Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-08839

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-08839

B.

T.

får ikke kritik for at afvise at slette og anonymisere artikel

En person klagede til Pressenævnet over, at B.

T.

havde afvist at slette og anonymisere en artikel fra 2022, hvor 21 kvinder havde anklaget blandt andre klager for svindel i forbindelse med salg af designertasker gennem hendes tidligere virksomhed.

Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik og lagde vægt på, at omtalen angik hendes tidligere erhvervsmæssige forhold, at hun fremgik med hendes tidligere navn, og at omtalen havde almen interesse.

Nævnet bemærkede dog, at det var beklageligt, at B.

T., der havde tilbudt afindeksering, endnu ikke havde gennemført dette.

[Klager] ved [Person 1] har klaget til Pressenævnet over, at B.

T.

har afvist at slette og anonymisere artiklen ” 21 kvinder anklager tidligere ’[Programserie]’-deltager og mand for svindel – selv nægter de: ’Det er [Pakkefirma 1]s skyld’” , bragt den 11. juni 2022 på bt.dk, idet de mener, at god presseskik derved er tilsidesat.

1 Sagsfremstilling

Påklaget artikel

B.

T.

bragte den 11. juni 2022 artiklen ” 21 kvinder anklager tidligere ’[Programserie]’-deltager og mand for svindel – selv nægter de: ’Det er [Pakkefirma 1]s skyld’” på bt.dk under bjælken ”NAVNE”.

Af artiklen fremgår blandt andet

”»Jeg synes jo, det er megairriterende, at jeg er blevet snydt«.

Det var ellers en forventningsfuld [Person 2], der efter en reklame fra den tidligere ‘[Programserie]’-deltager [Person 3], besluttede sig for at bestille sin nyeste designertaske fra vintage-butikken [Virksomhedsnavn 1].

For 10.000 kroner fik hun den Dior Tote Bag, hun længe havde ønsket sig.

Men selvom alt var aftalt, og pengene overført, kom tasken aldrig frem.

Samme oplevelse sidder 20 andre kvinder med.

Nu er de gået sammen i et fælles opråb.

De anklager nemlig alle sammen den tidligere ‘[Programserie]’-deltager [Klager] og hendes mand, [Person 1], for svindel.

Til B.

T.

har fire af kvinderne delt billeder og kvitteringer af politianmeldelser, som de for nylig har foretaget af parret.

Her står det klart, at kvinderne har anmeldt de to fynboer for at have svindlet med dyre mærkevarer, som de har fået betaling for, men aldrig afsendt.

For [Person 2] drejer det sig om en Dior-taske til 10.000 kroner, som hun efter betaling aldrig har set skyggen af.

På samme måde har [Person 4]s mistet 14.000 kroner for en Dior-taske, der aldrig nåede frem.

[…]

I flere måneder har [Person 2] og de andre kvinder forsøgt at få først deres varer og siden pengene tilbage fra ægteparret, men selvom de får lovning på, at det hele skam ‘er på vej’, er der ikke sket noget.

»De bliver ved med at sige, at det er alle mulige andre firmaers skyld, at tasken ikke er kommet frem, og jeg bliver ved med at give dem flere chancer,« fortæller [Person 2]

Ud fra korrespondancen mellem de to parter, som B.

T.

har set, står det klart, at [Person 1] hævder, at det først er firmaet [Pakkefirma 2], der er skyld i, at tasken ikke er nået frem.

»Men jeg kontakter [Pakkefirma 2], og de fortæller mig, at han har lavet en form for fragt, hvor varen skal hentes, og at den ikke er ved dem,« fortæller [Person 2].

Til [Person 4] fortalte [Person 1] også, at det var [Pakkefirma 2], der havde mistet hendes pakke.

[Pakkefirma 2] skriver til B.

T., at de ikke distribuerer pakker, og de af den grund ikke kan have mistet nogens pakker.

En gennemgang af cvr-registret viser, at firmaet siden [Person 2]s køb har skiftet navn fra [Virksomhedsnavn 1] til [Virksomhedsnavn 2] for nu at have skiftet navn igen til [Virksomhedsnavn 3], som har [Klager] som ejer.

[Person 2] har siden købet i marts kæmpet med [Person 1], der er den primære kontaktperson for firmaet, selvom det er konen, [Klager], der står som ejer.

»Det har taget al min energi at skulle skrive med ham hver dag.

Jeg troede jo, at det var reelt nok, men jeg skulle måske have tjekket bedre, inden jeg købte fra dem.«

På Instagram har den tidligere ‘[Programserie]’-deltager [Person 3], der medvirkede i programmet i 2019, delt sit samarbejde med parret, hvor hun på billeder reklamerer for flere tasker, som man angiveligt kunne købe hos det daværende [Virksomhedsnavn 1].

Derfor troede [Person 2] også, at der var tale om en reel forretning.

»Jeg forsøgte at undersøge sagen, de havde brugt kendte mennesker, så jeg tænkte, de var til at stole på.«

[Person 3] har ikke ønsket at stille op til interview med B.

T.

om sin rolle i forretningen.

[…]

Fra [Person 1] lyder det, at [Person 3] var ansat som butiksansvarlig og lavede et samarbejde om reklame for forretningen.

Flere af kvinderne fortæller til B.

T., at de på samme måde følte, at der var tale om en ærlig forretning grundet den kendte kvindes tilknytning til firmaet, men at de ligesom [Person 2] er blevet snydt, så snart de har overført penge for en taske.

Ifølge [Person 1] har det dog aldrig været hans mening at snyde nogen.

Derimod er det [Pakkefirma 1]s skyld, at taskerne aldrig er nået frem, fortæller han til B.

T.

»Jeg ved godt, der har været rigtig meget bøvl.

Det lægger jeg mig fladt ned og siger.

Der er ikke nogen, der har været ude på at snyde nogen, og vi kører en erstatningssag mod [Pakkefirma 1] nu.«

Men er det ikke lidt underligt, at det er så mange kunder, der har denne her oplevelse med jer?

»Jo, 100 procent.

Da vi finder ud af, hvad der foregår, går vi også ind og finder ud af, hvad der er hvad.«

Ifølge [Person 1] har han afviklet 17 af de 21 kvinder, som B.

T.

har hørt fra.

Det er passer dog ikke med, hvad kvinderne selv siger.

Selvom nogle af dem har fået afdrag, fortæller [Person 2], der er initiativtager for gruppen af kvinder, der føler sig snydt, at parret stadig skylder dem omkring 100.000 kroner samlet.

Problemerne har ifølge [Person 1] stået på i to år, hvor varerne er forsvundet, når de har været på vej til kunderne.

I har haft problemer med levering i to år.

Kan du ikke se, at det kan virke, som om man forsøger at fuppe nogen, når det bliver ved med at ske, at folk ikke får deres varer eller penge tilbage?

»Jeg kan sagtens forstå, du kigger på det på den måde, at det var fup.

Men vi har jo kørt en god forretning.

Hvis jeg var ude på at fuppe nogen, så havde jeg jo ikke gjort alt, hvad jeg kunne for at få det afviklet og give pengene tilbage.«

Er I ikke kun begyndt at betale tilbage, fordi der kommer politianmeldelser nu?

»Nej, det har vi gjort i små rater hele tiden.

Jeg har også informeret om, at jeg var ved at sælge noget andet.

Grunden til, at vi ikke har afviklet alle, er, at kapitalen simpelthen ikke har været der.«

Og grunden til, I ikke har sendt taskerne i første omgang, er, at det er [Pakkefirma 1]s skyld?

»Ja, og vi har også mistet en pakke gennem [Pakkefirma 3].«

Det kan jo godt lyde utroværdigt?

»Vi har jo dokumentation fra [Pakkefirma 1].«

[…]

Kvinderne fortæller til B.

T., at de har fået fortalt af [Person 1], at de ikke har modtaget deres varer grundet fejl hos [Pakkefirma 1] eller [Pakkefirma 2].

Hos [Pakkefirma 1] kan man bekræfte, at der er en enkelt aktiv sag fra [Virksomhedsnavn 1], der omhandler et beløb på omkring 10.000 kroner.

Sagen er ikke færdigbehandlet.

Ifølge [Person 1] vil han have afviklet alle de penge, han skylder kvinderne, inden for en uge.

Efter B.

T.

har henvendt sig til [Person 1] om [Person 2]s kritik, har hun nu modtaget sine penge.

Dog mangler de andre kunder stadig deres penge.

[Person 1] hævder, at han ud over sagerne med [Pakkefirma 1] også har anmeldt et røveri af varerne fra firmaet til sin forsikring.

”

Efter offentliggørelsen

[Person 1] anmodede på vegne af [Klager] den 26. marts 2025 via mail B.

T.

om at slette eller anonymisere artiklen.

Den 11. juli 2025 besvarede B.

T.

med følgende mail

”Kære [Person 1]

[…]

Jeg vil indledningsvis beklage det sene svar i den henvendelse til os.

Vi vil gerne afindeksere artiklen, så den ikke er fremsåbar [fremsøgbar, Pressenævnet ] via diverse søgetjenester.

Dette igangsættes omgående.

Jeg skal her gøre dig opmærksom på, at det kan tage op til en dag eller to før det er slået igennem via alle søgemaskiner.

Såfremt du ikke er tilfreds med vores vurdering og håndtering, jeg vil henlede din opmærksomhed til Pressenævnet.

[…]

[Person 5]”

[Klager] rettede den 26. marts 2025 henvendelse til B.

T.

og derefter den 24. april 2025 henvendelse til Pressenævnet, da hun ikke havde modtaget svar på klagen, hun havde sendt til B.

T.

Pressenævnet rettede den 28. april 2025 henvendelse til B.

T.

herom, som den 11. juli 2025 afviste at slette og anonymisere artiklen.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet

”[…]

Artiklen nævner min kone, [Klager] [tidligere [Klager], Pressenævnet ], på en måde, der miskrediterer hende og har haft alvorlige konsekvenser for hendes liv.

Jeg mener, at artiklen overtræder god presseskik af følgende grunde

1.

Manglende mulighed for genmæle

2.

Sensationspræget dækning og clickbait

3.

Manglende faktatjek

4.

Alvorlige konsekvenser for [Klager]

Hvad ønskes med klagen

Jeg anmoder om, at

[…]”

[Klager] har supplerende anført, at B.

T.

lovede at afindeksere artiklen, men at dette ikke er sket.

2.2 B.

T.s synspunkter

B.

T.

har i udtalelsen til Pressenævnet anført blandt andet

”[…]

B.

T.

henviser Pressenævnet til, at nærværende sag ikke bør behandles, jf. Medieansvarslovens § 34, stk. 2 og sagen af Pressenævnets formand derfor skal afvises imod at optages til behandling, jf. Medieansvarslovens § 43, stk. 3 eftersom klagers svarfrist på 12 uger er overskredet med flere år.

”

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Hans Peter Blicher, Maria Becher Trier og Peter Munk Povlsen.

Klagefrist

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, stk. 3, at en anmodning om sletning, anonymisering og afindeksering i medfør af punkt D.

1 i retningslinjer for god presseskik i første omgang skal indgives til mediet.

En anmodning efter punkt D.

1 kan rettes til mediet også efter udløbet af den lovbestemt klagefrist.

[Klager] anmodede den 26. marts 2025 B.

T.

om at slette eller anonymisere artiklen og rettede herefter henvendelse til Pressenævnet, da hun ikke havde modtaget svar på anmodningen, hun havde sendt til B.

T.

Pressenævnet rettede den 28. april 2025 henvendelse herom til B.

T., der den 11. juli 2025 afviste at slette og anonymisere artiklen.

Efter sagens omstændigheder anses [Klager]s klage indgivet inden for klagefristen på 12 uger efter mediets afvisning, og Pressenævnet kan derfor tage stilling til klagen vedrørende [Klager]s anmodning om sletning og anonymisering.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 43, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.

Spørgsmål om, hvorvidt databeskyttelseslovgivningen er overtrådt, falder derfor uden for nævnets kompetence.

Sletning, anonymisering og afindeksering – punkt D.

1

[Klager] har klaget over, at B.

T.

har afvist at slette og anonymisere artiklen.

Generelt om punkt D.

1

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at meddelelser offentliggjort i digitale medier ofte vil være tilgængelige efter, at de er publiceret.

Efter anmodning skal mediet tage stilling til, om det er muligt og rimeligt at hindre tilgængeligheden af tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger, uanset at disse tidligere er offentliggjort i overensstemmelse med god presseskik, jf. punkt D.

1.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af punkt D.

1 i retningslinjerne for god presseskik og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.

Den konkrete sag

Artiklen indeholder omtale af blandt andre [Klager], der anklages for svindel af 21 kvinder i forbindelse med salg af designervarer gennem hendes tidligere virksomhed ”[Virksomhedsnavn 1]”.

Det er Pressenævnets opfattelse, at omtalen af [Klager] i artiklen fra 2022 indeholder oplysninger, der kan være belastende for hende.

Nævnet finder imidlertid, at der ikke er tale om private eller følsomme oplysninger, der i sig selv taler for at slette eller anonymisere artiklen.

Nævnet har lagt vægt på, at omtalen angår [Klager]s tidligere erhvervsmæssige forhold, at [Klager] fremgår med hendes tidligere navn [Klager], og at omtale af svindel med designervarer har almen interesse.

Pressenævnet finder herefter ikke anledning til at kritisere B.

T.

for ikke at have imødekommet [Klager]s anmodning om at slette eller anonymisere artiklen.

Pressenævnet bemærker imidlertid, at det er beklageligt, at B.

T.

tilsyneladende endnu ikke har afindekseret artiklen trods tilbuddet herom i mediets mail af 11. juli 2025.

Afgjort den 16. juni 2026

-

Journalisten blev på forhånd gjort opmærksom på, at [Klager] intet havde med sagen at gøre, udover at være min kone.

-

På trods af dette blev hun nævnt i artiklen uden at få mulighed for at forsvare sig eller komme med en udtalelse.

-

[Klager] har kun medvirket i ét afsnit af [Programserie], men hendes navn blev brugt i overskriften for at tiltrække læsere.

-

Dette har skabt en fejlagtig opfattelse af, at hun er en central del af sagen, hvilket ikke er korrekt.

-

Artiklen fremlagde anklager mod mig uden at undersøge, om de pågældende kunder havde fået deres penge retur.

-

Hovedpersonen i artiklen, [Person 2], havde faktisk fået en fuld refundering samt modtaget en ny taske og sko til en værdi af 7.000 kr. ekstra – en væsentlig information, der blev udeladt.

-

På grund af den fejlagtige og misvisende omtale i artiklen har [Klager] mistet sit job.

-

Hun har desuden udviklet [Diagnose 1] og [Diagnose 2] samt været indlagt på en [Afdeling] som følge af [Belastningen], artiklen har medført.

-

Artiklen enten fjernes fra B.

T.

’s hjemmeside eller

-

Artiklen rettes, så [Klager]s navn ikke længere fremgår.