Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-10502

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-10502

Ekstra Bladet bragte i september 2025 en artikel som en del af et tema og en artikelserie med overskriften ”Det pædofile Danmark”, hvori Ekstra Bladet satte fokus på straffesager i Danmark om blandt andet besiddelse af seksuelt overgrebsmateriale med børn.

I artiklen omtalte Ekstra Bladet straffesagen mod en tidligere minister og en række andre straffesager om besiddelse og deling af overgrebsmateriale med børn.

Den omtalte tidligere minister klagede til Pressenævnet over, at overskriften var ukorrekt.

Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik.

Nævnet lagde blandt andet vægt på, at Ekstra Bladet i artiklen korrekt havde gengivet udfaldet af straffedommen mod den tidligere minister, og at Ekstra Bladet havde refereret hans forklaring for retten.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”[Klager] er ikke alene: De blev også dømt for overgrebsmateriale” , som blev bragt af Ekstra Bladet den 6. september 2025 på ekstrabladet.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder en ukorrekt overskrift.

1 Sagsfremstilling

Den påklagede artikel

Ekstra Bladet bragte den 6. september 2025 artiklen ”[Klager] er ikke alene: De blev også dømt for overgrebsmateriale” på ekstrabladet.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”[Klager]s dom på fire måneders ubetinget fængsel for besiddelse af mere end 8000 billeder og videoer, der viser overgreb mod børn, skriver sig ind i en uhyggelig tendens”

Der er under artiklens underrubrik indsat et billede af [Klager] ledsaget af følgende billedtekst

”I gennemsnit to om dagen bliver som [Klager] dømt for overgrebsmateriale med børn.

”

Af artiklen fremgår følgende

”Fire måneders fængsel for at have købt, downloadet og set utallige billeder og videoer af børn, der bliver udsat for overgreb.

Dommen i sagen mod [Klager] har fået flere til at spærre øjnene op og undre sig.

For skal det virkelig ikke koste mere at understøtte de rædsler, der udspiller sig mod tusinder af børn få klik væk på det mørke internet?

Men [Klager]s sag er slet ikke så usædvanlig.

Faktisk er der hver eneste dag i gennemsnit to mænd, der bliver dømt i en sag om overgrebsmateriale med børn, viser Ekstra Bladets kortlægning.

Kom tæt på SFO-medhjælperen, førtidspensionisten og flere af de andre dømte her.

[Der er indsat en overskrift med teksten ”Læs mere om [Klager] og Det pædofile Danmark” og en henvisning til Ekstra Bladets artikler ”Ser børn blive voldtaget på video: Derfor gør de det” , ”[Klager]s mor om børnevoldtægt: Han opdigter det” og ”Afslører uhyggelig hemmelighed: Jeg er syg” bragt henholdsvis den 1. september 2025, den 20. august 2025 og den 13. juni 2025 på ekstrabladet.dk, Pressenævnet ]

Adskillige sager

I forbindelse med artikelserien 'Det pædofile Danmark' har Ekstra Bladet kortlagt samtlige retssager, der handler om overgreb mod og krænkelser af børn i perioden fra 5. maj til 4. juni.

I perioden, som tæller 22 mulige retsdage, var i alt 54 mænd tiltalt for enten besiddelse eller udbredelse af overgrebsmateriale med børn.

I 41 tilfælde blev den tiltalte fundet skyldig og dømt, og i tre tilfælde blev den tiltalte frifundet.

Ti af sagerne er udskudt af forskellige årsager.

Ekstra Bladets kortlægning viser, at 26 mænd blev idømt en betinget fængselsstraf, 13 blev idømt en ubetinget fængselsstraf, mens to blev idømt en behandlingsdom.

En aktindsigt hos Rigsadvokaten viser, at der i hele 2024 var 566 sager, hvor en tiltalt blev fundet skyldig.

Samlet set svarer det altså til et gennemsnit på to skyldige hver dag.

Seks måneder: Tidligere straffet førtidspensionist

En af de dømte er en 43-årig mand, som 8. maj blev idømt seks måneders ubetinget fængsel ved Københavns Byret.

Det er den strengeste straf i samtlige sager om overgrebsmateriale, der indgår i kortlægningen.

Manden er født og opvokset på Amager og har hele sit voksne liv boet hjemme hos sine forældre.

I sin ungdom blev han på grund af psykiske vanskeligheder placeret i fem år på en institution, og han er senere blevet diagnosticeret med Asbergers Syndrom.

Den 43-årige har siden uddannet sig til datafagtekniker, men har aldrig arbejdet.

I stedet har han været på kontanthjælp og har nu fået tilkendt førtidspension, fremgår af dommen.

Var på dark web

Den 43-årige mand er dømt for besiddelse af i alt 863 billeder og videoer med overgreb mod børn fordelt på fire forskellige computere og en harddisk.

Derudover er han dømt for at have videredelt mindst seks videoer via den krypterede browser Tor, som også spillede en rolle i sagen mod [Klager].

Her forklarede den tidligere [Partiet], at han havde downloadet Tor-browseren for at kunne tilgå det såkaldte dark web, hvorfor han havde købt og downloadet pakker med overgrebsmateriale.

Dømt flere gange

Selvom der har været tale om færre billeder og videoer end i [Klager]s sag, er straffen endt på seks måneders ubetinget fængsel for den 43-årige.

Han modtog dommen.

Straffens længde er i dommen begrundet med karakteren af materialet, samt at han flere gange tidligere er blevet dømt for lignende forbrydelser.

I 2018 blev han idømt en behandlingsdom for blandt andet besiddelse af overgrebsmateriale samt adskillige tilfælde af blufærdighedskrænkelse, hvor han har forsøgt eller er lykkedes med at få børn til at sende ham videoer af seksuel karakter i forbindelse med computerspil.

Han blev ved samme lejlighed dømt for at have betalt en 16-årig 1000 kroner og efterfølgende udsat hende for et seksuelt overgreb.

I 2021 blev han dømt igen, denne gang blandt andet for selv at have produceret overgrebsmateriale med børn.

Straffen var her fængsel i tre år.

40 dage: SFO-medhjælper dømt

En 26-årig mand fra Nordsjælland er også blandt de dømte i kortlægningen.

Da politiet i 2023 bankede på efter et tip fra samme amerikanske NGO, som tippede om [Klager], arbejdede han som pædagogisk assistent på en folkeskole.

Han var ansat som medhjælper i SFO'en og havde opgaver på skolen med 0. og 1. klasserne.

Manden har også tidligere været frivillig spejderleder.

12. maj blev han ved Retten i Hillerød idømt 40 dages betinget fængsel for besiddelse af omkring 100 billeder og videoer fordelt på to forskellige telefoner og en computer.

Han slipper altså for fængsel i første omgang og skal i stedet udføre 60 timers samfundstjeneste.

Han fik desuden i forbindelse med dommen frataget retten til at arbejde med børn i to år.

Erkendte det

Pædagogmedhjælperen erkendte ifølge dommen at have besiddet materialet, som han forklarede, at han havde modtaget fra en ven via den krypterede beskedtjeneste Telegram.

Ifølge hans forklaring havde han kun set en halv video.

På et tidspunkt havde hans far lånt hans telefon, og faren havde opdaget, hvad der lå på den.

Pædagogmedhjælperen forklarede, at han i den forbindelse havde slettet 'omkring 100 filer'.

Fem måneder: Ville stoppe pædofile

Den sag i kortlægningen, som minder mest om [Klager]s, er en 33-årig fabriksarbejder og gamer, som 28. maj ved Retten i Næstved blev idømt fem måneders ubetinget fængsel for 1725 billeder og videoer, der viser overgreb mod børn.

To procent af materialet var i den groveste kategori.

Til sammenligning blev [Klager] idømt fire måneders ubetinget fængsel for 8492 billeder og videoer, hvoraf fem procent var i den groveste kategori.

Begge domme blev begrundet med omfanget af materialet og kategoriseringen af det.

Forklaring tilsidesat

Lighederne mellem sagerne stopper imidlertid ikke der.

Ligesom i [Klager]s sag blev forklaringen fra den 33-årige mand nemlig helt tilsidesat af dommeren.

[Klager] havde forklaret, at han ledte på dark web efter videoer, hvor han selv som barn blev udsat for overgreb med det formål at kunne stille overgrebsmanden til ansvar.

Den 33-årige forklarede, at han forsøgte at bekæmpe pædofile, der spredte overgrebsmateriale ved at blokere og anmelde de profiler, som uopfordret havde sendt ham billeder.

Han mente, at en hacker måtte have set sig sur på ham og sørget for, at de mange billeder og videoer alligevel var havnet på hans computere og harddiske.

Den 33-årige ankede dommen.

Læs mere om ham her.

[Klager] har udbedt sig betænkningstid i forhold til eventuel anke af sin dom.

14 dage: Folkeskoleelev dømt

Ikke alle de dømte lå inde med store mængder billeder og videoer.

Kortlægningen rummer også flere sager sammenlignelige med den såkaldte Umbrella-sag, hvor tæt på 500 personer blev dømt for deling af overgrebsmateriale.

I flere tilfælde har forklaringen lydt, at den tiltalte enten har videresendt eller har fået tilsendt et enkelt billede eller en video uden efterfølgende straks at slette det.

Det gælder eksempelvis en 15-årig folkeskoleelev fra Aarhus, som 12. maj blev dømt for at have videresendt et billede i kategori 2 på Snapchat.

Han erkendte og blev idømt 14 dages betinget fængsel.

Korte straffe

I en sammenlignelig sag blev en 16-årig dreng fra Lolland 8. maj idømt syv dages betinget fængsel for at have besiddet og videresendt et billede i kategori 2 til en person via Messenger.

9. maj blev en 17-årig dreng af Københavns Byret idømt 10 dages betinget fængsel for at have besiddet og videresendt en video i kategori 2 til en person via Snapchat.

”

Til artiklen er indsat en faktaboks med overskriften ”Flere domme for overgrebsmateriale” .

Af faktaboksen fremgår følgende

”Den mildeste dom i kortlægningen lød på syv dages betinget fængsel til en 16-årig dreng, som havde besiddet og videresendt et billede i kategori 2 via Messenger.

Dommen faldt ved Retten i Nykøbing Falster 8. maj.

Besiddelse af 23 billeder og videoer udløste 15. maj ved Retten i Holstebro en straf på 60 dages fængsel, hvoraf de 20 er gjort ubetinget.

Den dømte er en 26-årig mand.

Straffen for besiddelse af 226 billeder, hvoraf fem var i kategori 3, blev til 30 dages ubetinget fængsel til en 59-årig mand.

Dommen faldt 19. maj ved Retten i Hillerød.

En 18-årig mand blev 22. maj ved Københavns Byret idømt 40 dages betinget fængsel og 60 timers samfundstjeneste for besiddelse af 1318 billeder og videoer.

Der var tale om en tilståelsessag.

I sagen med den største samling overgrebsmateriale i kortlægningen lød straffen på fem måneders ubetinget fængsel.

Her blev en 77-årig mand ved Østre Landsret dømt for besiddelse af 126.674 billeder og videoer.

Han blev også dømt for at have taget billeder af en femårig pige, som ikke havde underbukser på.

”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 7. september 2025.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet følgende

”Ekstra Bladet vedbliver med at forfølge min person og jeg vedhæfter et screendump hvor de skriver “[Klager] og det pædofile Danmark.

”

[Der er indsat et skærmbillede fra Ekstra Bladets artikel ”[Klager] er ikke alene: De blev også dømt for overgrebsmateriale” af en overskrift med teksten ”Læs mere om [Klager] og Det pædofile Danmark” og en henvisning til Ekstra Bladets artikler ”Ser børn blive voldtaget på video: Derfor gør de det” , ”[Klager]s mor om børnevoldtægt: Han opdigter det” og ”Afslører uhyggelig hemmelighed: Jeg er syg” bragt henholdsvis den 1. september 2025, den 20. august 2025 og den 13. juni 2025 på ekstrabladet.dk, Pressenævnet ]

Jeg er ikke dømt for pædofili, men for at være i besiddelse af overgrebsmateriale, hvilket ifølge min forklaring har årsag i andet, men hvilket retten desværre tilbageviste.

Men jeg er IKKE dømt for pædofili og derfor bedes Ekstra Bladet slette og berigtige dette.

”

2.2 Ekstra Bladets synspunkter

Ekstra Bladet har i udtalelsen afgivet til Pressenævnet anført blandt andet

” Klagers anmodning om sletning

Klager har anmodet om sletning af overskriften ’Læs mere om [Klager] og Det pædofile Danmark’ samt Ekstra Bladets øvrige henvisninger til artikelserien ’Det pædofile Danmark’.

Ekstra Bladet bemærker, at det ifølge Pressenævnets praksis samt de vedtagne vejledninger af 2013 og 2023 mellem Dansk Journalistforbund og Danske Medier er en forudsætning for Pressenævnets behandling af en klage vedrørende dengang B.

8 og nu D.

1., at der forinden har været klaget til det pågældende medie, og at det dermed er mediets afgørelse, der indbringes for nævnet inden for 12 uger efter mediets svar til klager.

Klager har imidlertid ikke rettet henvendelse til Ekstra Bladet med anmodning om hindring af tilgængelighed af henvisningerne.

Ekstra Bladet er således først blevet gjort bekendt med denne anmodning i forbindelse med Pressenævnets oversendelse af klagen til Ekstra Bladet.

Da Ekstra Bladet ikke forinden har haft mulighed for at forholde sig til hindring af tilgængelighed efter punkt D.

1., bør Pressenævnet afvise at behandle dette punkt.

Uanset ovennævnte bemærker Ekstra Bladet, at artiklen ”[Klager] er ikke alene: De blev også dømt for overgrebsmateriale” er bragt den 6. september 2025, og at klagefristen på 12 uger til Pressenævnet vedrørende Ekstra Bladets overholdelse af god presseskik endnu ikke er udløbet.

Det fremgår af de reviderede retningslinjer for god presseskik, som vedtaget af Dansk Journalistforbund og Danske Medier den 15. november 2023 og 30. oktober 2023, at det hidtidige punkt B.

8 blev flyttet til et nyt punkt D.

1, da punktet ikke angår offentliggørelse i strid med god presseskik, og idet B.

8 i adskillige år siden indsættelsen har givet anledning til en praksis, hvor punktet – i modsætning til bestemmelsens formål – også har været anvendt som et ekstra værn inden for klagefristen, hvorefter medier i samme klagesag har risikeret kritik for både overtrædelse af god presseskik samt afvisning af hindring af tilgængelighed, selvom spørgsmålet om overholdelse af god presseskik ikke har været prøvet forinden.

Medierne har i disse sager således ikke haft mulighed for selvstændigt at forholde sig til, om en eventuel kritik skulle give anledning til hindring af tilgængelighed af det påklagede indhold.

Medierne er i disse sager således blevet frataget muligheden for selv at bestemme over og redigere mediets indhold, hvilket ikke er i overensstemmelse med Menneskerettighedsdomstolens retspraksis.

Det fremgår videre, at D.

1 vedrører tilgængeligheden af meddelelser ”længe efter, at de er publiceret”, og at punktet blev indsat for at bistå mediet i forhold til at beslutte, hvornår tilgængeligheden af indhold, der tidligere er offentliggjort i overensstemmelse med god presseskik, ikke desto mindre bør hindres.

D.

1 vedrører således ikke en problemstilling, der er forbundet med selve offentliggørelsen af de pågældende oplysninger, men optræder først og kan dermed også først behandles ”på et senere tidspunkt – efter udløbet af fristen for at klage.

”

Ekstra Bladet og Pressenævnet hverken kan eller bør således behandle Klagers anmodning om hindring af tilgængelighed efter punkt D.

1, idet anmodningen ikke er fremsat på et senere tidspunkt, dvs. efter klagefristens udløb.

Bemærkninger til klagen

Klager anfører, at overskriften ’ Læs mere om [Klager] og Det pædofile Danmark’ er ukorrekt.

Klager bemærker, at Klager ”ikke [er] dømt for pædofili, men for at være i besiddelse af overgrebsmateriale”.

Klager anmoder derudover om berigtigelse af henvisningen.

Ekstra Bladet bemærker indledningsvis, at Klager er tidligere toppolitiker, folketingsmedlem og senere topfigur i dansk erhvervsliv og således en offentlig kendt person, der må tåle en mere nærgående omtale end andre.

Klager blev i marts 2025 tiltalt for og i september 2025 idømt fire måneders ubetinget fængsel for besiddelse af mere end 8000 børnepornografisk billede- og videomateriale, herunder materiale i den groveste kategori.

Straffesagen mod Klager er en sag af væsentlig offentlig interesse, som har været under massiv offentlig bevågenhed og omtalt i samtlige danske medier.

Klager er selv stået frem som tiltalte i sagen og har sidenhen i interviews til bl.a. podcastprogrammet Q&CO og i en bog erkendt besiddelsen af børnepornografisk materiale samt forklaret årsagen dertil.

Samme forklaring kom frem under retssagen mod Klager.

Klagers forklaring blev imidlertid afvist af Københavns Byret, der fandt den utroværdig.

Artiklen ’[Klager] er ikke alene: De blev også dømt for overgrebsmateriale’ er en del af et tema og en artikelserie, hvori Ekstra Bladet sætter fokus på nogle af de mere end 1000 sager om overgreb mod børn i Danmark, som årligt behandles i det danske retssystem.

Temaet for artikelserien er navngivet ’Det pædofile Danmark’ og omhandler både Klagers straffesag samt en række øvrige straffesager, hvori danske borgere er blevet dømt for overgreb mod børn og/eller besiddelse af børnepornografisk materiale.

Overskriften ’ Læs mere om [Klager] og Det pædofile Danmark’ er i den forbindelse en henvisning til en række øvrige artikler, herunder artikler omhandlende Klagers straffesag, der indgår i det pågældende tema ’Det pædofile Danmark’.

Af artiklens rubrik og underrubrik fremgår følgende

”[Klager] er ikke alene: De blev også dømt for overgrebsmateriale

[Klagers] dom på fire måneders ubetinget fængsel for besiddelse af mere end 8000 billeder og videoer, der viser overgreb mod børn, skriver sig ind i en uhyggelig tendens”

Af artiklens brødtekst fremgår følgende

”Fire måneders fængsel for at have købt, downloadet og set utallige billeder og videoer af børn, der bliver udsat for overgreb.

Dommen i sagen mod [Klager] har fået flere til at spærre øjnene op og undre sig.

For skal det virkelig ikke koste mere at understøtte de rædsler, der udspiller sig mod tusinder af børn få klik væk på det mørke internet?

Men [Klagers] sag er slet ikke så usædvanlig.

Faktisk er der hver eneste dag i gennemsnit to mænd, der bliver dømt i en sag om overgrebsmateriale med børn, viser Ekstra Bladets kortlægning.

Kom tæt på SFO-medhjælperen, førtidspensionisten og flere af de andre dømte her.

Læs mere om [Klager] og Det pædofile Danmark

[Henvisning til en række øvrige artikler omhandlende Klagers straffesag ’Ser børn blive voldtaget på video: Derfor gør de det’, ’ [Klagers] mor om børnevoldtægt: Han opdigter det’ samt ’Afslører uhyggelig hemmelighed: Jeg er syg’]

Adskillige sager

I forbindelse med artikelserien 'Det pædofile Danmark' [link til artikel] har Ekstra Bladet kortlagt samtlige retssager, der handler om overgreb mod og krænkelser af børn i perioden fra 5. maj til 4. juni.

I perioden, som tæller 22 mulige retsdage, var i alt 54 mænd tiltalt for enten besiddelse eller udbredelse af overgrebsmateriale med børn.

I 41 tilfælde blev den tiltalte fundet skyldig og dømt, og i tre tilfælde blev den tiltalte frifundet.

Ti af sagerne er udskudt af forskellige årsager.

Ekstra Bladets kortlægning viser, at 26 mænd blev idømt en betinget fængselsstraf, 13 blev idømt en ubetinget fængselsstraf, mens to blev idømt en behandlingsdom.

En aktindsigt hos Rigsadvokaten viser, at der i hele 2024 var 566 sager, hvor en tiltalt blev fundet skyldig.

Samlet set svarer det altså til et gennemsnit på to skyldige hver dag.

[…]”

I den resterende del af brødteksten beskriver Ekstra Bladet flere eksempler på straffesager omhandlende overgreb mod børn og besiddelse af børnepornografisk materiale, herunder en 43-årig mand, der blev idømt seks måneders ubetinget fængsel for besiddelse af 863 børnepornografiske billeder og videoer, og som har tidligere domme for bl.a. blufærdighedskrænkelse af børn samt seksuelle overgreb mod børn.

Øvrige sager, der beskrives i artiklen, omfatter også en 16-årig dreng, der blev idømt syv dages betinget fængsel for besiddelse og videresendelse af ét børnepornografisk billede;

en 26-årig mand, der blev idømt 60 dages fængsel for besiddelse af 23 børnepornografiske billeder og videoer;

en 18-årig, der blev idømt 40 dages betinget fængsel for besiddelse af 1318 børnepornografiske billeder og videoer;

en 26-årig SFO-medarbejder, der blev idømt 40 dages betinget fængsel for besiddelse af ca. 100 børnepornografiske billeder samt en 33-årig mand, der blev idømt fem måneders ubetinget fængsel for besiddelse af 1725 børnepornografiske billeder og videoer.

I artiklen indgår de dømtes forklaringer på besiddelsen af børneporno.

Det gælder også Klagers forklaring, der fremkom i retten, og som Klager tidligere har udtalt sig om i interviews og i sin bog.

Ekstra Bladet har således beskrevet, at flere af de dømte har begrundet besiddelsen af det børnepornografiske materiale med, at de enten blot har fået det videresendt, ikke har set materialet, eller at de forsøgte at bekæmpe pædofile ved at blokere og anmelde profiler, der uopfordret sendte dem materiale.

Det fremgår dermed tydeligt af såvel artiklens rubrikker og brødtekst, at artiklen og artikelserien ’Det pædofile Danmark’ omhandler forskelligartede straffesager, hvori danske borgere er blevet dømt for overgreb mod børn og/eller besiddelse af børnepornografisk materiale.

Klagers straffesag indgår unægteligt som et relevant eksempel herpå og har en offentlig interesse.

Overskrifter har netop til formål at sammenfatte en pointe, som kan medføre en meningsforstærkning og overdrivelse.

En sådan meningsforstærkning giver ikke i sig selv anledning til kritik, så længe overskriften har dækning i artiklens indhold.

Det fremgår af Pressenævnets praksis, herunder fx Pressenævnets kendelser i sagerne 16-70-00944, 16-70-00936, 2019-80-0401 og 2019-80-0382.

I sagen 16-70-00936 udtalte Pressenævnet ikke kritik af overskriften ”’HAN SKAL I FÆNGSEL’”, som var baseret på udtalelsen fra en medvirkende om, at ”han [Klager] skal i fængsel for ikke at have åbnet munden før nu”, ligesom Pressenævnet i sagen 2019-80-0401 heller ikke udtalte kritik af overskriften ”Dansk fodboldspiller involveret i millionsvindel”, der fremstod som mediets sammenfatning og vurdering af historiens pointer.

Som beskrevet ovenfor er overskriften ’Læs mere om [Klager] og Det pædofile Danmark’ en henvisning til Ekstra Bladets øvrige artikler, der omhandler Klagers straffesag, og som indgår i temaet/artikelserien ’Det pædofile Danmark’.

Overskriften fremstår klart som Ekstra Bladets vurdering og sammenfatning af de mange straffesager, der omhandler overgreb mod børn, herunder også i form af besiddelse af børnepornografisk materiale.

Efter Ekstra Bladets opfattelse, er der dermed dækning for at anvende den fælles betegnelse ’Det pædofile Danmark’ i forbindelse med omtalen af disse sager.

Det gælder også i relation til henvisningen til Klagers straffesag, som er omtalt i den påklagede artikel og i de øvrige artikler, der ses under overskriften ’Læs mere om [Klager] og Det pædofile Danmark’ .

Ekstra Bladet tager i artiklen i øvrigt ikke stilling til, hvorvidt Klager eller de øvrige omtalte personer er seksuelt tiltrukket af børn.

Som nævnt ovenfor fremgår det derimod af artiklen, at Klager under retssagen har forklaret, at ”han ledte på dark web efter videoer, hvor han selv som barn blev udsat for overgreb med det formål at kunne stille overgrebsmanden til ansvar.

” De relevante nuancer fremgår dermed af sammenhængen.

Det er på den baggrund Ekstra Bladets opfattelse, overskriften ’Læs mere om [Klager] og Det pædofile Danmark’ samt Ekstra Bladets henvisning til ’Det pædofile Danmark’ er i overensstemmelse med god presseskik.

Ekstra Bladet skal på den baggrund også afvise Klagers anmodning om berigtigelse, idet det bemærkes, at kravet om berigtigelse efter reglerne for god presseskik alene finder anvendelse på ukorrekte oplysninger af faktuel karakter.

Som beskrevet ovenfor, er det Ekstra Bladets opfattelse, at overskriften ’Læs mere om [Klager] og Det pædofile Danmark’ og henvisningerne til ’Det pædofile Danmark’ udgør Ekstra Bladets kommentarer til og vurdering af de faktuelle forhold, herunder Klagers og en række øvrige danske borgeres straffesager, der angår overgreb mod børn og besiddelse af børnepornografisk materiale.

Der er efter Ekstra Bladets opfattelse således ikke tale faktuelle oplysninger, men værdidomme, hvilke ikke kan berigtiges.

Ekstra Bladet skal på den baggrund afvise, at overskriften og omtalen af Klager som en del af ’Det pædofile Danmark’ skal berigtiges.

”

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Hans Peter Blicher, Maria Becher Trier og Peter Munk Povlsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at nævnet ikke har mulighed for at tage stilling til spørgsmålet om sletning efter punkt D.

1, da [Klager] ikke har fremsendt en anmodning til Ekstra Bladet, som Ekstra Bladet har afvist at imødekomme.

Pressenævnet bemærker hertil, at der af punkt D.

1 i de presseetiske retningslinjer ikke fremgår en frist for, hvornår en anmodning om sletning, anonymisering eller afindeksering tidligst må fremsættes.

Det følger i tråd hermed af Pressenævnets praksis, at nævnet finder det i overensstemmelse med de presseetiske retningslinjer at tage stilling til anmodninger efter punkt D.

1 også i tilfælde, hvor der primært er klaget over tilsidesættelse af god presseskik, og hvor der alene fremsættes en ”afledet” klage efter punkt D.

1.

God presseskik

Korrekt information

[Klager] har klaget over, at overskriften ”[Klager] og Det pædofile Danmark” er ukorrekt.

I den forbindelse har [Klager] henvist til, at han ikke er dømt for pædofili, men for at have været i besiddelse af overgrebsmateriale.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Præsentation af redaktionelt indhold i tekst, lyd eller billede skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse, jf. punkt A.

1 og A.

6.

Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.

Det er Pressenævnets opfattelse, at [Klager] i kraft af sit virke som minister, medlem af Folketinget, leder i det private erhvervsliv og debattør er en offentligt kendt person.

Pressenævnet henviser i den forbindelse til, at offentlige personer i højere grad end privatpersoner i almindelighed må tåle kritisk omtale af deres person og handlinger.

Det er endvidere Pressenævnets opfattelse, at omtale af straffesager om besiddelse af seksuelt overgrebsmateriale med børn efter omstændighederne kan have væsentlig offentlig interesse.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] i marts 2025 blev tiltalt ved Københavns Byret for overtrædelse af straffelovens § 235, stk. 2 (besiddelse af seksuelt materiale af personer under 18 år) samt straffelovens § 235 a (besiddelse af en dukke, som fremstår som et barn, og som er konstrueret med et seksuelt formål for øje).

Nævnet lægger endvidere til grund, at [Klager] i september 2025 ved Københavns Byret blev idømt en ubetinget fængselsstraf på fire måneder for besiddelse af seksuelt overgrebsmateriale med børn efter straffelovens § 235, stk. 2.

Artiklen ”[Klager] er ikke alene: De blev også dømt for overgrebsmateriale” er en del af et tema og en artikelserie med overskriften ”Det pædofile Danmark” , hvori Ekstra Bladet sætter fokus på straffesager i Danmark om blandt andet besiddelse af seksuelt overgrebsmateriale med børn.

I artiklen omtales straffesagen mod [Klager] og en række andre straffesager om besiddelse og deling af overgrebsmateriale med børn.

Pressenævnet finder, at formuleringen i overskriften ”[Klager] og Det pædofile Danmark” , som indgår i artiklen og henviser til en række artikler i samme artikelserie, fremstår som Ekstra Bladets sammenfattende vurdering på baggrund af de omtalte straffesager om seksuelt overgrebsmateriale med børn, der er nærmere beskrevet i artiklens brødtekst og i de øvrige artikler, og at formuleringen i det konkrete tilfælde ikke overskrider rammerne for redigering.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at Ekstra Bladet i artiklen korrekt har gengivet udfaldet af straffedommen mod [Klager], herunder at han blev idømt fire måneders ubetinget fængsel for besiddelse af mere end 8.000 billeder og videoer, der viser overgreb mod børn, ligesom Ekstra Bladet har oplyst, at [Klager] udbad sig betænkningstid i forhold til eventuel anke af sin dom.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at Ekstra Bladet har refereret [Klager]s forklaring for retten, herunder at han ledte på ”dark web” efter videoer, hvor han selv som barn blev udsat for overgreb, med det formål at kunne stille overgrebsmanden til ansvar.

Det er herefter nævnets opfattelse, at formuleringen ikke kan anses for at efterlade læserne med et ukorrekt indtryk af straffedommen mod [Klager].

Nævnet udtaler ikke kritik.

Afgjort den 16. juni 2026.