Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-10392

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-10392

B.

T.

får ikke kritik for svarfrist.

I juli 2025 omtalte B.

T.

i en artikel, at to personer havde været udsat for hærværk, og at de omtalte personer havde en teori om, at det var nogen fra Researchkollektivet Redox eller den yderste venstrefløj, der stod bag hærværket.

Researchkollektivet Redox klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, som ikke var forelagt i rimelig tid.

Nævnet fandt, at artiklen indeholdt en oplysning og udtalelser, der var beskyldninger af faktisk karakter mod Researchkollektivet Redox, som kunne være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for Researchkollektivet Redox og derfor skulle forelægges.

Nævnet fandt efter en samlet vurdering, at B.

T.

i tilstrækkeligt omfang og i rimelig tid havde gjort Researchkollektivet Redox bekendt med kritikpunkterne og fik fornøden mulighed for at kommentere artiklens indhold.

Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

Researchkollektivet Redox har klaget til Pressenævnet over artiklen ” [Person 1] vågnede til voldsomt hærværk mod familiens bil: ’Mine børn er bange’ ”, bragt den 9. juli 2025 på bt.dk, idet foreningen mener, at god presseskik er tilsidesat.

Researchkollektivet Redox har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekte og skadelige oplysninger, der ikke er blevet forelagt i rimelig tid.

1 Sagsfremstilling

Påklaget artikel

B.

T.

bragte den 9. juli 2025 artiklen ” [Person 1] vågnede til voldsomt hærværk mod familiens bil: ’Mine børn er bange’ ” på bt.dk under bjælken ”Samfund”.

Der er øverst i artiklen bragt et billede af [Person 1].

Af billedteksten fremgår: ”[Person 1] blev mødt af et chokerende syn, da han kom ud til sin bil”.

Af artiklen fremgår

”Fredag morgen blev [Aldersbetegnelse] [Person 1] mødt af et chokerende syn, da han kom ud til sin bil.

I ly af natten var alle dæk punkterede, og den var overmalet med sølv spraymaling, så det var svært at se ind ad ruderne.

[Person 1] og hans hustru har tidligere arbejdet for den højreorienterede, patriotiske ungdomsbevægelse [Bevægelsen], og de er flere gange tidligere blevet udsat for chikane.

De lader sig derfor ikke skræmme så nemt.

Det allerførste, han tænkte på, var derfor deres fire børn.

”

Der er i artiklen indsat to billeder af en hvid [Bilmærke], der er blevet spraymalet.

Af artiklen fremgår videre

”»Vi bor i en lille landsby langt væk, så det er meget tydeligt, at det er målrettet os.

Det bliver mig og min kone ikke påvirket af, men vores børn er bange.«

Mit ene barn var sikker på, at de ville komme igen natten efter,« siger [Person 1] til B.

T.

[Person 1] har ikke overvågning ved bilen, så de ved ikke præcist, hvem der står bag hærværket, men der er både et sammenfald i tid og metode.

Hærværket er nemlig sket blot to dage efter, at der er blevet lagt partisansøm og spraymalet ved [Person 2]s hus, der skulle lægge adresse til [Bevægelsen]s folkefest [Der er henvist til artiklen ” [Person 2]s hus er blevet smurt ind i maling: ’Det var chokerende’ ” bragt den 3. juli 2025 på bt.dk].

Og [Person 1] har efterfølgende delt historien om [Person 2] i et opslag på X, der har fået meget opmærksomhed.

»Vi har set hærværk begået fra den yderste venstrefløj mod folk fra [Bevægelsen] massevis af gange, og det er ofte metode som den mod vores bil, der bliver benyttet, fordi det kan gøres på et minut, og så stikker de af igen,« siger han.

[Person 2] deler samme teori over for B.

T.

blandt andet fordi hærværket mod hans hus blev begået, nogle dage efter det stærkt venstreorienterede og aktivistiske medie Redox delte hans adresse [Der er henvist til artiklen ” [Bevægelsen]-aktivister lægger hus til højrefløjens samlingsfest på Fyn ” bragt den 20. juni 2025 på redox.dk].

»Vi har en historik med, at folk på den ekstreme venstrefløj ikke kan styre sig.

Flere som mig har oplevet at få opsat injurierende plakater og flere bliver passet op på gaden eller opsøgt på deres adresse,« siger han.

B.

T.

har set kvitteringen for, at politiet har modtaget anmeldelsen om hærværk mod [Person 1]s families bil.

B.

T.

har forsøgt at få en kommentar fra Redox, men de er ikke vendt tilbage.

”

Researchkollektivet Redox’ klage er modtaget i Pressenævnet den 3. september 2025.

2 Parternes synspunkter

2.1 Researchkollektivet Redox’ synspunkter

Researchkollektivet Redox har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet

”Artiklen handler om, at der er blevet lavet hærværk på [Person 1]s bil.

I brødteksten lyder det

"Hærværket er nemlig sket blot to dage efter, at der er blevet lagt partisansøm og spraymalet ved [Person 2]s hus, der skulle lægge adresse til [Bevægelsen]s folkefest.

Og [Person 1] har efterfølgende delt historien om [Person 2] i et opslag på X, der har fået meget opmærksomhed.

»Vi har set hærværk begået fra den yderste venstrefløj mod folk fra [Bevægelsen] massevis af gange, og det er ofte metode som den mod vores bil, der bliver benyttet, fordi det kan gøres på et minut, og så stikker de af igen,« siger han.

[Person 2] deler samme teori over for B.

T.

blandt andet fordi hærværket mod hans hus blev begået, nogle dage efter det stærkt venstreorienterede og aktivistiske medie Redox delte hans adresse."

B.

T.

kobler altså hærværket mod [Person 2]s hus sammen med, at Redox har skrevet om sommerfesten, som han lægger hus til.

Senere i artiklen fremgår det

"B.

T.

har forsøgt at få en kommentar fra Redox, men de er ikke vendt tilbage."

Den 8. juli klokken 12.30 sender BT's journalist en email til Redox' redaktør, undertegnede [Chefredaktøren]

"Hej, Jeg har talt med [Person 1], der beskylder nogen, der kunne være en del af redox eller den yderste venstrefløj for at begå hærværk imod sin bil.

Især efter han har delt opslaget på X om hærværket mod [Person 2]s hus, hvis adresse I delte nogle dage forinden.

Afviser I at have opfordret til hærværk mod [Person 2]s adresse ved at dele hans adresse?

Går I ind for hærværk og vold, hvis det går udover nogen, der arbejder imod jeres sag?

Har I en kommentar til sagerne derudover?

Jeg hører meget gerne fra jer.

Jeg har deadline klokken 15.00, så det skal være inden da."

Der gives således to timer og 30 minutters svarfrist.

Dagen efter, den 9. juli klokken 12.45, publiceres artiklen.

Redox har gennemgået vores indbakker på de sociale medier Facebook, Instagram, Mastodon og Bluesky.

Her er der ikke fremsendt forelæggelsesforsøg.

Der er heller ikke sendt sms'er eller lagt telefonsvarerbeskeder på vores telefonnummer, der findes på vores hjemmeside.

Der er tale om en alvorlig beskyldning om strafbare forhold, idet hærværk efter § 291 kan straffes med fængsel i op til seks år.

Der er tale om en svarfrist på to timer og 30 minutter midt i sommerferien i en frivillig forening, og ovenikøbet kun forsøgt sendt på en af de mange platforme vi er tilstede på.

Selv hvis man regner fra emailhenvendelsen til artiklens offentliggørelse er der kun tale om 24 timer og 15 minutter.

”

2.2 B.

T.s synspunkter

B.

T.

har i udtalelsen til Pressenævnet anført blandt andet

”Det bemærkes indledningsvist, at Klager ikke har præciseret hvilke bestemmelser i de presseetiske regler, der ifølge Klager er overtrådt.

B.

T.s svar tager derfor udgangspunkt i de forhold, Klager har fremført i klageskrivelsen.

B.

T.

giver svar på Klagers 2 spørgsmål, som fremgår nederst i Klagers skrivelse.

Vedrørende klagepunkt nummer et, finder B.

T., at der er sket tilstrækkelig forelæggelse for Klager.

Der er angivet en svarfrist til klokken 15, men artiklen publiceres først klokken 20.

Dermed er der 10 timer, hvor Redox kan komme med svar til B.

T., men det sker ikke.

Vedrørende klagepunkt nummer to, fremgår det klart og tydeligt, at der er tale om, at casen 'har en formodning', og at der altså ikke er tale om en anklage, B.

T.

formidler som værende faktuelt bevist.

Det fremgår også, at B.

T.

har forsøgt at få en kommentar fra Redox, som svar på casens formodning.

B.

T.

finder at hele artiklen er udarbejdet og behandlet inden for reglerne om god presseskik.

”

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Hans Peter Blicher, Maria Becher Trier og Peter Munk Povlsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 43, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.

Spørgsmål om, hvorvidt straffelovens bestemmelser er overtrådt, hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

God presseskik

Korrekt information og forelæggelse

Researchkollektivet Redox har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekte og skadelige oplysninger, som ikke er blevet forelagt i rimelig tid.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A.

1 og A.

3.

Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.

Det er Pressenævnets opfattelse, at det som udgangspunkt er mediets ansvar at dokumentere, at der er udvist tilstrækkelig ihærdighed for at opnå kontakt til den, omtalen vedrører.

Af artiklen fremgår blandt andet

”Fredag morgen blev [Aldersbetegnelse] [Person 1] mødt af et chokerende syn, da han kom ud til sin bil.

I ly af natten var alle dæk punkterede, og den var overmalet med sølv spraymaling, så det var svært at se ind ad ruderne.

[Person 1] og hans hustru har tidligere arbejdet for den højreorienterede, patriotiske ungdomsbevægelse [Bevægelsen], og de er flere gange tidligere blevet udsat for chikane.

De lader sig derfor ikke skræmme så nemt.

Det allerførste, han tænkte på, var derfor deres fire børn.

[…]

»Vi bor i en lille landsby langt væk, så det er meget tydeligt, at det er målrettet os.

Det bliver mig og min kone ikke påvirket af, men vores børn er bange.«

Mit ene barn var sikker på, at de ville komme igen natten efter,« siger [Person 1] til B.

T.

[Person 1] har ikke overvågning ved bilen, så de ved ikke præcist, hvem der står bag hærværket, men der er både et sammenfald i tid og metode.

Hærværket er nemlig sket blot to dage efter, at der er blevet lagt partisansøm og spraymalet ved [Person 2]s hus, der skulle lægge adresse til [Bevægelsen]s folkefest [Der er henvist til artiklen ” [Person 2]s hus er blevet smurt ind i maling: ’Det var chokerende’ ” bragt den 3. juli 2025 på bt.dk].

Og [Person 1] har efterfølgende delt historien om [Person 2] i et opslag på X, der har fået meget opmærksomhed.

»Vi har set hærværk begået fra den yderste venstrefløj mod folk fra [Bevægelsen] massevis af gange, og det er ofte metode som den mod vores bil, der bliver benyttet, fordi det kan gøres på et minut, og så stikker de af igen,« siger han.

[Person 2] deler samme teori over for B.

T.

blandt andet fordi hærværket mod hans hus blev begået, nogle dage efter det stærkt venstreorienterede og aktivistiske medie Redox delte hans adresse [Der er henvist til artiklen ” [Bevægelsen]-aktivister lægger hus til højrefløjens samlingsfest på Fyn ” bragt den 20. juni 2025 på redox.dk].

»Vi har en historik med, at folk på den ekstreme venstrefløj ikke kan styre sig.

Flere som mig har oplevet at få opsat injurierende plakater og flere bliver passet op på gaden eller opsøgt på deres adresse,« siger han.

B.

T.

har set kvitteringen for, at politiet har modtaget anmeldelsen om hærværk mod [Person 1]s families bil.

B.

T.

har forsøgt at få en kommentar fra Redox, men de er ikke vendt tilbage.

”

Pressenævnet finder, at oplysningen om, at [Person 2] deler samme teori som [Person 1] om, at det er nogen fra Researchkollektivet Redox eller den yderste venstrefløj, der har begået hærværk mod hans hus, fremstår som hans subjektive vurdering.

Nævnet finder samtidig, at vurderingen og [Person 1]s udtalelser indeholder beskyldninger af faktisk karakter mod Researchkollektivet Redox, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringe for Researchkollektivet Redox.

Oplysningen og udtalelserne skulle derfor forelægges Researchkollektivet Redox forud for offentliggørelsen.

Det er ubestridt, at B.

T.

via mail tirsdag den 8. juli 2025 kl.

12.30 kontaktede Researchkollektivet Redox’ chefredaktør [Chefredaktøren] med oplysning om, at B.

T.

havde talt med [Person 1], som havde fået sin bil udsat for hærværk.

B.

T.

oplyste, at [Person 1] havde en formodning om, at nogen med tilknytning til Researchkollektivet Redox eller den yderste venstrefløj havde begået hærværket, efter han havde delt [Person 2]s opslag på X om et hærværk, der var begået mod hans hus kort efter, at Researchkollektivet Redox havde offentliggjort hans adresse.

Herudover spurgte B.

T., om Researchkollektivet Redox kunne afvise at have opfordret til hærværk mod [Person 2]s hus ved at dele hans adresse.

B.

T.

bad i den forbindelse om Researchkollektivet Redox’ kommentar og gav en svarfrist samme dag kl.

15.00.

B.

T.

bragte herefter den 9. juli 2025 kl.

12.45 artiklen ” [Person 1] vågnede til voldsomt hærværk mod familiens bil: 'Mine børn er bange' ” på bt.dk.

Pressenævnet finder efter en samlet vurdering, at B.

T.

i tilstrækkeligt omfang og i rimelig tid har gjort Researchkollektivet Redox bekendt med kritikpunkterne i artiklen, og at Researchkollektivet Redox fik fornøden mulighed for at kommentere artiklens indhold.

Nævnet har lagt vægt på, at henvendelsen havde en karakter, som det for Researchkollektivet Redox burde være muligt at besvare uden længere forberedelsestid.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at Researchkollektivet Redox er et medie, at henvendelsen fra B.

T.

blev sendt til Researchkollektivet Redox’ chefredaktør [Chefredaktøren] på en hverdag, at henvendelsen efter det oplyste henstod ubesvaret på tidspunktet for offentliggørelsen af artiklen, som skete ca. 22 timer efter den fastsatte deadline, og at Researchkollektivet Redox ikke udbad sig yderligere svartid.

Nævnet bemærker, at det fremgår af artiklen, at B.

T.

har set kvitteringen for, at politiet har modtaget anmeldelsen om hærværk mod [Person 1]s bil, og at B.

T.

har forsøgt at få en kommentar fra Researchkollektivet Redox, der ikke var vendt tilbage inden deadline.

Nævnet finder herefter ikke grundlag for at udtale kritik af B.

T.s forelæggelse.

Afgjort den 16. juni 2026