DK
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-10162
Statutory Text (3 Articles)
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-10162
B.
T.
får ikke kritik for redigering af citat.
B.
T.
bragte i august 2025 en artikel med omtale af en demonstration, som en fagforening var medarrangør af.
B.
T.
havde i artiklen bragt en historikers citater fra en DR-artikel med samme omtale.
Historikeren klagede til Pressenævnet over blandt andet, at B.
T.
havde bragt hans citater ude af kontekst, og at det fejlagtigt fremstod som om, at han advarede om en ”farlig strategi”, og at han havde udtalt, at fagforeningen burde ”træde varsomt”.
Pressenævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at B.
T.
ved redigeringen af historikerens citater og det indledende afsnit havde overskredet rammerne for redigering.
Nævnet lagde vægt på blandt andet, at historikerens overordnede budskab og baggrunden for citaterne ikke fremstod forvanskede, og at det indledende afsnit fremstod som B.
T.s sammenfatning af hans citater.
Nævnet udtalte derfor ikke kritik.
[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” [Fagforeningen] på politisk dybt vand: ’Der er en risiko’ ”, bragt den 27. august 2025 på bt.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.
[Klager] har klaget over blandt andet, at B.
T.
har bragt hans citater ud af kontekst, og at artiklen er misvisende.
1 Sagsfremstilling
Påklaget artikel
B.
T.
bragte den 27. august 2025 artiklen ” [Fagforeningen] på politisk dybt vand: ’Der er en risiko’ ” på bt.dk under bjælken ”POLITIK”.
Der er øverst i artiklen bragt et billede fra en demonstration for Palæstina i København.
Af billedteksten fremgår: ”[Fagforeningen]s København-afdeling var søndag medarrangør til 'Demonstration for et frit Palæstina.
'”
Af artiklen fremgår
”Til søndagens propalæstinensiske demonstration i København blev der råbt voldsforherligende slagord [Der er indsat et link til artiklen ” Terrorekspert kritiserer [Person 1]: ’Han skulle have vidst bedre’ ” bragt den 25. august 2025 på bt.dk, Pressenævnet ].
Det har dog ikke afholdt [Fagforeningen]s afdeling i hovedstaden fra at være medarrangør af demonstrationen – og heller ikke fra at ville være det i fremtiden.
Men det kan meget vel være en farlig strategi, lyder advarslen nu.
Til DR [Der er indsat et link til artiklen ” ’Et meget polariseret spørgsmål’: Hvad laver fagbevægelsen til Gaza-demonstrationer?
” bragt den 25. august 2025 på dr.dk, Pressenævnet ] fraskriver fagforeningen sig dog ansvaret for de voldsomme paroler, men ifølge en historiker med særligt kendskab til fagbevægelsen, så bør [Fagforeningen] træde varsomt.
»Der er en risiko for, at man udadtil kan tages til indtægt for den slags, når man deltager i demonstrationerne.
Det er svært at gardere sig mod,« siger han til mediet.
Der var konkret tale om kampråbene 'Death, Death to IDF,' der blev råbt af flere til demonstrationen i går.
Ifølge [Klager] skaber det stærke reaktioner, når en fagforening som [Fagforeningen] aktivt vælger side i konflikten.
»Hele spørgsmålet om Israel og Palæstina er meget stærkt polariseret og politiseret,« siger han til DR.
Søndag har Enhedslistens [Person 1] mødt stor kritik for at dele en video på X, hvor netop de slagord bliver råbt.
Terrorforsker [Person 2] har i den forbindelse i B.
T.
kritiseret [Person 1] og kaldt det for »dybt upassende« at en partileder deler den slags budskaber.
Øvrige oplysninger
[Klager] har i klagen henvist til artiklen ” ’Et meget polariseret spørgsmål’: Hvad laver fagbevægelsen til Gaza-demonstrationer?
” bragt den 25. august 2025 på dr.dk.
Af artiklen fremgår blandt andet
”Søndag gik tusindvis af mennesker endnu en gang på gaden i København for at demonstrere mod Israels krig i Gaza.
Og endnu engang var [Fagforeningen] København-afdeling med som medarrangører.
En særligt polariseret konflikt
[…]
Det kan dog udgøre en risiko for [Fagforeningen] at deltage i demonstrationer, der også favner den slags budskaber, siger [Klager], som er historiker med særligt kendskab til fagbevægelsen.
- Der er en risiko for, at man udadtil kan tages til indtægt for den slags, når man deltager i demonstrationerne.
Det er svært at gardere sig mod, siger han.
Israel-Palæstina-konflikten bliver ofte beskrevet som alle konflikters moder.
Derfor skaber det stærke reaktioner, når en fagforening som [Fagforeningen] aktivt vælger side i den.
Det siger [Klager].
- Hele spørgsmålet om Israel og Palæstina er meget stærkt polariseret og politiseret, siger [Klager].
Han mener dog også, at noget har ændret sig, i takt med at krigen i Gaza har trukket ud.
- I krigens begyndelse blev kritik af Israel ofte stemplet som støtte til Hamas, og debatten var hård.
Nu er stemningen skiftet – et flertal af danskerne mener, at Israel er gået for langt, og også regeringen retter kritik, siger han.
[…]
Fra faglige krav til kontroversielle konflikter
[…]
Ifølge historiker [Klager] ligger international solidaritet i bevægelsens DNA, selvom typen af sager, man blander sig i, har skiftet form.
- Fagbevægelsen er født som en internationalistisk bevægelse.
Men de sager, man har engageret sig i, har ændret sig over tid.
I starten handlede det mest om solidaritet med lønmodtagere i udlandet.
I mellemkrigstiden blev bevægelsen mere politisk, fortæller [Klager].
- Med fascismens fremkomst begynder man at blande sig i tyske, italienske og spanske forhold.
Siden bliver man meget aktiv i kampen mod Vietnam-krigen, Pinochets kup i Chile og apartheidstyret i Sydafrika.
Senest har man taget Ukraines side i krigen mod Rusland, lyder det fra [Klager].
[…]”
[Klager] anmodede ved mail af 27. august 2025 B.
T.
om at slette hans navn og citater.
B.
T.
har ikke besvaret anmodningen herom.
[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 2. september 2025.
2 Parternes synspunkter
2.1 [Klager]s synspunkter
[Klager] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet
” Begrundelse
Artiklen, som primært bygger på mine udtalelser til et andet medie, fordrejer mine oprindelige udtalelser på en måde, så det fremstår som om jeg giver udtryk for synspunkter, som jeg ikke har.
Baggrund
Artiklen i BT er i al væsentlighed et referat af en artikel fra DR’s hjemmeside, ”'Et meget polariseret spørgsmål': Hvad laver fagbevægelsen til Gaza-demonstrationer?
”, bragt tidligere på dagen d. 25.8.
[…]
Emnet for både DR’s artikel og BT’s referat er [Fagforeningen] Københavns opbakning til en demonstration for fred i Gaza.
Som historiker med særlig viden om arbejderbevægelsens historie, udtaler jeg mig til DR’s artikel.
Min hovedpointe, som også er gengivet i DR’s artikel, er den, at fagbevægelsen har en lang tradition for at beskæftige sig med international solidaritet, og at [Fagforeningen] Københavns deltagelse i den pågældende demonstration må ses som en forlængelse af denne tradition.
I BT’s referat er denne del af mit interview med DR imidlertid helt udeladt.
I stedet for bringer man to citater, taget ud af kontekst, hvor jeg udtaler mig om at debatten om Israel og Palæstina generelt, herunder at den er stærkt polariseret, og at man risikerer at blive tillagt synspunkter man ikke har, når man deltager i den.
Endvidere skriver BT, at det at [Fagforeningen] København er medarrangør af en Gaza-demonstration, ”kan meget vel være en farlig strategi, lyder advarslen nu.
(…) ifølge en historiker med særligt kendskab til fagbevægelsen, så bør [Fagforeningen] træde varsomt.
”
Af denne passus må læserne få det indtryk, at det er mig der mener, at der advarer om en ”farlig strategi”, og har udtalt at [Fagforeningen] bør ”træde varsomt”.
Det er der imidlertid intet belæg for, idet jeg ikke bruger nogen af disse udtryk i mine udtalelser til DR.
Der er med andre ord tale om, at avisen lægger sine egne holdninger i munden på mig.
Sammen med BT’s meget selektive udvalg af citater fra DR-artiklen kommer det til at fremstå, som om mit hovedbudskab er at advare fagbevægelsen imod at deltage i denne type demonstrationer.
Hvor jeg altså tværtimod har udtalt til DR, at det ligger i naturlig forlængelse af fagbevægelsen tradition for international solidaritet.
Jeg kommer altså gennem BT’s manipulerede gengivelse af artiklen fra DR til at fremstå som eksponent for det stik modsatte af, hvad jeg mener og oprindeligt har udtalt.
Jeg har allerede kort efter publiceringen af BT’s artikel skrevet til den ansvarlige journalist, og bedt om at mit navn og mine citater blev strøget fra artiklen, da jeg følte mig groft misrepræsenteret […].
Jeg har endnu ikke modtaget noget svar.
”
[Klager] har som svar på B.
T.s udtalelse anført
”Det er rigtigt, at jeg ikke har anført specifikke punkter i de presseetiske regler i min klage.
Jeg er ikke jurist eller ekspert i pressejura, men i denne sammenhæng blot lægmand.
Hvis jeg henførte min klage til et specifikt punkt, ville jeg kunne risikere at den blev afvist, alene fordi den formelt vedrører et andet punkt.
Jeg overlader det derfor trygt til Pressenævnet at beslutte, hvilke specifikke punkter i de presseetiske regler, som måtte være relevante.
Ad 1: At BT har et andet formål med sin artikel end Danmarks Radio er åbenlyst.
Men det berettiger ikke avisen til at plukke løsrevne citater ud af en større kontekst, og derefter sætte dem ind i en anden, så de understøtter en fremstilling som ikke var den oprindelige.
Hvis BT får medhold her, så må enhver der udtaler sig til et medie fremover være forberedt på, at udpluk af citater kan bruges i et andet medie, som belæg for noget helt andet end det man oprindeligt udtalte sig om.
Ad 2: Uanset BT’s begrundelse, så står det fast at man har lagt mig en formulering i munden, som ikke er at finde i det oprindelige interview, og som jeg aldrig har udtalt.
BT hævder, at der blot er tale om en opsummering af andre udsagn fra min side.
Men det berettiger for det første ikke avisen til at opfinde et nyt udsagn – man kunne jo blot have brugt noget af det, jeg rent faktisk siger.
For det andet, så er udsagnet ”så bør [Fagforeningen] træde varsomt” netop ikke bare er en opsummering af mine andre udsagn, men har en mere vidtgående betydning.
Når jeg f.eks. udtaler til DR, at ”der er en risiko for at man udadtil kan tages til indtægt” eller ”hele spørgsmålet om Israel og Palæstina er meget stærkt politiseret og polariseret”, så er der jo blot tale om en relativt banal konstatering af de af faktisk forhold.
Udsagnet ”så bør [Fagforeningen] træde varsomt” må derimod læses som en opfordring til [Fagforeningen] om ikke at involvere sig i denne sag.
Det er der imidlertid intet belæg for i mine udtalelser til DR.
Tværtimod, så forklarer jeg i den oprindelige artikel hvordan ”international solidaritet (ligger) i (fag)bevægelsens DNA”, og at [Fagforeningen] Københavns involvering i Gaza-spørgsmålet ligger i naturlig forlængelse af andre eksempler på, at fagbevægelsen gennem årene har involveret sig i internationale spørgsmål.
Altså en forklaring på, hvorfor [Fagforeningen] København deltager – og ikke en advarsel imod det.
Jeg må derfor fastholde, at BT i denne sag har misbrugt mine udtalelser til DR.
Jeg fremstår i BT’s version med vurderinger og holdninger, som er tæt på det modsatte af hvad jeg gav udtryk for i det oprindelige interview.
”
2.2 B.
T.s synspunkter
B.
T.
har i udtalelsen til Pressenævnet anført følgende
”Det bemærkes indledningsvist, at Klager ikke har præciseret hvilke bestemmelser i de presseetiske regler, der ifølge Klager er overtrådt.
B.
T.s svar tager derfor udgangspunkt i de forhold, Klager har fremført i klageskrivelsen.
B.
T.
giver svar på Klagers 2 spørgsmål, som fremgår nederst i Klagers skrivelse.
1: I bringer kun de citater, der kan læses som en kritik af [Fagforeningen] i den konkrete sag.
Derimod undlader i fuldstændigt de citater, der støtter [Fagforeningen], f.eks. ved at gøre opmærksom på, at der er en lang, historisk tradition for at fagbevægelsen beskæftiger sig med international solidaritet.
Dermed forvrænger i mit bidrag til den oprindelige artikel, og får det til at fremstå som ensidigt vendt mod [Fagforeningen] – hvad det ikke er.
Det kan næppe være i overensstemmelse med god presseskik og citatpraksis.
B.
T.
bruger de konkrete citater fra Klager, som B.
T.
vurderer er relevante for B.
T.s artikel, som helt specifikt handler om, hvilke risici der er forbundet med [Fagforeningen]s deltagelse i den pågældende Palæstina-demonstration, og som Klager udtaler sig direkte omkring til Danmarks Radio.
2: I skriver ”ifølge en historiker med særligt kendskab til fagbevægelsen, så bør [Fagforeningen] træde varsomt.
” De ord optræder imidlertid ingen steder i den oprindelige DR-artikel.
Det er ikke noget jeg har udtalt, men en af jer frit opfundet formulering, som jeg bliver lagt i munden.
Der er belæg for, at B.
T.
bruger formuleringen om, at [Fagforeningen]-bevægelsen bør træde varsomt ifølge Klager, da Klager selv udtaler til DR, at "der er en risiko for, at man ([Fagforeningen], red.) udadtil kan tages til indtægt for den slags (voldsforherligende slagord, red.), når man deltager i demonstrationerne" og at "hele spørgsmålet om Israel og Palæstina er meget stærkt polariseret og politiseret."
Det er desuden også disse ovenstående udtalelser, der gør, at DR i den oprindelige artikel skriver: "Det kan dog udgøre en risiko for [Fagforeningen] at deltage i demonstrationer, der også favner den slags budskaber."
Alt i alt udgør disse vurderinger, der er at sammenligne med en form for advarsler, fra Klager tilstrækkelig med belæg for, at B.
T.
skriver at [Fagforeningen] ifølge Klager gør klogt i at træde varsomt - for hvis det ikke havde været tilfældet, så havde der ikke været en risiko forbundet med deltagelsen i demonstrationerne.
Overholdelse af god presseskik
B.
T.
har i den redaktionelle proces været opmærksom på at sikre en grundig, fair og afbalanceret dækning i overensstemmelse med god presseskik.
Artiklen omhandler et emne af almen offentlig interesse.
B.
T.
finder at hele artiklen er udarbejdet og behandlet inden for reglerne om god presseskik.
”
3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget
Jens Kruse Mikkelsen, Hans Peter Blicher, Maria Becher Trier og Peter Munk Povlsen.
God presseskik
Korrekt information, redigering og berigtigelse
[Klager] har klaget over, at B.
T.
har bragt hans citater ud af kontekst, og at det fejlagtigt fremstår som om, at han advarer om en ”farlig strategi”, og at han har udtalt, at [Fagforeningen] bør ”træde varsomt”.
[Klager] har endvidere klaget over, at B.
T.
ikke har rettet artiklen.
Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.
Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.
Berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på mediets eget initiativ, så snart man får kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser.
Berigtigelsen skal foretages så læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksomme på fejl, jf. punkt A.
1 og A.
7.
Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.
Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.
Pressenævnet bemærker endvidere, at det følger af medieansvarslovens § 12, at redaktøren er ansvarlig for indholdet af en artikel eller udtalelse, som har været bragt navngiven i et andet massemedie, og som gengives i redaktørens skrift.
Det forhold, at en artikel er offentliggjort af DR, ændrer således ikke B.
T.s ansvar for at overholde god presseskik.
B.
T.
skal stille samme krav til korrektheden i formidlingen af andres nyheder, som de stiller til deres egne nyheder.
Af artiklen fremgår blandt andet
”Til søndagens propalæstinensiske demonstration i København blev der råbt voldsforherligende slagord [Der er indsat et link til artiklen ” Terrorekspert kritiserer [Person 1]: ’Han skulle have vidst bedre’ ” bragt den 25. august 2025 på bt.dk, Pressenævnet ].
Det har dog ikke afholdt [Fagforeningen]s afdeling i hovedstaden fra at være medarrangør af demonstrationen – og heller ikke fra at ville være det i fremtiden.
Men det kan meget vel være en farlig strategi, lyder advarslen nu.
Til DR [Der er indsat et link til artiklen ” ’Et meget polariseret spørgsmål’: Hvad laver fagbevægelsen til Gaza-demonstrationer?
” bragt den 25. august 2025 på dr.dk, Pressenævnet ] fraskriver fagforeningen sig dog ansvaret for de voldsomme paroler, men ifølge en historiker med særligt kendskab til fagbevægelsen, så bør [Fagforeningen] træde varsomt.
»Der er en risiko for, at man udadtil kan tages til indtægt for den slags, når man deltager i demonstrationerne.
Det er svært at gardere sig mod,« siger han til mediet.
Der var konkret tale om kampråbene 'Death, Death to IDF,' der blev råbt af flere til demonstrationen i går.
Ifølge [Klager] skaber det stærke reaktioner, når en fagforening som [Fagforeningen] aktivt vælger side i konflikten.
»Hele spørgsmålet om Israel og Palæstina er meget stærkt polariseret og politiseret,« siger han til DR.
”
På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at citaterne oprindeligt stammer fra artiklen ” ’Et meget polariseret spørgsmål’: Hvad laver fagbevægelsen til Gaza-demonstrationer?
” bragt den 25. august 2025 af DR, hvoraf blandt andet fremgår
”Søndag gik tusindvis af mennesker endnu en gang på gaden i København for at demonstrere mod Israels krig i Gaza.
Og endnu engang var [Fagforeningen] København-afdeling med som medarrangører.
En særligt polariseret konflikt
[…]
Det kan dog udgøre en risiko for [Fagforeningen] at deltage i demonstrationer, der også favner den slags budskaber, siger [Klager], som er historiker med særligt kendskab til fagbevægelsen.
- Der er en risiko for, at man udadtil kan tages til indtægt for den slags, når man deltager i demonstrationerne.
Det er svært at gardere sig mod, siger han.
Israel-Palæstina-konflikten bliver ofte beskrevet som alle konflikters moder.
Derfor skaber det stærke reaktioner, når en fagforening som [Fagforeningen] aktivt vælger side i den.
Det siger [Klager].
- Hele spørgsmålet om Israel og Palæstina er meget stærkt polariseret og politiseret, siger [Klager].
Han mener dog også, at noget har ændret sig, i takt med at krigen i Gaza har trukket ud.
- I krigens begyndelse blev kritik af Israel ofte stemplet som støtte til Hamas, og debatten var hård.
Nu er stemningen skiftet – et flertal af danskerne mener, at Israel er gået for langt, og også regeringen retter kritik, siger han.
[…]
Fra faglige krav til kontroversielle konflikter
[…]
Ifølge historiker [Klager] ligger international solidaritet i bevægelsens DNA, selvom typen af sager, man blander sig i, har skiftet form.
- Fagbevægelsen er født som en internationalistisk bevægelse.
Men de sager, man har engageret sig i, har ændret sig over tid.
I starten handlede det mest om solidaritet med lønmodtagere i udlandet.
I mellemkrigstiden blev bevægelsen mere politisk, fortæller [Klager].
- Med fascismens fremkomst begynder man at blande sig i tyske, italienske og spanske forhold.
Siden bliver man meget aktiv i kampen mod Vietnam-krigen, Pinochets kup i Chile og apartheidstyret i Sydafrika.
Senest har man taget Ukraines side i krigen mod Rusland, lyder det fra [Klager].
”
Pressenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at B.
T.
ved redigeringen af [Klager]s citater og det indledende afsnit har overskredet rammerne for redigering.
Nævnet har lagt vægt på, at [Klager]s overordnede budskab og baggrunden for hans citater ikke fremstår forvansket i artiklen, herunder at der kan være risiko forbundet med at deltage i demonstrationer om verserende konflikter.
Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det indledende afsnit fremstår som B.
T.s sammenfatning af [Klager]s citater, som har dækning i DRs artikel.
Nævnet har endvidere lagt vægt på, at [Klager] er citeret korrekt, at det fremgår af artiklen, hvor citaterne stammer fra, herunder med link til DRs artikel, og i hvilken kontekst [Klager] har udtalt sig.
Nævnet har desuden lagt vægt på, at citaterne ikke er bragt i en anden kontekst.
Nævnet udtaler ikke kritik.
Da nævnet ikke har fundet anledning til at udtale kritik af B.
T.s redigering, finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik for manglende berigtigelse.
Sletning – punkt D.
1
[Klager] har klaget over, at B.
T.
har afvist at slette hans navn og citater.
B.
T.
har ikke besvaret eller kommenteret anmodningen om sletning, hvilket Pressenævnet betragter som et afslag.
Generelt om punkt D.
1
Det følger af retningslinjer for god presseskik, at meddelelser offentliggjort i digitale medier ofte vil være tilgængelige efter, at de er publiceret.
Efter anmodning skal mediet tage stilling til, om det er muligt og rimeligt at hindre tilgængeligheden af tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger, uanset at disse tidligere er offentliggjort i overensstemmelse med god presseskik, jf. punkt D.
1.
Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.
Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af punkt D.
1 i retningslinjerne for god presseskik og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.
Den konkrete sag
Artiklen indeholder kritisk omtale af, at [Fagforeningen] var medarrangør til ”Demonstration for et frit Palæstina”.
B.
T.
har i artiklen bragt citater, som [Klager] gav i forbindelse med artiklen ” ’Et meget polariseret spørgsmål’: Hvad laver fagbevægelsen til Gaza-demonstrationer?
” bragt den 25. august 2025 på dr.dk, hvor han forholder sig til [Fagforeningen]s deltagelse.
Det er Pressenævnets opfattelse, at omtalen ikke indeholder private oplysninger eller oplysninger af en sådan karakter, at det i sig selv taler for sletning.
Nævnet har lagt vægt på, at [Klager] har udtalt sig i kraft af sit virke som historiker med særligt kendskab til fagbevægelsen, og at omtalen fortsat kan anses at have en almen interesse.
Pressenævnet finder herefter ikke grundlag for at kritisere B.
T.
for ikke at slette [Klager]s navn og citater.
Afgjort den 16. juni 2026