Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-06233

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-06233

Ikke kritik for podcasts om kendt journalists tiltale og dom for stalking

Ekstra Bladet bragte – i afsnit af podcastserien ”Bare mellem os”, hvor en studievært og gæster debatterer historier, der primært drejer sig om ”sladder” og kendte mennesker – omtale af en tiltale mod en kendt journalist for stalking og identitetstyveri og i et efterfølgende afsnit omtale af dommen i sagen, hvor journalisten blev kendt skyldig.

Journalisten klagede til Pressenævnet over, at begge afsnit i podcastserien indeholdt ukorrekt information, som burde have været forelagt hende forud for offentliggørelsen.

Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Ekstra Bladet, da flere af de påklagede forhold klart fremstod som de medvirkendes subjektive vurdering på baggrund af sagens oplysninger, som mediet derfor ikke var forpligtet til at forelægge.

For så vidt angik de øvrige oplysninger af faktisk karakter fandt nævnet efter en samlet vurdering heller ikke grundlag for at kritisere Ekstra Bladet og lagde i den forbindelse blandt andet vægt på, at der var tale om et underholdningsprogram med videre rammer for frisprog, og at den påklagede omtale – selv om den ikke måtte være helt nøjagtig – ikke i den konkrete sammenhæng overtrådte rammerne for frisprog.

[Klager] har ved advokat [Advokat A] klaget til Pressenævnet over udsendelsen ”[Klager], [Person A] eller kvinden: Hvem er skurken?

” i podcastserien ”Bare mellem os” bragt den 20. februar 2025 på ekstrabladet.dk, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at udsendelsen indeholder ukorrekte og krænkende oplysninger, og at mediet ikke har forelagt oplysningerne for hende.

1 Sagsfremstilling

Påklaget podcastudsendelse

Ekstra Bladet bragte den 20. februar 2025 podcastudsendelsen ”[Klager], [Person A] eller kvinden: Hvem er skurken?

” i podcastserien ”Bare mellem os” på ekstrabladet.dk.

I udsendelsen deltager vært [Person B] samt gæsterne [Person C] og [Person D].

Af programomtalen fremgår

”Podcastvært og mediepersonlighed [Klager] har rodet sig ud i en retssag, fordi hun

har stalket og stjålet identiteten på en anden kvinde.

Det kunne vi tale om meget længe, men vi skal også nå at tale om seerhittet 'Naboen fra helvede'.

For er det egentlig [Navn A] eller [Navn B], der er den egentlige helvedesnabo?

Og så har rapperen [Musikeren] været i retten efter at have været meget beruset i [Bynavn A].

”

Af den påklagede udsendelse, som har en varighed på ca. 49 minutter, fremgår blandt andet følgende

”[Tidskode: 02:15- 17:14]

[Person B]: Den her historie er nærmest for vanvittig til at være sand, men det er den altså.

[Klager] er sigtet for stalking og identitetstyveri, og hun forventes altså at tilstå.

[Person D], hvad var det, der skete?

[Person D]: Ja, det er vanvittigt.

Det er vanvittigt.

Det er jo sådan en sag, vi har ventet på i lang tid, fordi den ligesom er kørt sin sejrsgang på sladdersalonerne og på Reddit og så videre.

Og så i mandags fik vi langt om længe det her, den her retsmødebegæring, som det hedder, fra [Byret A], hvor der jo simpelthen står at [Klager], hun forventes at tilstå, at hun mindst 81 gange har chikaneret en anden kvinde ved simpelthen at sjæle hendes identitet.

Og helt konkret så går det jo ud på, at hun har bestilt bord på byens restauranter, hun har bestilt terapilektioner, hun har sågar kontaktet [Bynavn A] Kommune og bestilt en skadedyrsbekæmper hjem til den her kvinde, som hun altså i ugevis sidste sommer har chikaneret.

[Person B]: Og du har ret i, at vi har ventet længe.

Jeg har jo kendt til den her historie siden oktober, og det her er meget en ven af en ven af en ven siger, men det der sker er, at jeg har en veninde, der er sådan ”girl, der er noget under opsejling, nu skal du høre”.

Og hvad jeg får af vide af, og indtil videre har alt holdt stik.

Og der er selvfølgelig ting, vi ikke kan snakke om på grund af privatlivets fred, og vi skal respektere offeret og deres privatliv, og der er navneforbud og alt sådan noget.

Men basically at den her kvinde, der pludseligt begynder at ske underlige ting;

så banker det på døren en aften, og så står der en rottefænger og siger, ”jeg har fået af vide, der bor en kæmpestor rotte her”.

Og hun er sådan, ”det gør der ikke, så vidt jeg ved”.

Og ja, restauranter begynder at ringe hende op og være sådan ”hey du.

Du har et bord til 10 for 2 minutter siden.

Sådan altså kommer I?

”

[Person D]: Ja, jamen det må være så ubehageligt.

[Person B] : Og det her blev ved længe nok til, at hun så tænker;

”det her kan ikke være tilfældigt”.

Så hun kontakter politiet, og igen alt sammen angiveligt, jeg kender jo ikke decideret detaljerne for hele forløbet, men hvad jeg har fået af vide, det er, at hun kontakter politiet, som så ret nemt ved bare at spore IP-adresser kan finde ud af, det her kommer altså fra [Klager].

Og igen, angiveligt, angiveligt, angiveligt, [Klager] har jo også selv været ude og fortælle lidt om forløbet og siger altså, at det her stoppede, før politiet var involveret, men hvad jeg fik af vide var, at hun simpelthen har sendt en besked til offeret og basically været sådan, ”hey girl, water under the bridge.

Jeg har fået det ud af mit system, alt godt, ønsker dig alt det bedste fremover”, hvilket jo er vanvittigt, hvis det er sandt.

Bare have sådan chikaneret en i sådan, hvad er det, man siger, næsten halvanden måned?

[Person D]: I ugevis, ja, ja.

[Person B] : Og så bare lige pludseligt være sådan, ”ved du hvad, nu er det ude af mit system.

Skal vi ikke bare slå en streg over det?

”.

[Person D]: Ja ja, og det er jo ikke sådan noget harmløst drilleri.

Altså, det er jo lovovertrædelser, hun har begået igen og igen og igen.

Så det er vildt nok, hvis hun, som du siger, bare har troet, at hun bare har kunnet lade den ligge igen på den måde.

[Person B]: Men jeg kan meget godt lide sådan… ja, ja på en eller anden måde, jeg kan godt lide intentionen i det.

Bare være sådan ”okay nu er jeg calm.

Jeg har fået det ud af mit system.

Alt er godt.

” Og hun har også lavet det her øh meget berømte ikke-undskyldning på Instagram, hvor jeg virkeligt føler, hun ikke tager ansvar.

Og jeg ved ikke, om det bare er mig – jeg var chokeret over hvor mange, der likede det.

Hvordan havde du det, [Person C]?

For jeg var sådan;

altså I ved vel godt hvor alvorligt, det der er sket er?

Hvorfor liker I alle sammen bare den her ikke-undskyldning?

[Person C]: Øhm til at starte med kunne jeg godt lige tænke mig at flage noget.

Jeg føler, at øh… faktisk da jeg startede på den her podcast, lovede jeg mig selv, og sagde også til dig, hvis der er nogen, jeg kender, som jeg skal tale om på en måde, som kan overskride nogle grænser, så har jeg ikke lyst til det.

Og det er faktisk på en eller anden måde tilfældet her.

Øh jeg øh holder meget af [Klager].

Jeg kender hende sådan fra mediemiljøet, jeg har interviewet hende, og har set op til hende i rigtig lang tid og talt i telefon med hende mange gange.

Du ved, fået… altså hun, hun er et forbillede for mig, et journalistisk forbillede.

Så det gør ondt på mig, når jeg hører den her historie.

Og det gør ondt på mig at se, det her, for mig, fyrtårn blive anklaget for de her ting og også være ude selv og tilstå.

Men, men alligevel sidder jeg her, fordi jeg jo selvfølgelig har en holdning til, og jeg vil gerne tage afstand fra ulovligheder: Man skal ikke begå ulovligheder, man skal ikke stalke nogen, det er en forfærdelig gerning.

Men, men jeg synes også, der er noget interessant i at… jeg ved ikke, om jeg kommer dig i forkøbet allerede, men jeg så godt den her kommentar, og jeg tænkte også;

skal jeg like den, skal jeg ikke like den?

Fordi der sidder også et, et… en forurettet et sted på den anden side, som er blevet stalket, og hvad betyder mit like så i det.

Så jeg valgte ikke at like det.

Ikke fordi jeg har en holdning til, hvad der er rigtigt og forkert, men af hensyn til, på en eller anden måde, at forholde mig til, at der også sidder en forurettet, der har været udsat for alle de her ting, som jeg også kender til, og som jeg også har mødt flere gange og respekterer.

[Person B]: Det er jo en ret vild opslag, som der er flere kommunikationseksperter, krisehåndteringseksperter, der har været ude både hos os på Ekstra Bladet, Se og Hør, nærmest alle steder, tror jeg, og sige, det her er faktisk en virkelig dårlig undskyldning.

Blandt andet fordi noget af det, de tager fat på, er hvor mange spørgsmål, det leder op til.

Altså, nu vil jeg lige læse noget op derfra.

Øh hun skriver blandt andet, at ”ægteskabsfundamentet var porøst, hendes hjerte var knust, og at forurettede fortsatte med at kontakte hendes mand”.

Når jeg siger de her ting, hvilket billede danner sig så inde i jeres hoveder?

[Person D]: Altså, jeg synes, det er svært for mig som journalist, i og med jeg jo kender forhistorien og ikke må fortælle den, fordi det jo vil krænke deres privatlivets fred, og der er jo også et udvidet hensyn, jeg skal tage til offeret.

Men det er da klart, at jeg kan godt forstå, kommunikationseksperterne mener, at det måske er ret let at lægge to og to sammen, når man læser det der…

[Person B]: Jeg synes jo, det her er sladderens svar på edging.

Det er sådan, hun bliver ved med at give os lidt mere og lidt mere og lidt mere, og vi er sådan jaer, og så stopper hun lige inden klimaks.

[Person C]: Og det er jeg faktisk lidt uenig i.

Og nu har jeg allerede bekendt kulør i forhold til at sige, at jeg øh… at jeg har en eller anden form for relation til [Klager].

Og der vil jeg sige, jeg læser det som om, der er en kvinde, der har været såret.

Manden til hendes børn har været hende utro, hun handler i affekt, hun stopper med det, forurettede bliver ved med at tage kontakt til [Person A].

Og det tror jeg, at man har brug for at sige, fordi det jeg tolker det som, og det er bare kun for egen regning, det er, hvis du virkeligt synes, det var så svært, jeg ved godt, at det er politiet, der har… hvad hedder sådan noget øhm, at det er politiet, der rejser den her tiltale, at det ikke er… altså det er anklagemyndigheden, der rejser den her retssag, det er ikke forurettede men alligevel, jeg ser det det som et forsøg på at sige, hvis det var så slemt, hvorfor bliver du så ved med at tage kontakt til min mand.

[Person B]: Og jeg kan da også godt forstå, at hvis der var en eller anden, der kontaktede min kæreste på en måde, der var respektløs over for vores forhold, og det vi har sammen.

Jeg ville synes, det var vanvittigt irriterende.

Jeg ville svine den her kvinde til sammen med mine veninder.

Jeg ville sige ting om hende, jeg aldrig ville skulle stå ved at have sagt om en anden kvinde.

[Person C]: Og det betyder ikke, at det er rigtigt.

[Person B]: Men jeg havde gjort det privat også.

Og i sidste ende så ville det jo være min kæreste, der har ansvaret for at sige til den her person sådan, ”hey, jeg har et forhold, jeg holder af, og jeg gerne vil passe på.

Det, du gør, er ikke foreneligt med, at jeg gerne vil passe på mit forhold.

Jeg beder dig om at lade være, og ellers så må jeg blokere dig.

” Også fordi [Person A] er en voksen mand, og han er bedste venner med [Person E].

I kan ikke fortælle mig, at han ikke ved, hvor bloker-knappen sidder.

[Person C]: Jeg, jeg synes, at der er på en eller anden måde tre gerningspersoner og to ofre i den her sag.

Øh, og så kan man rangere dem.

[Person A] er den der, synes jeg, har gjort den største gerning, altså selvfølgelig er der, der er lovovertrædelser, og det må vi ikke, men det kan vi ikke sidde her og snakke om i 10 minutter om, at det er vi alle sammen enige om, selvfølgelig skal man ikke stalke folk.

Men jeg synes, det er interessant, vi bliver ved med at snakke om, i hvert fald ude i medie-Danmark lige nu og mellem alle mulige folk omkring mig i hvert fald snakker man om, hvem synes du egentligt, gjorde det ene eller det rigtige?

Hvorfor er det, vi snakker om kvinderne lige nu?

Hvorfor taler vi ikke om, hvis du har et… hvis du har børn med en kvinde, og du er hende utro, så kommer der en reaktion, og den må du også tage noget ansvar for.

Jeg har ikke set en statusopdatering fra [Person A], det kunne jeg da godt tænke mig nu.

[Person B]: Det er selvfølgelig også lige vigtigt for os at understrege her, at vi jo ikke ved, om det er det, der er sket.

Det er det, som jeg tror, at vi alle sammen…

[Person C]: At hvad er sket, undskyld?

[Person B]: Utroskab.

Fordi det har jo hverken været bekræftet af hverken [Klager] eller [Person A].

Men det var derfor, at jeg gerne ville tage fat i lige præcis de her kommentarer fra undskyldningen, fordi det er svært at tolke det som andet end det.

Og det er jo også, det jeg kan se, at ja som du siger, samtalen går på lige nu.

At vi alle sammen har en formodning om, at det er det, der er sket, så det er det, vil taler ud fra.

[Person C]: Og vi ved jo ikke, hvad der er sket.

Men hvorfor er det, at man altid taler om de her kvinder?

Hvorfor er det, at sladderen altid går på, ej hvilken kvinde og hvordan og hvorledes.

Hvorfor er det ikke, vi taler om, hvordan… hvilket ansvar har manden i det her?

Ikke fordi jeg siger, at… ja, jeg ved ikke hvad, jeg siger.

[Person D]: Det er måske også vigtigt at pointere, at [Klager], når hun har begået identitetstyveri, det er jo ikke sådan noget med, at hun har taget den anden kvindes MitID og tømt hendes bankkonti eller andet.

[Person C]: Jaer.

[Person D]: Altså, det er jo ikke drengestreger, men det er jo i den mildere ende, det hun har gjort.

Det er sådan noget, der er jævnt irriterende at opleve igen og igen, men så er det måske heller ikke værre.

[Person B]: Men også i en så overdrevet grad.

Altså, det er mindst 81 tilfælde fra midt-juli til 23. august, og her er det vigtigt at sige mindst 81 tilfælde.

Så der kan sagtens være meget, meget mere.

Og det er også interessant at i [Klager]s opslag, så skriver hun jo, at hun stoppede efter få uger, altså før politiet overhovedet var involveret, hvilket ikke helt stemmer overens med det her, hvad midt-juli til 23. august, det, synes jeg ikke, lyder som få uger.

Men jeg synes jo nærmest, det er værre, hvis det er få uger.

Du ved, hvis du på to uger har gjort det her 81 gange, hvordan finder du tid til det?

[Person D]: Jeg hæfter mig også ved, at hun skriver, at hun ikke var alene om det.

Hvordan læser I det?

Altså, at hun mener, at hende og den anden kvinde var lige gode om det, eller at hun har haft nogle til at hjælpe sig med at begå det her identitetstyveri?

[Person B]: Jeg tolkede det som om, at hun havde fået nogle til at hjælpe sig, hvilket jeg også tænkte, der kaster du lige alle dine veninder under bussen, fordi jeg sidder automatisk og er sådan, ”[Person F], hvor ku du?

”, og vi ved jo ikke…

[Person D]: Altså, fordi de boede i kollektiv sammen engang?

[Person B]: Præcis, fordi de er veninder.

Så når nogle skriver det, så er jeg altid sådan;

hvem var de andre?

Hvem var ellers med?

Du har ret kendte veninder, og jeg vil gerne vide, hvem der har været ind over.

[Person D]: Ja ja.

[Person C]: Ja, jeg ved ikke, hvordan jeg tolker det.

Øhm jeg synes, det er en rigtig sørgelig sag.

Og jeg synes, at det er øh… jeg tolker den her statusopdatering, som en kvinde der har været i en dyb, dyb sorg og været frustreret i sit parforhold.

Men jeg synes også, vi mangler at høre fra flere i den her sag.

[Person B]: Det skal også lige siges, at jeg selvfølgelig ikke ved, om det er [Person F].

Jeg synes bare, når offentlige personer har meget offentlige venner, og skriver sådan noget, så er det altid der, mine tanker går hen.

[Person C]: Noget der også undrer mig, det er altså bare i podcasten [Podcasttitel A] fra i mandags, der indledes den, og det er jo optaget op til altså åbenbart midt i en retssag, eller midt i ens elskede skal i en retssag…

[Person B]: Ja, de har jo vidst, at det her kom i et stykke tid.

[Person C]: Ja, altså jeg kunne godt tænke mig… altså jeg kunne godt tænke mig at se øh… nu ved man jo ikke, hvad der er sket, men jeg kunne bare godt tænke mig at høre noget fra flere parter i den her sag.

[Person B]: Altså, de var i, [Klager] og [Person A], de var i en podcast, der hedder [Podcasttitel B] i sommeren cirka en måned til halvanden før, den her chikane starter.

Og der beskriver [Klager] deres ægteskab sådan her i forhold til, hvis man skulle tage temperaturen på deres ægteskab.

[Der klippes til et citat fra podcasten: [Podcasttitel B].

] Af klippet fremgår

”[Klager]: Jeg synes, at vi har haft det bedre.

For lige at lægge ud, sådan for at lave en rigtig god podcast.

Så kan du dykke ned i det senere.

Vi har haft det bedre, men vi er ikke faretruende dårligt humør.

Altså, jeg tror, vi er pressede for tiden.

”

[Der klippes tilbage til ” Bare mellem os ”]

[Person B]: Så kan det være, de kom i faretruende dårligt humør en måned senere.

Og det er sjovt med [Klager], fordi vi sidder jo alle sammen og dykker ned i;

hvad har hun gjort før?

Hvad har hun sagt før?

Der er blandt andet det her med, at hun selv har lavet en tv-serie om identitetstyveri.

Hun har været med til at anmelde, i en podcast [Podcasttitel C], tv-serien ” Baby Reindeer” , som handler om stalking.

Og så bliver der også talt med om det her afsnit af [Podcasttitel D] , hvor hun er med.

Hvor hun beskriver en relation til en ekskæreste, som hun har umådeligt svært ved at give slip på, selvom han siger til hende, ”please gør det”.

[Der klippes til et uddrag af podcasten: [Podcasttitel D] ].

Af klippet fremgår

”[Klager]: Begynder bare at sende sms’er.

Jeg begynder at ringe.

Jeg skriver lange breve.

Altså, jeg er det mest tilgængelige stykke ekskæreste, man kan få.

Jeg kan bare huske, at han på et tidspunkt beder mig om at lade vær;

”du bliver nødt til at holde op med, at være der hele tiden.

Du bliver nødt til at holde op med at skrive og ringe hele tiden”.

[Vært på podcasttitel D]: Stopper du så med at skrive og ringe til ham?

[Klager]: Nej, sku da.

Nej nej, jeg fortsætter da.

”

[Der klippes tilbage til ”Bare mellem os”]

[Person D]: Hun fortæller også, at hun dukker op til hans fødselsdag, efter de er slået op.

Altså, man får lidt billedet af en kvinde, der har svært ved at forstå et nej, eller når hun er i sine følelsers vold, som hun sikkert også har været i sommer, at så bliver det så, som hun også har skrevet i et Instagram-opslag, så altså det bliver sådan helt primalt.

”Primal vrede”, tror jeg, hun skrev.

[Person C]: Ja og det er der jo en grund til.

Altså, ikke fordi at jeg… det er så svært for mig, fordi øhm… jeg kender flere kvinder, hvis, altså som har stået i situationer, hvor de har haft grund til at være vrede.

Og man taler, og det bliver sådan;

hvorfor er det, kvinder går imod kvinder?

Og hvorfor er det, at man så ikke siger til sin mand, ”hvad er det du har gang i”?

Hvad end det er, han har gang i.

Altså, hvorfor er det… det er som om, mændene går fri på en eller anden måde.

Der er masser af mænd også i den her mediebranche der – som vi alle sammen kender – der er i et parforhold, og vi ved alle sammen godt, at øhm… så kan der være aftaler hjemmefra, åbne/lukkede forhold, alt sådan noget, men vi ved også, at de ikke opfører sig ordentligt.

Og så går vi alle sammen og snakker om det, jeg har da også stillet mig selv spørgsmålet;

”har vi et ansvar for, at det ikke går så vidt?

” Altså, fordi der er også en naturlig reaktion på ting og sager, ikke.

[Person D]: Men kunne du godt tænke dig… kunne du godt tænke dig for [Person A], at han simpelthen stillede sig frem og enten sagde;

”prøv at høre, jeg har intet med den her at gøre, de er blevet uvenner uden mig, eller det er faktisk min skyld, at de her kvinder ikke kan med…”?

[Person C]: Ja ja.

Ja, tak for at gøre det lidt nemmere for mig.

Jeg sidder her og sveder.

Ja, det kunne jeg godt tænke med.

Det kunne jeg godt tænke mig.

Fordi vi snakker alle sammen om det…, hvorfor er [Klager] blevet så vred og hvem øh?

Der går alle mulige sladderhistorier om den ene og den anden, og den tredje og den fjerde.

Og så synes jeg også, dem der sladrer med, skal tænke over [.

.

.

]”

Efter offentliggørelsen

Det fremgår af sagens oplysninger, at Ekstra Bladet efter [Klager]s klage til Pressenævnet foretog bortredigering af den påklagede omtale om tiltalen mod [Klager] for stalking og identitetstyveri og opdaterede programomtalen med følgende rettelse

”RETTELSE: I en tidligere udgave af dette afsnit indgik oplysninger om sigtelsen og retssagen mod [Klager] for stalking og identitetstyveri, som ikke lever op til Ekstra Bladets standarder for forelæggelse og dokumentation.

De pågældende dele af afsnittet er bortredigeret.

Ekstra Bladet beklager.

”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 9. maj 2025.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet

”Ekstra Bladet har i perioden 17. februar til dags dato skrevet over 30 artikler – plus¬en liveblog fra mit retsmøde – om mig, [Klager], derudover også om min¬medklager (og mand) [Person A].

De har henvendt sig tre gange på SMS til [Klager] – og så en enkelt gang med rullende kameraer (se klage 3.).

[Der henvises til klagesag 2025-06221, Pressenævnet ] Til sammenligning er min mand – og medklager – [Person A] blevet forelagt citater, oplysninger og har fået gentagne opkald, beskeder og mails om de artikler, der omhandlede ham.

Her er der klart blevet gjort noget for at forelægge ham de oplysninger, som de gerne vil have kommentarer på.

Jeg har fået tre beskeder samlet.

Jeg har blokeret Ekstra Bladet på sociale medier inden denne sag, men de har stadig haft adgang til at kontakte mig via telefon og mail.

Hvilket de som bekendt har benyttet sig af tre gange via sms.

Der er derudover et (1) ubesvaret opkald fra samme nummer kl.

13:16 den 17/2.

Alle er fra [Journalist A].

Der er derudover blevet spurgt, om jeg havde nogen kommentarer på vej ind til mit retsmøde den 26. marts 2025.

Jeg ved ikke, hvem den person var.

Klage over manglende forelæggelse samt urigtige oplysninger i Ekstra Bladets podcast Bare Mellem Os

I podcasten diskuteres sagen med kilder som Reddit og “en ven af en ven af en ven” og der bliver bragt flere oplysninger på bordet som i bedste fald bare er urigtige.

I værste fald løgn.

Hvilket ville kunne være blevet oplyst podcasten, i så fald de havde rettet henvendelse.

Udsendelsen er ikke live, så det ville ikke være noget problem at henvende sig med de konkrete kritikpunkter.

Der påstås blandt andet

1) “.

.

.

det banker på døren en aften, og så står der en rottefænger.

” Dette er ikke sket.

Der er blevet rettet henvendelse fra skadedyrsbekæmpelsen, hvor forurettede har afslået.

Dette er også en del af retsmødet.

2) “… [Klager] har sendt en besked til offeret og sagt ‘hey girl, water under the bridge.

Jeg har fået det ud mit system, alt godt, ønsker dig alt det bedste fremover.

” Dette er ikke sandt, jeg ved ikke hvor denne oplysning kommer fra, og ville kunne have korrigeret det ved en fremlæggelse eller et researchopkald.

Jeg har forsøgt at få at vide, hvor denne oplysning kommer fra, ved at rette henvendelse til en af podcastens medvirkende;

[Person C], efterfølgende.

Han fortæller, at det er en oplysning som værten [Person B] kommer med, men han ved ikke, hvor hun har den fra.

Denne faktuelle fejl kunne være blevet korrigeret, i så fald jeg var blevet søgt forelæggelse.

Denne faktuelle fejl bliver herefter delt som en slags sandhed på diverse sladdersites online;

f.eks. Reddit.

3) Der fremhæves en podcast, [Podcasttitel D], som jeg har medvirket i i 2022,

som omhandler et kærestebrud i 2006.

De tager et klip frem, og vurderer ud fra en meget kort sekvens, at jeg er en kvinde, som har svært ved at forstå et nej.

De bringer ikke resten af podcasten, hvor jeg fortæller resten af den historie.

Ligesom den fremgangsmetode med at ringe en ekskæreste op, fordi man savner personen, intet har med den aktuelle sag at gøre.

Podcasten [Podcasttitel D] er en sårbar podcast, hvor man fortæller om kærestesorg, de tager en lille bid af episoden, og udstiller dette helt skævt.

Det ville jeg gerne have haft mulighed for at kommentere på inden, at de publicerede, for det var en lille del af et større billede, som derudover intet har at gøre med den pågældende sag.

Uanset er jeg ikke blevet forelagt noget.

Der spekuleres derudover – med navngivning af offentlige personer – om de har noget at gøre med sagen.

Disse mennesker har offentlige hverv.

Podcastens vært eller tilrettelægger har på intet tidspunkt forelagt mig oplysninger, givet mig mulighed for at korrigere usandheder eller bedt om kommentarer.

De siger i podcasten, at jeg har blokeret alle, men de har stadig mit telefonnummer og adgang til mail.

[Klager] har den 23. juni 2025 som svar på Ekstra Bladets udtalelse af den 6. juni 2025 anført

Klagen angår Ekstra Bladets podcast ’Bare mellem os’, der ifølge Klager indeholder ukorrekte oplysninger, som ikke er blevet forelagt.

Klager har i sin oprindelige klage henvist til podcastafsnittet ’Bare mellem os – Ville du like Klagers opslag?

’, bragt den 27. februar 2025.

Ekstra Bladet har korrigeret, at de påklagede oplysninger ikke fremgik dette afsnit, men i stedet af podcastafsnittet ’Hvem er egentlig naboen fra helvede?

’, bragt den 20. februar 2025.

Klager anfører endnu engang, at oplysningerne om, at ”det banker på døren en aften, og så står der en rottefænger”, og at Klager har sendt en besked til offeret indeholdende teksten ”hey girl, water under the bridge.

Jeg har fået det ud mit system, alt godt, ønsker dig alt det bedste fremover” er ukorrekte.

Klager holder ligeledes fast i, at værternes vurdering af, at Klager, på baggrund af et klip fra podcasten [Podcasttitel D], ”har svært ved at forstå et nej” er misvisende.

Ekstra Bladet har erkendt, at de påklagede oplysninger ikke er blevet forelagt Klager, forud for offentliggørelsen af podcastafsnittet.

Indledningsvist må det bemærkes, at Ekstra Bladet er enig i, at oplysningen om, at Klager skulle have sendt en besked til offeret, burde have være blevet forelagt Klager.

Dette vil derfor ikke gennemgås nærmere.

Ekstra Bladet bemærker ligeledes i deres udtalelse, at oplysningen om, at en rottefænger "har banket på døren", er en overdrivelse i forhold til anklagemyndighedens faktiske påstand.

Ekstra Bladet afviser dog, at dette udgør en agtelsesforringende oplysning, der kræver forelæggelse.

Klager bestrider denne vurdering og fastholder, at den ukorrekte gengivelse udgør brud på god presseskik.

Det er uomtvistet, at der er tale om en faktuel fejl.

Når denne fejl knyttes direkte til Klagers sag må fejlen både anses som værende redaktionelt uforsvarlig.

Ifølge punkt A.

1 i de presseetiske regler skal medier udvise særlig omhu ved gengivelse af oplysninger.

Mediet skal kontrollere, om oplysningerne er korrekte.

Uanset om Ekstra Bladet anser det for "mindre væsentligt", er der efter Klagers opfattelse tale om en fremstilling, der bør kvalificeres som agtelsesforringende i presseetisk forstand.

Dette udløser en pligt til forelæggelse, jf. punkt A.

3 i de presseetiske regler.

Ekstra Bladet anfører desuden, at udtalelsen i podcastafsnittet om, at Klager "har svært ved at forstå et nej", er en subjektiv vurdering.

Dette bestrides.

Udtalelsen er baseret på en fortolkning af et konkret videoklip.

Udtalelsen fremstilles i artiklen uden kontekst og uden modvægt i form af Klagers perspektiv.

Lytteren bliver efterladt med et indtryk af, hvordan Klager er som person, selvom dette ikke har hold i sig, da oplysningerne enten er faktuelt forkerte, overdrevene eller indsat i forkert kontekst.

Når Ekstra Bladet undlader at forelægge oplysningerne for Klager, fratager mediet Klagers mulighed for at afvise eller forklare konteksten af det omtalte videoklip, og læserne efterlades med et ensidigt billede af Klager.

Selvom Ekstra Bladet har valgt at bortredigere den pågældende del af podcastafsnittet, er det Klagers opfattelse, at så væsentlige fejl i mediets journalistik er grundlag for, at Pressenævnet udtaler kritik af Ekstra Bladet.

”

2.2 Ekstra Bladets synspunkter

Ekstra Bladet har i udtalelsen til Pressenævnet anført følgende

” Generelt om Klager, det påklagede indhold og dialogen med Klager

Klager er en dansk prisvindende journalist, forfatter, klummeskribent, moderator og radio- og tv-vært, som bl.a. er kendt fra [Radiokanal A], [Radiokanal B] og [Radiokanal C] samt en række tv-programmer bragt på DR og TV2, herunder senest bl.a. som podcastvært på [Podcasttitel E] fra 2022, [Podcasttitel F] fra 2024 og som medvirkende i tv-programmet [TV-program A] fra 2023.

Klager er derudover kendt for at være gift med [Person A], der også er en dansk journalist, influencer, podcast-, radio- og tv-vært, og som er særligt kendt for radioprogrammerne [Podcasttitel G] og [Podcasttitel A].

Klagers offentlige Instagramprofil har pt.

over 38.000 følgere, hvorfra klager deler oplysninger og billeder fra sit privatliv og erhvervsliv, ligesom Klager sammen med

sin ægtefælle har en offentlig Instagramprofil med over 29.000 følgere, der indeholder opslag om renovering af deres private bolig.

Klager og Klagers ægtefælle har des-

uden i 2024 udtalt sig om deres privatliv og parforhold i podcasten [Podcasttitel H].

Klager har derudover været vært på tv-programmet [TV-program B], bragt på DR3 i 2017.

Programmet satte fokus på identitetstyveri og konsekvenserne heraf for de

mennesker, der udsættes for forbrydelsen.

Programmet satte også fokus på, hvilke typer af personer, der begår identitetstyveri, samt hvad der får dem til at misbruge

andres identitet online.

Ekstra Bladet arbejdede i februar 2025 på en historie om sigtelsen af Klager for identitetstyveri og stalking, der omfattede systematisk chikane af en kvinde og mis-

brug af kvindens identitet i mere end 81 tilfælde.

Ekstra Bladet bragte den 17. februar 2025 klokken 10.23 artiklen ” Medier: Dansk kendis sigtet for stalking og identitetsmisbrug ”, hvori Klager ikke identificeres.

Artiklen er en citathistorie fra B.

T.

og Se & Hør, som på daværende tidspunkt ikke havde identificeret Klager.

Ekstra Bladet havde på tidspunktet for citathistorien

endnu ikke modtaget retsmødebegæringen fra [Byret A], og Ekstra Bladet havde på publiceringstidspunktet for citathistorien ikke haft mulighed for at verificere oplysningerne deri.

Det bemærkes, at artiklen ikke er en del af ovennævnte klagesager.

Efter modtagelse af retsmødebegæringen bragte Ekstra Bladet samme dag kl.

16.24 artiklen ”Tv-kendis [Klager] sigtet for stalking og identitetstyveri” (sag nr. 2025-

06215), hvori Ekstra Bladet identificerede Klager som sigtet i sagen.

Det fremgår af artiklen, at sagen ifølge retsmødebegæringen var planlagt som en tilståelsessag.

Den 17. februar 2025 bragte Klager et opslag på Instagram, hvor Klager omtaler sagen og sin involvering deri.

Efter publiceringen af artiklen ”Tv-kendis [Klager] sigtet for stalking og identitetstyveri” (sag nr. 2025-06215) bragte Ekstra Bladet en række andre artikler, der satte

fokus på Klagers sag, herunder forskellige mediepersoners reaktioner på og udtalelser om sagen, samt eksperters udtalelser om identitetstyveri generelt (sagerne nr.

2025-06218, 2025-06221, 2025-06223, 2025-06228, 2025-06229 og 2025-06231).

Ekstra Bladet satte også fokus på sagen mod Klager i to afsnit af Ekstra Bladets samtalepodcast ”Bare mellem os” (sagerne nr. 2025-06233 og 2025-06235).

Ekstra Bladet har forud for omtale af Klagers tilståelsessag, herunder Klagers egne udtalelser herom, adskillige gange forsøgt at indhente en kommentar fra Klager om

sagen ved at kontakte Klager og Klagers advokat flere gange via SMS, telefoniske opkald og sociale medier.

Klager og Klagers advokat har imidlertid afvist at kommentere på sagen og har heller ikke besvaret flere af Ekstra Bladets henvendelser.

Klager blev den 26. marts 2025 idømt 30 dages betinget fængsel for forholdene i henhold til sigtelsen.

Klager ankede ikke dommen.

Generel klage over manglende forelæggelse (alle sagsnr.)

Klagerne i sag nr. 2025-06215/-06218/-06221/-06223/-06228/-06229/-06231/-06233 og -06235 indeholder alle en klage over manglende forelæggelse og utilstrækkelige forelæggelsesbestræbelser.

Klager oplyser i den forbindelse, at Ekstra Bladet alene har forelagt for Klager tre gange via SMS, én gang telefonisk og én gang via fysisk fremmøde.

Dette er imidlertid ikke korrekt.

Ekstra Bladet har under de relevante sagsnumre besvaret Ekstra Bladets forelæggelsesbestræbelser i relation til de konkrete oplysninger og historier, som Ekstra Bladet har bragt, og der henvises derfor til de konkrete¬sager for en gennemgang heraf.

[Ekstra Bladets udtalelse til klagen over podcastudsendelsen ” Ville du like [Klager]s opslag ?

i podcastserien ” Bare mellem os ”, Pressenævnet ]

Klagen angår Ekstra Bladets podcast ’Bare mellem os’ , der ifølge Klager indeholder ukorrekte oplysninger, som ikke er blevet forelagt.

’Bare mellem os’ er en ugentlig samtalepodcast med [Person B] som fast vært, der sammen med et panel af skiftende deltagere drøfter ugens mest opsigtsvækkende og underholdende historier fra kendisverdenen og Kongehuset.

Klager henviser i klagen til podcastafsnittet ’ Bare mellem os – Ville du like Klagers opslag?

’, bragt den 27. februar 2025.

Ekstra Bladet bemærker for en ordens skyld, at dette podcastafsnit ikke indeholder de pågældende oplysninger, som Klager fremhæver i klagen.

De påklagede oplysninger fremgik imidlertid af podcastafsnittet ’ Hvem er egentlig naboen fra helvede?

’, bragt den 20. februar 2025.

Klagers henvisning og link til podcastafsnittet nævnt i klagen må således være en fejl, hvorfor Ekstra Bladet har besvaret klagen i relation til det podcastafsnit, hvori oplysningerne faktisk fremgik (’ Hvem er egentlig naboen fra helvede?

’, bragt den 20. februar 2025).

Klager anfører, at oplysningerne om, at ”det banker på døren en aften, og så står der en rottefænger” , og at Klager har sendt en besked til offeret indeholdende teksten ”hey girl, water under the bridge.

Jeg har fået det ud mit system, alt godt, ønsker dig alt det bedste fremover” er ukorrekte.

Klager anfører også, at værternes vurdering af, at Klager, på baggrund af et klip fra podcasten [Podcasttitel D] , ”har svært ved at forstå et nej” er misvisende.

Ekstra Bladet erkender, at de påklagede oplysninger ikke er blevet forelagt Klager, forud for offentliggørelsen af podcastafsnittet.

Undertegnede er først blevet opmærksom på dette i forbindelse med Klagen til Pressenævnet.

Ekstra Bladet bemærker, at oplysningen om, at en rottefænger har banket på døren, er baseret på anklagemyndighedens påstand om, at Klager har bestilt en rottefænger i Klagers navn.

Ekstra Bladet er enig i, at oplysningen om, at rottefængeren mødte fysisk op hos offeret, er en overdrivelse, men udgør efter Ekstra Bladets opfattelse ikke en oplysning, der kan anses for agtelsesforringende for Klager, og som har påkrævet selvstændig forelæggelse.

Efter Ekstra Bladets opfattelse udgør udtalelsen om, at Klager har svært ved at forstå et nej, derudover en subjektiv vurdering baseret på et konkret klip, der blev afspillet i podcastafsnittet.

Ekstra Bladet er imidlertid enig i, at oplysningen om, at Klager skulle have sendt en besked til offeret, for en ordens skyld burde være blevet forelagt Klager.

Efter en gennemgang af podcastafsnittet og ud fra vurdering af de samlede omstændigheder, herunder at Ekstra Bladet ikke har haft mulighed for at verificere de påklagede oplysningers korrekthed, har Ekstra Bladet imidlertid valgt at bortredigere den pågældende del af podcastafsnittet, hvor Klager og Klagers sag omtales.

De påklagede oplysninger i klagen fremgår således ikke længere af podcastafsnittet.

Ekstra Bladet har derudover bragt følgende rettelse under podcastafsnittets beskrivelse på ekstrabladet.dk

”RETTELSE: I en tidligere udgave af dette afsnit indgik oplysninger om sigtelsen og retssagen mod [Klager] for stalking og identitetstyveri, som ikke lever op til Ekstra Bladets standarder for forelæggelse og dokumentation.

De pågældende dele af afsnittet er bortredigeret.

Ekstra Bladet beklager.

”

Ekstra Bladet har samtidig bragt ovennævnte rettelse i den næstkommende podcastafsnit ’'Paradise'-legende [Person G] og tequilaforbud ’, bragt den 29. maj 2025, således af podcastens faste lyttere er blevet gjort opmærksom på rettelsen.

Ekstra Bladet beklager den manglende forelæggelse.

Henset til Ekstra Bladets hurtige rettelse efter modtagelse af denne klage sammenholdt med karakteren af de påklagede oplysninger, er det imidlertid Ekstra Bladets opfattelse, at der ikke er et tilstrækkeligt grundlag for, at Pressenævnet udtaler kritik af Ekstra Bladet.

”

Ekstra Bladet har til klagers bemærkninger af 23. juni 2025 supplerende anført blandt andet

”Klager henviser til en beskrivelse af podcastafsnittet og Ekstra Bladets omtale af Klager og Klagers sag, som Ekstra Bladet ikke kan genkende, og som må bero på Klagers egen fortolkning.

Ekstra Bladet bemærker, at podcastafsnittet indledningsvis indeholdt en korrekt gengivelse af retsdokumenterne, herunder sagens omfang og de af anklagemyndigheden oplistede tilfælde af stalking og identitetstyveri.

Podcastafsnittet tog således udgangspunkt i netop disse tilfælde.

For så vidt angår udtalelserne om, at ”det banker på døren en aften, og så står der en rottefænger”, og at Klager har sendt en besked til offeret indeholdende teksten ”hey girl, water under the bridge.

Jeg har fået det ud mit system, alt godt, ønsker dig alt det bedste fremover” bemærker Ekstra Bladet, at der i podcastafsnittet blev taget adskillige forbehold for udtalelsernes rigtighed.

Det blev på intet tidspunkt påstået, at udtalelserne var korrekte.

I stedet gentog de medvirkende gentagne gange forbehold som ”angiveligt”, at der er tale om ”rygter”, at ”det ikke har været muligt at verificere” oplysningerne, ”hvis det er sandt, så”, ”vi ved ikke, hvad der er sket” mv.

Udtalelsen om, at Klager ”har svært ved at forstå et nej” udgjorde utvivlsomt den medvirkendes subjektive fortolkning af Klagers citerede udtalelser fra podcasten [Podcasttitel D], hvori Klager fortalte, at hun havde svært ved at give slip på en ekskæreste, og at ekskæresten bad Klager om at lade være med at kontakte ham, hvilket Klager ignorerede.

Dertil udtalte Ekstra Bladets medvirkende, at ”jeg får en oplevelse af en kvinde, der har svært ved at forstå et nej”.

Som det fremgår af udtalelsen af 6. juni 2025, er det Ekstra Bladets opfattelse, at de påklagede oplysninger i podcastafsnittet ikke er af så alvorlig eller krænkende karakter, at Ekstra Bladets manglende forelæggelse bør give anledning til, at Pressenævnet udtaler kritik.

Dette skal særligt ses i lyset af, at Ekstra Bladet umiddelbart efter modtagelse af klagen rettede den pågældende del af podcastafsnittet, hvor Klager og Klagers sag var omtalt, således at de påklagede oplysninger ikke længere fremgår af podcastafsnittet.

”

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Hans Peter Blicher, Maria Becher Trier og Peter Munk Povlsen.

God presseskik

Korrekt information og forelæggelse

[Klager] har klaget over, at udsendelsen indeholder urigtige oplysninger, og at Ekstra Bladet ikke har forelagt disse oplysninger.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Angreb og svar skal, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.

Dette gælder i særlig grad ved krænkende eller skadelige udsagn.

Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer eller vurderinger, jf. punkt A.

1, A.

3, A.

4, A.

5 og A.

6.

Berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på mediets eget initiativ, så snart man får kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser.

Berigtigelsen skal foretages så læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksomme på fejl, jf. punkt A.

7.

Det følger videre af retningslinjer for god presseskik, at det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse.

Privatlivets fred må ikke krænkes, medmindre klar almen interesse berettiger offentlig omtale, jf. B.

1.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.

Den påklagede udsendelse, ” Bare mellem os ”, er et underholdningsprogram, hvor en studievært og gæster debatterer historier, der primært drejer sig om ”sladder” og kendte mennesker, og samtalen mellem deltagerne og studieværten har karakter af et samtaleprogram/debatprogram.

I debatprogrammer tillades – ligesom i lederartikler og debatindlæg – en højere grad af frisprog end i nyhedsprogrammer og reportager.

Det er sædvanligt, at deltagerne fremkommer med udtalelser, hvor de tilkendegiver deres egne vurderinger af og holdninger til et givent forløb.

Nævnet bemærker indledningsvist, at kunstnere og andre personer, hvis professionelle og private liv gennem mange år har været hyppigt omtalt i medierne, afhængig af de nærmere omstændigheder, må tåle en mere omfattende omtale i medierne.

Det er nævnets opfattelse, at [Klager] i kraft af sin offentlige optræden og som en person med ca. 35.000 følgere på Instagram, hvor hun blandt andet beskriver sig selv som forfatter, journalist, radio- og tv-vært og podcaster, er en person, der er kendt i offentligheden.

Pressenævnet henviser i den forbindelse til, at offentlige personer, i højere grad end privatpersoner, må tåle kritisk omtale af deres person og handlinger.

[Klager] har klaget over, at det i udsendelsen omtales, at den forurettede i sagen blandt andet har oplevet, at det ”banker på døren en aften, og så står der en rottefænger”, og at denne omtale, som er ukorrekt, burde være forelagt forud for offentliggørelsen.

[Klager] har endvidere klaget over, at udsendelsens omtale af, at hun skulle have sendt en besked til forurettede, er ukorrekt og ligeledes skulle have været forelagt.

Af den påklagede udsendelse fremgår blandt andet

[Person B]: Og du har ret i, at vi har ventet længe.

Jeg har jo kendt til den her historie siden oktober, og det her er meget en ven af en ven af en ven siger, men det der sker er, at jeg har en veninde, der er sådan ”girl, der er noget under opsejling, nu skal du høre”.

Og hvad jeg får af vide af, og indtil videre har alt holdt stik.

Og der er selvfølgelig ting, vi ikke kan snakke om på grund af privatlivets fred, og vi skal respektere offeret og deres privatliv, og der er navneforbud og alt sådan noget.

Men basically at den her kvinde, der pludseligt begynder at ske underlige ting;

så banker det på døren en aften, og så står der en rottefænger og siger, ”jeg har fået af vide, der bor en kæmpestor rotte her”.

Og hun er sådan, ”det gør der ikke, så vidt jeg ved”.

Og ja, restauranter begynder at ringe hende op og være sådan ”hey du.

Du har et bord til ti for 2 minutter siden.

Sådan altså kommer I?

”

[Person D]: Ja, jamen det må være så ubehageligt.

[Person B] : Og det her blev ved længe nok til, at hun så tænker;

”det her kan ikke være tilfældigt”.

Så hun kontakter politiet, og igen alt sammen angiveligt, jeg kender jo ikke decideret detaljerne for hele forløbet, men hvad jeg har fået af vide, det er, at hun kontakter politiet, som så ret nemt ved bare at spore IP-adresser kan finde ud af, det her kommer altså fra [Klager].

Og igen, angiveligt, angiveligt, angiveligt, [Klager] har jo også selv været ude og fortælle lidt om forløbet og siger altså, at det her stoppede, før politiet var involveret, men hvad jeg fik af vide var, at hun simpelthen har sendt en besked til offeret og basically været sådan, ”hey girl, water under the bridge.

Jeg har fået det ud af mit system, alt godt, ønsker dig alt det bedste fremover”, hvilket jo er vanvittigt, hvis det er sandt.

Bare have sådan chikaneret en i sådan, hvad er det, man siger, næsten halvanden måned?

[Person D]: I ugevis, ja, ja.

[Person B] : Og så bare lige pludseligt være sådan, ”ved du hvad, nu er det ude af mit system.

Skal vi ikke bare slå en streg over det?

”

Ekstra Bladet har anført, at udsendelsens omtale af, at en rottefænger har banket på døren hos den forurettede i sagen, er baseret på anklagemyndighedens påstand om, at [Klager] har bestilt en rottefænger i forurettedes navn, og mediet har oplyst, at dette er en overdrivelse, idet rottefængeren ikke mødte fysisk op hos offeret.

Ekstra Bladet har i den forbindelse gjort gældende, at det ikke en oplysning, der kan anses for agtelsesforringende for [Klager], og som derfor ikke har påkrævet selvstændig forelæggelse.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] på tidspunktet for den påklagede udsendelses offentliggørelse var tiltalt for overtrædelse af straffelovens §§ 242 og 264 e ved at have udsat en person for omfattende og systematisk chikane i form af stalking og ved at have misbrugt personens identitet.

Nævnet lægger på baggrund af sagens oplysninger endvidere til grund, at en skadedyrsbekæmper på [Klager]s foranledning kontaktede den forurettede i sagen, som dog afslog, at henvendelsen havde relevans for hende.

Pressenævnet finder efter en samlet vurdering ikke grundlag for at kritisere den påklagede omtale.

Nævnet har lagt vægt på, at det må anses for ubestridt, at [Klager] på tidspunktet var tiltalt for at have chikaneret en person ved blandt andet at have tage kontakt til en skadedyrsbekæmper på dennes vegne, og at der i udsendelsen blandt andet bliver taget en lang række forbehold for, at den påklagede omtale er en nøjagtig gengivelse af de faktiske forhold, idet værten blandt andet udtaler, ”det er er meget en ven af en ven af en ven siger” og også efterfølgende flere gange ledsager hendes gengivelse af sagen med forbehold som ”angiveligt”, og at det således ikke gengives som et faktum, at det i omtalen beskrevne er sket.

Endelig har nævnet lagt vægt på programmets karakter, og at den påklagede omtale – selv om den ikke måtte være helt nøjagtig – ikke i den konkrete sammenhæng overtræder rammerne for frisprog.

Uanset, at omtalen må anses for at være agtelsesforringende for [Klager], finder nævnet efter en konkret vurdering ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritisere Ekstra Bladet for ikke at have forelagt oplysningerne for [Klager].

Pressenævnet har i den forbindelse blandt andet lagt vægt på, at en væsentlig del af omtalen er baseret på oplysninger fra anklagemyndigheden om straffesagen, som [Klager] på tidspunktet for udsendelsen, offentligt havde kommenteret på sin Instagram-profil.

Nævnet finder i den sammenhæng, at unøjagtigheden i gengivelsen ikke i sig selv kan give anledning til at udtale kritik.

Endelig har [Klager] klaget over, at en af gæsterne i podcasten – på baggrund af et klip med [Klager] fra en podcast fra 2022 – fremkommer med et udsagn om, at hun er en kvinde, der har ”har svært ved at forstå et nej”, og [Klager] har i den forbindelse henvist til, at der anvendes et meget kort klip fra podcasten, og at Ekstra Bladet derved efterlader lytteren med et misvisende billede af de samlede omstændigheder.

Af udsendelsen fremgår blandt andet

[Person B]: Så kan det være, de kom i faretruende dårligt humør en måned senere.

Og det er sjovt med [Klager], fordi vi sidder jo alle sammen og dykker ned i;

hvad har hun gjort før?

Hvad har hun sagt før?

Der er blandt andet det her med, at hun selv har lavet en tv-serie om identitetstyveri.

Hun har været med til at anmelde, i en podcast [Podcasttitel C], tv-serien ” Baby Reindeer” , som handler om stalking.

Og så bliver der også talt med om det her afsnit af [Podcasttitel D] , hvor hun er med.

Hvor hun beskriver en relation til en ekskæreste, som hun har umådeligt svært ved at give slip på, selvom han siger til hende, ”please gør det”.

[Der klippes til et uddrag af podcasten: [Podcasttitel D].

] Af klippet fremgår

”[Klager]: Begynder bare at sende sms’er.

Jeg begynder at ringe.

Jeg skriver lange breve.

Altså, jeg er det mest tilgængelige stykke ekskæreste, man kan få.

Jeg kan bare huske, at han på et tidspunkt beder mig om at lade vær;

”du bliver nødt til at holde op med, at være der hele tiden.

Du bliver nødt til at holde op med at skrive og ringe hele tiden”.

[Vært på podcasttitel D]: Stopper du så med at skrive og ringe til ham?

[Klager]: Nej, sku da.

Nej nej, jeg fortsætter da.

”

[Der klippes tilbage til ”Bare mellem os”]

[Person D]: Hun fortæller også, at hun dukker op til hans fødselsdag, efter de er slået op.

Altså, man får lidt billedet af en kvinde, der har svært ved at forstå et nej, eller når hun er i sine følelsers vold, som hun sikkert også har været i sommer, at så bliver det så, som hun også har skrevet i et Instagram-opslag, så altså det bliver sådan helt primalt.

”Primal vrede”, tror jeg, hun skrev.

”

Pressenævnet finder, at den påklagede omtale klart fremstår som den medvirkende gæsts subjektive vurdering af det afspillede podcastklip med [Klager] i sammenhæng med oplysningerne om, at [Klager] på tidspunktet for den påklagede udsendelse var tiltalt for stalking og identitetsmisbrug.

Nævnet finder, at denne vurdering ikke overskrider rammene for frisprog, og at den heller ikke krævede særskilt forelæggelse for [Klager], og nævnet udtaler derfor ikke kritik.

Afgjort den 16. juni 2026