Legislator Case Law & Legislation
W20260958425 DK

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-09617

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

KEN#LOKDOK23 2026 9584 Valid

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-09617

KEN#LOKDOK23 2026 9584 Valid

SønderborgNYT får kritik for manglende forelæggelse

I august 2025 omtalte SønderborgNYT rengøringsforholdene på en skole i Sønderborg Kommune.

Kommunen klagede til Pressenævnet over, at SønderborgNYT ikke havde forelagt artiklens oplysninger for kommunen.

Pressenævnet fandt, at artiklen indeholdt udtalelser, der kunne være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for kommunen, og at SønderborgNYT derfor burde have forelagt oplysningerne for Sønderborg Kommune.

Nævnet udtalte derfor kritik.

KEN#LOKDOK23 2026 9584 Valid

Sønderborg Kommune har klaget til Pressenævnet over artiklen ” Skolestart på [Skolen] begynder med rengøring og frustration ”, bragt den 9. august 2025 på sonderborgnyt.dk, idet kommunen mener, at god presseskik er tilsidesat.

Sønderborg Kommune har klaget over, at SønderborgNYT ikke har forelagt artiklens oplysninger forud for offentliggørelsen.

1 Sagsfremstilling

Påklaget artikel

SønderborgNYT bragte den 9. august 2025 artiklen ” Skolestart på [Skolen] begynder med rengøring og frustration ” på sonderborgnyt.dk under bjælken ”Uddannelse”.

Der er øverst i artiklen indsat et billede af [Skolen].

Af billedteksten fremgår: ”Skolestart på [Skolen] præget af støv og snavs”.

Af artiklen fremgår

”Når sommerferien slutter, burde lærere møde ind på skoler, der er rene og klar til at tage imod eleverne.

Men sådan ser virkeligheden ikke ud på [Skolen], hvis man spørger [Person 1], lærer gennem [Årrække] på [Skolen] og spidskandidat for [Parti].

“Igen i år blev vi mødt af edderkoppespind, nullermænd, indtørret mudder på væggene og støv, der falder fra lamperne”, fortæller hun til SønderborgNYT.

Ifølge hende bliver gulvene kun hurtigt moppet, og hvis man tørrer efter med en klud, er den kulsort.

Det, der kaldes rengøring, opleves som overfladisk og utilstrækkelig og hun mener ikke, der er tale om en enkelt fejl, men om et mønster, der gentager sig år efter år.

Med kameraet som vidne viser [Person 1] SønderborgNYT, hvor mangelfuld rengøringen er på [Skolen] og du kan se videoen her [Der er indsat et link til videoen ” Sådan ser der ud trods rengøring på folkeskole ” bragt den 9. august 2025 af SønderborgNYT, Pressenævnet ].

“Rengøringsfirmaet kommer ikke, når eleverne går på sommerferie – og heller ikke i ugen op til skolestart.

De møder først op samme dag som eleverne”, siger [Person 1].

Derfor ender det ofte med, at lærerne selv må tage affære.

Den sidste uge af ferien – og ugen før skolestart – går for mange med at gøre rent og i følge [Person 1] er der kolleger, som ligefrem maler væggene.

“Ikke fordi det er vores opgave, men fordi vi ikke kan være i det”, siger [Parti]s spidskandidat til kommunalvalget.

Det skaber ikke bare frustration, men har også konsekvenser for eleverne og når tiden bruges på rengøring, forsvinder den fra undervisningsforberedelsen, som i forvejen er knap.

“Det her er en urimelig ekstra byrde, der belaster både os og elevernes læringsmiljø”, fastslår [Person 1].

Problemerne er ifølge hende særligt tydelige på skolerne på Jyllandssiden af kommunen.

Den kommunale rengøring på Jyllandssiden blev i 2020 udbudt til en privat virksomhed som et pilotprojekt og som en del af budgetaftalen, som et samlet byråd godkendte.

Det blev [Servicevirksomheden] [Der er indsat et link til artiklen ” Beskæftigelse højt på dagsordenen i [Servicevirksomheden] ” bragt den 4. november 2020 af SønderborgNYT, Pressenævnet ], der vandt udbuddet og som i dag står for rengøringen på blandt andet [Skolen].

Borgmester [Person 2] udtalte dengang, at man nu havde indgået en kontrakt, hvor kravene til rengøringsniveauet i børnehaver, skoler med mere fastholdes [Der er indsat et link til artiklen ” [Servicevirksomheden] skal gøre rent for kommunen ” bragt den 21. oktober 2020 af SønderborgNYT, Pressenævnet ], og at den samme kvalitet som hidtil dermed sikres.

Samtidig understregede han, at det er Sønderborg Kommune, der selv står for kontrollen af rengøringen.

I forbindelse med udbuddet opnåede kommunen en besparelse på to millioner kroner om året.

[Person 1] mener, det nu er tid til at erkende, at beslutningen havde en for høj pris og som spidskandidat for [Parti] har hun en klar plan for, hvordan forholdene skal forbedres.

Hun ønsker, at rengøringen igen skal være et kommunalt ansvar, og at skoleledelserne får frihed til at prioritere ud fra deres egne behov.

“Der skal fastsættes klare minimumsstandarder – for eksempel, at lokalerne skal være rene, når personalet møder ind før skolestart.

Og vi skal have hovedrengøringen tilbage, så vi kommer ordentligt i bund”, siger [Person 1] til SønderborgNYT.

For hende handler sagen ikke kun om støv og snavs, men om arbejdsmiljø, sundhed og respekt for skolen som institution.

Hun peger på, at det sender et forkert signal til eleverne, når de voksne accepterer forfald.

“Vi kan ikke forvente, at eleverne passer på skolen, hvis vi voksne accepterer, at den står og forfalder”, siger hun og tilføjer

“Det skal vi ikke finde os i.

Og det vil jeg ikke – hverken som lærer eller politiker”.

”

Sønderborg Kommunes klage er modtaget i Pressenævnet den 18. august 2025.

2 Parternes synspunkter

2.1 Sønderborg Kommunes synspunkter

Sønderborg Kommune har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet

”Artiklen omhandler kritik af rengøringen på [Skolen], som er en af folkeskolerne i Sønderborg Kommune.

En kritik, der bliver rejst af en lærer på skolen, der også er kandidat til Kommunalvalget [Årstal] i november, hvor hun har lavet optagelser, inden den planlagte rengøring af [Skolen] fredag den 8. august 2025.

Sønderborg Kommune er ikke blevet kontaktet for en udtalelse eller mulighed for at kommentere de fremsatte oplysninger.

Dette mener vi er i strid med god presseskik, som foreskriver, at medier skal give berørte parter mulighed for at blive hørt.

Var kommunen blevet det, så havde vi blandt andet haft mulighed for at fortælle, at den planlagte rengøring på [Skolen] var aftalt til fredag den 8. august 2025 kl.

13 og dermed også var klar til skolestart mandag den 11.8.2025.

Vi henviser til de vejledende regler for god presseskik, særligt punkt A.

1 og A.

2, som omhandler krav om korrekt information og partshøring.

Sønderborg Kommune skal derfor anmode Pressenævnet om at tage stilling til, om SønderborgNYT har tilsidesat god presseskik ved ikke at give kommunen mulighed for at udtale sig i sagen.

”

Sønderborg Kommune har som svar på SønderborgNYTs udtalelse af den 21. august 2025 anført blandt andet

” Konklusion

Sønderborg Kommune fastholder, at vi er uenige i SønderborgNYT’s vurderinger og finder, at artiklen burde have været forelagt kommunen, da den indeholder kritik, der relaterer sig til kommunens ansvarsområde.

Sønderborg Kommune er ikke blevet kontaktet for en udtalelse eller mulighed for at kommentere de fremsatte oplysninger.

Dette mener vi fortsat er i strid med god presseskik, som foreskriver, at medier skal give berørte parter mulighed for at blive hørt.

Vedrørende afsnit 1

Sønderborg Kommune kan ikke tilslutte sig vurderingen af, at artiklen udelukkende retter sig mod personalet.

Det fremgår flere steder, at kritikken også relaterer sig til elevernes læringsmiljø, f.eks. citater som ”Det her er en urimelig ekstra byrde, der belaster både os og elevernes læringsmiljø”.

Vedrørende afsnit 2

Sønderborg Kommune bemærker, at artiklen anfører, at rengøringen først mødte op samme dag som eleverne.

Som beskrevet i kommunen oprindelige klage til Pressenævnet viser vores redegørelse, at den planlagte rengøring på [Skolen] fandt sted fredag den 8. august 2025 kl.

13, og at skolen dermed var rengjort og klar til skolestart mandag den 11. august 2025.

Dette forhold ville kommunen have haft mulighed for at oplyse, hvis der var indhentet kommentarer.

Vedrørende afsnit 3

SønderborgNYT anfører, at der ikke har foreligget pligt til at forelægge artiklens oplysninger for kommunen, idet kritikken ifølge mediet primært retter sig mod [Servicevirksomheden] og sekundært Byrådet.

Sønderborg Kommune er uenig i denne vurdering.

Artiklen retter sig mod rengøringsstandarden på [Skolen], som er en folkeskole under Sønderborg Kommune.

Som ejer og ansvarlig myndighed for bygningerne fremstår kommunen i offentligheden som ansvarlig for de forhold, der omtales.

Sønderborg Kommune burde derfor have været forelagt artiklen med henblik på at afgive kommentar.

Dertil kommer, at SønderborgNYT selv anfører, at artiklen retter sig mod personalet.

Personalet er ansat af Sønderborg Kommune, hvilket yderligere understreger, at kommunen som arbejdsgiver og ansvarlig for skolen burde være inddraget.

Vedrørende afsnit 4, A.

2

SønderborgNYT anfører, at kilden udtaler sig både som privatperson og som ansat, og at hendes politiske kandidatur er uden betydning for vurderingen af hendes udtalelser.

Sønderborg Kommune bemærker hertil, at artiklen eksplicit fremhæver kilden som både lærer gennem [Årrække] på [Skolen] og som spidskandidat for [Parti].

Den politiske tilknytning fremhæves markant, f.eks. gennem citater som ”[…] som spidskandidat for [Parti] har hun en klar plan for, hvordan forholdene skal forbedres.

Hun ønsker, at rengøringen igen skal være et kommunalt ansvar […]” samt ”[…] Og det vil jeg ikke – hverken som lærer eller politiker.

”

Artiklen kan dermed ikke anses som uafhængig af hendes politiske interesser.

Vedrørende SønderborgNYT’s yderligere bemærkninger

Kommunen har noteret SønderborgNYT’s redegørelse for processen omkring indhentelse af politiske kommentarer.

Dette ændrer imidlertid ikke ved, at artiklen samlet set formidler kritik, som relaterer sig til kommunen som ejer og ansvarlig for [Skolen], uden at kommunen har været forelagt muligheden for at udtale sig.

Det forhold, at SønderborgNYT anfører, at der kan opleves ventetid på svar fra kommunens forvaltninger, kan efter kommunens opfattelse ikke begrunde, at god presseskik fraviges.

”

2.2 SønderborgNYTs synspunkter

SønderborgNYT har i udtalelsen til Pressenævnet anført blandt andet

”SønderborgNYT afviser, at der er sket tilsidesættelse af god presseskik ved ikke at have givet Sønderborg Kommune mulighed for at udtale sig (forelæggelse).

1.

Artiklen dokumenterer de faktiske rengøringsforhold på [Skolen] på det tidspunkt, hvor personalet – i det konkrete tilfælde en lærer/ansat – møder ind til en skole, der ikke er rengjort.

Læreren dokumenterer forholdene ved videooptagelser, hvoraf det blandt andet fremgår, at der er spindelvæv, nullermænd, beskidte gulve, indtørret mudder på vægge samt støv, der falder fra lamperne.

Artiklen omhandler således ikke, at eleverne mødte ind til en beskidt skole.

Artiklen vedrører alene, at personalet mødte ind til en beskidt skole, og det fremgår udtrykkeligt i artiklen, at der vil blive gjort rent inden elevernes første skoledag.

2.

I Sønderborg Kommunes klage anføres, at kommunen – hvis de havde fået forelagt artiklen – ville have oplyst om den planlagte rengøring på [Skolen].

Dette fremgår imidlertid allerede af artiklen

”Rengøringsfirmaet kommer ikke, når eleverne går på sommerferie – og heller ikke i ugen op til skolestart.

De møder først op samme dag, som eleverne gør.

”

3.

SønderborgNYT afviser, at vi burde have forelagt vores oplysninger for Sønderborg Kommune med henblik på en kommentar.

Kommunen er ikke den kritiserede part i artiklen.

Den kritik, der fremføres, vedrører (primært) selskabet [Servicevirksomheden], der har ansvaret for rengøringen på [Skolen], (sekundært) det politiske niveau i Byrådet.

Da artiklen ikke rejser kritik af Sønderborg Kommune, forelå der ikke en pligt til forelæggelse.

4.

I klagen henviser Sønderborg Kommune til De vejledende regler for god presseskik, navnlig punkt A.

1 og A.

2.

Såfremt Pressenævnet vurderer, at SønderborgNYT har overtrådt de vejledende regler om god presseskik, særligt punkt A.

1 og A.

2, anmoder vi om en konkret udtalelse fra Sønderborg Kommune om disse påståede overtrædelser, relateret til A.

1 og A.

2.

Yderligere bemærkninger

A.

Artiklen vedrører rengøring og udlicitering og er dermed en politisk relevant historie, der sætter fokus på beslutningen om at udlicitere dele af rengøringen i Sønderborg Kommune.

Af denne grund blev politiske kommentarer indhentet uden ophold

B.

Det skal bemærkes, at SønderborgNYT ofte oplever betydelig ventetid på svar fra kommunens forvaltninger – i visse tilfælde 4-6 dage, flere uger eller vi oplever endda ikke at få svar.

I en konkurrencepræget lokalmedievirkelighed og en online nyhedsstrøm, hvor historier udvikler sig time for time gennem kommentarer og debatindlæg på sociale medier, bliver sådanne svar ofte forældede og dermed uanvendelige, da forvaltningen – i vores og læsernes online verden – er for langsom til at reagere på vores henvendelser.

”

SønderborgNYT har til klagers bemærkninger af 31. august 2025 supplerende anført blandt andet

”SønderborgNYT afviser fortsat, at der er sket tilsidesættelse af god presseskik ved ikke at have givet Sønderborg Kommune mulighed for at udtale sig (forelæggelse), jf. vores udtalelse af 21. august 2025.

Såfremt Pressenævnet måtte være af den opfattelse, at Sønderborg Kommune skulle have haft mulighed for at udtale sig til sagen, skal vi henlede opmærksomheden på følgende forhold

Vi skal i den forbindelse henvise til Pressenævnets kendelse, sagsnummer: 2024-16686.

Vedrørende afsnit 2 (Sønderborg Kommunes udtalelse)

Vi skal præcisere, at artiklens omdrejningspunkt er personalet, som møder op til en ikke-rengjort skole – og således ikke eleverne.

At Sønderborg Kommune anfører, at der fandt rengøring sted fredag den 8. august 2025, såfremt de var blevet forelagt artiklen, anser vi som ikke relevant for klagen.

Vedrørende afsnit 4, A.

2 (Sønderborg Kommunes udtalelse)

Vi skal henvise til Folketingets Ombudsmands notat om offentligt ansattes ytringsfrihed, som fastslår, at offentligt ansatte har en udstrakt ytringsfrihed

”Det betyder, at de på egne vegne kan deltage i den offentlige debat og fremføre personlige meninger og synspunkter.

Det gælder også, når man som offentligt ansat udtaler sig kritisk om ens eget arbejdsområde.

Men beskyttelsen gælder ikke, når man udtaler sig på myndighedens vegne.

Her er det ledelsen, som beslutter, hvem der må udtale sig, og hvad de må sige.

Offentligt ansatte er desuden – ligesom alle andre borgere – underlagt visse begrænsninger i deres ytringsfrihed.

Det er vigtigt at kende disse begrænsninger og dermed rammerne for offentligt ansattes ytringsfrihed.

Krænkelser af ytringsfriheden for offentligt ansatte går ud over både den enkelte ansatte og offentlighedens viden om de reelle forhold i myndighederne.

”

Det er netop rammerne for offentligt ansattes ytringsfrihed, som er behandlet i notatet, der kan findes her: [SønderborgNYT har henvist til siden ”Offentligt ansattes ytringsfrihed” på ombudsmanden.dk, Pressenævnet ]

Vi fastholder således, at kilden udtalte sig som privatperson, og at hendes politiske tilhørsforhold og holdning ikke har betydning for sagen, jf. offentligt ansattes ytringsfrihed.

”

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Hans Peter Blicher, Maria Becher Trier og Peter Munk Povlsen.

God presseskik

Forelæggelse

Sønderborg Kommune har klaget over, at SønderborgNYT ikke har forelagt artiklens oplysninger forud for offentliggørelsen.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Der skal udvises kritik over for nyhedskilderne, især når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A.

1, A.

2 og A.

3.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Af artiklen fremgår blandt andet

”Når sommerferien slutter, burde lærere møde ind på skoler, der er rene og klar til at tage imod eleverne.

Men sådan ser virkeligheden ikke ud på [Skolen], hvis man spørger [Person 1], lærer gennem [Årrække] på [Skolen] og spidskandidat for [Parti].

“Igen i år blev vi mødt af edderkoppespind, nullermænd, indtørret mudder på væggene og støv, der falder fra lamperne”, fortæller hun til SønderborgNYT.

Ifølge hende bliver gulvene kun hurtigt moppet, og hvis man tørrer efter med en klud, er den kulsort.

Det, der kaldes rengøring, opleves som overfladisk og utilstrækkelig og hun mener ikke, der er tale om en enkelt fejl, men om et mønster, der gentager sig år efter år.

Med kameraet som vidne viser [Person 1] SønderborgNYT, hvor mangelfuld rengøringen er på [Skolen] og du kan se videoen her [Der er indsat et link til videoen ” Sådan ser der ud trods rengøring på folkeskole ” bragt den 9. august 2025 af SønderborgNYT, Pressenævnet ].

“Rengøringsfirmaet kommer ikke, når eleverne går på sommerferie – og heller ikke i ugen op til skolestart.

De møder først op samme dag som eleverne”, siger [Person 1].

Derfor ender det ofte med, at lærerne selv må tage affære.

Den sidste uge af ferien – og ugen før skolestart – går for mange med at gøre rent og i følge [Person 1] er der kolleger, som ligefrem maler væggene.

“Ikke fordi det er vores opgave, men fordi vi ikke kan være i det”, siger [Parti]s spidskandidat til kommunalvalget.

Det skaber ikke bare frustration, men har også konsekvenser for eleverne og når tiden bruges på rengøring, forsvinder den fra undervisningsforberedelsen, som i forvejen er knap.

“Det her er en urimelig ekstra byrde, der belaster både os og elevernes læringsmiljø”, fastslår [Person 1].

Problemerne er ifølge hende særligt tydelige på skolerne på Jyllandssiden af kommunen.

Den kommunale rengøring på Jyllandssiden blev i 2020 udbudt til en privat virksomhed som et pilotprojekt og som en del af budgetaftalen, som et samlet byråd godkendte.

Det blev [Servicevirksomheden] [Der er indsat et link til artiklen ” Beskæftigelse højt på dagsordenen i [Servicevirksomheden] ” bragt den 4. november 2020 af SønderborgNYT, Pressenævnet ], der vandt udbuddet og som i dag står for rengøringen på blandt andet [Skolen].

Borgmester [Person 2] udtalte dengang, at man nu havde indgået en kontrakt, hvor kravene til rengøringsniveauet i børnehaver, skoler med mere fastholdes [Der er indsat et link til artiklen ” [Servicevirksomheden] skal gøre rent for kommunen ” bragt den 21. oktober 2020 af SønderborgNYT, Pressenævnet ], og at den samme kvalitet som hidtil dermed sikres.

Samtidig understregede han, at det er Sønderborg Kommune, der selv står for kontrollen af rengøringen.

I forbindelse med udbuddet opnåede kommunen en besparelse på to millioner kroner om året.

[Person 1] mener, det nu er tid til at erkende, at beslutningen havde en for høj pris og som spidskandidat for [Parti] har hun en klar plan for, hvordan forholdene skal forbedres.

Hun ønsker, at rengøringen igen skal være et kommunalt ansvar, og at skoleledelserne får frihed til at prioritere ud fra deres egne behov.

“Der skal fastsættes klare minimumsstandarder – for eksempel, at lokalerne skal være rene, når personalet møder ind før skolestart.

Og vi skal have hovedrengøringen tilbage, så vi kommer ordentligt i bund”, siger [Person 1] til SønderborgNYT.

For hende handler sagen ikke kun om støv og snavs, men om arbejdsmiljø, sundhed og respekt for skolen som institution.

Hun peger på, at det sender et forkert signal til eleverne, når de voksne accepterer forfald.

“Vi kan ikke forvente, at eleverne passer på skolen, hvis vi voksne accepterer, at den står og forfalder”, siger hun og tilføjer

“Det skal vi ikke finde os i.

Og det vil jeg ikke – hverken som lærer eller politiker”.

”

Det er Pressenævnets opfattelse, at offentlige myndigheder i højere grad end privatpersoner må tåle kritisk omtale, især når emnet er af klar almen interesse.

Pressenævnet finder, at artiklen indeholder oplysninger om forholdene på [Skolen], som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for Sønderborg Kommune, og at der derfor er tale om oplysninger, der burde være forelagt for kommunen.

Da dette ikke er sket, udtaler nævnet kritik af SønderborgNYT for ikke at have forelagt artiklens oplysninger.

Det forhold, at SønderborgNYT efter offentliggørelsen har forelagt oplysningerne for samtlige partier i byrådet, udvalgsformand [Person 3] og borgmester [Person 2], hvis kommentarer er bragt i to selvstændige artikler, kan ikke føre til et andet resultat.

Nævnet udtaler kritik.

Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af SønderborgNYT at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration

”[rubrik]

Pressenævnet kritiserer SønderborgNYT

[underrubrik]

SønderborgNYT får kritik for manglende forelæggelse

[tekst]

”SønderborgNYT bragte i august 2025 en artikel med kritisk omtale af rengøringen på en skole i Sønderborg Kommune.

Kommunen klagede til Pressenævnet over, at SønderborgNYT ikke havde forelagt artiklens oplysninger for kommunen.

Pressenævnet fandt, at artiklen indeholdt oplysninger, der kunne være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende, og at SønderborgNYT burde have forelagt oplysningerne for Sønderborg Kommune.

Nævnet udtalte derfor kritik.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.

Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”

Offentliggørelse i den digitale udgave

Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, som der er indgivet en klage over, og som er anmeldt til Pressenævnet, og hvor den påklagede artikel har været bragt.

Offentliggørelse skal bestå i en selvstændig artikel med Pressenævnets logo som illustration.

Artiklen skal prioriteres, f.eks. med placering på en forside i den øverste kategori i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse og skal placeres før eventuel betalingsmur.

Pressenævnets offentliggørelsestekst skal bringes uden reklamer i teksten.

Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig.

Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” direkte til nævnets kendelse på www.pressenaevnet.dk ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik.

¬

Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler i mediet.

Afgjort den 16. juni 2026

KEN#LOKDOK23 2026 9584 Valid

-

A.

1: Det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

SønderborgNYT har kontrolleret oplysningerne, så langt det var muligt.

Vi har verificeret den ansattes tilknytning til skolen (lærer gennem [Årrække]) og ved videodokumentation konstateret de mangelfulde rengøringsforhold, der udgør artiklens kerne.

-

A.

2: Der skal udvises kritik over for nyhedskilderne, især når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.

¬SønderborgNYT har i den konkrete artikel ikke bragt udsagn, der er farvet af sådanne interesser eller hensigter.

Kilden optræder med navn både som privatperson og som ansat på skolen.

At vedkommende tillige er byrådskandidat – hvilket er almindeligt kendt i Sønderborg – ændrer ikke ved, at udtalelserne er fremført på baggrund af hendes oplevelse af rengøringsforholdene på hendes arbejdsplads.

Det er således ikke påvist, at udtalelserne er givet af personlig eller skadevoldende interesse.

Det bemærkes, at i et mindre samfund som Sønderborg, hvor mange kender hinanden, vil arbejdsrelationer, familierelationer og politiske forhold med mere uundgåeligt overlappe i den offentlige debat.

KEN#LOKDOK23 2026 9584 Valid

-

Artiklen publiceres online lørdag den 9. august 2025 kl.

09:00.

-

Kl.

09:30, 30 minutter efter publicering, sendes artiklen til kommentering til samtlige partier i byrådet, herunder borgmester [Person 2] og formand for Børne- og Uddannelsesudvalget [Person 3].

-

Kl.

10:43 samme dag svarer borgmester [Person 2] blandt andet til citat: ”Jeg har bedt forvaltningen om at be- eller afkræfte de forhold, som en ansat på skolen angiver.

Hvis ledelsen og vores tilsyn bekræfter, at det er korrekt, er det naturligvis helt uacceptabelt.

Nej, jeg vil bestemt ikke acceptere, at rengøringsselskabet ikke lever op til det aftalte niveau, hverken i dagligdagen eller ved skolestart.

Det er også helt uforståeligt, at rengøringsselskabet ikke benytter ferien og en tom skole til at komme i bund.

” Borgmesterens kommentar blev publiceret kl.

13:00 samme dag: [SønderborgNYT har henvist til artiklen ” Borgmester lover handling efter mangelfuld rengøring på [Skolen] ” bragt den 9. august 2025 af SønderborgNYT, Pressenævnet ]

-

Søndag den 10. august kl.

21:13 svarer udvalgsformand [Person 3], at han netop er tilgængelig efter at have været i transit hjem fra ferie.

Han skriver blandt andet til citat: ”Jeg har bedt forvaltningen om en redegørelse for, om der fortsat er generelle udfordringer med rengøringsstandarden.

Den forventer jeg, at vi får forelagt på udvalgsmødet torsdag den 14. august.

” Artiklen herom blev bragt mandag den 11. august: [SønderborgNYT har henvist til artiklen ” Beskidt skole får udvalgsformand til at kræve hasteredegørelse fra forvaltningen ” bragt den 11. august 2025 af SønderborgNYT, Pressenævnet ]

KEN#LOKDOK23 2026 9584 Valid

-

omtalen kan ikke anses for at være skadelig, krænkende eller agtelsesforringende for Sønderborg Kommune, samt

-

at offentlige myndigheder i højere grad end privatpersoner må acceptere at være genstand for medieomtale, herunder omtale af politiske beslutninger, som er artiklens omdrejningspunkt.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →