Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-10307

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-10307

Politiken får ikke kritik for omtale af fratagelse af dansk statsborgerskab

Politiken bragte i august 2025 en artikel om politikeres indblanding i fratagelse af dansk statsborgerskab.

Politiken omtalte i den forbindelse, at en navngiven person havde politianmeldt 16 personer for terrorbilligelse.

Personen klagede til Pressenævnet over blandt andet, at det fejlagtigt fremstod som om, at han havde anmeldt de pågældende personer på justitsministerens opfordring, og at mediet ikke havde forelagt ham denne oplysning.

Nævnet fandt, at omtalen af anmeldelsen ikke i den konkrete sammenhæng kunne anses for væsentlig.

Da omtalen endvidere ikke kunne anses for skadelig, krænkende eller agtelsesforringende for ham, skulle Politiken ikke forelægge denne forud for offentliggørelsen.

Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” Uden [Person 1] og [Person 2] var [Person 3] aldrig blevet frataget sit danske statsborgerskab ”, bragt den 31. august 2025 på politiken.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekt information.

1 Sagsfremstilling

Påklaget artikel

Politiken bragte den 31. august 2025 artiklen ” Uden [Person 1] og [Person 2] var [Person 3] aldrig blevet frataget sit danske statsborgerskab ” på politiken.dk.

Der er i artiklen indsat et billede, hvoraf ses [Person 1] og [Person 4] i Folketingssalen.

Af billedteksten fremgår: ”[Person 1] (t.h.) ses her sammen med udlændinge- og integrationsminister [Person 4]”.

Artiklen har følgende underrubrik

”I Danmark har der været tradition for, at politikerne holder sig ude af sager, der behandles af myndigheder og domstole.

Sagen om den fynske kvinde [Person 3], der er blevet afregistreret som dansker, og de andre sager om terrorbilligelse tegner et billede af meget aktive politikere og ministre”

Af artiklen fremgår blandt andet

”Der var kun gået et par dage, efter at Politiken 16. maj havde bragt nyheden om, at den unge fynske kvinde [Person 3] var blevet »afregistreret« som dansk statsborger, før [Parti 1]s indfødsretsordfører, [Person 1], gik i aktion igen.

[Person 1] er den, der mest ihærdigt har fulgt sagerne, hvor danske borgere er kommet i myndighedernes søgelys for at udtrykke sympati med palæstinenserne i krigen i Israel, og han havde ihærdigt forfulgt et mål om at få de pågældende udvist af Danmark.

Opgaven var vanskelig, da der var tale om danske statsborgere, som myndighederne ikke bare kan udvise.

Men med »afregistreringen« af den nu [Aldersbetegnelse 1] [Person 3]s danske statsborgerskab, som hun havde fået bevilget, da hun som [Aldersbetegnelse 2] blev adopteret af en dansk mand, var der sket lidt af et nybrud.

[Person 3], der er født i [Land], men vokset op på [Øen], var ganske vist i oktober sidste år blevet frifundet for at have billiget terror med en kommentar på Politikens Facebook-side, men sagen var alligevel efter en række spørgsmål og indkaldelse af ministre i samråd i Folketinget endt med, at hun ikke længere var dansk statsborger.

Nu satte [Person 1] sig nye mål.

Han formulerede endnu en række spørgsmål til udlændinge- og integrationsminister [Person 4] [Parti 2]: Har [Person 3] »afleveret eller fået inddraget det fejludstedte danske pas?

«, ville [Person 1] vide.

Eller har Rigspolitiet spærret hendes pas?

Og vil anklagemyndigheden nu kræve hende udvist, når hendes frifindelse skal behandles af Østre Landsret?

Og hvis hun er [Nationalitet 1] statsborger, har hun så opholdstilladelse i Danmark?

[Person 1] bad [Person 4] »bekræfte, at hun tidligst i 2030 kan have haft lovligt ophold som unionsborger i Danmark i 5 år og derved ikke kan være berettiget til tidsubegrænset ophold før i 2030?

«.

Udlændinge- og integrationsministeren lovede at give svar inden udgangen af august.

Linjen blev lagt

Der har ikke været tradition i Danmark for, at folketingsmedlemmer og ministre griber aktivt ind eller udtaler sig i sager, der behandles af politi, anklagemyndighed, domstole eller andre myndigheder.

[Person 4] afviste da også på et samråd 30. april om [Person 3]s sag, at der var tale om »politisk indblanding i den konkrete sag«.

Pressen – og her mente ministeren Politiken – har »i min optik helt uberettiget tegnet et billede af usaglig politisk indblanding i en sag om statsborgerskab«.

Justitsminister [Person 5] [Parti 2] har også flere gange sagt, at han »af principielle grunde er meget tilbageholdende med at udtale mig om konkrete sager, der er eller kan komme under behandling hos myndigheder på Justitsministeriets område«.

De mange spørgsmål og de handlinger, som de har udløst i ministrenes embedsværk, tegner dog et billede af, at tingene ville have udspillet sig noget anderledes, hvis Folketingets borgerlige partier og regeringen havde ladet politi, anklagemyndighed og andre myndigheder håndtere sagerne uden politiske bidrag.

[…]

At blande sig eller lade være

Der var flere borgere, og især personer, som hører til på den meget muslimkritiske højrefløj, som fulgte justitsministerens opfordring, så politiet modtog omkring 100 anmeldelser.

[Klager], der er journalist og kendt som provokunstner og tidligere folketingskandidat for partiet [Parti 3], indsendte en samlet anmeldelse af 16 personer for deres opslag på sociale medier.

Seks af dem førte til tiltaler.

En mand ved navn [Person 6], der løbende sender mails til ministre og folketingsmedlemmer med detaljerede oplysninger om personer, der søger dansk statsborgerskab, indsendte også anmeldelser, som førte til, at [Stillingsbetegnelse 1] besluttede at rejse tiltale.

Men politiet henlagde også en del sager, og [Person 1] indkaldte justitsministeren i samråd for at få en forklaring på, hvorfor politiet ikke sigtede flere personer for terrorbilligelse.

[Person 5] svarede, at han som minister ikke kunne gå ind i, om et givent udsagn var strafbart.

Men han tilføjede, at hvis en konkret sag med en influencer, der for sine 80.000 følgere opførte en dans for at hylde drabet på 250 unge ved en musikfestival, skulle »ende med frifindelse, vil det fordre eftertænksomhed i forhold til, om bestemmelsen er skrevet rigtigt«.

Influenceren blev senere idømt seks måneders fængsel i en af de første sager.

De fleste sager var dog i den mildere ende.

Og her begyndte domstolene at frifinde de tiltalte.

[Person 3]s sag

En af dem var den dengang [Aldersbetegnelse 3] kvinde, som vi i dag kender som [Person 3].

Hun havde skrevet en kommentar på Politikens Facebook-side til en artikel med overskriften »7.000 børn døde i Gaza.

Har vi set væk for længe?

«.

[Person 3] skrev i sit korte opslag: »Der har været krig i 73 år men først NU slår Hamas for alvor tilbage.

Med god grund!

Det ville ethvert folk gøre«.

Hun var blevet anmeldt til Fyns Politi, der mente, at sagen var bagatelagtig og burde henlægges.

Men det fynske politi fik af [Stillingsbetegnelse 1] i København besked på at efterforske sagen.

Fyns Politi satte en kriminalassistent til at afhøre [Person 3] – uden deltagelse af en forsvarer – og politiet indstillede derefter, at sagen blev henlagt.

Men den gik ikke.

[Stillingsbetegnelse 1] pålagde Fyns Politi at rejse tiltale.

I oktober blev hun så frifundet af Retten i Odense, der ikke fandt, at hun havde haft til hensigt at billige terror.

Hun havde i andre opslag skrevet, at »det Hamas gjorde var fuldstændig grimt«, og at hendes »hjerte bløder for de israelske og palæstinensiske børn og deres forældre«.

Frifindelsen blev omtalt af Ritzau og fik [Person 1] til tasterne:¬Er justitsministeren tilfreds med, at »der ikke efterforskes yderligere i så grov en sag?

«, spurgte han i et af flere spørgsmål.

»Er ministeren enig i, at anklagemyndigheden bør anke byrettens frifindelse?

«, spurgte han i et andet.

Og vil ministeren se nærmere på, om politiet kunne »indhente nye beviser«.

[Person 1] mente, at politiet kunne finde andre belastende opslag om Hamas, som han selv citerede, men her var han gået galt i byen eller havde fået forkerte oplysninger.

For der var tale om opslag fra en anden sag mod en [Stillingsbetegnelse 3] i Nordjylland, hvilket [Person 5] med hjælp fra [Stillingsbetegnelse 1] kunne oplyse.

Den [Aldersbetegnelse 3] [stillingsbetegnelse 3] blev i øvrigt frifundet i en sag, hvor politiet havde rejst tiltale uden at kunne fremlægge det, som kvinden havde skrevet eller kommenteret.

Nordjyllands Politi havde alene fremlagt en artikel, som [Klager] havde skrevet på hjemmesiden document.dk, hvor han citerede [Stillingsbetegnelse 3] og havde tilsat fotos af svært bevæbnede islamistiske soldater.

Det var nok, mente politiet og [Stillingsbetegnelse 1] i København, til at kræve [Stillingsbetegnelse 3] idømt fængsel.

Det mente Retten i [Bynavn 1] ikke.

Kvinden blev frifundet.

Det var der også andre, der blev.

I marts var næsten halvdelen af de tiltalte blevet frifundet, og rigsadvokat [Person 7] erkendte i et svar, som justitsministeren sendte til Folketingets Retsudvalg, at sagerne om terrorbilligelse ikke var blevet behandlet som andre sager.

Anklagemyndigheden havde forladt det generelle princip om objektivitet, som skal sikre, at uskyldige ikke bliver dømt.

Rigsadvokaten erkendte, at man havde rejst sager, som var tvivlsomme.

[…]

Børnene næste gang

Forud for samrådet om [Person 3]s statsborgerskab, som skulle afholdes 28. januar, var kontorchefen i Digitaliseringsministeriet nået frem til, at der måtte være tale om en fejl, da [Person 3] havde fået dansk statsborgerskab i 2006.

Og det var da også det budskab, de to ministre havde med til ordførerne i Indfødsretsudvalget.

»Det er en fejl, der er sket i 2006«, sagde [Person 4] og tilføjede: »Nu gør vi, hvad vi kan for at rette op på den fejl, der skete dengang«.

Og derfor fik Familieretshuset en opringning fra Digitaliseringsministeriet om, at Statsamtet Fyn måtte have begået en registreringsfejl i 2006, som Familieretshuset nu burde rette.

I Familieretshuset mente sagsbehandleren ikke, at der var tale om en registreringsfejl.

Fakta var, skrev sagsbehandleren i et internt notat, at [Person 3] havde fået bevilget dansk statsborgerskab, da hun i 2006 blev adopteret af en dansk mand, og det skete efter »en bevidst faglig vurdering«, og efter at statsamtet havde sikret sig, at det daværende integrationsministerium også så sådan på sagen.

Det gjorde jo sagen vanskelig, måtte de erkende i Familieretshuset.

Og det blev ikke bedre af, at seniorforsker [Person 8], der regnes for en af de største eksperter i indfødsret, i et notat skrev, at man ikke kunne fratage eller afregistrere [Person 3]s danske statsborgerskab.

[Person 1] ventede dog ikke på Familieretshusets afgørelse.

Han havde allerede på baggrund af omtalen i Politiken spurgt [Person 4], om [Person 3] havde afleveret sit pas, og om anklagemyndigheden nu ville kræve hende udvist.

Og så sluttede han med et sidste spørgsmål, hvor han inddrog [Person 3]s to børn på tre og fem år.

For hvad med deres statsborgerskab?

Har de to børn også fået dansk indfødsret ved en »misforståelse«, og er deres statsborgerskab dermed en »nullitet?

«, spurgte [Person 1].

Udlændinge- og integrationsministeren måtte svare, at Familieretshuset endnu ikke havde afsluttet sagen, så [Person 3] var stadig registreret som dansk statsborger.

Men han havde da bedt sin kollega justitsministeren om at oplyse, om der var mulighed for at udvise [Person 3].

Og [Person 5] havde sendt spørgsmålet videre til Rigsadvokaten, der havde forhørt sig hos [Stillingsbetegnelse 1] i København.

Og her havde [Stillingsbetegnelse 1] [Person 9] sendt sagen videre til Fyns Politi med besked om at undersøge, om [Person 3] havde fået frataget sit danske statsborgerskab, så anklageren kunne kræve hende udvist.

Og så var der det med børnene.

Det var for tidligt at svare på, om de også skulle have frataget deres statsborgerskab, da Familieretshuset ikke havde afgjort [Person 3]s sag, fremgik det af svaret fra [Person 4].

Men det skulle nok komme, hvis [Person 3] mistede sit statsborgerskab, fremgik det.

Hvis en person »har fortabt dansk statsborgerskab eller fejlagtigt har været registreret som dansk statsborger«, vil ministeriet undersøge, »om pågældende har børn, og om disse børn som følge heraf er fejlagtigt registreret som danske statsborgere«, skrev [Person 4].

Taler du dansk?

Taler du dansk?

Familieretshuset, som skulle afgøre [Person 3]s statsborgerskab, begyndte nu også at få mails og opringninger fra en betjent fra Fyns Politi, som rykkede for svar, så han kunne komme i gang med sin undersøgelse af, om [Person 3] kan kræves udvist.

Sagen var sendt op til direktionen.

Og Familieretshuset valgte at spørge Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Og ministeriets svar var, at der var tale om en registreringsfejl, da [Person 3] fik statsborgerskab i 2006.

Familieretshuset fulgte ministeriet og meddelte i maj [Person 3], at hun nu var afregistreret som dansker.

Hvad hun så er, fremgik ikke af brevet fra Familieretshuset.

Og så var der de sidste spørgsmål, som [Person 1] stillede i maj: Hvor er hendes pas?

Har hun opholdstilladelse?

Vil hun blive krævet udvist?

Dem har [Person 4] ikke svaret på endnu, men svarene skulle være på vej.

Og imens har Fyns Politi allerede 20. juni haft [Person 3] til afhøring for at finde ud af, hvordan hendes tilknytning til Danmark er.

Et af spørgsmålene til hende lød: »Taler du dansk?

«.

”

Der er i artiklen indsat et billede af [Person 9] ned teksten

” [Person 9]

Tiltale.

[Stillingsbetegnelse 1] [Person 9] pålagde Fyns Politi at rejse tiltale mod [Person 3] for terrorbilligelse, selv om politiet ville henlægge sagen.

Da [Person 3] blev frifundet, besluttede [Stillingsbetegnelse 1] at anke sagen til landsretten.

Ӭ

Der er i artiklen indsat et billede af [Person 10] med teksten

” [Person 10]

Afgørelsen.

Familieretshuset under ledelse af [Stillingsbetegnelse 2] [Person 10], der skulle afgøre, om [Person 3]s statsborgerskab skulle afregistreres, var på vej til at fastholde [Person 3]s statsborgerskab, men valgte at gøre, som Udlændinge- og Integrationsministeriet mente.

”

Øvrige oplysninger

Politiken har til Pressenævnet indsendt et notat med overskriften ” Notat om Politikens research og dokumentation i artikler om terrorbilligelse og politianmeldelser ” med tilhørende bilag, som mediet udarbejdede i forbindelse med Pressenævnets sager nr. 2024-16331 og 2025-01218.

Af notatet fremgår blandt andet

” Politikens artikelserie

Politiken indledte sin dækning af sagerne om terrorbilligelse 10. november 2024 og har per dags dato skrevet 17 artikler om sagerne.

I to artikler 12. december 2024 skrev Politiken, at ”en lille gruppe med tilknytning til det højreradikale miljø i Danmark” står bag en stor del af de anmeldelser om billigelse af terror, som politiet har modtaget siden 7. oktober 2023.

Dette er blevet gentaget i senere artikler.

[…]

Anmeldelserne

Artiklen, som også udgjorde beskrivelsen af den påståede kriminelle gerning i sagen om [Stillingsbetegnelse 3] fra [Bynavn 1], var skrevet af [Klager] og offentliggjort af nyhedsmediet document.dk 28. oktober 2023.

Det er bekræftet af anklagemyndigheden ved Nordjyllands Politi, hvilket også fremgår af artiklen.

Artiklen, som ifølge politiet skulle dokumentere den strafbare gerning – terrorbilligelse – blev indleveret til politiet i [Bynavn 1] af [Stillingsbetegnelse 3] selv.

[…]

I følge specialanklager [Person 11] fra Nordjyllands Politi kom der senere en også en egentlig anmeldelse i sagen.

Denne anmeldelse kom i følge Politikens oplysninger fra en person, som havde delt artiklen på en Facebook-profil.

Politiken har fået oplyst fra flere kilder, at anmelderen var [Person 12], der anvender en Facebookside i sin kones navn.

Politiken har ikke fundet det relevant eller nødvendigt at nævne navnet på denne person eller ægtefællen.

På denne Facebookside findes en række opslag og henvisninger til indvandrerkritiske indlæg samt henvisninger til Partiet [Parti 3] og dets stifter Rasmus Paludan.

Blandt opslagene er en grafisk opstilling med gengivelse af opslag fra 16 personer, der har skrevet opslag på Ekstra Bladets Facebookside […].

Den grafiske opstilling er også anvendt i en samlet politianmeldelse, som [Klager] har foretaget af 16 personer.

Af de 16 personer er der p.t.

rejst tiltale mod 6 personer, og Politiken har fulgt flere af disse sager ved domstolene.

Det er i flere tilfælde blevet oplyst af anklagemyndigheden, at anmelderen i disse sager er [Klager].

Konkret er det sket ved, at [Klager] har indsendt en anmeldelse med et link til hjemmesiden Free Speech Blogger, hvor der er en gengivelse af samme grafiske opstilling som nævnt ovenfor med gengivelse af Facebook-opslag fra 16 personer […].

Københavns Politi har derefter fordelt sagerne ud til de politikredse, hvor de hører hjemme.

I en sag ved Retten på Frederiksberg 17. januar 2025 blev det oplyst af anklagemyndigheden, at anmelderen var [Klager], og den konkrete anmeldelse blev fremvist for Politiken.

I en sag i Odense 27. januar 2025 oplyste anklageren ved fremlæggelsen af sagen, at anmelderen var [Klager].

I en sag ved Retten i Glostrup 29. januar 2025 blev en anmeldelsesrapport fremvist på en videoskærm, som kunne ses fra vidneskranke og tilhørerpladser.

Det fremgik af anmeldelsesrapporten, at anmelderen i denne sag var [Klager].

”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 2. september 2025.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet

”Sagen om den fynske kvinde [Person 3], der er blevet afregistreret som dansker" [Person 3] er født i [Bynavn 2] i [Årstal].

Begge forældre er [Nationalitet 1].

[Person 3] er [Nationalitet 1] statsborger.

At omtale hende som en fynsk kvinde er en eufemisme, der skal tjene til at føre Politikens læsere bag lyset.

Man kan ikke blive "afregistreret" som dansk statsborger.

Det er simpelthen løgn, hvad Politiken skriver.

Man kan i uhyre sjældne tilfælde miste sit danske statsborgerskab, hvis man bliver dømt for terror eller landsforræderi.

Det er IKKE aktuelt i [Person 3]s tilfælde, da hun er [Nationalitet 1] statsborger og aldrig har været dansk statsborger.

"Uden [Person 1] og [Person 2] var [Person 3] aldrig blevet frataget sit danske statsborgerskab"

Det er LØGN, hvad Politiken skriver.

[Person 3] har aldrig været dansk statsborger.

Man kan ikke fratage en [Nationalitet 1] statsborger et dansk statsborgerskab, som hun aldrig har haft.

"Der var kun gået et par dage, efter at Politiken 16. maj havde bragt nyheden om, at den unge fynske kvinde [Person 3] var blevet »afregistreret« som dansk statsborger, før [Parti 1]s indfødsretsordfører, [Person 1], gik i aktion igen."

Man kan ikke "afregistrere" nogen som dansk statsborger.

Man kan i uhyre sjældne tilfælde miste sit danske statsborgerskab, hvis man bliver dømt for terror eller landsforræderi.

Det er IKKE aktuelt i [Person 3]s tilfælde, da hun er [Nationalitet 1] statsborger og aldrig har været dansk statsborger.

”

[Klager] har supplerende anført blandt andet

”"[Person 1] er den, der mest ihærdigt har fulgt sagerne, hvor danske borgere er kommet i myndighedernes søgelys for at udtrykke sympati med palæstinenserne i krigen i Israel, og han havde forfulgt et mål om at få de pågældende udvist af Danmark."

De er ikke kommet i søgelyset, fordi de har udtrykt sympati med palæstinenserne i krigen i Israel.

De er kommet i søgelyset, fordi de for hovedpartens vedkommende har billiget terror eller har været sigtet for at billige terror.

”

og

”Jeg har en retlig interesse i sagen, da jeg er nævnt i artiklen.

Jeg kommer også til at klage over den måde, jeg bruges i artiklen på.

”

[Klager] har endvidere anført blandt andet

”Politiken skriver

"I Danmark har der været tradition for, at politikerne holder sig ude af sager, der behandles af myndigheder og domstole.

Sagen om den fynske kvinde [Person 3], der er blevet afregistreret som dansker, og de andre sager om terrorbilligelse tegner et billede af meget aktive politikere og ministre."

[Person 4] skriver i et indlæg bragt i Politiken, at han ikke har blandet sig i sagsgangen.

Så det er simpelthen løgn, hvad Politikens journalist [Person 14] påstår i denne artikel ([Person 4] kalder [Person 14] for en konspirationsteoretiker).

Jeg ønsker ikke at være del af en artikel med løgnagtigt indhold, og jeg vil derfor bede om, at mit navn bliver afpubliceret fra [Person 14]s løgnagtige artikel.

Det er også løgn, når [Person 14] påstår, at [Person 3] "er blevet afregistreret som dansker".

Man kan ikke afregistrere nogen som dansker.

[Person 3] er IKKE dansk statsborger og har aldrig været det.

"Der var kun gået et par dage, efter at Politiken 16. maj havde bragt nyheden om, at den unge fynske kvinde [Person 3] var blevet »afregistreret« som dansk statsborger, før [Parti 1]s indfødsretsordfører, [Person 1], gik i aktion igen.

[Person 1] er den, der mest ihærdigt har fulgt sagerne, hvor danske borgere er kommet i myndighedernes søgelys for at udtrykke sympati med palæstinenserne i krigen i Israel, og han havde ihærdigt forfulgt et mål om at få de pågældende udvist af Danmark."

[Person 14]s formulering er løgnagtig.

[Person 3] blev ikke "afregistreret" som dansk statsborger.

Hun har aldrig haft dansk indfødsret (dansk statsborgerskab).

Det er løgn, når [Person 14] påstår, at [Person 1] kan forfølge et mål om at få nogen udvist af Danmark.

Det er alene de danske domstole, der kan udvise dømte udlændinge fra Danmark.

"Men med »afregistreringen« af den nu [Aldersbetegnelse 1] [Person 3]s danske statsborgerskab, som hun havde fået bevilget, da hun som [Aldersbetegnelse 2] blev adopteret af en dansk mand, var der sket lidt af et nybrud.

[Person 3], der er født i [Land], men vokset op på [Øen], var ganske vist i oktober sidste år blevet frifundet for at have billiget terror med en kommentar på Politikens Facebook-side, men sagen var alligevel efter en række spørgsmål og indkaldelse af ministre i samråd i Folketinget endt med, at hun ikke længere var dansk statsborger."

[Person 14] lyver.

[Person 3] har ALDRIG været dansk statsborger.

"De mange spørgsmål og de handlinger, som de har udløst i ministrenes embedsværk, tegner dog et billede af, at tingene ville have udspillet sig noget anderledes, hvis Folketingets borgerlige partier og regeringen havde ladet politi, anklagemyndighed og andre myndigheder håndtere sagerne uden politiske bidrag."

Det er spekulativt.

Og viser at Politikens journalistik i denne sag er uunderbygget.

"At blande sig eller lade være Der var flere borgere, og især personer, som hører til på den meget muslimkritiske højrefløj, som fulgte justitsministerens opfordring, så politiet modtog omkring 100 anmeldelser.

[Klager], der er journalist og kendt som provokunstner og tidligere folketingskandidat for partiet [Parti 3], indsendte en samlet anmeldelse af 16 personer for deres opslag på sociale medier."

Det er løgnagtigt og FULDSTÆNDIG UUNDERBYGGET, at jeg skulle have reageret på noget, som [Person 5] har ytret.

Jeg følger ikke med i [Person 5]s udmeldinger og aner ikke, hvad han melder offentligt ud.

Det giver ingen mening at fremstille det som om, jeg har reageret på en udmelding fra [Person 5].

Det er simpelthen pure opspind fra Politikens side, og jeg burde være hørt i forbindelse med denne påstand.

Min anmeldelse er i øvrigt indgået, inden [Person 5]s udmelding.

"En mand ved navn [Person 6], der løbende sender mails til ministre og folketingsmedlemmer med detaljerede oplysninger om personer, der søger dansk statsborgerskab, indsendte også anmeldelser, som førte til, at [Stillingsbetegnelse 1] besluttede at rejse tiltale."

Hvilket belæg er der for at påstå, at [Person 6] kan få [Stillingsbetegnelse 1] til at beslutte at rejse tiltale i en sag?

Det lyder som en konspiration fra [Person 14]s side.

"Hun ([Person 3], red.) var blevet anmeldt til Fyns Politi, der mente, at sagen var bagatelagtig og burde henlægges."

Hvad er kilden til denne påstand?

"Hun ([Person 3], red.) havde haft til hensigt at billige terror.

Hun havde i andre opslag skrevet, at »det Hamas gjorde var fuldstændig grimt«, og at hendes »hjerte bløder for de israelske og palæstinensiske børn og deres forældre«."

Tja, [Person 3]s [Nationalitet 2] forlovede, [Person 15], støtter politisk vold rettet mod danske politikere, så Politiken synes at behandle den [Familien] med overdreven og tendentiøs velvilje.

[[Klager] har henvist til blogindlægget ” Terrorsag på Fyn: [Nationalitet 1] [Person 3] støtter Hamas – hendes [Nationalitet 2] forlovede [Person 15] støtter politisk vold ” bragt den 7. maj 2025 på [Hjemmesiden], Pressenævnet ].

"Kvinden (den nordjyske [Stillingsbetegnelse 3], red.) blev frifundet."

Politiken fortier, at kvinden blev frifundet i retten, fordi jeg ikke ønskede at vidne imod hende.

"Forud for samrådet om [Person 3]s statsborgerskab, som skulle afholdes 28. januar, var kontorchefen i Digitaliseringsministeriet nået frem til, at der måtte være tale om en fejl, da [Person 3] havde fået dansk statsborgerskab i 2006."

Alligevel fastholder Politiken, at [Person 3] har været dansk statsborger og er blevet "afregistreret" som dansk statsborger.

Det er jo fuldstændig skandaløst, at Politiken opfinder sin egen virkelighed.

"I Familieretshuset mente sagsbehandleren ikke, at der var tale om en registreringsfejl.

Fakta var, skrev sagsbehandleren i et internt notat, at [Person 3] havde fået bevilget dansk statsborgerskab, da hun i 2006 blev adopteret af en dansk mand, og det skete efter »en bevidst faglig vurdering«, og efter at statsamtet havde sikret sig, at det daværende integrationsministerium også så sådan på sagen."

"Og det blev ikke bedre af, at seniorforsker [Person 8], der regnes for en af de største eksperter i indfødsret, i et notat skrev, at man ikke kunne fratage eller afregistrere [Person 3]s danske statsborgerskab."

Det er ikke op til [Person 8] at afgøre dette.

Det er tendentiøst at fremstille det som om, at [Person 8] har indflydelse på denne afgørelse.

"Et af spørgsmålene til hende ([Person 3], red.) lød: »Taler du dansk?

«."

Hvem er kilden til dette?

"[Stillingsbetegnelse 1] [Person 9] pålagde Fyns Politi at rejse tiltale mod [Person 3] for terrorbilligelse, selv om politiet ville henlægge sagen."

Hvad er kilden til påstanden om, at Fyns Politi ville henlægge sagen mod [Person 3]?

Har [Person 3] fået besked fra politiet om, at sagen var henlagt, som det er kutyme, når sager henlægges?

"Familieretshuset under ledelse af [Stillingsbetegnelse 2] [Person 10], der skulle afgøre, om [Person 3]s statsborgerskab skulle afregistreres, var på vej til at fastholde [Person 3]s statsborgerskab, men valgte at gøre, som Udlændinge- og Integrationsministeriet mente."

Familieretshuset kan ikke give udlændinge dansk indfødsret.

Det er simpelthen volapyk, hvad Politiken påstår.

”

[Klager] har som svar på Politikens udtalelse af den 9. december 2025 anført blandt andet

”Politikens svar forholder sig på ingen måde til min klage til Pressenævnet.

Jeg klager for eksempel ikke over at blive omtalt som højreradikal, da jeg ikke bliver omtalt som højreradikal i artiklen, som jeg klager over.

Det er rent bullshit fra Politikens side.

”

2.2 Politikens synspunkter

Politiken har i udtalelsen til Pressenævnet anført blandt andet

”Vi skal bede om at få uddybet, hvad det er i den påklagede artikel, som man ønsker, at Politiken skal tage stilling til.

Klager mener at have konstateret en række faktuelle fejl, men vi er uenige i hans vurdering og har dokumentation for oplysningerne.

Hvis klager ønsker et genmæle, skal vi minde om, at det fremgår af Pressenævnets klagevejledning, at anmodningen om genmæle først skal være fremsat over for mediet selv.

Det er ikke sket.

[…]

Klager er nævnt to gange i den påklagede artikel: ‘[Klager], der er journalist og kendt som provokunstner og tidligere folketingskandidat for partiet [Parti 3], indsendte en samlet anmeldelse af 16 personer for deres opslag på sociale medier.

Seks af dem førte til tiltaler’.

Og

‘Den [Aldersbetegnelse 3] [Stillingsbetegnelse 3] blev i øvrigt frifundet i en sag, hvor politiet havde rejst tiltale uden at kunne fremlægge det, som kvinden havde skrevet eller kommenteret.

Nordjyllands Politi havde alene fremlagt en artikel, som [Klager] havde skrevet på hjemmesiden document.dk, hvor han citerede [Stillingsbetegnelse 3] og havde tilsat fotos af svært bevæbnede islamistiske soldater’.

I begge tilfælde er oplysningerne korrekte, som det også fremgår af kendelserne i sagerne 2024-16331 og 2025-01391.

”

Politiken har til klagers bemærkninger supplerende anført blandt andet

”Politiken opfatter klagers henvendelse som dels en anmodning om at blive anonymiseret i artiklen ‘Uden [Person 1] og [Person 2] var [Person 3] aldrig blevet frataget sit danske statsborgerskab’ publiceret 31. august 2025 pol.dk/10520522), dels en klage over ikke at være blevet hørt i forbindelse med, at klager i artiklen omtales som anmelder af sager om billigelse af terror.

Der er imidlertid tale om en faktuelt korrekt oplysning, der efter Politikens opfattelse ikke kræver forelæggelse, men Klager er blevet hørt i det omfang, det har været muligt.

Klager har dog på det kraftigste frabedt sig at blive kontaktet af Politiken og har bebudet at ville tage retslige skridt, hvis det alligevel skete.

Politiken ønsker ikke at anonymisere Klager i den nævnte artikel og må afvise at have handlet i strid med Retningslinjer for god presseskik.

Vi må i øvrigt hvad angår klagers politianmeldelser af terrorbilligelse og sagen i øvrigt henvise til kendelserne i sagerne 2024-16331, 2025-01218, 2025-01547 og 2025-01391, og vi kan desuden henvise til vores tidligere fremsendte notat af 3. februar 2025, der også vedhæftes dette svar [Politiken har henvist til deres notat ” Notat om Politikens research og dokumentation i artikler om terrorbilligelse og politianmeldelser ” i Pressenævnets sager nr. 2024-16331 og 2025-01218].

Klager mener i øvrigt at have konstateret en række faktuelle fejl i den påklagede artikel, men vi er uenige i hans vurdering og har dokumentation for vores oplysninger.

Vi skal for god ordens skyld nævne, at når Politiken har skrevet, at den omtalte unge kvinde, [Person 3], har fået ‘afregistreret eller omregistreret sit danske statsborgerskab’ er det en ordlyd, der fremgår direkte af Familieretshusets afgørelse til hende.

”

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Hans Peter Blicher, Maria Trier Becher og Peter Munk Povlsen.

Retlig interesse

Det er som udgangspunkt en betingelse for, at Pressenævnet kan behandle en klage, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over.

Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet.

Klagen er indgivet af [Klager], der klager på egne vegne.

Da klagen ikke ses indgivet på vegne af andre, herunder [Person 3], behandles klagen alene i forhold til omtalen af [Klager].

Kompetence

Det bemærkes, at nævnet ikke har mulighed for at tage stilling til spørgsmålet om anonymisering efter punkt D.

1, da [Klager] ikke har fremsendt anmodning til Politiken, som mediet har afvist at efterkomme.

God presseskik

Korrekt information, vinkling, forelæggelse og redigering

[Klager] har klaget over, at det i artiklen fremstår som om, at han har indsendt en anmeldelse på justitsminister [Person 5]s opfordring, og at Politiken ikke har forelagt ham denne oplysning.

[Klager] har endvidere klaget over, at Politiken har undladt at bringe oplysningen om, at den [Aldersbetegnelse 3] [Stillingsbetegnelse 3] blev frifundet, fordi [Klager] ikke ønskede at vidne mod hende.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Forelæggelse skal ske således, at der gives en rimelig frist til at svare, jf. punk A.

1 og A.

3.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længde de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Af artiklen fremgår blandt andet

” At blande sig eller lade være

Der var flere borgere, og især personer, som hører til på den meget muslimkritiske højrefløj, som fulgte justitsministerens opfordring, så politiet modtog omkring 100 anmeldelser.

[Klager], der er journalist og kendt som provokunstner og tidligere folketingskandidat for partiet [Parti 3], indsendte en samlet anmeldelse af 16 personer for deres opslag på sociale medier.

Seks af dem førte til tiltaler.

[…]

[Person 1] mente, at politiet kunne finde andre belastende opslag om Hamas, som han selv citerede, men her var han gået galt i byen eller havde fået forkerte oplysninger.

For der var tale om opslag fra en anden sag mod en [Stillingsbetegnelse 3] i Nordjylland, hvilket [Person 5] med hjælp fra [Stillingsbetegnelse 1] kunne oplyse.

¬Den [Aldersbetegnelse 3] [Stillingsbetegnelse 3] blev i øvrigt frifundet i en sag, hvor politiet havde rejst tiltale uden at kunne fremlægge det, som kvinden havde skrevet eller kommenteret.

Nordjyllands Politi havde alene fremlagt en artikel, som [Klager] havde skrevet på hjemmesiden document.dk, hvor han citerede [Stillingsbetegnelse 3] og havde tilsat fotos af svært bevæbnede islamistiske soldater.

Det var nok, mente politiet og [Stillingsbetegnelse 1] i København, til at kræve [Stillingsbetegnelse 3] idømt fængsel.

Det mente Retten i [Bynavn 1] ikke.

Kvinden blev frifundet.

Det var der også andre, der blev.

I marts var næsten halvdelen af de tiltalte blevet frifundet, og rigsadvokat [Person 7] erkendte i et svar, som justitsministeren sendte til Folketingets Retsudvalg, at sagerne om terrorbilligelse ikke var blevet behandlet som andre sager.

Anklagemyndigheden havde forladt det generelle princip om objektivitet, som skal sikre, at uskyldige ikke bliver dømt.

Rigsadvokaten erkendte, at man havde rejst sager, som var tvivlsomme.

”

Det er nævnets opfattelse, at [Klager] i kraft af sit virke er en person, der er kendt i offentligheden.

Pressenævnet henviser i den forbindelse til, at offentlige personer, i højere grad end privatpersoner, må tåle kritisk omtale af deres person og handlinger, især når emnet er af klar almen interesse, hvilket må anses for at være tilfældet.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at oplysningen om, at [Klager] har anmeldt 16 personer i en samlet anmeldelse, er en oplysning, der stammer fra anklagemyndigheden, og at anmeldelsen er indsendt, før justitsminister [Person 5] opfordrede borgere til at politianmelde andre borgere for billigelse til terror i opslag på deres sociale medier.

Pressenævnet finder, at omtalen af [Klager]s anmeldelse – uanset at den kan give et ukorrekt indtryk af, at han indsendte sin anmeldelse efter justitsminister [Person 5]s opfordring – ikke i den konkrete sammenhæng, hvor artiklens omdrejningspunkt er politikeres engagement i sager om terrorbilligelse, i presseetisk forstand kan anses for væsentlig.

Nævnet finder endvidere, at omtalen ikke kan anses for skadelig, krænkende eller virke agtelsesforringende for [Klager], hvorfor omtalen ikke skulle forelægges for ham forud for offentliggørelsen.

Nævnet udtaler ikke kritik.

For så vidt angår oplysningen om, at den [Aldersbetegnelse 3] [Stillingsbetegnelse 3] blev frifundet, fordi [Klager] ikke ønskede at vidne mod hende, finder nævnet, at det falder inden for Politikens redigeringsret ikke at bringe den pågældende oplysning.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Afgjort den 16. juni 2026