DK
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-10237
Statutory Text (3 Articles)
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-10237
Journalisten får ikke kritik for at omtale en af Pressenævnets kendelser.
I en artikel fra august 2025 omtalte Journalisten en af Pressenævnets kendelser.
Journalistenangav i den forbindelse klagerens fulde navn.
Personen klagede til Pressenævnet over blandt andet artiklens overskrift og brødtekst, samt at mediet havde bragt hans navn.
Nævnet fandt,at artiklens overskrift og brødtekst fremstod som Journalistens sammenfatning af Pressenævnets afgørelse, og at der ikke var grundlag for at kritisere mediet for at bringe hans navn henset til sagens aktualitet, at der var tale om en sag af offentlig interesse om en offentligt kendt person, og at Journalistens omtale havde tilstrækkelig dækning i kendelsen.
Nævnet udtalte derfor ikke kritik.
[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” Pressenævnet: Politiken havde ret til at omtale [Klager] som højreradikal ”, bragt den 27. august 2025 på journalisten.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.
[Klager] har klaget blandt andet over, at artiklen indeholder ukorrekt information.
1 Sagsfremstilling
Påklaget artikel
Journalisten bragte den 27. august 2025 artiklen ” Pressenævnet: Politiken havde ret til at omtale [Klager] som højreradikal ” på journalisten.dk under bjælken ”NYHEDSOVERBLIK”.
Af artiklen fremgår
”Der var tilstrækkelig dækning for at omtale [Klager] som højreradikal, og redigeringen af artiklerne lå inden for Politikens redigeringsret.
Sådan lyder det i en afgørelse fra Pressenævnet [Der er henvist til Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-16331, Pressenævnet ].
Politiken bragte i december sidste år flere artikler om [Der er henvist til artiklen ” Højreradikale står bag stort antal politianmeldelser ” bragt den 11. december 2024 på politiken.dk, Pressenævnet ], at en række politianmeldelser om billigelse af terror udgik fra det højreradikale miljø i Danmark, og at en del af anmeldelserne tager afsæt i nyhedsmediet document.dk, der betegner sig selv som ”et organ for det nye højre”.
[Klager], der er kendt som provokunstner, debattør og tidligere folketingskandidat for [Parti], har skrevet for den hjemmeside, og han udtalte til Politiken, at han var klar over, at hans artikler blev brugt som grundlag for politianmeldelser.
[Klager] klagede til Pressenævnet, da han mener, at det er ukorrekt at omtale ham som højreradikal eller som en del af et højreradikalt miljø.
Han mente heller ikke, at angreb og svar var bragt i sammenhæng i artiklen.
Men Pressenævnet udtaler altså ikke kritik af Politiken.
”
[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 2. september 2025.
2 Parternes synspunkter
2.1 [Klager]s synspunkter
[Klager] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet
”Jeg er anonymiseret i Pressenævnets afgørelse.
Alligevel vælger Journalisten at skrive mit navn.
Til gengæld skriver Journalisten ikke navnet på sygeplejersken [Person 1], som Pressenævnets afgørelse også omfatter.
Desuden har jeg disse klagepunkter
"Pressenævnet: Politiken havde ret til at omtale [Klager] som højreradikal"
Sådan forstår jeg ikke Pressenævnets afgørelse.
"Der var tilstrækkelig dækning for at omtale [Klager] som højreradikal, og redigeringen af artiklerne lå inden for Politikens redigeringsret."
Sådan forstår jeg ikke Pressenævnets afgørelse.
"[Klager], der er kendt som provokunstner, debattør og tidligere folketingskandidat for [Parti]"
Hvorfor skriver Journalisten ikke, at jeg er uddannet journalist?
Jeg er i øvrigt ikke provokunstner, men performance- og billedkunstner.
Jeg har gået på Det Jyske Kunstakademi i Aarhus og læst kunsthistorie på Aarhus Universitet.
Desuden har jeg udgivet flere bøger om billedkunst.
"og han udtalte til Politiken, at han var klar over, at hans artikler blev brugt som grundlag for politianmeldelser"
Nej, det udtalte jeg ikke til Politiken.
"[Klager] klagede til Pressenævnet, da han mener, at det er ukorrekt at omtale ham som højreradikal eller som en del af et højreradikalt miljø.
Han mente heller ikke, at angreb og svar var bragt i sammenhæng i artiklen."
Hvorfor nævner Journalisten ikke, at Politiken først tilbød mig at skrive et læserbrev som replik til mediets løgnagtige artikel, og da jeg havde gjort det, og Politiken havde accepteret læserbrevet, trak Politiken alligevel tilbuddet om en replik tilbage?
”
[Klager] har som svar på Journalistens udtalelse anført
”"Det har en væsentlig offentlig interesse, at [Klager] i kraft af sin fremtrædende rolle i den offentlige debat har klaget over et medie og ikke fået medhold."
Jeg har ikke været i medierne i flere år, hvordan vurderes jeg til at spille en "fremtrædende rolle i den offentlige debat"?
"Der er tale om et redaktionelt valg, hvor vi nævner en række af de ting, der har gjort [Klager] kendt i offentligheden.
Vi har ikke pligt til at oplyse fuldt cv for alle personer, vi omtaler, men vælger at udelade det, vi synes er mindre væsentligt."
Artiklen handler om mit journalistiske virke.
Det er helt oplagt at nævne, at jeg er uddannet journalist.
”
2.2 Journalistens synspunkter
Journalisten har i udtalelsen til Pressenævnet anført blandt andet
”1.
”Jeg er anonymiseret i Pressenævnets afgørelse.
Alligevel vælger Journalisten at skrive mit navn.
Til gengæld skriver Journalisten ikke navnet på sygeplejersken [Person 1], som Pressenævnets afgørelse også omfatter.
”
Svar
Det har en væsentlig offentlig interesse, at [Klager] i kraft af sin fremtrædende rolle i den offentlige debat har klaget over et medie og ikke fået medhold.
Vi har derfor valgt at bringe [Klager]s navn, ligesom vi ofte gør i forbindelse med andre Pressenævnssager, når der er tale om sager, derudover mediet involverer personer, organisationer eller virksomheder, der har væsentlig offentlig interesse.
Omvendt er der tale om et redaktionelt valg, hvor vi ikke ser nogen grund til at nævne navn på den omtalte sygeplejerske, da kendelsen fra Pressenævnet omhandler en sag mellem [Klager] og Politiken.
2.
"Pressenævnet: Politiken havde ret til at omtale [Klager] som højreradikal".
Sådan forstår jeg ikke Pressenævnets afgørelse.
"Der var tilstrækkelig dækning for at omtale [Klager] som højreradikal, og redigeringen af artiklerne lå inden for Politikens redigeringsret." Sådan forstår jeg ikke Pressenævnets afgørelse.
Svar
Vi læser Pressenævnets afgørelse som ret tydelig og umisforståelig, og det er den, vi refererer.
3.
"[Klager], der er kendt som provokunstner, debattør og tidligere folketingskandidat for [Parti]".
Hvorfor skriver Journalisten ikke, at jeg er uddannet journalist?
Jeg er i øvrigt ikke provokunstner, men performance- og billedkunstner.
Jeg har gået på Det Jyske Kunstakademi i Aarhus og læst kunsthistorie på Aarhus Universitet.
Desuden har jeg udgivet flere bøger om billedkunst.
Svar
Der er tale om et redaktionelt valg, hvor vi nævner en række af de ting, der har gjort [Klager] kendt i offentligheden.
Vi har ikke pligt til at oplyse fuldt cv for alle personer, vi omtaler, men vælger at udelade det, vi synes er mindre væsentligt.
3.
"og han udtalte til Politiken, at han var klar over, at hans artikler blev brugt som grundlag for politianmeldelser".
Nej, det udtalte jeg ikke til Politiken.
Svar
Her refererer vi fra Pressenævnets kendelse, der gengiver citatet fra Politiken, som vi lægger til grund.
4.
”Hvorfor nævner Journalisten ikke, at Politiken først tilbød mig at skrive et læserbrev som replik til mediets løgnagtige artikel, og da jeg havde gjort det, og Politiken havde accepteret læserbrevet, trak Politiken alligevel tilbuddet om en replik tilbage?
”
Svar
Der er tale om et redaktionelt valg.
Det er ikke en oplysning, som vi finder væsentlig i forhold til historien.
”
3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget
Jens Kruse Mikkelsen, Hans Peter Blicher, Maria Becher Trier og Peter Munk Povlsen.
God presseskik
Korrekt information, overskrifters dækning og redigering
[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekt information, og at Journalisten har undladt at omtale [Person 1] ved navn, samt at han er journalist, og at Politiken trak deres tilbud om at bringe et læserbrev med hans modsvar tilbage.
Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.
Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.
Præsentation af redaktionelt indhold i tekst, lyd eller billede skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse, jf. punkt A.
1 og A.
6.
Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.
Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.
Artiklen har overskriften ” Pressenævnet: Politiken havde ret til at omtale [Klager] som højreradikal ”.
Af artiklen fremgår
””Der var tilstrækkelig dækning for at omtale [Klager] som højreradikal, og redigeringen af artiklerne lå inden for Politikens redigeringsret.
Sådan lyder det i en afgørelse fra Pressenævnet [Der er henvist til Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-16331, Pressenævnet ].
Politiken bragte i december sidste år flere artikler om [Der er henvist til artiklen ” Højreradikale står bag stort antal politianmeldelser ” bragt den 11. december 2024 på politiken.dk, Pressenævnet ], at en række politianmeldelser om billigelse af terror udgik fra det højreradikale miljø i Danmark, og at en del af anmeldelserne tager afsæt i nyhedsmediet document.dk, der betegner sig selv som ”et organ for det nye højre”.
[Klager], der er kendt som provokunstner, debattør og tidligere folketingskandidat for [Parti], har skrevet for den hjemmeside, og han udtalte til Politiken, at han var klar over, at hans artikler blev brugt som grundlag for politianmeldelser.
[Klager] klagede til Pressenævnet, da han mener, at det er ukorrekt at omtale ham som højreradikal eller som en del af et højreradikalt miljø.
Han mente heller ikke, at angreb og svar var bragt i sammenhæng i artiklen.
Men Pressenævnet udtaler altså ikke kritik af Politiken.
”
Det er nævnets opfattelse, at [Klager] i kraft af sit virke er en person, der er kendt i offentligheden.
Pressenævnet henviser i den forbindelse til, at offentlige personer, i højere grad end privatpersoner, må tåle kritisk omtale af deres person og handlinger, især når emnet er af almen interesse, hvilket må anses for at være tilfældet.
Pressenævnet finder, at artiklens overskrift og brødtekst med omtale af Pressenævnets kendelse af 19. august 2025 i sag nr. 2024-16331 fremstår som Journalistens sammenfatning af afgørelsen, som har tilstrækkelig dækning i nævnets kendelse, herunder parternes synspunkter.
Nævnet finder herudover, at undladelsen af at nævne [Person 1] ved navn, at [Klager] er uddannet journalist, og at Politiken trak deres tilbud om at bringe et læserbrev med hans modsvar, ligger inden for mediets redigeringsret.
Nævnets udtaler ikke kritik.
Privatlivets fred
[Klager] har klaget over, at Journalisten har nævnt hans navn, selv om han er anonymiseret i Pressenævnets kendelse.
Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse.
Privatlivets fred må ikke krænkes, medmindre klar almen interesse berettiger offentlig omtale, jf. punkt B.
1.
Pressenævnets kendelse af 19. august 2025 i sag nr. 2024-16331 blev af Pressenævnet gjort tilgængelig i pseudonymiseret form på nævnets hjemmeside pressenaevnet.dk og retsinformation.dk.
[Klager]s navn var således ved offentliggørelsen pseudonymiseret af Pressenævnet efter nævnets praksis.
Pressenævnet bemærker i den forbindelse, at nævnet offentliggør sine afgørelser efter databeskyttelseslovens bestemmelser om retsinformationssystemer og i overensstemmelse med Datatilsynets vilkår.
Journalisten er et medie omfattet af medieansvarsloven.
Ved vurderingen af, hvorvidt Journalisten kunne omtale Pressenævnets kendelse som sket i den påklagede artikel, tager nævnet udgangspunkt i retningslinjer for god presseskik, jf. medieansvarslovens § 34, når nævnet træffer afgørelse om, hvorvidt god presseskik er tilsidesat.
Det er nævnets opfattelse, at det har almen interesse at omtale Pressenævnets afgørelser.
Pressenævnet finder i den konkrete sag ikke grundlag for at kritisere Journalisten for at angive [Klager]s navn i forbindelse med omtalen af Pressenævnets kendelse.
Nævnet har lagt vægt på sagens aktualitet, at der er tale om en sag af offentlig interesse vedrørende en offentligt kendt person, og at Journalistens sammenfatning af nævnets afgørelse har tilstrækkelig dækning i kendelsen.
Det forhold, at Pressenævnets offentligt tilgængelige kendelse af 19. august 2025 er pseudonymiseret på nævnets hjemmeside, kan ikke føre til et andet resultat.
Pressenævnet finder derfor ikke grundlag for at udtale kritik af Journalisten.
Afgjort den 16. juni 2026