Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-10065

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-10065

Se og Hør får ikke kritik for omtale af Facebook-opslag

I august 2025 bragte Se og Hør to forsidehenvisninger og en artikel med omtale af et Facebook-opslag, hvor en navngiven person havde beskrevet en episode, efter at hendes søn havde lavet dørfis.

Personen klagede til Pressenævnet over blandt andet, at forsidehenvisningerne og artiklens overskrift indeholdt ukorrekt og krænkende information samt skabte et misvisende billede af episoden.

Nævnet fandt, at formuleringerne var udtryk for Se og Hørs vurderinger af, hvordan personen havde udtrykt sig i Facebook-opslaget, og at formuleringerne havde tilstrækkelig dækning i artiklen.

Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over to forsidehenvisninger og artiklen ” [KLAGER] AMOK – Fik søn til at tisse i bukserne ”, bragt den 25. august 2025 på seoghoer.dk, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over blandt andet, at forsidehenvisningerne og artiklens overskrift indeholder ukorrekt og krænkende information, og at Se og Hør har afvist at slette artiklen.

1 Sagsfremstilling

Påklaget artikel

Se og Hør bragte den 25. august 2025 artiklen ” [KLAGER] AMOK – Fik søn til at tisse i bukserne ” på seoghoer.dk under bjælken ”KENDTE”.

Artiklen har følgende underrubrik

”Hvad der skulle have været en uskyldig omgang dørfis endte ganske traumatiserende for [Klager]s [Aldersbetegnelse 1] søn, og nu er hun ude med riven efter den mand, der tog fat i arvingen”

Af artiklen fremgår blandt andet

”Har man overhovedet haft en rigtig barndom, hvis man ikke har lavet dørfis?

Altså ringet på døren hos nogle fremmede for derefter at løbe væk så hurtigt, man kan.

Det mener [Klager] tydeligvis ikke.

I et Facebook-opslag fortæller hun nemlig, hvordan hendes [Aldersbetegnelse 1] søn havde en meget traumatiserende oplevelse, da han var i gang med at udøve den ældgamle disciplin dørfis.

[…]

[Klager] lægger i sit opslag ikke skjult, at hun ikke mener, at sønnen har gjort noget forkert.

Det har i stedet den mand, som blev udsat for dørfis, og som tog affære.

- I dag oplevede min [Aldersbetegnelse 1] søn noget meget ubehageligt, da han lavede “dørfis” sammen med en ven.

En mand i nabolaget ved [Vejnavn] i [Bynavn] reagerede ved at tage så hårdt fat i ham, at min søn oplevede det som et slag.

Han blev så forskrækket, at han tissede i bukserne og kom grædende hjem, indleder den tidligere popstjerne sit opslag.

[…]

Gennem hele det lange skriv er det tydeligt, at [Klager] mener, at hendes søn blot har lavet lidt sjov, og at det er altså er manden, som tog fat i hendes søn, der er den store skurk i det her tilfælde.

Derfor tog kendissen, som i dag arbejder inden for det spirituelle felt som åndedragsekspert- og vejleder, affære og konfronterede manden.

- Da jeg talte med manden bagefter, sagde han ligefrem, at han var glad for, at min søn blev bange – måske endda så bange, at han aldrig ville lave dørfis igen.

Samtidig mens hans kone talte nedladende og bad mig om at sige noget til mit barn.

Ingen undskyldning.

Ingen forståelse, lyder det fra [Klager].

Opslaget er siden gået viralt, og i kommentarsporet er stemningen meget blandet.

Nogle mener, at [Klager]s søn blot skulle lade være med at lave dørfis, mens andre støtter den forargede løvemor i, at manden er gået langt over stregen.

Siden [Klager]s opråb i går aftes er opslaget blevet diskuteret flittigt på sociale medier som Reddit.

Her mener størstedelen af de anonyme brugere, som har bidraget med en kommentar, at det er den tidligere [Duonavn]-stjerne, som er helt gal på den.

Den har [Aldersbetegnelse 2] sanger og sangskriver naturligvis også en bredside til.

- Tak, fordi I minder mig om, hvor meget Danmark mangler medmenneskelighed - og måske især lidt mere kærlighed.

For uanset hvor mange “curlingmor”-kommentarer, “det fortjente han”-udmeldinger og bedrevidende “sådan var det i 70’erne”-anekdoter, I slynger ud.

.

.

Én ting ændrer ikke det faktum: Det er ALDRIG i orden at lægge en hånd på et barn, slår [Klager] fast.

Du kan se begge opslag herunder

Der var i artiklen indsat et link til et opslag på [Klager]s Facebook-profil bragt den 24. august 2025.

Af opslaget fremgik

”Når voksne skræmmer børn i stedet for at tale med dem…!

!

I dag oplevede min [Aldersbetegnelse 1] søn noget meget ubehageligt, da han lavede ”dørfis” sammen med en ven.

En mand i nabolaget ved [Vejnavn] i [Bynavn], reagerede ved at tage hårdt fat i ham, at min søn oplevede det som et slag.

Han blev så forskrækket, at han tissede i bukserne og kom grædende hjem.

Da jeg talte med manden bagefter, sagde han ligefrem at han var glad for, at min søn blev bange – måske endda så bange, at han aldrig ville lave dørfis igen.

Samtidig mens hans kone talte nedladende og bad mig om at sige noget til mit barn.

Ingen undskyldning.

Ingen forståelse.

Når man bor bare 100-200 meter fra 2 skoler, kunne man måske overveje, om man bor i det rigtige område, hvis man ikke kan tåle børns irriterende drillerier.

Min søn har aldrig banket på den dør før – men han fik konsekvensen af de mange børn, der gennem årene har lavet samme slags barnestreger ved den adresse.

Jeg forstår godt, man kan blive træt af det – men den handling var og er stadig helt uacceptabel.

Som mor gør det mig trist at se, hvordan voksne kan glemme, hvilken dyb virkning deres handlinger har på et barn.

Oplevelsen af at blive fysisk fastholdt og ydmyget af en voksen kan sætte sig i kroppen længe efter.

Jeg deler for at skabe bevidsthed.

Ikke for at starte konflikt – det er en god reminder for os, at huske at vores børn lærer af vores handlinger.

Vi kan alle blive trætte af larm eller drillerier, men vores ansvar som voksne er ikke at få børn til at skamme sig eller blive traumatiserede.

”

[…]”

Forsideomtale

Se og Hør bragte på seoghoer.dk en forsideomtale med et billede af [Klager] og teksten ”RASER.

Søn kom grædende hjem”.

Se og Hør bragte endvidere på seoghoer.dk en forsideomtale med et billede af [Klager] og teksten ”[Klager] forsvarer sønnen.

Han tissede i bukserne af skræk”.

Opslag på sociale medier

Se og Hør bragte den 25. august 2025 et opslag på mediets Instagram-profil med et billede af [Klager] med teksten ”[Klager] forsvarer sønnen.

Han tissede i bukserne af skræk”.

Af opslaget fremgår blandt andet: ”[Klager] er mildest talt RASENDE på manden, som lagde hånd på hendes søn [Der er indsat en vred emoji, Pressenævnet ] […]”.

Se og Hør bragte den 25. august 2025 et opslag på mediets Facebook-profil med et billede af [Klager] med teksten ”[Klager] forsvarer sønnen.

Han tissede i bukserne af skræk”.

Af opslaget fremgår: ”[Klager]s opråb mod manden har delt vandene” efterfulgt af et link til det påklagede Instagram-opslag.

Efter offentliggørelsen

[Klager] og Se og Hør har til Pressenævnet indsendt den korrespondance, som de havde via mail efter offentliggørelsen

[Klager] sendte den 25. august 2025 følgende mail

”Hej Se&Hør, [Person 1], [Person 2] og [Person 3]

Jeg skriver vedrørende jeres artikel om mig og min søn

“[Klager] amok - "Fik søn til at tisse i bukserne” (seoghoer.dk, 25.august 2025)

Jeg må insistere på, at både overskrift og indhold er stærkt misvisende og skader både mig og mit barn.

Overskriften antyder, at jeg skulle have fået min søn til at tisse i bukserne, hvilket er faktuelt forkert og en grov fordrejning af mit Facebook-opslag.

Den reelle hændelse handlede om, at en voksen mand tog fat i min søn, hvilket resulterede i, at han blev så forskrækket, at han tissede i bukserne.

Det er præcis det modsatte af, hvad overskriften antyder.

Ifølge de vejledende regler for god presseskik (punkt A.

1 og A.

3) må en overskrift ikke være misvisende eller fordreje indholdet.

Ifølge punkt B.

8 skal der tages særligt hensyn, når der omtales børn.

At udstille mit barn på denne måde er i direkte strid hermed.

Jeg forventer, at artiklen straks enten

1.

Får en ny, faktuelt korrekt overskrift + artikel, eller

2.

Bliver fjernet helt fra jeres site.

3.

I skal ligeledes fjerne artiklerne postet på facebook, instagram og andre social medier

Såfremt dette ikke sker, forbeholder jeg mig retten til at indbringe sagen for Pressenævnet og vurdere andre juridiske muligheder, herunder om overskriften¬kan betegnes som en krænkelse (injurie).

Jeg vil gerne høre fra jer hurtigst muligt om, hvordan I ønsker at rette op på dette.

[…]”

Den 26. august 2025 sendte [Klager] en opfølgende mail

”Hej Se og Hør,

Det er nu 22 timer siden, jeg sendte jer en skriftlig henvendelse omkring jeres artikel og tilhørende opslag på Facebook.

Jeg kan konstatere, at opslaget stadig ligger offentligt tilgængeligt, selvom I i mellemtiden har ændret overskriften flere gange.

Se vedhæftet ( hele 3 forskellige overskrifter, dog stadig postet på både Facebook og Instagram)!

Jeg finder det stærkt problematisk, at ingen fra redaktionen har taget kontakt til mig, og at I fortsat lader en misvisende og skadelig fremstilling af mig og min søn ligge frit tilgængelig.

Jeg vil derfor bede jer om straks at vende tilbage med en forklaring på, hvordan I vil rette op på situationen.

Hvis jeg fortsat ikke hører fra jer senest i morgen, vil min advokat tage over og vurdere sagen i forhold til både Pressenævnet og eventuel videre juridisk behandling.

”

Se og Hør besvarede samme dag mailen

”Kære [Klager]

Tak for mailen.

Jeg ved, at redaktionen allerede i går tilpassede rubrikken på historien, som du ønskede det.

Dermed er den del af din klage håndteret.

Jeg forstår også, at du mener, at opslag på sociale medier skulle være misvisende.

Det har jeg dog lidt svært ved at forstå, da de er en direkte gengivelse af, hvad du selv skriver til dine 12.000 følgere, og hvad der faktisk er foregået.

Således er teksten, som ledsager opslaget på Instagram: [Klager] er mildest talt RASENDE på manden, som lagde hånd på hendes søn Og opslaget med billedet af dig er, at du forsvarer din søn.

Ikke at du har bragt ham i en problematisk situation.

På samme måde er teksten på Facebook: [Klager]s opråb mod manden har delt vandene!

Igen understøtter den tekst, hvad du har delt og er både i billede og tekst dækkende for præcis det, som du ad flere omgange selv deler med en meget stor følgergruppe.

Jeg betragter derfor sagen som afsluttet herfra, men du er naturligvis altid velkommen retur.

[…]”

Samme dag besvarede [Klager]

”Hej [Person 2],

Tak for dit svar.

Jeg bliver dog nødt til at gøre det helt klart, at jeg ikke kan acceptere, at sagen betragtes som afsluttet.

I skriver i artiklen og rubrikken, at jeg er “gået fuldstændig amok”.

Det er en påstand, der ikke har hold i virkeligheden.

Det er slet ikke en direkte gengivelse af, hvad jeg har skrevet, og det giver et skævt og misvisende billede af både situationen og min reaktion […].

Min intention med mit opslag var at gøre opmærksom på en alvorlig grænseoverskridelse: at en voksen mand lagde hånd på min [Aldersbetegnelse 1] søn – ovenikøbet på baggrund af noget så uskyldigt som “dørfis”.

At fremstille mit opråb som “at gå amok” er ikke alene forkert, men det nedtoner det væsentlige budskab: at voksne aldrig må bruge fysisk magt mod børn.

Jeg mener, at Se og Hør med denne vinkling og ordvalg har handlet i strid med presseetiske regler om korrekt og fair fremstilling.

Det er uetisk, og jeg kan ikke acceptere jeres konklusion om, at sagen er lukket.

Jeg beder jer derfor om at fjerne opslaget på sociale medier samt at ændre og korrigere artiklen, så den afspejler virkeligheden fremfor en sensationaliseret fremstilling.

Hvis dette ikke sker, vil jeg lade sagen gå videre til Pressenævnet.

[…]”

Se og Hør besvarede den 27. august 2025 mailen

”Kære [Klager]

Har læst din mail - lige i noget møde de kommende timer, men må jeg ringe til dig senere i dag, så vi kan få den her landet godt?

Tidspunkt, der passer dig?

Nummer?

Alt godt!

[…]”

og

”PS: jeg er i møde til 15.45 ;

-)”

Samme dag besvarede [Klager] mailen

” Hej [Person 2]

Jeg er færdig med job kl.

17, du kan ringe derefter.

Hvis du altså fjerner de post på SoMe.

Og ellers ringer advokaten til dig i morgen.

Jeg har lige tjekket og denne her ligger stadig online.

I simpelthen så tarvelige at den stadig ligger der på Facebook og Instagram!

[Der er vedhæftet et skærmbillede af et opslag med et billede af [Klager] og teksten ”[Klager] forsvarer sønnen.

Han tissede i bukserne af skræk”]

[…]”

Se og Hør besvarede samme dag mailen

”Kære [Klager]

Skal vi slå søm i her?

Jeg er stadig ikke enig (heller ikke efter gennemgang med vores jurist) i dine tanker om nedenstående.

Men pr. kulance fjerner jeg gerne de opslag – giver det mening?

Hvis ja så sletter jeg dem om lidt.

OBS på at ovenstående ikke er en anerkendelse af synspunktet, men alene for at få sagen afsluttet på en måde, som du kan leve med.

”

Samme dag besvarede [Klager] mailen

”[Person 2], Det søm kunne også være slået for 2 dage siden?

Jeg har siden mandag gentagne gange bedt jer om at fjerne opslaget, men I har ikke respekteret det.

Nu har historien fået lov til at leve videre – og som konsekvens bringer Ekstra Bladet allerede noget i morgen.

Jeres artikel har dermed avlet endnu mere omtale og yderligere skade.

Kunne du ikke bare have gjort det for to dage siden?

!

Jeg kræver, at artiklen straks lukkes og fjernes fra samtlige medier og sociale platforme – og at den ikke kommer i jeres trykte blad.

Jeg forventer, at det sker omgående.

”

Se og Hør besvarede samme dag mailen

”Kære [Klager]

Tak for mailen.

Jeg betragter hermed sagen som afsluttet og kan ikke hjælpe dig yderligere.

Såfremt du eller din advokat har brug for yderligere herfra, bedes I kontakte vores juridiske afdeling via [Mailadresse].

Alt godt!

”

Se og Hør opdaterede den 26. august 2025 artiklens overskrift til følgende: ” [Klager]s søn opdaget i dørfis: Nu går hun fuldstændig amok ”.

Øvrige oplysninger

Se og Hør har til Pressenævnet indsendt et skærmbillede af [Klager]s oprindelige Facebook-opslag bragt den 25. august 2025.

[Klager] opdaterede efterfølgende opslaget, således at oplysningen ”han blev så forskrækket, at han tissede i bukserne og kom grædende hjem” blev erstattet af ”han blev så bange, at kroppen reagerede, og han kom grædende hjem”.

Linket til opslaget blev som følge heraf tillige opdateret i den påklagede artikel.

[Klager] rettede den 25. august 2025 henvendelse til Se og Hør, som den 26. august 2025 afviste at slette artiklen.

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 28. august 2025.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet

” Hvad jeg klager over

Jeg mener derfor, at Se og Hørs forskellige overskrifter, på både seoghoer.dk, Facebook og Instagram.

[…]

Hvilken skade artiklen har forvoldt

Hvad jeg ønsker Pressenævnet skal tage stilling til

[Klager] har supplerende anført blandt andet

”Jeg vil herudover gerne præcisere, at jeg specifikt klager over de to overskrifter, som blev anvendt i forbindelse med artiklen og opslagene

Begge formuleringer er stærkt krænkende, misvisende og udstillende – særligt for mit barn – og jeg ønsker derfor, at de eksplicit indgår i min klage.

Jeg vil samtidig gøre opmærksom på, at jeg selv aktivt har fjernet den krænkende formulering “Han tissede i bukserne af skræk” fra mit eget opslag.

Det har aldrig været min hensigt at udstille ham, og jeg var ikke klar over, at netop den sætning ville blive brugt på den måde.

Men dette understreger, at Se og Hør har handlet i strid med god presseskik ved alligevel at anvende formuleringen som overskrift.

[Klager] har afsluttende anført blandt andet

”1.

Covid og gamle sager

Se & Hør henviser til mine tidligere udtalelser under covid og andre gamle sager.

Disse forhold har intet med denne konkrete sag at gøre og er irrelevante for nævnets vurdering.

Klagen handler alene om Se & Hørs fremstilling af mit barn og mig i den pågældende artikel.

2.

Citat-historie eller redaktionelle valg

Se & Hør beskriver artiklen som en “citat-historie” baseret på mit eget opslag.

Det er forkert.

Artiklen er præget af redaktionelle valg – fx rubrikken, billedvalget og ord som “gå amok” og “raser” – som ikke stammer fra mit opslag.

Disse valg skaber et misvisende og sensationaliseret billede af situationen.

3.

Ændringer i mit opslag

Det er korrekt, at jeg ændrede formuleringen i mit opslag.

Det skete netop for at beskytte mit barn.

At Se & Hør vælger at fremstille mit barn som de har – og at fastholde og fremhæve den oprindelige formulering viser mangel på hensyn til barnet.

Ifølge de presseetiske regler (B.

8) skal der udvises særligt hensyn, når børn omtales.

4.

Offentlig person

At jeg har været en offentlig person fritager ikke medierne for at overholde reglerne om fair og korrekt fremstilling.

Tværtimod skærper det ansvaret, når mit barn inddrages i omtalen på den måde de har gjort det.

5.

Redigeringsret og sprogbrug

Se & Hør hævder, at ord som “gå amok” og “raser” ligger inden for deres redigeringsret.

Men disse udtryk er værdiladede og skaber et billede af mig, som ikke svarer til mit faktiske opslag.

Det er netop denne sensationalisering, der er kernen i klagen.

Jeg har aldrig raset eller gået amok!

Og jeg delte ikke min bekymring for at starte en konflikt.

Se vedhæftet hvor det står tydeligt i mit oprindelige post, som har stået der fra starten af.

”

2.2 Se og Hørs synspunkter

Se og Hør har i udtalelsen til Pressenævnet anført blandt andet

”Indledningsvis gøres det gældende, at det alene er artiklen via linket på indklagedes platform, som er genstand for Pressenævnets kompetence.

Klagen over indklagedes opslag på Instagram og Facebook skal således ikke behandles under nærværende sag, idet disse sites ikke er tilmeldt Pressenævnet.

Klager er en offentlig kendt person og er blandt andet kendt som sangskriver og sangerinde.

Klager er særligt kendt som den ene halvdel af popduoen [Duonavn], som hittede i slutningen af 90’erne, ligesom klager tidligere har arbejdet som studievært.

I de senere år har klager gjort sig særligt bemærket i forbindelse med debatten om COVID-19-epidemien, hvor klager blandt andet udtalte sig kritisk over for sundhedsmyndighedernes anbefalinger.

Klager udtaler sig og blander sig fortsat ofte i den offentlige debat, herunder via opslag på klagers Instagram-profil og på Facebook.

Klager har over 10.000 følgere på Instagram, og når således ud til en bred skare i offentligheden via sine opslag på de sociale medieplatforme.

Pressenævnets afgørelse bør træffes i lyset af klagers status som offentligt kendt person, samt klagers egen deltagelse i den offentlige debat.

Klager må i kraft af sit virke tåle en mere indgående omtale, og den samfundsmæssige interesse, der kan være i den konkrete omtale, jf. nævnets egen praksis, særligt i de tilfælde, hvor klager selv har udtalt sig.

[…]

Kritikpunkter

Klager har i forbindelse med sin klage påklaget følgende forhold fra artiklen

Klagers eget opslag

Indledningsvis gøres det gældende, at indklagedes historie er baseret på klagers eget opslag offentliggjort på klagers Facebook-profil.

[Se og Hør har henvist til [Klager]s opslag før og efter, hun redigerede det, Pressenævnet ].

Klager har siden klagers opslag blev publiceret på Facebook den 24. august ændret i opslagets tekst, således at oplysningen om, at klagers søn tissede i bukserne, blev fjernet fra opslaget og erstattet med en anden formulering.

I det oprindelige opslag fremgik således følgende

”Han blev så forskrækket, at han tissede i bukserne og kom grædende hjem.

”

Efterfølgende er opslaget blevet rettet til, hvorefter der nu fremgår

”Han blev så bange, at kroppen reagerede, og han kom grædende hjem.

”

Som det fremgår af opslaget, er oplysningerne fra artiklen en direkte gengivelse af klagers opslag.

Indklagedes artikel er således en citat-historie på baggrund af oplysninger, som er tilvejebragt af klager selv, inklusive oplysningen om, at klagers søn tissede i bukserne af skræk (som senere hen blev fjernet, jf. nærmere ovenfor).

Indklagede er bevidst om reglerne i de presseetiske retningslinjer ved omtale af børn […]

Af retningslinjerne fremgår, at der skal indhentes forældresamtykke, når emnets karakter og den mindreåriges alder taler for det.

Tilfældet er dog i nærværende sag, at klager selv har offentliggjort opslaget på sin offentlige Facebook-profil, hvorfor informationerne og videregivelsen heraf er sket med klagers eget samtykke.

At indhente samtykke fra klager ville således være overflødigt i nærværende tilfælde, og således ikke påkrævet.

Klager måtte desuden have kalkuleret med, at et sådant opslag kunne afføde medieomtale som sket, navnlig da der er tale om et emne, som er kontroversielt og som kan ”dele vandene”.

Det understreges desuden af de mange reaktioner på opslaget fra Facebook-brugere samt medieomtalen, som klagers opslag har resulteret i.

Indklagede stiller sig på denne baggrund uforstående over for klagers kritik.

At ”gå amok” og ”klager raser”

Klager har problematiseret, at indklagede i sin artikel har skrevet, at klager ”går amok” samt at ”klager raser”.

At ”gå amok” kan ifølge den danske ordbog karakteriseres som følgende handlinger

”blive vild og ustyrlig, ofte af vrede eller ophidselse og med vold til følge.

”

At ”rase” kan ifølge den danske ordbog forstås ved følgende

”være meget vred og ophidset;

skælde ud.

”

Det er indklagedes opfattelse, at brugen af beskrivelserne falder inden for redaktørens redigeringsret og rammerne for redigering.

Klager er ikke berettiget til at diktere, hvorledes indklagede skal forholde sig til samt fortolke klagers skrevne ord.

Endvidere er det indklagedes opfattelse, at klagers opslag kan fortolkes som, at klager udtrykker vrede og/eller skælder ud i et vist omfang.

Således henvises til følgende citat fra klagers opslag […]

”Når voksne skræmmer børn i stedet for at tale med dem…!

!

”

Klagers brug af udråbstegn understreger, at der her er tale om et udråb eller en opfordring.

Brugen er egnet til at vække opmærksomhed med og til at vise følelser over for modtageren, som læser opslaget.

Endvidere er det indklagedes opfattelse, at klagers sprogbrug i opslaget understreger, at der her er tale om en sag, som skal vække modtagerens følelser, blandt andet ved følgende brug af følgende formuleringer fra citater fra klagers opslag […]

”I dag oplevede min søn noget meget ubehagelig”

”Men den handling var og er stadig helt uacceptabel”

Indklagede er på denne baggrund uforstående over for og ikke enig i, at sprogbruget og beskrivelsen af klagers ageren ikke har dækning i klagers opslag og eller at oplysningerne i artiklen ikke er korrekte og/eller retvisende.

Endvidere bemærkes, at ingen af de påklagede beskrivelser udgør skadelige og/eller agtelsesforringende oplysninger.

Beskrivelserne af klager er udtryk for indklagedes egen subjektive meningstilkendelse, som ikke bør give anledning til kritik.

Artikel og overskrift mv. har dækning i de faktiske forhold

Endelig har klager påklaget, at kombinationen af artikler, overskrifter og billedvalg giver et ”skævt” og ”sensationaliseret” billede af situationen.

Det fremstår uklart for indklagede, hvilke overskrifter, billeder og udsagn i artiklen, som giver et misvisende billede.

Der i dette tilfælde tale om en citat-historie, som indklagede har baseret på klagers eget opslag.

Der henvises igen til indklagedes redigeringsret.

Artiklen er skrevet på baggrund af en række redaktionelle valg som falder inden for rammerne af redigering.

Uagtet at opslagene på Facebook og Instagram ligger uden for Pressenævnets kompetence i denne sag, bemærkes, at oplysningerne på disse platforme ligeledes har dækning i de faktiske forhold.

[Se og Hør har henvist til mediets opslag på Facebook og Instagram, Pressenævnet ].

Det er indklagedes opfattelse, at klager i sit opslag giver udtryk for rent faktisk at være rasende på den mand, som lagde hånd på hendes søn, ligesom indklagede læser opslaget således, at klager forsvarer sin søn.

Endelig er det indklagedes opfattelse, at klagers opråb i opslaget deler vandene, hvilket ligeledes understøttes af det utal af kommentarer som opslaget har medført.

Der fremgår således intet faktuelt forkert og/eller misvisende for så vidt angår disse opslag heller, ligesom disse oplysninger ej heller hverken kan karakteriseres som agtelsesforringende og/eller skadelige.

Klagers påstande om, at retningslinjerne om god presseskik ikke er iagttaget afvises i sit hele.

”

Se og Hør har i mediets afsluttende bemærkninger anført blandt andet

”I overensstemmelse med Pressenævnets praksis, har det betydning, at klager er en offentlig kendt person, som er vant til at udtale og blande sig i den offentlige debat, herunder via klagers sociale medieplatforme.

Bemærkningerne herom er således fuldt ud berettigede og relevante at inddrage i nævnets vurdering.

Dette gør sig i særdeleshed gældende i nærværende sag, hvor det anførte i den omtvistede artikel, er baseret på et opslag, som klager selv har offentliggjort på Facebook.

En citathistorie er en bearbejdning af en original tekst, og må følgelig ledsages af mediets egen individuelle fortolkning, under forudsætning af, at det sker inden for rammerne for redigering.

Dette er iagttaget i nærværende sag.

”

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Hans Peter Blicher, Maria Becher Trier og Peter Munk Povlsen.

Kompetence

[Klager] har klaget over et opslag på Se og Hørs Facebook [facebook.com/seoghoerdk] og Instagram [instagram.com/seoghoerdk], der ikke ses at være anmeldt til Pressenævnet efter medieansvarslovens § 8, stk. 1, jf. § 1, nr. 3.

Da siderne facebook.dk/seoghoerdk og instagram.com/seoghoerdk ikke er anmeldt til Pressenævnet – og efter Pressenævnets oplysninger ikke modtager offentlig mediestøtte – jf. medieansvarslovens § 8, stk. 1, er der ikke tale om medier omfattet af medieansvarsloven, jf. lovens § 1, nr. 3.

Klagen over Se og Hørs Facebook-side og Instagram-profil hører således ikke under nævnets kompetence.

Denne del af klagen afvises derfor i medfør af medieansvarslovens § 43, stk. 2, nr. 1

God presseskik

Korrekt information, vinkling og overskrifters dækning

[Klager] har klaget over, at forsidehenvisningerne og artiklens overskrift indeholder ukorrekt og krænkende information samt skaber et misvisende billede af den omtalte episode.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Præsentation af redaktionelt indhold i tekst, lys eller billede skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse, jf. punkt A.

1 og A.

6.

Det følger endvidere af retningslinjer for god presseskik, at det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse.

Privatlivets fred må ikke krænkes, medmindre klar almen interesse berettiger offentlig omtale, jf. punkt B.

1.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge eller fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Af forsidehenvisningerne fremgår

”RASER.

Søn kom grædende hjem”

og

”[Klager] forsvarer sønnen.

Han tissede i bukserne af skræk”.

Artiklen havde oprindeligt overskriften ” [KLAGER] AMOK – Fik søn til at tisse i bukserne ”.

Den opdaterede overskrift har følgende ordlyd: ” [Klager]s søn opdaget i dørfis: Nu går hun fuldstændig amok ”.

Af artiklen fremgår blandt andet

”Har man overhovedet haft en rigtig barndom, hvis man ikke har lavet dørfis?

Altså ringet på døren hos nogle fremmede for derefter at løbe væk så hurtigt, man kan.

Det mener [Klager] tydeligvis ikke.

I et Facebook-opslag fortæller hun nemlig, hvordan hendes [Aldersbetegnelse 1] søn havde en meget traumatiserende oplevelse, da han var i gang med at udøve den ældgamle disciplin dørfis.

[…]

[Klager] lægger i sit opslag ikke skjult, at hun ikke mener, at sønnen har gjort noget forkert.

Det har i stedet den mand, som blev udsat for dørfis, og som tog affære.

- I dag oplevede min [Aldersbetegnelse 1] søn noget meget ubehageligt, da han lavede “dørfis” sammen med en ven.

En mand i nabolaget ved [Vejnavn] i [Bynavn] reagerede ved at tage så hårdt fat i ham, at min søn oplevede det som et slag.

Han blev så forskrækket, at han tissede i bukserne og kom grædende hjem, indleder den tidligere popstjerner sit opslag.

[…]

Gennem hele det lange skriv er det tydeligt, at [Klager] mener, at hendes søn blot har lavet lidt sjov, og at det er altså er manden, som tog fat i hendes søn, der er den store skurk i det her tilfælde.

Derfor tog kendissen, som i dag arbejder inden for det spirituelle felt som åndedragsekspert- og vejleder, affære og konfronterede manden.

- Da jeg talte med manden bagefter, sagde han ligefrem, at han var glad for, at min søn blev bange – måske endda så bange, at han aldrig ville lave dørfis igen.

Samtidig mens hans kone talte nedladende og bad mig om at sige noget til mit barn.

Ingen undskyldning.

Ingen forståelse, lyder det fra [Klager].

Opslaget er siden gået viralt, og i kommentarsporet er stemningen meget blandet.

Nogle mener, at [Klager]s søn blot skulle lade være med at lave dørfis, mens andre støtter den forargede løvemor i, at manden er gået langt over stregen.

Siden [Klager]s opråb i går aftes er opslaget blevet diskuteret flittigt på sociale medier som Reddit.

Her mener størstedelen af de anonyme brugere, som har bidraget med en kommentar, at det er den tidligere [Duonavn]-stjerne, som er helt gal på den.

Dem har [Aldersbetegnelse 2] sanger og sangskriver naturligvis også en bredside til.

- Tak, fordi I minder mig om, hvor meget Danmark mangler medmenneskelighed - og måske især lidt mere kærlighed.

For uanset hvor mange “curlingmor”-kommentarer, “det fortjente han”-udmeldinger og bedrevidende “sådan var det i 70’erne”-anekdoter, I slynger ud.

.

.

Én ting ændrer ikke det faktum: Det er ALDRIG i orden at lægge en hånd på et barn, slår [Klager] fast.

Du kan se begge opslag herunder

Der var i artiklen indsat et link til det oprindelige opslag, som [Klager] bragte på sin Facebook-profil den 24. august 2025.

På baggrund af sagens oplysninger lægger nævnet til grund, at artiklen er baseret på et opslag bragt af [Klager] på hendes Facebook-profil den 25. august 2025 vedrørende episoden med hendes søn.

Det er Pressenævnets opfattelse, at [Klager] i kraft af sit tidligere virke som musiker, sin offentlige optræden og som en person med ca. 10.000 følgere på Instagram, er en person, der er kendt i offentligheden.

Pressenævnet henviser i den forbindelse til, at offentlige personer, i højere grad end privatpersoner, må tåle kritisk omtale af deres person og handlinger.

Pressenævnet finder, at formuleringerne ”RASER”, ”[KLAGER] AMOK” og ”Nu går hun fuldstændig amok” er udtryk for Se og Hørs vurderinger af, hvordan [Klager] har udtrykt sig i sit eget Facebook-opslag, hvor hun beskriver episoden, og at formuleringerne har tilstrækkelig dækning i artiklen.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Nævnet finder endvidere, at formuleringen om, at [Klager]s søn tissede i bukserne af skræk, har dækning i [Klager]s Facebook-opslag og artiklens brødtekst og ikke i presseetisk forstand kan anses for en krænkelse af privatlivet.

Nævnet har lagt vægt på, at oplysningen stammer fra et offentligt tilgængeligt opslag, som [Klager] selv har bragt på sin egen Facebook-profil, og at sønnen ikke er nævnt ved navn eller på anden måde er identificerbar.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at opslaget er bragt i den påklagede artikel, og at episoden er nærmere beskrevet i artiklens brødtekst.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Det forhold, at [Klager] har fjernet oplysningen fra sit eget opslag, kan ikke føre til et andet resultat.

For så vidt angår omtalen finder nævnet, at denne ikke kan anses for at give et misvisende billede af episoden.

Nævnet har lagt vægt på, at episoden er nærmere beskrevet i artiklens brødtekst, og at omtalen er baseret på et offentligt tilgængeligt Facebook-opslag, som er bragt i artiklen.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Sletning – punkt D.

1

[Klager] har klaget over, at Se og Hør har afvist at slette artiklen.

Generelt om punkt D.

1

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at meddelelser offentliggjort i digitale medier ofte vil være tilgængelige efter, at de er publiceret.

Efter anmodning skal mediet tage stilling til, om det er muligt og rimeligt at hindre tilgængeligheden af tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger, uanset at disse tidligere er offentliggjort i overensstemmelse med god presseskik, jf. punkt D.

1.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af punkt D.

1 i retningslinjerne for god presseskik og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.

Den konkrete sag

Artiklen indeholder omtale af et opslag bragt af [Klager] på hendes Facebook-profil, hvor hun beskriver en episode, hvor hendes søn har lavet ”dørfis”, og at en mand som konsekvens heraf har taget fat i sønnen, som derefter har tisset i bukserne af skræk.

Det er Pressenævnets opfattelse, at artiklen ikke indeholder oplysninger, som må anses for følsomme eller private i en sådan grad, at de er særligt belastende for [Klager].

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at omtalen angår forhold, som [Klager] selv har omtalt i et offentlig tilgængeligt Facebook-opslag, at sønnen ikke er nævnt ved navn eller på anden måde er identificerbar, og at omtalen kan anses for at have en vis almen interesse.

Nævnet finder derfor ikke anledning til at kritisere Se og Hør for ikke at have imødekommet [Klager]s anmodning om at slette artiklen.

Afgjort den 16. juni 2026

-

Artiklen og rubrikken hævder, at jeg er ”gået fuldstændig amok” og at ”[Klager] raser”.

Det er påstande uden hold i virkeligheden og ikke en korrekt gengivelse af det, jeg har skrevet på min egen profil.

-

Overskriften ”Han tissede i bukserne af skræk” er stærkt krænkende, da den udstiller min søn på en ydmygende måde, og kan medføre, at han bliver drillet i skolen.

Fokus burde være, hvis artiklen overhovedet skulle være skrevet: at en voksen mand tog hårdt fat på min søn.

-

Kombinationen af diverse overskrifter, billedvalg og tekst giver et skævt og sensationaliseret billede af situationen, der går langt ud over, hvad jeg selv har delt offentligt.

-

Min søn er blevet udsat for krænkende omtale og risiko for social stigmatisering.

Artiklen har et stort reach: Se og Hør har 226.000 følgere på Facebook og 121.000 på Instagram + seoghoer.dk læsertal.

-

Artiklen har misrepræsenteret mig og mit budskab, som var at gøre opmærksom på, at voksne aldrig må lægge hånd på børn.

-

Artiklen og opslagene har ført til yderligere omtale i andre medier, hvilket har forstærket skaden.

Bl.a. udkommer 28. august en podcast på Ekstra Bladet ” Bare mellem os ”, hvor sagen omtales – på baggrund af Seoghørs sensationsartikel.

-

At Se og Hør har bragt en krænkende og misvisende fremstilling

-

At Se og Hør skal pålægges at fjerne artiklen og tilhørende opslag fra deres platforme

-

At Se og Hør skal bringe en berigtigelse, samt ikke nævne noget som helst omkring at han havde tisset i bukserne”

-

“Han tissede i bukserne af skræk”

-

“[Klager]s søn opdaget i dørfis: Nu går hun fuldstændig amok”

-

Overskriften ”Han tissede i bukserne af skræk”

-

At indklagede har beskrevet at klager er ”gået fuldstændig amok”, og at ”klager raser”

-

At kombination af overskrifter, billedvalg og tekst giver et – ifølge klager – skævt og sensationaliseret billede af situationen, der går langt ud over, hvad klager selv har delt offentligt