klager] havde anlagt sag mod [Person 1], der er medlem af kommunalbestyrelsen i [Bynavn A] for [Parti A] og formand for bestyrelsen hos [Selskab 1].

Netop [Selskab 1] er sagens omdrejningspunkt, da [Person 1] under det livetransmitterede byrådsmøde sagde ting, som [Klager] fandt æreskrænkende.

På mødet udtaler [Person 1] blandt andet, at [Klager] ringer og generer medarbejdere hos [Selskab 1], ”Så nogle af dem bliver syge, og nogle af dem græder, og nogle af dem holder op, og vil ikke være der mere”.

[Person 1] får også sagt, at ”det er skadelig virksomhed, det koster borgerne penge, og det bremser vores aktivitet ude på [Selskab 1]”.

Tilfreds med frifindelse

Til Journalisten fortæller [Person 1], at han er tilfreds med den afsagte dom af retten i [Bynavn A], som frifinder ham og pålægger [Klager] at betale sagens omkostninger på 30.000 kroner.

”Når nogen i længere tid har generet vores ansatte, så de bliver syge, græder, går hjem og ikke vil være der mere, så bliver jeg nødt til at tage dem i forsvar.

Det har jeg så gjort.

At retten har fundet, at jeg godt må det, er jeg tilfreds med.

”

Journalisten har også været i kontakt med [Klager], men det var ikke muligt for ham at udtale sig om dommen, fordi han holder ferie.

På [Klager]s Verdens Facebook-side skriver [Klager] dog, at han vil anke sagen.

En potentiel ankesag bekymrer dog ikke [Person 1].

”Hvis han vil anke den, så må han jo gøre det.

Jeg går ud fra at resultatet bliver det samme,” siger han.

Har afsløret fusk og frås

[Stillingsbetegnelse] [Klager] har i flere år lavet podcasten ’[Klager]s Verden’, hvor han som autodidakt graverjournalisten har afsløret embedsmisbrug, fusk og frås med offentlige midler [Teksten ”afsløret embedsmisbrug, fusk og frås med offentlige midler” udgør et link til artiklen: ” Det tager mig to minutter at skille et dokument ad og se: Hvor gør det ondt her ” offentliggjort den 14. marts 2022 på journalisten.dk, Pressenævnet .

] […]”

Det er Pressenævnets opfattelse, at [Klager] i kraft af sit virke som journalist og podcaster er en person, der inden for det felt, han beskæftiger sig med, er kendt i offentligheden.

Pressenævnet henviser i den forbindelse til, at offentlige personer, i højere grad end privatpersoner, må tåle kritisk omtale af deres person og handlinger, især når emnet er af klar almen interesse, hvilket må anses for at være tilfældet.

I forhold til omtalen af, at [Klager] ”vil anke sagen” finder Pressenævnet – uanset at sagen var anket på tidspunktet for publiceringen af den påklagede artikel  at den upræcise formulering i den konkrete sag er en mindre væsentlig oplysning, som ikke udgør en tilsidesættelse af god presseskik.

Nævnet har lagt vægt på, at det for læseren er tilstrækkelig tydeligt, at [Klager] er uenig i udfaldet af dommen, og at han vil udnytte ankemuligheden.

Nævnet bemærker i den forbindelse, at Journalisten efter offentliggørelsen flere gange tilbød at berigtige formuleringen, hvilket [Klager] ikke tog imod.

Nævnet finder, at de udtalelser fra [Person 1] der er gengivet i artiklen, i det væsentlige svarer til de udtalelser, der var omdrejningspunktet i den omtalte dom i den injuriesag, som [Klager] havde anlagt mod [Person 1].

På baggrund heraf finder Pressenævnet, at der ikke er tale om nye oplysninger, der i forbindelse med omtalen af dommen krævede forelæggelse for [Klager].

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det – henset til, at det fremgår, at [Klager] har anlagt en injuriesag mod [Person 1] – er tydeligt, at [Klager] tager afstand fra udtalelserne og beskyldningerne, ligesom det fremgår, at [Klager] er uenig i dommens resultat.

Pressenævnet bemærker, at Journalisten forsøgte at indhente en kommentar til dommen fra [Klager], hvilket han afviste.

Nævnet bemærker i den forbindelse videre, at [Klager] – uanset at han måtte afholde sommerferie – fik tilstrækkelig mulighed for at udtale sig generelt om sagen - til Journalisten, og at han i øvrigt ikke udbad sig længere svartid.

Endelig bemærker nævnet i forhold til Journalistens valg om at omtale den afsagte dom på det pågældende tidspunkt, at dette ligger inden for mediets redigeringsret.

Nævnet finder på denne baggrund ikke anledning til at kritisere Journalisten for omtalen af sagen.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Afgjort den 16. juni 2026