Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-06246

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-06246

Se og Hør får ikke kritik for manglende forelæggelse

Se og Hør omtalte i marts 2025 en retssag, hvor en journalist var tiltalt i en sag om blandt andet identitetstyveri.

I artiklen blev en kommunikationsrådgivers vurdering af den tiltaltes ægtefælles ageren omtalt.

Den omtalte ægtefælle klagede til Pressenævnet over, at Se og Hør ikke havde forelagt kommunikationsrådgiverens udtalelser for ham.

Nævnet fandt, at der var tale om subjektive vurderinger, der ikke havde en sådan faktisk karakter, at de skulle forelægges, og udtalte derfor ikke kritik.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” Slagter [Klager] efter drama ved retten: Erkend, du har været et kæmpe røvhul!

” bragt den 28. marts 2025 på seoghoer.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over manglende forelæggelse.

1 Sagsfremstilling

Forud for offentliggørelsen

Det fremgår af sagens oplysninger, at Se og Hørs journalist [Journalist 1] den 14. februar 2025 kl.

13.08 sendte følgende sms-besked til [Klager]s hustru, [Ægtefællen]

”Hej [Ægtefællen], har forgæves forsøgt at få fat på dig.

Har netop talt med din advokat om sagen, hvor du skal møde i byretten den 4. marts i tilståelsessagen om stalking.

Jeg er meget interesseret i at høre din kommentar til sagen, og din forklaring på, hvad der er sket.

Du er meget velkommen til at ringe på det her nummer.

Jeg har deadline på historien senere i eftermiddag, men uanset hvad, er du meget velkommen til at ringe både før og efter publicering.

Vh.

[Journalist 1]/Journalist på SE og HØR”

Pressenævnet har endvidere modtaget skærmbillede af en del af en sms-korrespondance mellem [Ægtefællen]s advokat, [Advokat A], og Se og Hørs journalist [Journalist 1].

Af denne fremgår blandt andet en del af en sms, som [Journalist 1] ses at have sendt til advokaten [det fremgår ikke af skærmbilledet, hvornår den er sendt], hvortil [Advokat A] den 17. februar 2025 kl.

15.06 svarer

”Jeg vender tilbage ca. 15.45 / bh.

[Advokat A]”

Se og Hørs journalist [Journalist 1] kvitterer herefter med ”Tak”.

Det fremgår herefter af skærmbilledet, at [Journalist 1] den 18. februar 2025 kl.

09.44 sendte følgende sms til [Advokat A]

”Hej [Advokat A].

Jeg kan se, at din klient [Ægtefællen] skriver i sin forklaring på Instagram om sagen, hvor hun er sigtet: ”Jeg stod ikke alene om det”.

Du sagde det samme til mig i går i telefonen – hvordan skal det forståes?

Er der medgerningspersoner?

Dbh [Journalist 1]/SE og HØR”

Påklaget artikel

Se og Hør bragte den 28. marts 2025 artiklen ” Slagter [Klager] efter drama ved retten: Erkend, du har været et kæmpe røvhul!

” på seoghoer.dk.

[Det fremgår øverst i artiklen, at den er opdateret den 28. marts 2025].

Artiklen har følgende underrubrik

”Kommunikationsrådgiver [Person 2] kritiserer podcastværtens opførsel og kalder hans håndtering af sagen for aggressiv og uansvarlig”

Der er i artiklen indsat et billede af [Klager] iført et rokoko-inspireret kostume.

Af billedteksten fremgår: ”Der er ikke meget ydmyghed over [Klager]s liv i det offentlige rum  men netop i sagen om hans utroskab og hans kones kriminelle stalking burde han have stukket piben ind, mener anerkendt kommunikationsrådgiver.

”

Af artiklen fremgår

”Podcastvært [Klager]s opførsel i forbindelse med hustruen [Ægtefællen]s retssag møder nu skarp kritik fra kommunikationsrådgiver [Person 2].

Ifølge hende burde han kigge indad – for det hele begyndte med ham.

Udadtil virker det nemlig absurd, at [Klager], der er årsagen til det hele, i stedet optræder ekstremt aggressivt, mener hun.

- Jeg synes, det er vildt, at han på den måde tager afstand og blamer medierne, siger hun fredag til B.

T.

[Teksten ”siger hun fredag til B.

T.

” udgør et link til artiklen: ”Revser [Klager]s ageren i retten: 'Han er hele årsagen til chikanesagen'” offentliggjort den 28. marts 2025 på bt.dk, Pressenævnet.

]

Den pressehåndtering, [Klager] har valgt, kalder [Person 2] for “passiv-aggressiv” – og i skarp kontrast til den ydmyghed, hun mener, sagen kalder på.

”

Der er i artiklen indsat en video, der indeholder et interview med bistandsadvokaten for offeret i straffesagen mod [Ægtefællen].

Af videoteksten fremgår: ”Bistandsadvokaten for [Ægtefællen]s offer er ikke imponeret over de påstande, som den kendte journalist i dag slyngede i hovedet på sit offer”.

Af videoen, som varer ca. 35 sekunder, fremgår det blandt andet, at bistandsadvokaten gør opmærksom på, at det, man hører i retten, er et ensidigt partsindlæg, og at hendes klient ikke var i retten for at forklare sin side af historien.

Bistandsadvokaten udtaler, at hun ikke mener, at man skal hoppe med på præmissen om såkaldt ”victim blaming” og ”slut shaming”, og gør opmærksom på, at sagen er alvorlig, og at det er alvorligt at blive udsat for identitetstyveri og stalking.

Af artiklen fremgår videre

”Og et særligt øjeblik i retten får kritik.

For da [Ægtefællen] skulle vidne, gik [Klager] uden for døren.

Og her konfronterede han en kvindelig journalist med ordene: “Så du er her bare for at hygge?

”

Inden retsmødet sendte han også denne svada mod de fremmødte journalister: I må have en rædselsfuld dag!

[Person 2] mener, at det nu kan få konsekvenser for hans professionelle fremtid.

Han får i hvert fald svært ved at navigere i traditionelle medier

- Han kan få det problem, at ingen vil høre om andet end den sag (fra ham, red.), lyder det fra [Person 2] [Teksten ”lyder det fra [Person 2]” udgør et link til artiklen: ”Revser [Klager]s ageren i retten: 'Han er hele årsagen til chikanesagen'” offentliggjort den 28. marts 2025 på bt.dk, Pressenævnet ], der ville have rådet ham til at erkende det oplagte.

Nemlig at han har været et kæmpe røvhul over for de to kvinder.

B.

T.

har forsøgt at få en kommentar fra [Klager].

Han er endnu ikke vendt tilbage.

På samme måde har SE og HØR både ved retten og ved tidligere lejligheder fået en kold skulder fra både ham og [Ægtefællen], når der er blevet rakt ud for at få en kommentar.

”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 9. maj 2025.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet følgende om de samlede klager, der er indgivet over Se og Hør af ham og [Ægtefællen]

”Se & Hør har i perioden 17. februar til dags dato skrevet over 70 net-artikler – plus en liveblog fra mit retsmøde – om mig, klager [Ægtefællen] og medklager, min mand, [Klager].

De har skrevet i stort set alle publicerede artikler, at de har forsøgt at få en kommentar.

Det er ganske enkelt løgn.

De har henvendt sig en (1) gang på SMS – og så en enkelt gang ved at møde fysisk op på min adresse.

Førstnævnte er en sms fra journalist [Journalist 1] den 14. februar, hvor han gerne vil have en generel kommentar til sagen.

Anden gang er den 19. februar, hvor en journalist, hvis navn jeg ikke fanger, andet end at han er fra mediet, spørger mig, hvordan jeg har det.

Dette siger jeg “ingen kommentarer” til.

Herefter rækker de ikke ud igen til mig, ligesom de ikke forelægger en eneste linje, som jeg kan forholde mig til.

Dette til trods for de smider mig både på forsiden af deres fysiske blad og de omtalte mindst 70 artikler plus en liveblog.

De har derudover disse artikler stående på deres site i en tema-boks frem til mindst den 19. april.

Jeg har ikke fået mulighed for forelæggelse, dvs. de har ikke sendt mig nogle oplysninger, jeg skulle forholde mig til.

Vi har til gengæld forsøgt at ringe til Se&Hør adskillige gange.

Det viser sig, at man ikke kan blive stillet igennem til mediets journalister, når man ringer til ugebladets hovednummer.

Det er lykkedes dog en gang – trods gentagne forsøg – og efter meget lange samtaler med receptionister at nå igennem til redaktionssekretær [Person 1].

Den pågældende redaktionssekretær ville desværre overhovedet ikke tale om sagen og lagde på.

Han vendte dog tilbage kort tid efter.

Her ville redaktionssekretæren overhovedet ikke høre om “manglende forelæggelse” – og sagde, at “[Ægtefællen] er en stor pige, der kan klare sig selv.

” Det er svært at være en stor pige, når et medie som Se&Hør ignorerer helt basale retningslinjer indenfor journalistik, skriver adskillige fejlagtige, anklagende, misvisende og insinuerende artikler UDEN AT FORELÆGGE dem for en, smider dem på forsiden som ugens historie i hele Danmark, og derefter gemmer sig bag receptionisterne på Aller, når man på en god dag har kræfterne til at forsøge at ringe.

Se & Hør har skrevet gentagne gange, at de har forsøgt at få en kommentar.

Hvilket er usandt, hvilket chefredaktøren også fortæller efter retsmødet.

Chefredaktør, [Chefredaktøren], erkender i podcasten “Det Vi Taler Om” sendt på Podimo d. 28/3, at de på ugebladet slet ikke har forsøgt at forelægge nogen af deres artikler op mod retsmødet.

19:17: (Handler om [Klager]) “… Hvor han ringer ind til os, han vil have fat i en journalist.

Han er sur over, at vi skriver, at vi har rakt ud til [Ægtefællen] i nogen genop… Vi har lavet nogle omskrivninger af nogle artikler, for sagen bliver udskudt, så vi bliver nødt til ligesom at genopfriske, hvad det handler om, så vores læsere ikke kommer i retten helt nøgne.

Og der skriver vi, at vi har rakt ud til [Ægtefællen], det gjorde vi, da vi skrev de oprindelige, det gjorde vi ikke, da vi gjorde det i anden omgang, der var ikke nye forelæggelsesoplysninger i artiklerne.

”

Så vidt vi ved, så skal man forelægge oplysninger hver eneste gang.

Også selvom man skriver en artikel om, når man ikke lige orker at lave en ny.

Dette gør bladets journalister ikke.

De retter ikke henvendelse eller forelægger noget som helst hverken i februar, marts eller april.

Vi har valgt at fokusere på en håndfuld af de over 70 artikler, som Se & Hør har publiceret.

[Klager] har i klagen til i forhold til den påklagede artikel anført følgende

”Manglede Forelæggelse.

[Person 2] kommer med en lang række anklager, og [Klager] er på intet tidspunkt blevet forelagt disse.

Hendes udsagn om, hvordan [Klager] agerer eller burde agere, bliver ikke forelagt den omtalte hovedperson i den artikel.

[Klager] får ikke mulighed for at udtale sig, da han aldrig bliver forelagt det, [Person 2] siger.

Alle citaterne er i øvrigt fra en B.

T.

artikel, men jævnfør god presseskik, skal et medie naturligvis selv forelægge de udsagn, det frembringer.

”

[Klager] har som svar på Se og Hørs udtalelse anført blandt andet følgende om de samlede klager, der er indgivet over Se og Hør af ham og [Ægtefællen]

[Bemærkninger til det af Se og Hør anførte om ”offentlige personer”, Pressenævnet ]

”Som “kendt person” bør der stadig være en samfundsmæssig interesse, hvis man vælger at ignorere en navneforbudsbegæring.

Interessen for sagen er udelukkende eksisterende, fordi bl.a. Se&Hør vælger at skrive om den.

Hvad der interesserer folk, har ikke altid en samfundsmæssig interesse.

En dybt privat sag som denne er ikke af den kaliber, da den har absolut ingen relevans for nogen andre end de implicerede.

Se & Hør kunne sagtens have skrevet om denne sag, uden at skrive navne, det har de gjort før i andre sager, hvor “kendte mennesker” er involveret.

[…]

Men hvis vi godtager, at der overskrides helt almindelig pli og der omtales en straffesag – der i øvrigt har en strafferamme der normalvis tilsiger, at den slet ikke omtales – og som er så privat som nærværende, så er det absolut også nødvendigt at pressen håndterer den ordentligt, og sørger for at forelægge i rimeligt omfang og i rimelig tid.

Dette er ikke sket.

Se&Hør har rakt ud samlet set tre gange, de har skrevet over 70 artikler om sagen og de involverede – plus liveblogget, samt chefredaktør [Chefredaktøren] har gentagende gange siddet og udbredt sig om sagen i podcasts.

Ligesom injurierende udtalelser fra en part, skal være klart forelagt for den kritiserede part.

Dette er heller ikke sket.

Ej heller da indklagede lavede en fysisk forside på historien flere gange, og havde en emneboks om den i halvanden måned på seoghor.dk.

Det skal også nævnes, at hvis man forsøger at komme i kontakt med indklagede med bladets eget angivne telefonnummer, bliver man standset af receptionisterne.

Man kan med andre ord ikke komme i kontakt med redaktionen på Se&Hør via telefon.

[Bemærkninger til Se og Hørs udtalelse om forelæggelse, Pressenævnet ]

”Så er det godt at [Chefredaktøren], ansv.

chefredaktør på Se&Hør, selv dokumenterer det lystigt i sit bijob som podcaster.

Han fortæller om i podcasten “Det Vi Taler Om” på Podimo, hvordan klager – [Klager] – har forsøgt at komme i kontakt med redaktionen.

I og med chefredaktøren selv er bevidst om, at vi har forsøgt at få fat i redaktionen, må det i hvert fald dække for dokumentation.

DVTO [Radioprogrammet ”Det, Vi Taler Om, Pressenævnet ] 28. marts 2025, 19:15 [Chefredaktøren]: “.

.

.

Vi oplevede det faktisk et par dage før på redaktionen på Se&Hør, hvor han ringer ind til os, og han vil have fat i en journalist.

Han er sur over, at vi skriver, at vi har rakt ud til [Ægtefællen] i nogle.

Vi har lavet nogen genopskrivninger af nogle artikler, fordi sagen bliver udskudt, så bliver nødt til at genopfriske, hvad det handler om, så vores læsere ikke kommer i retten helt nøgne.

Og der skriver vi, at vi har rakt ud til [Ægtefællen], det gjorde vi, da vi skrev de oprindelige, det gjorde vi ikke, da vi gjorde det i anden omgang.

.

.

” Og i samme program

19:42 “Han ringer ind, og han saver vores receptionist over to gange, så receptionisten sidder og er rystet, på sådan en måde hvor ‘du lyver, du passer ikke dit arbejde.

Jeg skal ha hendes nummer, selvfølgelig kan du give mig journalistens nummer’.

.

.

”

Ansvarshavende chefredaktør på Se&Hør fortæller, at der er blevet ringet ind mindst to gange.

Vi har talt antallet af opkald til fem, men man kan ikke ringe ind til redaktionens journalister, der skriver krænkende og injurierende blogindlæg om ens privatliv.

Man kan blive venligst afvist i receptionen.

Han påpeger derudover, at de ikke har søgt genmæle i anden omgang.

Alene dette burde være under al kritik af pressenævnet, når en chefredaktør helt fredeligt fortæller i en meget populær podcast, at de ikke søger genmæle i deres artikler.

Hvilket man os bekendt bør.

Mange ting kunne have ændret sig over den halvanden måned, vi kunne have korrigeret flere fejl, i så fald de havde forelagt os oplysningerne og/eller krænkende udtalelser om os inden, at de publicerede.

Vi er blevet kontaktet, som vi allerede har nævnt i klagen  og som bakkes op af Se&Hør – tre gange: Et telefonopkald i midten af februar, en sms med en meget generel forespørgsel og et hjemmebesøg, hvor [Ægtefællen] blev spurgt om, hvordan hun havde det.

Dette er i vores optik på ingen måde nok til at understøtte det, som vi pt kan tælle os frem til er over 70 artikler på ugebladets hjemmeside.

Vi har ikke læst det, de printer på papir.

Igen, når man ringer ind, kan man ikke komme i kontakt.

Herunder ses [Klager]s antal af opkald til Se&Hør i marts alene, der er fem opkald, hvor han forsøger at komme i kontakt med journalisterne, der står som by-line i historierne men bliver stoppet af receptionisten, da man ikke kan tale med journalisterne.

Endelig kommer han igennem og taler med en redaktør der helt kort fortæller, at “vi har selvfølgelig forelagt, og [Ægtefællen] er jo en stor pige, hun kan sagtens ringe selv”.

Hvilket [Ægtefællen] som den store pige, hun er, også har forsøgt.

At et medie udviser så stor ligegyldighed med reglerne for forelæggelse bør give anledning til alvorlig kritik, da det må anses for at være den simpleste af alle de medieetiske regler at overholde.

[Der er indsat et skærmbillede af en opkaldsoversigt, som viser, at der er ringet til nummeret [Telefonnummer] [Aller Media] den 6. marts 2025 (to gange), den 12. marts 2025 (én gang) og den 24. marts 2025 (to gange), Pressenævnet .

]

[[Klager]s bemærkninger til det af Se og Hør anførte om, at klager har frabedt sig yderligere kontakt til medierne, Pressenævnet ]

”[Journalist 1]s besked den 14. februar, altså en lille uge før Ekstra Bladet bryder navne-forbudsbegæringen, er en fiskende besked.

I og med sagen er så lille og i øvrigt af dybt privat karakter, vurderer vi, at der ikke er nogen grund til at sige noget.

Sagen har ingen samfundsmæssig interesse, strafferammen ligger så lavt, at der ikke er kutyme for at skrive anklagedes navn.

Der indsendes dog for en sikkerheds skyld herefter en navneforbudsbegæring, den bliver selvsamme journalist også gjort opmærksom på af klagers advokat, [Advokat A], som anført i den oprindelige klage.

Hvad angår blokeringen af Se&Hørs journalister.

Det er ikke en journalistisk ret at have adgang til nogens sociale medier.

Vi kan jo se, at journalisterne har vores telefonnummer, så hvad har en – i øvrigt årelang blokering – noget med sagen her at gøre?

Man kan ikke “forsøge at kontakte” nogen på sociale medier, når man er blokeret.

Man kan lede efter personer, men de dukker ikke op, ergo har der ikke været nogen kontakt.

Dette er ganske enkelt ikke muligt, og derudover også irrelevant: Journalister kontaktede også kilder ved opkald/beskeder/mails/besøg/breve inden sociale medier.

Når det er skrevet, så stopper en eventuel blokering jo ikke ansatte på bladet, fortæller ansvarshavende chefredaktør i Det Vi Taler Om podcasten 9. maj, se mere om det senere.

Sidste gang vi bliver kontaktet er den 19. februar, hvor en person banker på døren til vores hjem, og siger, at han er fra Se&Hør og bare gerne vil høre, hvordan [Ægtefællen] har det.

Da [Ægtefællen] siger, at det har hun ikke nogen kommentarer til, rækker han begge arme i vejret og går igen.

Dette overværes af både [Ægtefællen], [Klager] og en god bekendt, som står og iagttager det hele fra vinduet.

Det er vores opfattelse, at der fra den 14. februar til 26. marts - og så igen frem til dags dato – er god mulighed for at komme i kontakt med os, da redaktionen har både nummer og adresse.

Og blot fordi klager har sagt ingen kommentar, betyder det ikke, at dette ikke kan ændre sig, da det viser sig, at Se & Hør har tænkt sig at skrive alle tænkelige og utænkelige vinkler over de næste 2 måneder.

Hvorfor det stopper dem i at forsøge at forelægge meget vitale, oftest super krænkende og injurierende indlæg, det forstår vi ikke, hvorfor vi som bekendt har forsøgt at ringe til redaktionen.

Dette er som bekendt ikke muligt.

Når klager til sit eget retsmøde, som hun ikke har bedt om dækning af, fortæller, at hun har følt sig stalket af medierne, kommer det sig også af at være genstand for¬over 70 artikler på se&hør omhandlede den pågældende sag.

Her har ansvarshavende chefredaktør, [Chefredaktøren], igen erkendt i Det Vi Taler Om, at det i hvert fald ikke er et problem for dem, at vi blokerer: [Chefredaktøren], 9. maj, i Det Vi Taler Om, 23:51: “Det skal siges, at jeg ved det, selvom jeg er blokeret fra hendes ([Ægtefællen]s) profil, ligesom alle andre medlemmer af Dansk Journalistforbund er det, aber dann haben wir anderen metoden.

”

Man må gå ud fra, at de med den ansvarshavende i spidsen, kan finde ud af at kontakte os for at forelægge eventuelle påstande.

Som note kan det nævnes at så sent som dags dato, har en journalist fra indklagede medie forsøgt at kontakte [Klager] – så påstanden om, at kontakt er umulig, er dybt useriøs.

[[Klager]s bemærkninger til Se og Hørs udtalelse om den påklagede artikel, Pressenævnet :]

”At Se&Hør i deres svar henviser til debatindlæg må stå for deres egen regning.

Der refereres også til en afgørelse ifbm en klumme - igen, det her ingen relevans i denne sammenhæng.

Artiklen, der klages over, er et interview, hvor en person kommer med en række angreb.

Jeg har vedlagt, at den forelæggelse B.

T.

kom med i selvsamme historie og som Se & Hør undlod at lave.

Her fremgår det tydeligt, hvilke udsagn jeg skal forholde mig til, jeg har knap et døgn til at svare og fin mulighed for at tage fat i journalisten.

Af samme grund er B.

T.

heller ikke en del af bunken af klager til pressenævnet.

Der fremsættes en række kritikpunkter af [Person 2] i artiklen, der fremstår som faktiske og der skal derfor forelægges.

Nøjagtigt som B.

T.

lykkedes glimrende med.

”

2.2 Se og Hørs synspunkter

Se og Hør har i udtalelsen til Pressenævnet anført blandt andet følgende

”Hermed skal jeg på vegne af Se og Hør (herefter omtalt indklagede) meddele bemærkninger til Pressenævnets sag med referencenummer 2025-06246.

Klagen er indgivet af [Klager] på vegne af sin ægtefælle, [Ægtefællen] (herefter samlet omtalt ”klagerne”, og/eller hver for sig ”klager”).

Klagerne er begge offentligt kendte personer.

Den ene af klagerne er radiovært og kendt fra blandt andet podcasten ”[Podcastnavn 1]”, den anden af klagerne er journalist, influencer og radiovært.

Begge er således kendte ansigter i mediebilledet.

Ved Pressenævnets afgørelse skal Pressenævnet træffe afgørelse i lyset af klagernes status som offentligt kendte personer, som i kraft at deres virke, må tåle en mere kritisk omtale af dem som personer og deres handlinger, og den samfundsmæssige interesse, der kan være i den konkrete omtale.

Nærværende klage er en enkel ud af i alt fem klager, som klagerne har indgivet til Pressenævnet.

Artiklerne, som der klages over, vedrører en sag, som straks offentliggørelse opnåede stor mediebevågenhed, ikke blot fra indklagede, men også hos øvrige medier.

Samtlige klager indledes med selvsamme introduktion.

Af introduktionen fremgår, at klagerne ikke mener, at der er blevet forelagt i overensstemmelse med god skik, ligesom klager mener, at indklagede ikke har villet indgå i dialog med klagerne.

Dette generelle argument, som i øvrigt er udokumenteret og således fremstår uklart, afvises, jf. nærmere i det følgende.

Det er indklagedes opfattelse, at ingen af de i artiklerne omtalte oplysninger har krævet forelæggelse, idet disse ikke er af skadelig, krænkende og/eller agtelsesforringende karakter.

At indklagede – i nogle tilfælde – har forelagt klager oplysninger er ikke en anerkendelse heraf, idet indklagede – som øvrige medier – blot altid er interesseret i kommentarer fra de omtalte, der berettes om i indklagedes indhold uanset oplysningernes karakter.

Indklagede har adskillige gange forsøgt at kontakte klagerne igennem hele forløbet.

Som dokumentation herfor fremlægges Bilag A, som er en sms, som indklagedes journalist, [Journalist 1], har skrevet til klager, [Ægtefællen], den 14. februar 2025, således inden at den først påklagede artikel blev bragt.

I sms’en skriver indklagedes journalist følgende: ”Hej [Ægtefællen], har forgæves forsøgt at få fat på dig.

Har netop talt med din advokat om sagen, hvor du skal møde i byretten den 4. marts i tilståelsessagen om stalking.

Jeg er meget interesseret i at høre din kommentar til sagen, og din forklaring på, hvad der er sket.

Du er meget velkommen til at ringe på det her nummer.

Jeg har deadline på historien senere i eftermiddag, men uanset hvad, er du meget velkommen til at ringe både før og efter publicering.

Vh [Journalist 1]/Journalist på SE og HØR.

”

Indklagede har endvidere forsøgt at kontakte klager på klagers sociale medieprofiler, herunder Instagram, men kontakten og en eventuel kommentar fra klager blev forhindret, idet klager valgte at blokere hele indklagedes redaktion.

Endelig har indklagede forsøgt at gå i dialog med klager ved personligt fremmøde, som klager imidlertid afviste.

Indklagede bemærker, at klager på sin offentlige Instagramprofil har meddelt, at klager ikke har ønsket at meddele yderligere oplysninger i sagen, ligesom klager under sin forklaring i retssagen udtalte, at hun følte sig ”stalket af medierne”.

Indklagede har af hensyn hertil i stedet forsøgt at kontakte klagers advokat, både telefonisk og på skrift.

Som dokumentation for skriftlig kontakt fremlægges bilag B som viser en sms-korrespondance mellem klagers advokat og indklagedes journalist, [Journalist 1], i perioden den 17.-18. februar 2025.

Klagers eget ønske om ikke at udtale sig til medierne samt klagers oplevelse af at føle sig ”stalket” stiller indklagede  samt øvrige medier  i en journalistisk kattepine, idet indklagede på den ene side er interesseret i at få klagers stillingtagen til det skrevne – og i øvrige tilfælde kan være forpligtede til at forelægge  samtidig med, at indklagede ønsker at varetage hensynet til, at klager ikke føler sig ”stalket” og respekterer, at klager har meddelt ikke at have yderligere kommentarer til sagen.

Ovennævnte forhold samt modstridende hensyn bør indgå i Pressenævnets vurdering af sagerne, herunder bør det særligt tillægges betydning, at klager selv har frabedt sig yderligere kontakt fra medierne, ligesom indklagede adskillige gange har forsøgt at gå i dialog med klager, enten ved at rette direkte henvendelse til klager eller via klagers advokat.

Forelæggelse

Artiklen, som er genstand for nærværende klage blev publiceret den 28. marts 2025 og kan tilgås via følgende link: […]

Artiklen er en genudgivelse af en artikel fra B.

T, som blev bragt selvsamme dag.

Klagen vedrører [Klager].

I artiklen udtaler kommunikationsrådgiver [Person 2] sig, og klager er angiveligt utilfreds med, at klager ikke er blevet forelagt disse udtalelser fra eksperten, herunder de udtalelser, hvor [Person 2] udtaler sig om, hvordan klager agerer og/eller burde have ageret.

Det afvises, at oplysningerne burde være forelagt klager.

Reglen om forelæggelse fremgår af retningslinjer om god presseskik punkt A3.

Heraf fremgår følgende: […]

Det gøres indledningsvis gældende, at artiklen ikke indeholder hverken skadelige,krænkende og/eller agtelsesforringende oplysninger i A3’s forstand, og at forelæggelse således var påkrævet.

Klager har i øvrigt ikke redegjort for, hvilke udsagn fra [Person 2], som krævede forelæggelse.

Allerede af denne grund fremstår klagers argumentation udokumenteret.

I tillæg hertil gøres det gældende, at udtalelserne fra [Person 2], som i øvrigt er en professionel ekspert inden for branding og kommunikation, er udtryk for [Person 2]s egen subjektive mening, som [Person 2], selvfølgelig har ret til – også til at udtrykke i et interview med indklagede.

Der findes ikke praksis på, at mediernes vurderinger og analyser, som fremsættes på baggrund af faktiske forhold, skal forelægges for den pågældende person.

Der henvises i den forbindelse til følgende sag 2020-80-0522, hvor Pressenævnet udtalte følgende: ”Pressenævnet finder, at det påklagede debatindlæg klart fremstår som et indlæg, hvori skribenten [Skribenten] med udgangspunkt i den omtalte retssag tilkendegiver sin holdning til det retspolitiske forslag om en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse, herunder de positive og negative aspekter ved en sådan lovændring, samt blandt andet [Klager]s ageren i debatten i forbindelse med frifindelsen af den tiltalte i den omtalte retssag.

Nævnet finder endvidere, at udsagnene ”forsøgte at karaktermyrde en mand”, ”folkedomstolsvendetta” og ”følte sig hævet over loven og basale menneskerettigheder” klart fremstår som skribentens vurdering, der ikke overskrider de vide rammer for frisprog i debatindlæg.

På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at kritisere Ekstra Bladet for at bringe det påklagede debatindlæg uden forelæggelse for [Klager].

Herudover finder nævnet, at udsagnene, henset til omtalens karakter, sammenholdt med [Klager]s ageren i debatten, ikke kan indebære en krænkelse af [Klager]s privatliv.

”

Endelig henvises til Pressenævnets kendelse i sag nr. 2009-6-0789.

I kendelsen udtalte Nævnet følgende: ”Det fremstår efter Pressenævnets opfattelse klart, at der var tale om en klumme (’Det var Sørensens’), hvori skribenten tilkendegav sin holdning til oplysninger, der tidligere var offentliggjort.

Pressenævnet finder, at Helsingør Dagblad i klummen ikke har overskredet de vide rammer, der må gælde for sådanne artikler, der i sagens natur ofte består af mere vurderende, kommenterende og subjektive betragtninger end almindelige artikler.

Nævnet finder videre, at oplysningerne i artiklen ikke er en sådan karakter, at der har været grundlag for at forelægge klager skribentens vurderinger, og nævnet udtaler ikke sin kritik af avisen.

”

Det er ganske tydeligt i den i sagen omtvistede artikel, som klager har påklaget, at artiklen er udtryk for ekspertens holdning, der vurderer, kommentarer og på den baggrund giver sin subjektive vurdering af sagen og på faktiske forhold.

Et par eksempler fra artiklen er indsat nedenfor for at understøtte indklagedes synspunkt: (indklagedes understregninger dokumenterer tydeligheden i, at det er en ekspert, som udtaler sig).

”Der er ikke meget ydmyghed over [Klager]s liv i det offentlige rum - men netop i sagen om hans utroskab og hans kones kriminelle stalking burde han have stukket piben ind, mener anerkendt kommunikationsrådgiver.

”

”Podcastvært [Klager]s opførsel i forbindelse med hustruen [Ægtefællen]s¬retssag møder nu skarp kritik fra kommunikationsrådgiver [Person 2].

Ifølge hende burde han kigge indad – for det hele begyndte med ham.

”

”Den pressehåndtering, [Klager] har valgt, kalder [Person 2] for “passiv-aggressiv” – og i skarp kontrast til den ydmyghed, hun mener, sagen kalder på.

” ”[Person 2] mener, at det nu kan få konsekvenser for hans professionelle fremtid.

Han får i hvert fald svært ved at navigere i traditionelle medier

Han kan få det problem, at ingen vil høre om andet end den sag (fra ham, red.), lyder det fra [Person 2], der ville have rådet ham til at erkende det oplagte.

Nemlig at han har været et kæmpe røvhul over for de to kvinder.

”

På baggrund af ovenstående, er det indklagedes opfattelse, at Pressenævnet ikke har grundlag for at udtale kritik.

”

Se og Hør har til klagers bemærkninger af 19. juni 2025 supplerende anført blandt andet

”Indledende bemærkninger

Indklagede fastholder at stalking-sagen, hvor klagerne begge er involveret, har samfundsmæssig interesse, og at afgørelserne i nærværende sager skal træffes i lyset af klagernes status som offentligt kendte personer.

Hvad der har gjort sig gældende i en anden sag har ikke relevans for nærværende sager.

Klagers argumentation herom afvises på denne baggrund.

Indklagede forholder sig til reglerne i det presseetiske regler, som i øvrigt også er de, som Pressenævnet tager stilling til i deres behandling og vurdering af sagerne.

Klagers opfattelser og subjektive vurderinger, herunder hvad der ifølge klager udgør – og ikke udgør - pli kan ikke lægges til grund.

Klager henviser til nogle udtalelser i en podcast.

Det afvises, at disse har betydning og kan indgå i behandlingen af nærværende sager, som vedrører en række artikler udgivet af indklagede.

Kontakt til indklagede

Klager anfører, at klager har forsøgt at komme i kontakt med indklagede i en nærmere ikke afgrænset periode.

Klager og indklagede har været i kontakt både før og efter artiklernes publicering, ligesom det præciseres, at kontaktoplysninger på indklagede blandt andet fremgår af indklagedes website.

Det afvises, at klagerne ikke har mulighed for at kontakte indklagede.

Det er indklagedes helt generelle opfattelse, at klagerne ikke har været interesseret i en dialog med indklagede, jf. indklagedes bemærkninger i det indledende svar.

Indklagedes dialog med klager

Indklagede fastholder sin argumentation.

Således er det fortsat indklagedes opfattelse, at ingen i de i artiklen omhandlede oplysninger har krævet forelæggelse, idet ingen af disse er af skadelig, krænkende og/eller agtelsesforringende karakter.

Indklagedes kontakt til klager er ene og alene sket, fordi indklagede – som altid – er interesseret i kommentarer fra dem, der omtales i indklagedes udgivelser.

Klager har anført, at indklagedes journalists besked til klager, jf. bilag A, er ”en fiskende besked”.

Det fremstår uklart for indklagede, hvordan dette skal forstås.

Ifølge indklagede er budskabet i beskeden ganske klart;

indklagede ønsker klagers kommentar til sagen.

Det fastholdes, at klager har blokeret indklagede på sociale medier, og at dette skal tillægges betydning.

Da sagen begyndte at rulle, blev størstedelen af indklagedes redaktion blokeret af klager, hvilket indebar, at indklagede ikke havde mulighed for at komme i kontakt med klager og modtage klagers kommentarer til sagen.

Dette bevirker desuden, at indklagede befinder sig i den låsthed samt i det dilemma, som indklagede har beskrevet i sine indledende bemærkninger.

Klager anfører, at der i perioden fra den 14. februar til den 26. marts ”er god mulighed for at komme i kontakt med os, da redaktionen har både nummer og adresse.

” Faktum er imidlertid, at indklagede har forsøgt at etablere kontakt til klagerne i denne periode.

Der henvises til den tidligere anførte argumentation herom samt sagens bilag.

Klager har fortsat ikke dokumenteret hvilke forhold, der har krævet forelæggelse.

Argumentationen afvises i sin helhed.

Subjektive udtalelser mv. Det af indklagede anførte fastholdes i sin helhed.

Det fremstår fortsat uklart for indklagede, hvilke oplysninger, der burde være forelagt.

Det er fortsat indklagedes opfattelse, at ingen af de i sagen omhandlede oplysninger har krævet forelæggelse.

Der er ikke praksis for, at subjektive vurderinger, som gives på baggrund af offentliggjorte oplysninger, skal forelægges for den person, som omtales.

Der henvises i den forbindelse til følgende supplerende kendelse med sagsnummer 2023- 04749.

Sagen drejede sig om oplysninger, der blev bragt under en podcastudsendelse.

I sagen bragte Berlingske en udsendelse ved navn ”Pilestræde”, der indeholdt en kritisk omtale af en tidligere dirigent i forbindelse med hans ansættelse som vært på en tv-kanal.

Dirigenten havde klaget over, at udsendelsen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, og at Berlingske havde nægtet at bringe et genmæle.

I udsendelsen spurgte programmets vært klagers nye chef ind til klagers forhold, herunder anklagerne om sexisme og den krænkende adfærd, samt de advokatundersøgelser, der var indhentet i den forbindelse.

Klager påklagede blandt andet, at han ikke var blevet kontaktet af Berlingske og forelagt de oplysninger, som udsendelsen omhandlede og at disse oplysninger var skadelige for ham.

Hertil udtalte Pressenævnet blandt andet følgende: ”Pressenævnet finder, at de oplysninger, som er nævnt ovenfor under punktet om korrekt information, ikke kan anses for at være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for [Klager], hvorfor nævnet ikke finder grundlag for at kritisere Berlingske for ikke at have forelagt disse oplysninger.

Nævnet udtaler ikke kritik.

” Nævnet lagde blandt andet vægt på, at omtalen af dirigenten måtte anses for at have tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold, og at enkelte udsagn var udtryk for Berlingskes subjektive vurderinger.

[…]”

Det er indklagedes opfattelse, at forelæggelse ej heller er påkrævet i nærværende tilfælde, idet der ikke er tale om skadelige, krænkende og/eller agtelsesforringende oplysninger i henhold til reglerne om god presseskik A3’s forstand ligesom oplysningerne fra indklagedes interview med [Person 2] har dækning i de faktiske forhold.

I kølvandet på denne kendelse henvises i øvrigt til Pressenævnets kendelse sagsnummer 2021-80-0736.

I sagen havde en fagforening klaget til Pressenævnet over en artikel udgivet af Berlingske.

I artiklen udtalte en direktør fra et onlinesupermarked sig, heriblandt om fagforeningens tidligere beskyldninger mod onlinesupermarkedet.

Fagforeningen klagede over, at artiklen indeholdt en række oplysninger, der var skadelige og krænkende og som ikke var blevet forelagt for fagforeningen forinden.

Pressenævnet udtalte ikke kritik, og udtalte følgende: ”Pressenævnet finder, at udtalelsen klart fremstår som [Direktøren]s subjektive opfattelse, der ikke har karakter af en faktisk oplysning, der kan gøres til genstand for efterprøvelse.

Nævnet finder derfor ikke, at Berlingske har tilsidesat de presseetiske regler ved ikke at forelægge udtalelsen for [Fagforeningen].

Nævnet udtaler ikke kritik.

” […]

Det fastholdes, at udtalelserne fra [Person 2] er udtryk for hendes subjektive opfattelse af sagen, ligesom oplysningerne ikke kan efterprøves som sådan, ligesom det fremstår klart i artiklen, at der er tale om et udsagn fra en ekspert.

At en journalist fra B.

T.

har valgt at forelægge udtalelser fra [Person 2] over for klager ændrer ikke herpå, da det ikke følger af de presseetiske regler, at sådanne udtalelser per se skal forelægges, jf. ovenstående gennemgang og det tidligere anførte herom.

Der henvises i øvrigt til de kendelser, som indklagede har henvist til indledningsvist.

Det fastholdes, at der ikke er handlet i strid med god presseskik, og at nævnet ikke har grundlag for at udtale kritik.

”

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Hans Peter Blicher, Maria Becher Trier og Peter Munk Povlsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.

Det er således mediet og ikke den enkelte journalist eller skribent, som er part i Pressenævnets sag.

God presseskik

Forelæggelse og angreb og svar i sammenhæng

[Klager] har klaget over, at han ikke er blevet forelagt de anklager, der rettes mod ham i artiklen, og at han ikke har fået mulighed for at besvare disse i sammenhængen.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Der skal udvises kritik over for nyhedskilderne, især når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Angreb og svar skal, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.

Dette gælder i særlig grad ved krænkende eller skadelige udsagn.

Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer eller vurderinger, jf. punkt A.

1, A.

2, A.

3, A.

4 og A.

5.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 12, at redaktøren er ansvarlig for indholdet af en artikel eller udtalelse, som har været bragt navngiven i et andet massemedie, og som gengives i redaktørens skrift.

Det forhold, at en artikel er offentliggjort et andet medie, ændrer således ikke Se og Hørs ansvar for at overholde god presseskik.

Se og Hør skal stille samme krav til korrektheden i formidlingen af andres nyheder, som de stiller til deres egne nyheder.

Det er Pressenævnets opfattelse, at et debatindlæg i videre omfang end nyhedsartikler og lignende reportager kan indeholde vurderende, kommenterende og subjektive betragtninger, og at der derfor må indrømmes en høj grad af frisprog i sådanne artikler.

Det er endvidere nævnets opfattelse, at det bør være klart, også for andre end mediets faste læsere, hvilken type artikel, der er tale om.

Over overskriften på den påklagede artikel fremgår teksten ”kendte”.

Pressenævnet finder på baggrund heraf, at det ikke fremgår tilstrækkeligt klart, at der skulle være tale om et debatindlæg eller lignende.

Teksten vurderes derfor ikke efter de videre rammer for frisprog.

Artiklen ” Slagter [Klager] efter drama ved retten: Erkend, du har været et kæmpe røvhul!

” har følgende underrubrik

”Kommunikationsrådgiver [Person 2] kritiserer podcastværtens opførsel og kalder hans håndtering af sagen for aggressiv og uansvarlig”

Af artiklen fremgår blandt andet

”Podcastvært [Klager]s opførsel i forbindelse med hustruen [Ægtefællen]s retssag møder nu skarp kritik fra kommunikationsrådgiver [Person 2].

Ifølge hende burde han kigge indad – for det hele begyndte med ham.

Udadtil virker det nemlig absurd, at [Klager], der er årsagen til det hele, i stedet optræder ekstremt aggressivt, mener hun.

- Jeg synes, det er vildt, at han på den måde tager afstand og blamer medierne, siger hun fredag til B.

T.

[Teksten ”siger hun fredag til B.

T.

” udgør et link til artiklen: ”Revser [Klager]s ageren i retten: 'Han er hele årsagen til chikanesagen'” offentliggjort den 28. marts 2025 på bt.dk, Pressenævnet ].

Den pressehåndtering, [Klager] har valgt, kalder [Person 2] for “passiv-aggressiv” – og i skarp kontrast til den ydmyghed, hun mener, sagen kalder på.

[…]

Og et særligt øjeblik i retten får kritik.

For da [Ægtefællen] skulle vidne, gik [Klager] uden for døren.

Og her konfronterede han en kvindelig journalist med ordene: “Så du er her bare for at hygge?

”

Inden retsmødet sendte han også denne svada mod de fremmødte journalister: I må have en rædselsfuld dag!

[Person 2] mener, at det nu kan få konsekvenser for hans professionelle fremtid.

Han får i hvert fald svært ved at navigere i traditionelle medier

- Han kan få det problem, at ingen vil høre om andet end den sag (fra ham, red.), lyder det fra [Person 2] [Teksten ”lyder det fra [Person 2]” udgør et link til artiklen: ”Revser [Klager]s ageren i retten: 'Han er hele årsagen til chikanesagen'” offentliggjort den 28. marts 2025 på bt.dk, Pressenævnet ], der ville have rådet ham til at erkende det oplagte.

Nemlig at han har været et kæmpe røvhul over for de to kvinder.

B.

T.

har forsøgt at få en kommentar fra [Klager].

Han er endnu ikke vendt tilbage.

På samme måde har SE og HØR både ved retten og ved tidligere lejligheder fået en kold skulder fra både ham og [Ægtefællen], når der er blevet rakt ud for at få en kommentar.

”

Nævnet bemærker indledningsvist, at kunstnere og andre personer, hvis professionelle og

private liv gennem mange år har været hyppigt omtalt i medierne, afhængig af de nærmere

omstændigheder, må tåle en mere omfattende omtale i medierne.

Det er nævnets opfattelse, at journalist [Klager] i kraft af sin offentlige optræden, hvor han blandt andet har optrådt som radio-, tv-, og podcastvært og som en person med ca. 127.000 følgere på Instagram, er en person, der er kendt i offentligheden.

Pressenævnet henviser i den forbindelse til, at offentlige personer, i højere grad end privatpersoner, må tåle kritisk omtale af deres person og handlinger.

Pressenævnet finder, at vurderingerne og beskyldningerne fra [Person 2] ikke fremstår som faktiske oplysninger, men som [Person 2]s subjektive vurderinger og synspunkter, hvilket også er præciseret i underrubrikken, hvor det fremgår, at [Person 2] i sin egenskab af kommunikationsrådgiver ”kritiserer podcastværtens opførsel og kalder hans håndtering af sagen for aggressiv og uansvarlig”.

Uanset, at der i de subjektive vurderinger er anvendt en sprogbrug, der retter en række beskyldninger mod [Klager], finder nævnet, at der i den konkrete situation ikke er tale om beskyldninger, der har en sådan faktisk karakter, at der er tale om beskyldninger, der skulle have været forelagt.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Afgjort den 16. juni 2026