Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-06235

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-06235

Ikke kritik for podcasts om kendt journalists tiltale og dom for stalking

Ekstra Bladet bragte – i afsnit af podcastserien ”Bare mellem os”, hvor en studievært og gæster debatterer historier, der primært drejer sig om ”sladder” og kendte mennesker – omtale af en tiltale mod en kendt journalist for stalking og identitetstyveri og i et efterfølgende afsnit omtale af dommen i sagen, hvor journalisten blev kendt skyldig.

Journalisten klagede til Pressenævnet over, at begge afsnit i podcastserien indeholdt ukorrekt information, som burde have været forelagt hende forud for offentliggørelsen.

Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Ekstra Bladet, da flere af de påklagede forhold klart fremstod som de medvirkendes subjektive vurdering på baggrund af sagens oplysninger, som mediet derfor ikke var forpligtet til at forelægge.

For så vidt angik de øvrige oplysninger af faktisk karakter fandt nævnet efter en samlet vurdering heller ikke grundlag for at kritisere Ekstra Bladet og lagde i den forbindelse blandt andet vægt på, at der var tale om et underholdningsprogram med videre rammer for frisprog, og at den påklagede omtale – selv om den ikke måtte være helt nøjagtig – ikke i den konkrete sammenhæng overtrådte rammerne for frisprog.

[Klager] ved advokat [Advokat A] har klaget til Pressenævnet over udsendelsen ”Stalkeren [Klager]” i podcastserien ”Bare mellem os” bragt den 27. marts 2025 på ekstrabladet.dk, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at der er bragt urigtige oplysninger, og at der ikke er sket forelæggelse.

Påklaget podcastudsendelse

Ekstra Bladet bragte den 27. marts 2025 podcastudsendelsen ”Stalkeren [Klager]” i podcastserien ”Bare mellem os” på ekstrabladet.dk.

I udsendelsen deltager vært [Person B] samt gæsterne [Person C] og [Person D].

Af programomtalen fremgår

”Journalisten [Klager] er dømt for stalking og chikane.

Under retssagen forklarede hun om [Person A]s utroskab, og vi skal tale om alle detaljerne fra tilståelsessagen.

En anden tilståelse, der er faldet for nylig, kommer fra [Politiker A].

Han har nemlig stået frem og fortalt, at han er dén pågældende minister, der er tiltalt for besiddelse af børneporno og en børnesexdukke – men nægter i øvrigt beskyldningerne.

Panelet har også gode ting på programmet, for der er babynyt fra realityland.

”

Af den påklagede udsendelse, som har en varighed på ca. 24 minutter, fremgår blandt andet følgende

”[Tidskode: 03:46-09:14]

[Person B]: [Klager] var jo i retten i går.

[Person D]: Det var hun, og blev idømt 30 dages betinget fængsel for at have været crazy på internettet.

[Person C]: Må jeg ikke godt lige hurtigt få skåret ud i pap: betinget/ubetinget?

[Person D]: Betinget: du skal ikke i fængsel.

[Person C]: Du har fodlænke?

[Person D]: Nej nej.

Du… 30 dages betinget dom betyder, at der er en prøvetid på et år i den her sag i hvert fald.

[Person C]: Okay, godt.

[Person D]: Så hvis hun gør noget, altså hvis hun stalker igen inden for et år, så skal hun i fængsel.

[Person C]: All right.

Jeg er ikke retsreporter, as you can hear.

[Person B]: Nej og så ubetinget er, så skal du i fængsel, men typisk, hvis det ikke er en særlig lang dom, du har fået, så er det der, du kan få lov til at afsone med fodlænke.

[Person C]: Så hun er kommet hjem?

[Person B] : Ja, og hun har ikke nogen…

[Person D]: Hun har ikke været bag nogle steder imens.

[Person C]: Nej nej.

[Person B] : Ja og det skete jo, fordi hun stalkede og chikanerede en kvinde over et stykke tid i sommers, og nu har vi jo endeligt fået bekræftet – fordi indtil nu har vi jo kun måtte gisne om og gætte og lade som om, vi ikke ved det – men det var jo simpelthen [Person A]s elskerinde, det her gik ud over.

[Person D]: Ja, det er faktisk lidt vildt, ikke.

Altså, [Klager] er jo selv ude at sige i går der i retten, at hun var i krise.

[Griner] Men tydeligvis meget i krise, når man på den måde begynder at gøre crazy ting, som at bestille bord på restauranter og melde…

[Person B]: Nej, det værste var, at hun bestilte værge.

[Person D]: Ja, det var jeg lige ved at komme til.

[Person C]: Værge?

En værge?

[Person D]: Ja, et værgemål.

Simpelthen at hun… at denne kvinde, som hun gør de her ting mod, skulle være så tosset, at hun havde behov for at få en værge.

[Person C]: Jamen, det er jo mange ting.

[Person B]: Vi har jo faktisk også en fjerde person i studiet, journalist [Journalist B], der jo har dækket sagen.

Og først skal jeg høre: er du blokeret af [Klager] og [Person A]?

[Journalist B]: Ja, det er jeg…

[Person B]: Det er vi jo alle sammen.

Det er jo det mest vanvittige.

I kan ikke forestille jer det her: Stort set alle på Ekstra Bladet – altså [Klager] har nogle imponerende stalking-evner – nærmest alle på Ekstra Bladet er blokeret både af hende og af [Person A].

Hun har gået så langt, at hun har blokeret [Journalist A], og hvis I tænker ”what, hvem er [Journalist A]?

”, så er det fordi, at han er producer på [Navn A]s podcast.

Det er det eneste, han laver på Ekstra Bladet, og hun har fundet frem til, at han har et eller andet med Ekstra Bladet at gøre og blokeret ham.

[Person C]: Ej hvor vildt, nå.

[Person D]: Vil det sige, at [Person C] og jeg kan forvente at blive blokeret nu, altså?

[Journalist B]: Ja, det kunne I godt.

Det kunne I godt.

[Person B]: Chancen er der.

[Person D]: Ej det gad jeg faktisk godt prøve.

Jeg tror kun, at jeg er blokeret af en kendis, det er [Person E].

Men hun er også vild med blokerings-knappen.

[Person B]: Hvorfor… hvordan blev du blokeret af [Person E]?

[Person D]: Don’t ask me.

Jeg ved det ikke.

Det har jeg været i flere år.

[Person B]: Er du blokeret af nogle lige nu?

[Person C]: Ikke hvad jeg ved af, men det kan jo godt være, at i dag er en historisk dag, hvor det sker, ja.

[Person B]: Det kan være.

Men du var jo i retten.

Hvordan reagerede [Klager] og [Person A], da de kommer til retten og ser, at I allerede står klar, pressen.

[Journalist B]: Jeg vil sige, de var ikke just begejstrede for at se, at vi stod der.

Jeg tror ikke, at de ikke havde forventet det.

Men vi står ude foran, og så kommer [Klager] og [Person A] og så en tredje person, som jeg antager er hendes veninde eller sådan noget, og så kommer [Person A] gående på lang afstand og siger: ”I må ikke filme her”, ”I må ikke optage her”, ”I må ikke tage billeder her” - og det altså råber han tværs igennem.

Det har han ret i, det må vi ikke, for det må man ikke ude foran en retsbygning.

Så er der en af fotograferne, der siger: nej, men de havde også tænkt sig at spørge om lov.

Så siger han [ [Person A] ]: ”okay, men vi vil ikke snakke med jer, og det er fint, I kan læse retsplejeloven.

Men fint I er her”, og så går han ind.

Og så kan jeg læse mig frem til på Se og Hør, åbenbart, at han skulle have sagt, han skulle lige have kvitteret med at sige: ”ha’ en forfærdelig dag”.

[Person B]: Han er så sassy.

[Person D]: Ja

[Person C]: Men hvorfor?

[Person D]: Ja, hvorfor den der attitude?

[Person C]: Ja?

[Person D]: Det tænkte jeg også da jeg sad og læste liveblogs’ene.

Så var jeg sådan, hvorfor har du behov for at komme og være så… øh ja sorry, nederen.

Øh.

.

.

fordi I gør jo bare jeres arbejde.

[Journalist B] : Ja ja.

[Person D] : Og fra dengang jeg selv arbejdede på Se og Hør, har jeg også selv dækket retssager, og vi ved jo godt, hvordan retsplejeloven er.

Det behøver han jo ikke komme hen og sådan…

[Journalist B]: Nej nej.

[Person D]: Hvordan havde I det… I stod jo mange på det tidspunkt.

Hvordan havde I det, da han kom og sådan nærmest dikterede retsplejeloven for jer?

[ fniser ].

[Journalist B]: Jeg syntes faktisk, at vi tog det meget pænt.

Vi stod ikke så mange derude på det tidspunkt.

Jeg får spurgt, imens han ligesom får sagt de der forskellige ting, får lige spurgt [Klager] sådan: ”men [Klager] har du lyst til at give en kommentar?

”.

Det ignorerer hun bare.

Hun giver sådan et lille smil faktisk, hvilket er mere end man kan sige, at [Person A] gjorde.

Så på den måde var hun klart mere afmålt end han var i forhold til, at det var hende, der skulle ind og have en dom.

[Person D]: Ja, men [Person A] var måske også klar over, at han var på vej ind for at blive outet som utro.

[fnisen i baggrunden]

[Journalist B]: Ja det tror jeg også, det tror jeg også.

[Person B]: Jeg hørte også, at han bliver jo smidt ud af retten så at sige, fordi han er jo åbenbart en part/et vidne i sagen – et eller andet.

Han må i hvert fald ikke være der, imens [Klager] vidner.

Og så skulle han også have siddet ude foran, hvor der også sad nogle journalister, fordi der var jo ikke plads til alle, der var mødt op.

Der skulle han også have tordnet mod forskellige medier, og tordnet mod Reddit, og Reddit blev kun læst af tabloid-journalister og tredjerangsborgere, og at det var bare løgn, alt det der stod.

Og så efter at [Klager] har vidnet, kan vi jo så sige, at mange af de ting der stod ikke var løgn.

[Journalist B]: Ja, det var jo sådan rimelig ”legit”.

[Person D]: Men hun var jo også efter medierne, altså i sit vidneudsagn og også undervejs, ikke?

[Journalist B]: Ja ja, de, både hende og hendes advokat, har jo ikke været særlig begejstrede for nogle medier øh… i det her forløb.

Det er jo fordi, at de helst ikke ville have, at vi skrev hendes navn til en start.

[Person D]: Mmmhh.

[Person B]: Nej jeg tror da ikke, de har været glade for det.

[Person D]: Nej nej, men det er man jo aldrig.

”

[Tidskode: 12:37-14:40]

[Person D]: Noget, jeg også undrede mig over ved det her, det var, at der så er kontakt igen mellem kvinden og [Person A] i november.

I forbindelse med, altså de er begge to i USA, sådan noget.

Øh.

.

.

der undrer det mig, at eftersom han jo på det her tidspunkt, tydeligvis har fortalt [Klager], at han har været hende utro, og at [Klager] godt ved, hvem han har været hende utro med.

Hvis man har besluttet sig for, okay så.

.

.

så.

.

.

så er det det her ægteskab jeg gerne vil blive i – hvorfor har han så ikke blokeret hende der.

[Person B]: Ja!

[Journalist B]: Ja!

[Person C]: Ja, det er så underligt.

[Person D]: Jeg var sådan, hvorfor har du ikke blokeret hende!

[Person B]: Fra starten af.

Også hendes første, ikke-undskyldning på Instagram, hvor hun skriver det der med: ”ofret blev ved med at kontakte min mand”.

Sådan.

.

.

vi har alle sammen fået bevist i løbet af det her, at [Person A] ved godt, hvor blokér-knappen sidder.

[Person D]: Ja ja, præcist.

[Person B]: Det er han meget bevidst om.

Det havde været så nemt, du ved bare, ja skriv en besked med sådan: Hey, jeg går all-in på mit parforhold.

Det, vi gjorde, var forkert.

Jeg er dedikeret til [Klager].

Jeg kommer til at fokusere på mit ægteskab.

Jeg blokerer dig alle steder.

Jeg håber, du respekterer det og ikke prøver at kontakte mig.

Hvis du ser mig ude i byen, håber jeg, at du vil lade mig være.

Det havde været så nemt, og så bare: blokér.

[Person D]: De her beskeder fra november blev også vist i retten, ikke?

Altså ikke til jer, til journalisterne, men til øh… under bevisførelsen ikke?

[Journalist B]: Jo, advokaten læste nogle af dem op.

[Person D]: Ja, og der bliver nævnt: det virker som om, at det var ufuldstændigt, ikke?

Fordi der så åbenbart er slettet nogle beskeder.

[Journalist B]: Ja, men det er noget med, at [Klager] får sagt på et tidspunkt, at der var en eller anden besked, der var blevet udeladt efter, altså det, der har været med i dokumentationen og sådan noget.

[Person D]: Mmmhh.

[Journalist B]: Altså jeg vil sige, lige den del, jeg zoomede sku lidt ud, da det blev meget sådan teknisk.

[Person D]: Ja, hahah.

[Journalist B]: Omkring alle de der dokumenter og sådan noget.

Men det var sådan noget med, at offeret skulle have kontaktet [Person A], imens de var i USA.

[Person D]: Mmmhh.

[Journalist B]: Og spurgt, om de skulle mødes.

[Person A] skulle angiveligt have sagt: nej tak.

[Person B]: Men, må jeg godt lige.

[Person D]: Nej nej, men inden det der, så skulle der… han skulle åbenbart have spurgt om en restaurantanbefaling.

Som han…

[Journalist B]: Ja, hjemme i Danmark eller sådan noget.

[Person D]: Ja et eller andet, som han skulle have svaret på, og som jeg forstod, at [Klager] skulle have sagt i retten: ”den havde han syntes var lidt for jovial.

Så den havde han slettet”.

[Person B]: Men han skulle slet ikke have svaret på den.

[Person D]: Nej, præcist.

Han skulle slet ikke have svaret på den.

”

Efter offentliggørelsen

Det fremgår af sagens oplysninger, at Ekstra Bladet efter [Klager]s klage til Pressenævnet foretog bortredigering af den påklagede omtale om tiltalen mod [Klager] for stalking og identitetstyveri og opdaterede programomtalen med følgende rettelse

”RETTELSE: I en tidligere udgave af dette afsnit indgik oplysninger om sigtelsen og retssagen mod [Klager] for stalking og identitetstyveri, som ikke lever op til Ekstra Bladets standarder for forelæggelse og dokumentation.

De pågældende dele af afsnittet er bortredigeret.

Ekstra Bladet beklager.

”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 9. maj 2025.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet

”Ekstra Bladet har i perioden 17. februar til dags dato skrevet over 30 artikler – plus¬en liveblog fra mit retsmøde – om mig, [Klager], derudover også om min¬medklager (og mand) [Person A].

De har henvendt sig tre gange på SMS til [Klager] – og så en enkelt gang med rullende kameraer (se klage 3.).

[Der henvises til klagesag 2025-06221, Pressenævnet ] Til sammenligning er min mand – og medklager – [Person A] blevet forelagt citater, oplysninger og har fået gentagne opkald, beskeder og mails om de artikler, der omhandlede ham.

Her er der klart blevet gjort noget for at forelægge ham de oplysninger, som de gerne vil have kommentarer på.

Jeg har fået tre beskeder samlet.

Jeg har blokeret Ekstra Bladet på sociale medier inden denne sag, men de har stadig haft adgang til at kontakte mig via telefon og mail.

Hvilket de som bekendt har benyttet sig af tre gange via sms.

Der er derudover et (1) ubesvaret opkald fra samme nummer kl.

13:16 den 17/2.

Alle er fra [Journalist B].

Der er derudover blevet spurgt, om jeg havde nogen kommentarer på vej ind til mit retsmøde den 26. marts 2025.

Jeg ved ikke, hvem den person var.

Klage over manglende forelæggelse samt urigtige oplysninger i Ekstra Bladets podcast Bare Mellem Os

Podcasten gennemgår min retssag, men viderebringer flere forkerte oplysninger.

1.

Der påstås at jeg bestiller et værgemål.

Det er ikke sandt, hvilket man sagtens kan se ikke kan lade sig gøre med 5 minutters research.

Jeg har bestilt et opkald fra

familieretshuset.

Det er ikke at ansøge om en værge.

Men denne påstand fremsættes igen og igen, også på andre medier efterfølgende.

Dette kunne have

været korrigeret med en fremlæggelse for enten min advokat, [Advokat B], eller undertegnede selv.

2.

Det påstås at [Person A] ‘tordner” mod medier.

Dette er ikke sandt.

[Person A] spørger, hvor folk er fra, da der er pladsmangel i retssalen.

Flere medier er mødt op

med to journalister og bliver af retten fortalt at de kun må have én til stede grundet pladsmangel.

Da ingen rejser sig, spørger [Person A], hvor de forskellige er fra.

De der ikke har gyldig grund til at være der, skal derfor ud i et ventelokale.

Han hæver ikke stemmen eller “tordner”.

Dette er medvirkende til at lave en krænkende fortælling fra retsmødet.

3.

De refererer fejlagtige oplysninger fra retsmødet.

Bl.a. bliver der talt om, at [Person A] skulle have blokeret forurettet, for at hun ikke skulle kontakte ham.

Men det

havde han også gjort.

Det kom frem i retten, at forurettede har kontaktet [Person A] via en anden persons telefon, mens de begge var i USA i november.

Dette blev

gennemgået tydeligt i retten, hvor navnet på ejeren af det pågældende nummer også blev nævnt, ligesom det blev forklaret, at forurettede ikke kunne kontakte ham på

pågældende tidspunkt, i og med hun var blokeret.

I podcasten grines der af dette og det forelægges som en sandhed, at han ikke har blokeret hende.

[Journalist B], der

medvirker i podcasten og påstår at være til stede i retten, siger endda: “Jeg zoomede sgu ud, da det blev teknisk”.

Så hun har ikke hørt efter.

De oplysninger hun

“zoomede ud under”, kunne være blevet korrigeret ved en henvendelse eller en forelæggelse.

Der er flere helt faktuelt forkerte oplysninger i podcasten, som efterfølgende bliver videreformidlet af andre – ikke nødvendigvis affilieret med Ekstra Bladet – medier og podcasts.

Havde podcastens redaktion gjort deres grundarbejde og forelagt de oplysninger, som de delte, kunne denne lavine af flere usandheder havde været stoppet.

Jeg ville gerne have været forelagt de oplysninger, inden de publicerede, så jeg kunne have korrigeret de misforståelser som de videreformidler.

”

[Klager] har den 23. juni 2025 som svar på Ekstra Bladets udtalelse af den 6. juni 2025 anført blandt andet

”Klagen angår podcastafsnittet ’Bare mellem os – Stalkeren [Klager]’, bragt den 27. marts 2025, som ifølge indeholder ukorrekte oplysninger, der ikke er blevet forelagt.

Ekstra Bladet har erkendt, at nogle af oplysningerne kunne have været mere præcise.

Derfor har Ekstra Bladet valgt at bortredigere den pågældende del af podcastafsnittet, hvor Klager og Klagers sag omtales.

De påklagede oplysninger fremgår således ikke længere af podcastafsnittet.

Det er dog fortsat Klagers klare opfattelse, at så væsentlige fejl i mediets journalistik er grundlag for, at Pressenævnet udtaler kritik af Ekstra Bladet.

2.2 Ekstra Bladets synspunkter

Ekstra Bladet har i udtalelsen til Pressenævnet anført følgende

” Generelt om Klager, det påklagede indhold og dialogen med Klager

Klager er en dansk prisvindende journalist, forfatter, klummeskribent, moderator og radio- og tv-vært, som bl.a. er kendt fra [Radiokanal A], [Radiokanal B] og [Radiokanal C] samt en række tv-programmer bragt på DR og TV2, herunder senest bl.a. som podcastvært på [Podcasttitel E] fra 2022, [Podcasttitel F] fra 2024 og som medvirkende i tv-programmet [TV-program A] fra 2023.

Klager er derudover kendt for at være gift med [Person A], der også er en dansk journalist, influencer, podcast-, radio- og tv-vært, og som er særligt kendt for radioprogrammerne [Podcasttitel G] og [Podcasttitel A].

Klagers offentlige Instagramprofil har pt.

over 38.000 følgere, hvorfra klager deler oplysninger og billeder fra sit privatliv og erhvervsliv, ligesom Klager sammen med

sin ægtefælle har en offentlig Instagramprofil med over 29.000 følgere, der indeholder opslag om renovering af deres private bolig.

Klager og Klagers ægtefælle har des-

uden i 2024 udtalt sig om deres privatliv og parforhold i podcasten [Podcasttitel B].

Klager har derudover været vært på tv-programmet [TV-program B], bragt på DR3

i 2017.

Programmet satte fokus på identitetstyveri og konsekvenserne heraf for de mennesker, der udsættes for forbrydelsen.

Programmet satte også fokus på, hvilke

typer af personer, der begår identitetstyveri, samt hvad der får dem til at misbruge andres identitet online.

Ekstra Bladet arbejdede i februar 2025 på en historie om sigtelsen af Klager for identitetstyveri og stalking, der omfattede systematisk chikane af en kvinde og mis-

brug af kvindens identitet i mere end 81 tilfælde.

Ekstra Bladet bragte den 17. februar 2025 klokken 10.23 artiklen ” Medier: Dansk kendis sigtet for stalking og identitetsmisbrug ”, hvori Klager ikke identificeres.

Artiklen er en citathistorie fra B.

T.

og Se & Hør, som på daværende tidspunkt ikke havde identificeret Klager.

Ekstra Bladet havde på tidspunktet for citathistorien

endnu ikke modtaget retsmødebegæringen fra [Byret A], og Ekstra Bladet havde på publiceringstidspunktet for citathistorien ikke haft mulighed for at verificere oplysningerne deri.

Det bemærkes, at artiklen ikke er en del af ovennævnte klagesager.

Efter modtagelse af retsmødebegæringen bragte Ekstra Bladet samme dag kl.

16.24 artiklen ”Tv-kendis [Klager] sigtet for stalking og identitetstyveri” (sag nr. 2025-

06215), hvori Ekstra Bladet identificerede Klager som sigtet i sagen.

Det fremgår af artiklen, at sagen ifølge retsmødebegæringen var planlagt som en tilståelsessag.

Den 17. februar 2025 bragte Klager et opslag på Instagram, hvor Klager omtaler sagen og sin involvering deri.

Efter publiceringen af artiklen ”Tv-kendis [Klager] sigtet for stalking og identitetstyveri” (sag nr. 2025-06215) bragte Ekstra Bladet en række andre artikler, der satte

fokus på Klagers sag, herunder forskellige mediepersoners reaktioner på og udtalelser om sagen, samt eksperters udtalelser om identitetstyveri generelt (sagerne nr.

2025-06218, 2025-06221, 2025-06223, 2025-06228, 2025-06229 og 2025-06231).

Ekstra Bladet satte også fokus på sagen mod Klager i to afsnit af Ekstra Bladets samtalepodcast ”Bare mellem os” (sagerne nr. 2025-06233 og 2025-06235).

Ekstra Bladet har forud for omtale af Klagers tilståelsessag, herunder Klagers egne udtalelser herom, adskillige gange forsøgt at indhente en kommentar fra Klager om

sagen ved at kontakte Klager og Klagers advokat flere gange via SMS, telefoniske opkald og sociale medier.

Klager og Klagers advokat har imidlertid afvist at kommentere på sagen og har heller ikke besvaret flere af Ekstra Bladets henvendelser.

Klager blev den 26. marts 2025 idømt 30 dages betinget fængsel for forholdene i henhold til sigtelsen.

Klager ankede ikke dommen.

Generel klage over manglende forelæggelse (alle sagsnr.)

Klagerne i sag nr. 2025-06215/-06218/-06221/-06223/-06228/-06229/-06231/-06233 og -06235 indeholder alle en klage over manglende forelæggelse og utilstrækkelige forelæggelsesbestræbelser.

Klager oplyser i den forbindelse, at Ekstra Bladet alene har forelagt for Klager tre gange via SMS, én gang telefonisk og én gang via fysisk fremmøde.

Dette er imidlertid ikke korrekt.

Ekstra Bladet har under de relevante sagsnumre besvaret Ekstra Bladets forelæggelsesbestræbelser i relation til de konkrete oplysninger og historier, som Ekstra Bladet har bragt, og der henvises derfor til de konkrete¬sager for en gennemgang heraf.

[Ekstra Bladets udtalelse til klagen over podcastudsendelsen ” Stalkeren [Klager] ?

” i podcastserien ” Bare mellem os ”, Pressenævnet :]

Klagen angår podcastafsnittet ’ Bare mellem os – Stalkeren [Klager] ’, bragt den 27. marts 2025, som ifølge Klager indeholder ukorrekte oplysninger, der ikke er blevet forelagt.

Klager anfører, at oplysningerne om, at ”Klager har bestilt et værgemål” til offeret, at Klagers ægtefælle har ”tordnet mod medier” , og at Klagers ægtefælle ikke blokerede offeret, hvilket ifølge Klager er ukorrekt.

Ekstra Bladet erkender, at de påklagede oplysninger ikke er blevet forelagt Klager, forud for offentliggørelsen af podcastafsnittet.

Undertegnede er først blevet opmærksom på dette i forbindelse med Klagen til Pressenævnet.

Ekstra Bladet bemærker, at oplysningen om, at Klager bestilte et værgemål er baseret på oplysninger fremkommet under det offentlige retsmøde vedrørende Klagers sag, og at oplysninger fremsat i retten ikke påkræver særskilt forelæggelse.

Efter Ekstra Bladets opfattelse udgør udtalelsen om, at Klagers ægtefælle har tordnet mod pressen, derudover en subjektiv vurdering baseret på de faktuelle oplysninger, der fremgik af podcastafsnittet.

Efter en gennemgang podcastafsnittet har Ekstra Bladet imidlertid, på baggrund af en vurdering af de samlede omstændigheder, herunder at nogle oplysninger kunne have været mere præcise, valgt at bortredigere den pågældende del af podcastafsnittet, hvor Klager og Klagers sag omtales.

De påklagede oplysninger fremgår således ikke længere af podcastafsnittet.

Ekstra Bladet har derudover bragt følgende rettelse under podcastafsnittets beskrivelse på ekstrabladet.dk

”RETTELSE: I en tidligere udgave af dette afsnit indgik oplysninger om sigtelsen og retssagen mod [Klager] for stalking og identitetstyveri, som ikke lever op til Ekstra Bladets standarder for forelæggelse og dokumentation.

De pågældende dele af afsnittet er bortredigeret.

Ekstra Bladet beklager.

”

Ekstra Bladet har samtidig bragt ovennævnte rettelse i det næstkommende podcastafsnit ’'Paradise'-legende [Person G] og tequilaforbud ’”, bragt den 29. maj 2025, således at podcastens faste lyttere er blevet gjort opmærksom på rettelsen.

Henset til Ekstra Bladets hurtige rettelse efter modtagelse af denne klage sammenholdt med karakteren af de påklagede oplysninger, er det Ekstra Bladets opfattelse, at der ikke er et tilstrækkeligt grundlag for, at Pressenævnet udtaler kritik af Ekstra Bladet.

Samlet er det Ekstra Bladets opfattelse, at det påklagede indhold og Ekstra Bladets handlemåde er i overensstemmelse med god presseskik.

”

Ekstra Bladet har til klagers bemærkninger af 23. juni 2025 supplerende anført

”Ekstra Bladet henviser til udtalelsen af 6. juni 2025.

Det bemærkes, at udtalelserne om Klager og Klagers ægtefælle fremkom i forbindelse med omtalen af Klagers dom på 30 dages betinget fængsel og en række af de eksempler på stalking og identitetstyveri, som Klager er blevet dømt for, og som er dokumenteret i retsdokumenterne.

De medvirkende gengav i den forbindelse, at Klager bl.a. bestilte borde på restauranter i offerets navn, og at Klager ”bestilte en værge, ja altså et værgemål – at kvinden [offeret, red.

], hun gør de her ting mod, er så tosset, at hun har behov for at få en værge.

” Udtalelserne fremstod dermed mere nuanceret end Klagers gengivelse.

Det bemærkes også, at udtalelsen om, at Klagers ægtefælle har tordnet mod pressen, klart fremstod som de medvirkende journalisters oplevelse med Klager og Klagers ægtefælle og deres reaktioner før og under retssagen, og hvor de medvirkende journalister oplevede at blive råbt ad af Klagers ægtefælle, og at dette skulle ses i lyset af Klagers og Klagers ægtefælles modstand mod ikke kun Ekstra Bladets, men også de øvrige mediers dækning af Klagers sag.

Udtalelsen fremstod derfor tydeligt som en subjektiv vurdering.

Som nævnt i udtalelsen af 6. juni 2025, er de upræcise oplysninger efter Ekstra Bladets opfattelse ikke af så krænkende karakter, at Ekstra Bladets manglende forelæggelse bør give anledning til, at Pressenævnet udtaler kritik, hvilket også skal ses i lyset af, at Ekstra Bladet umiddelbart efter modtagelse af klagen rettede den pågældende del af podcastafsnittet, hvor Klager og Klagers sag var omtalt, således at de påklagede oplysninger ikke længere fremgår af podcastafsnittet.

”

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Hans Peter Blicher, Maria Becher Trier og Peter Munk Povlsen.

God presseskik

Korrekt information og forelæggelse

[Klager] har klaget over, at podcasten indeholder urigtige oplysninger, og at der ikke er sket forelæggelse.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Angreb og svar skal, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.

Dette gælder i særlig grad ved krænkende eller skadelige udsagn.

Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer eller vurderinger, jf. punkt A.

1, A.

3, A.

4, A.

5 og A.

6.

Berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på mediets eget initiativ, så snart man får kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser.

Berigtigelsen skal foretages så læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksomme på fejl, jf. punkt A.

7.

Det følger videre af retningslinjer for god presseskik, at det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse.

Privatlivets fred må ikke krænkes, medmindre klar almen interesse berettiger offentlig omtale, jf. B.

1.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.

Den påklagede udsendelse, ” Bare mellem os ”, er et underholdningsprogram, hvor en studievært og gæster debatterer historier, der primært drejer sig om ”sladder” og kendte mennesker, og samtalen mellem deltagerne og studieværten har en vis karakter af samtale/debatprogram.

I debatprogrammer tillades – ligesom i lederartikler og debatindlæg – en højere grad af frisprog end i nyhedsprogrammer og reportager.

Det er sædvanligt, at deltagerne fremkommer med udtalelser, hvor de tilkendegiver deres egne vurderinger af og holdninger til et givent forløb.

Nævnet bemærker indledningsvist, at kunstnere og andre personer, hvis professionelle og private liv gennem mange år har været hyppigt omtalt i medierne, afhængig af de nærmere omstændigheder, må tåle en mere omfattende omtale i medierne.

Det er nævnets opfattelse, at [Klager] i kraft af sin offentlige optræden og som en person med ca. 35.000 følgere på Instagram, hvor hun blandt andet beskriver sig selv som forfatter, journalist, radio- og tv-vært og podcaster, er en person, der er kendt i offentligheden.

Pressenævnet henviser i den forbindelse til, at offentlige personer, i højere grad end privatpersoner, må tåle kritisk omtale af deres person og handlinger.

[Klager] har klaget over, at det i udsendelsen omtales, at hun har bestilt et værgemål til den forurettede, hvilket er ukorrekt, idet hun har anført, at hun rettelig bestilte et opkald fra Familieretshuset.

Af udsendelsen fremgår blandt andet

”[Person B] : Ja og det skete jo, fordi hun stalkede og chikanerede en kvinde over et stykke tid i sommers, og nu har vi jo endeligt fået bekræftet – fordi indtil nu har vi jo kun måtte gisne om og gætte og lade som om, vi ikke ved det – men det var jo simpelthen [Person A]s elskerinde, det her gik ud over.

[Person D]: Ja, det er faktisk lidt vildt, ikke.

Altså, [Klager] er jo selv ude at sige i går der i retten, at hun var i krise.

[Griner] Men tydeligvis meget i krise, når man på den måde begynder at gøre crazy ting, som at bestille bord på restauranter og melde…

[Person B]: Nej, det værste var, at hun bestilte værge.

[Person D]: Ja, det var jeg lige ved at komme til.

[Person C]: Værge?

En værge?

[Person D]: Ja, et værgemål.

Simpelthen at hun… at denne kvinde, som hun gør de her ting mod, skulle være så tosset, at hun havde behov for at få en værge.

[Person C]: Jamen, det er jo mange ting.

[Person B]: Vi har jo faktisk også en fjerde person i studiet, journalist [Journalist B], der jo har dækket sagen.

Og først skal jeg høre;

er du blokeret af [Klager] og [Person A]?

”

Pressenævnet finder efter en samlet vurdering ikke grundlag for at kritisere den påklagede omtale.

Nævnet har lagt vægt på, at [Klager] på tidspunktet for udsendelsen var dømt for stalking og identitetsmisbrug mod en person, herunder ved at have indtastet den forurettedes oplysninger på forskellige hjemmesider, hvorefter den forurettede modtog blandt andet nyhedsbreve og telefonopkald.

[Klager] har i klagen til Pressenævnet oplyst, at hun havde bestilt et opkald fra Familieretshuset til den forurettede.

Nævnet finder, at det havde været hensigtsmæssigt, såfremt Ekstra Bladet havde været mere nøjagtige i gengivelsen af dette forhold, men finder i det konkrete tilfælde, at omtalen må anses for at have en vis dækning i de faktiske forhold og henset til programmets karakter og de videre rammer for frisprog, finder nævnet således ikke grundlag for at udtale kritik.

Uanset, at omtalen må anses for at være agtelsesforringende for [Klager], finder nævnet efter en konkret vurdering ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritisere Ekstra Bladet for ikke at have forelagt for [Klager].

Pressenævnet har i den forbindelse blandt lagt vægt på, at en væsentlig del af omtalen er baseret på oplysninger fra det offentlige retsmøde, hvor [Klager] blev idømt 30 dages betinget fængsel for en række forhold af stalking og identitetsmisbrug.

Nævnet udtaler ikke kritik.

For så vidt angår [Klager]s klage over, at det i udsendelsen omtales, at hendes ægtefælle [Person A] ”tordner” mod medierne, finder Pressenævnet, at dette klart fremstår som de medvirkendes subjektive vurdering på baggrund af den beskrivelse af [Person A]s ageren, som Ekstra Bladets journalist [Journalist B], der havde været tilstede før, under og efter retsmødet, fremkommer med i udsendelsen, og at denne subjektive vurdering ikke skulle være forelagt forud for offentliggørelsen.

Nævnet finder endvidere, at denne vurdering ikke overskrider rammene for frisprog.

Nævnet udtaler ikke kritik.

[Klager] har endelig klaget over, at der i udsendelsen refereres fejlagtige oplysninger fra retsmødet og har i den forbindelse henvist til, at de medvirkende i udsendelsen giver udtryk for, at [Person A] skulle/burde have blokeret den forurettede, så hun ikke kunne tage kontakt til ham, og at det fremgår som et faktum, at han ikke har blokeret forurettede, hvilket ikke er korrekt.

Af udsendelsen fremgår blandt andet

” [Person D]: Noget, jeg også undrede mig over ved det her, det var, at der så er kontakt igen mellem kvinden og [Person A] i november.

I forbindelse med, altså de er begge to i USA, sådan noget.

Øh.

.

.

der undrer det mig, at eftersom han jo på det her tidspunkt, tydeligvis har fortalt [Klager], at han har været hende utro, og at [Klager] godt ved, hvem han har været hende utro med.

Hvis man har besluttet sig for, okay så.

.

.

så.

.

.

så er det det her ægteskab jeg gerne vil blive i - hvorfor har han så ikke blokeret hende der.

[Person B]: Ja!

[Journalist B]: Ja!

[Person C]: Ja, det er så underligt.

[Person D]: Jeg var sådan, hvorfor har du ikke blokeret hende!

[…]

Pressenævnet finder, at det havde været hensigtsmæssigt, såfremt det i gengivelsen havde været afspejlet, at [Klager] under sin forklaring i retten havde givet udtryk for, at [Person A] havde blokeret den forurettede.

Nævnet finder imidlertid, at unøjagtigheden i gengivelsen i den konkrete sammenhæng er mindre væsentlig, hvorfor nævnet ikke finder grundlag for at udtale kritik.

Afgjort den 16. juni 2026