Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-07520

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-07520

Radio IIII får ikke kritik for omtale af forening og forperson

Radio IIII omtalte i sommeren 2025, at en Instagram-konto med memes blev bestyret af en person, der også var forperson i en forening, der blandt andet beskæftigede sig med adfærd på nettet, og der blev i omtalen rettet en kritik heraf.

Foreningen og den omtalte forperson klagede til Pressenævnet over blandt andet, at udsendelserne indeholdt ukorrekt information om foreningen, og at der ikke var sket tilstrækkelig forelæggelse.

Pressenævnet fandt, at der var tilstrækkelig dækning for omtalen, og at både foreningen og forpersonen var blevet gjort tilstrækkelig bekendt med den kritik, der blev rejst i de påklagede udsendelser.

[Klager 1] og [Klager 2] har klaget til Pressenævnet over programmerne ” Vågn lidt op!

Er '[Instagramkonto]' hyklerisk?

” bragt den 29. maj 2025 og ” Eftermiddag #2 Nye timeout-skoler og mobning fra [Klager 1] ” bragt den 2. juni 2025, idet [Klager 1] og [Klager 2] mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over blandt andet, at udsendelserne indeholder ukorrekte oplysninger og beskyldninger, og at der ikke er sket tilstrækkelig forelæggelse.

1 Sagsfremstilling

Forud for offentliggørelsen

- korrespondance forud for udsendelsen bragt den 29. maj 2025

Radio IIII har til Pressenævnet indsendt den korrespondance, mediet havde med [Klager 1] og [Klager 2] [Herefter [Klager 1] og [Klager 2], Pressenævnet ] og [Person 1] forud for offentliggørelsen af de påklagede udsendelser.

Radio IIII sendte den 27. maj 2025 kl.

16.16 følgende mail til [Klager 2] på mailadressen [Mailadressen]

”Kære [Klager 2]

Jeg har forsøgt at række ud til dig og invitere dig med i programmet, jeg sender dig nu en mail med forelæggelse af kritik samt en række spørgsmål.

Vi optager programmet i morgen tidlig, så deadline for svar er klokken 08 i morgen.

I programmet kommer vi til at snakke om dig og [Instagramkonto], hvor vi diskuterer om det er hyklerisk af dig, at på den ene side underviser i hadtale og ekkokamre og splittelse mellem kønnene, og på den anden side laver opslag, der kan kritiseres for selvsamme.

Nogle eksempler heraf

Fra din story om journalist på Ekstra Bladet [Person 2]

"well jeg respekterer ikke hans holdning eller hans personlighed jeg synes han er fucking irriterende og klam"

"ekstrabladets dude har taget sin woke cismand forklædning på (perlehalskæde, krøller og neglelak) for så er det okay at være racistisk og sexistisk på main [smileys] [Person 3] møder [Person 4]"

Fra din story om filminstruktør [Person 5]

"CERTIFIEO cancelled by [Instagramkonto]"

the world doesnt need another season of yassified skam fra pornhub made by a questionable m*n der elsker at se unge piger snave [emoji]”

Derudover vil jeg også gerne stille dig følgende spørgsmål

Hvad er dine overvejelser i forhold til at hænge folk ud med ansigt og navns nævnelse på profilen [Instagramkonto]?

Bør du forelægge kritik og give den kritiserede part mulighed for genmæle, inden du lægger stories og opslag op hvor du kritiserer vedkommende?

Hvorfor/hvorfor ikke?

Hvad er årsagen til, at du opererer anonymt på [Instagramkonto]?

Er det i orden at hænge andre offentligt ud til 44.000 mennesker, men selv være anonym?

Du skriver i beskrivelsen: "Dette er ikke et safespace for cishet m*nd og centrister.

Det er et feministisk ekkokammer." Skriver du det i sjov eller i alvor?

Du er også en del af [Klager 1], som lige nu arbejder med en stor kortlægning af den danske manosfære.

Hvordan stemmer det overens med dit arbejde med [Instagramkonto] som er et andet slags ekkokammer?

Bør det fremgå af din 'om dig' på [Klager 1]s hjemmeside, at du laver [Instagramkonto]?

[Klager 1] er et netværk af eksperter, der undersøger digital kultur, og de positive og risikable sider af onlinelivet hvordan forvalter du rollen som ekspert sideløbende med at du under anonymitet er afsender af [Instagramkonto]?

Hvilke overvejelser gør du dig omkring, at profiler som [Instagramkonto] kan være med til at afholde folk fra at deltage i den offentlige debat pga.

hadtale?

Mvh [Journalist 3]”

Radio IIII har indsendt skærmbillede af et opkald foretaget til [Person 1] fra [Klager 1] den 28. maj 2025 kl.

13.58.

Det fremgår, at opkaldet havde en varighed på 35 sekunder.

Radio IIII sendte samme dag kl.

14.07 følgende sms-besked til [Person 1]

”Hej [Person 1]

Jeg ringede, fordi jeg vil høre, om du har mulighed for at deltage i et interview i vores morgenflade her på Radio IIII i morgen mellem kl.

8 og 10 på et tidspunkt.

Det drejer sig om, hvordan det harmonerer med [Klager 1]s projekt og værdier, at [Klager 2] samtidig har Instagram-profilen ”[Instagramkonto]”.

Det drejer sig om 7-8 minutter i morgen formiddag.

Mvh [Journalist 1], Radio IIII”

Samme dag kl.

15.19 sendte Radio IIII følgende mail til [Klager 2] på mailadressen [Mailadressen]

”Hej [Klager 2]

Har du mulighed for at stille op til et interview i vores morgenflade på Radio IIII i morgen mellem kl.

8 og 10 eller fredag mellem kl.

8 og 10?

Det er på baggrund af dit arbejde i [Klager 1] og Instagram-profilen ”[Instagramkonto]”

Interviewet kommer til at dreje sig om, hvordan det harmonerer at være en del af [Klager 1], der arbejder med hadtale som et demokratisk problem og digital chikane, og samtidig have en meme-profil på Instagram, der hænger personer ud med navn og ansigt.

Jeg ser frem til at høre fra dig.

Mvh [Journalist 1]”

Radio IIII bragte herefter den 29. maj 2025 udsendelsen ” Er '[Instagramkonto]' hyklerisk?

” i podcastserien ”Vågn nu lidt op!

”.

- korrespondance forud for udsendelsen bragt den 2. juni 2025

Radio IIII har oplyst, at mediet den 2. juni 2025 kl.

11.36 forsøgte at kontakte [Person 1] telefonisk uden held.

Parterne havde herefter følgende korrespondance via SMS kl.

11.37

”Radio IIII : Hej igen.

Jeg har forsøgte aften ringe [formentlig ”jeg har forsøgt at ringe, Pressenævnet ] angående en kritik af jeres bestyrelsesformand.

Ring meget gerne tilbage snarest.

Mvh [Journalist 2].

[Person 1] : Hej [Journalist 2].

Jeg kan ikke se du har ringet?

Men er i møder i dag, så send en mail, så kigger jeg på det.

Dbh [Person 1]”

Radio IIII : Hmmm mærkeligt.

Den gik også direkte på svarer.

Sender dig en mail.

[Person 1] : Wierd, må lige tjekke min udbyder.

”

Samme dag kl.

12.30 sendte Radio IIII følgende mail til [Klager 1]

”Hej med jer

Her kommer som lovet en mail med min forespørgsel på interview.

Vi er nysgerrige på, hvad I har gjort jer af tanker om, at jeres bestyrelsesformand/medarbejder [Klager 2] også har profilen [Instagramkonto].

Vi har i eftermiddag [Person 6] med i radioen, der kommer til at kritisere både [Klager 2] for selv at begå online mobning af enkeltpersoner og hadtale, som [Klager 1] jo ellers kæmper imod.

[Person 6] har selv følt sig udstillet og mobbet på [Instagramkonto], og mener det er problematisk at hun arbejder for [Klager 1].

Vi har også talt med flere andre, der har det på samme måde.

Vi vil selvfølgelig gerne give jer mulighed for at svare på kritikken – altså om hvordan I kan stå på mål for [Klager 2] i [Klager 1], når hun samtidig står bag [Instagramkonto].

Er der en hos jer, der har tid og lyst til at stille op i radioen til interview i morgen et sted mellem kl.

14-17 i ca. 8 min?

Vi regner med at lave en artikel på det en af de kommende dage.

Bedste hilsner [Journalist 2]”.

[Person 1] besvarede mailen samme dag kl.

13.31

”Hej [Journalist 2].

Tak for din mail.

Vi har desværre ikke tid til at være med live i morgen, men inden jeg overvejer at stille op til interveiw eller udtale mig til citat har jeg lige et par spørgsmål: Jeg har ærlig talt lidt svært ved at forstå, hvad historiern er her.

Kan i forklare mig, hvad problemet skulle være, ud over at der er nogen der ikke bryder sig om, hvad der bliver skrevet på en memeprofil, og at den person, der driver memeprofilen, også er med i vores forening?

Det er lidt svært at forholde sig til, hvad problemet skulle være, når du hverken fremlægger, hvad Radio IIII mener, [Klager 1] er, hvad I mener [Klager 2]s rolle i vores arbejde er eller hvorfor disse to skulle være i konflikt med hinanden?

Vi har svært ved at forstå hvordan I mener det har en bredere offentlig interesse hvad vi i [Klager 1] foretager os, og hvilken større samfundsmæssig relevans jeres historie har?

Inden jeg overvejer at udtale mig til citat, vil jeg gerne bede om svar på ovenstående spørgsmål, da det jo selvfølgelig også har en påvirkning på vores virke og økonomi, hvis et landsdækkende public service medie ubegrundet retter kritik mod den forening, jeg er med i, uden dokumentation for, hvilken samfundsmæssig relevans historien har.

Reglerne om god presseskik er rimelig klare, og jeg synes det er uklart hvad jeres bevæggrunde for at køre denne historie er.

Dbh [Person 1]”

Radio IIII sendte kl.

13.53 følgende svar

”Helt i orden.

Jeg skal i studiet om lidt.

Men vender tilbage i morgen med svar på alle dine spørgsmål.

Jan også sende dig link til interview med [Person 6], når vi har sendt det lidt i 17.

Så kan du høre, hvad hun kritiserer jer for der.

Vi kan også ringes ved i morgen, hvis du har brug for, at jeg uddyber det hele mundtligt også.

/[Journalist 2]”

Kl.

14.22 sendte [Person 1] følgende svar

”Hej igen [Journalist 2].

Lige et opklarende spørgsmål.

Er det rigtigt forstået, at I interviewer [Person 6] i dag?

Eller mener du at i Interviewer hende i morgen kl.

17?

Jeg havde indtryk af, at jeres program som I gerne vil have en udtalelse fra mig til var i morgen?

”

Påklagede udsendelser

- udsendelse 1

Radio IIII bragte i podcastserien ” Vågn nu lidt op!

” den 29. maj 2025 udsendelsen ” Er '[Instagramkonto]' hyklerisk?

” Udsendelsen har en varighed af cirka 1 time.

Af programomtalen fremgår

”I 'Vågn lidt op' tager vi de sociale medier alvorligt.

For hvilken magt giver følgere, og hvilket ansvar giver magt?

Sammen med kyndige gæster scroller [Journalist 3] sig gennem de perfekte billeder og uimodsagte udtalelser.

”

Af programteksten til den påklagede udsendelse fremgår

”Skal der være grænser for hvad memeprofiler på Instagram må dele, eller er alt tilladt når det er satire?

Betyder anonymiteten noget, når profilerne selv hænger folk ud med ansigt og navns nævnelse?

Er vi for ukritiske overfor memeprofiler?

Det diskuterer vi i dag med [Person 7], kulturjournalist, [Person 8], chefredaktør ved Alt for Damerne og [Person 9], kulturredaktør ved Atlas Magasin.

Vi har forelagt [Klager 2] kritikken i programmet, hun er ikke vendt tilbage.

”

Af programmet fremgår blandt andet

[Tidskode 00:07-01:22]

” [Journalist 3]: Må man på en anonym meme-profil på Instagram godt opildne til hadtale og udskamme folk offentligt under det dække, at det bare er for sjov?

Og hvad nu hvis personen bag meme-profilen så i sit private virke holder workshops om netop hadtale og shitstorms på internettet.

Den meme-profil, jeg helt konkret tænker på, det er den meme-profil, der hedder [Instagramkonto].

Det er en profil, der laver politisk aktivisme, men også i høj grad udstiller enkelte personer på profilen.

Og det her, synes jeg, er rigtig spændende, fordi samtidig med, at personen bag profilen laver [Instagramkonto], så arbejder de også i en organisation, der hedder [Klager 1], som går rigtig meget op i, hvordan vi opfører os overfor hinanden på internettet.

Er det okay at være anonym på Instagram, når man hænger folk ud og så optræde med navn og ansigt, når man prøver at gøre noget godt for vores digitale liv?

Eller er det hyklerisk?

Det er noget af det, som vi skal tale om i dag.

”

[Tidskode 17:17-18:17]

” [Person 9]: Altså, jeg har et eksempel her fra profilen, hvis jeg må sådan læse det højt?

”

[Journalist 3]: Meget gerne .

[Person 9]: Der er sådan et højdepunkt, der hedder ”Hvor mange køn?

”, hvor en kvindelig journalist fra Radio 24syv går rundt til Pride og spørger, hvor mange køn er der?

Sådan, den der lidt klassisk smådårlige journalistik, altså sådan, men fair nok.

Og så har hun lagt det her billede ud af hende, hvor hun sådan, altså hvor journalisten står og smiler stort under et af de her klip, og så er der sat sådan en boks op, hvor man kan sige ”Hvad svarer du.

Kun forkerte svar”.

Og så er der så en helt masse følgere, der har brugt det som en anledning til at roaste den her ukendte journalist, der nok bare er blevet stillet en opgave af sin redaktør, ik?

Hvor der så for eksempel er delt det her, som [Instagramkonto] så deler videre med sine 44.000 følgere, hvor der står ”biologien siger, du er en so, for eksempel”.

Altså, det synes jeg jo bare er hadefuldt altså.

Totalt at sparke på en der ikke har særligt meget magt i forvejen.

Det jo bare dårlig satire.

[Person 7]: Det har da heller ikke noget med feminisme at gøre overhovedet det der.

Hold da op.

”

[Tidskode 21:57- 22:13]

” [Journalist 3]: Og [Klager 2] forsøger jo ligesom at operere anonymt på [Instagramkonto] med en vis succes, men hendes identitet er altså blevet lækket på flere medier gennem årene, så det er jo ikke så anonymt heller.

Det er også ret nemt at…

[Person 7]: Og alle ved det, ja.

”

[Tidskode 22:42-25.40]

” [Journalist 3]: Altså, jeg kan jo så yderligere oplyse, at [Klager 2] også er en nøglefigur i det, der hedder [Klager 1], som er et netværk af eksperter i digital kultur.

De beskæftiger sig især med de problematiske dele af internettet, så at sige.

Lige nu er de i gang med en stor kortlægning af den danske manosfære, og så holder de kurser og foredrag om emner som hadtale, og hvordan det er et demokratisk problem, som afholder danskere fra at deltage i den offentlige debat.

De holder også foredrag og kurser om trolde, shitstorms og digital chikane og meget mere.

Og [Klager 2], hun er altså både bestyrelsesformand i foreningen og så laver hun indhold til sociale medier, podcast, undervisningsmateriale og workshops om de førnævnte emner til folkeskoleelever, deres forældre, museer, NGO’er og politikere.

[Person 7]: Det er da en genial forretning.

Så kan hun jo holde foredrag om de shitstorms, som hun selv skaber.

[Journalist 3]: Ja, altså [Person 7]…

[Person 8]: Det synes jeg faktisk lyder dybt problematisk.

Altså, det må jeg sige.

Altså, det synes jeg er så langt ude.

Hun er en af de primære grunde til, at jeg har lyst til at holde mig ude af den offentlige debat så, altså.

[Journalist 3]: Så er det hyklerisk af [Klager 2] at på den ene side at undervise i hadtale og ekkokamre og splittelse mellem kønnene og på den anden side lave opslag på Instagram, der kan kritiseres for selvsamme?

[Person 8]: Ja, det synes jeg er dybt problematisk.

Altså fordi i virkeligheden, altså… hvad hedder sådan noget?

Det er katten, der spiser sin egen hale, er der noget der hedder det?

Det ved jeg ikke.

Det jo… hun både begår, hvad skal man sige, forbrydelsen og er den, der skal opklare den.

Altså, det er virkeligt mærkeligt.

[Person 7]: Det er ret vildt.

[Person 8]: Ja, det synes jeg faktisk, at det er.

Og altså også fordi det er et ret vigtigt emne, hun sidder med der, ik?

Og især det retter sig mod unge mennesker og sådan noget, hvor det er sådan;

jamen hvor er din egen… altså det jo vigtigt, at man ved hvor den, altså hvor er din egen moral og etik og grænse for cyber-bullying hos dig selv i det her.

Det gad jeg godt nok godt at vide, hvordan hun ser på det selv, om hun selv… fordi der kan sagtens ske at være en forklaring, der giver mening, men når man ikke stiller op, så kan man jo ikke vide det.

Og det er jo det, der er med alle de her ansigtsløse, at det er jo umuligt at diskutere med.

Men det, synes jeg faktisk ikke, hører nogle steder hjemme.

Altså det vil jo svare til…

[Person 7]: Det er ret vildt.

[Person 9]: Jeg gad virkeligt godt høre, hvad hendes pointer er altså i det foredrag der.

Altså, jeg vil virkelig gerne høre hendes holdning til nogle af de her ting.

Jeg kan slet ikke forestille mig, hvad hun stiller sig op og siger, når hun selv hænger folk ud på den ekstreme måde, som hun gør.

Jeg synes faktisk, at det er den primære grund til, at jeg ønsker mig, at hun står frem med ansigt og navn på sin meme-profil.

Fordi i mange tilfælde synes jeg, det er helt i orden at have en anonym meme-profil, men ja… det jo helt, det er en kæmpe interessekonflikt.

[Journalist 3] : Ja, det kan man jo sige.

”

[Tidskode 26:04-26.38]

” [Person 7]: Men det klinger da mega hult, og det er jo ret vildt, og hvis hun ikke selv kan se det, er det jo endnu vildere altså.

Så må man jo tænke, der er et eller andet galt med hende.

Altså og det jo også sjovt, at der heller ikke står, hvad hun laver på Instagram inde på [Klager 1], fordi det ville jo være super relevant faktisk.

[Journalist 3] : Der står, hun er memelord.

[Person 7]: Ja okay, men der kunne jo godt stå på hvilken profil.

Det ville jo være super relevant.

[Journalist 3] : Ja.

[Person 7]: Og man tænker også, hvad er det for noget hadtale, du underviser i?

Så er det kun hadtale mod minoritetspersoner, som queers og transpersoner eller sådan noget.

Eller også mod kvinder eller hvad er det?

Hun må have sine egne definitioner på de her ting, som vi andre ikke kender…”

[Tidskode 27:48-28:32]

” [Journalist 3] : Altså, det som jeg… jeg sendte hende en hel række spørgsmål og noget af det, som jeg var allermest nysgerrig på, det var jo også, hvilke overvejelser hun gør sig omkring, at profiler som [Instagramkonto] kan være med til at afholde folk fra at deltage i den offentlige debat på grund af hadtale, og hvordan hun jo så forvalter rollen som ekspert sideløbende med, at hun under anonymitet er afsender af [Instagramkonto].

[Person 8], mener du, at inde på hjemmesiden der bør det fremgå af hendes profil som ekspert, at hun også faciliterer det her slags rum på instagram?

[Person 8]: Jamen, det synes jeg.

Og det er jo også det, der altid er for os traditionelle medier, det er, at det er meget, meget vigtigt, at der er gennemsigtighed på, hvad vi gør og hvorfor vi gør det…”

[Tidskode 40:40-41:00]

” [Journalist 3] : I hvert fald så affødte det det story-højdepunkt, som han nu har fået på profilen, hvor de også sviner ham til for bare at sige det, som det er.

Nogle af storiesene, der skriver [Klager 2];

”Well, jeg respekterer ikke hans holdning eller hans personlighed, jeg synes, han er fucking irriterende og klam…”

[Tidskode 43:10-45:00]

” [Journalist 3]: Altså, jeg har også inviteret journalist på Ekstra Bladet, [Person 2], til at være med i programmet faktisk, fordi jeg vil gerne høre hans oplevelse af ligesom at være blevet hængt ud på [Instagramkonto].

Han skriver i en besked til mig: ”Hej [Journalist 3].

Beklager jeg først får vendt tilbage nu.

Jeg tør sgu ikke deltage.

Jeg frygter, at kvinderne fortsætter deres mobning, hvis jeg stiller op i radioen og siger fra.

Og det er selvom alt skriger i mig, at jeg skal gøre det.

Men hver gang de kaster skidt på mig, bliver min trøje mere plettet og til sidst tror folk på deres fortælling.

Tak for at tage fat på emnet, men jeg er desværre en kylling i dag.

Håber, at I får et godt program.

Bedste hilsner, [Person 2].

”

[Person 8]: Jamen, forstår.

Forstår ham.

[Person 9]: Ja, altså det er ikke fordi, at jeg nødvendigvis har det største sympati for… nu kender jeg godt ham som journalist, og jeg synes nogle gange, at han siger nogle super sexistiske ting og sådan noget…

[Journalist 3]: Han er jo kontroversiel.

[Person 9] :… som gør, at jeg i hvert fald ikke føler, at han er den, jeg har størst respekt for i den offentlige samtale heller, men altså det er da ærgerligt, at der ikke er nogen, der tør stille op.

Altså, af den ene eller den anden vej.

[Journalist 3]: Jeg tror jo også, at det handler om, at ligesom på [Instagramkonto]-profilen, når han bliver hængt ud, så er det ikke for eksempel det her med, at han har kaldt Sabrina Carpenter for en narrefisse, fordi hun ikke lavede en bestemt sexstilling til hendes show i København, som hun ellers lavede alle de andre shows i verden.

Det var han irriteret over.

Det kan man jo godt blive irriteret over, at han siger sådan om hende og andre ting, han så skulle sige.

Men det her med, at når profilen så opfordrer sine følgere, mobiliserer sine følgere til at hoppe med på den her hetz af ham.

Der var jo også kommentarer med: ”Jeg har lige set ham i Nørrebroparken.

Han havde ikke perlehalskæde på”, som han altså ellers har på alle sine videoer på Ekstra Bladet.

Og så skulle de ligesom mene, at det var bare den her woke mand, han åbenbart udgiver sig for at være, det var bare fake, fordi nu var der en, der så ham i Nørrebroparken uden perlehalskæde.

”

- udsendelse 2

Radio IIII bragte i serien ” Eftermiddag ” den 2. juni 2025 udsendelsen ” Nye timeout-skoler og mobning fra [Klager 1] ” [Overskriften er efterfølgende blevet ændret til ” Nye timeout-skoler og mobning fra [Klager 1]s formand ”.

Udsendelsen har en varighed af cirka 1 time.

Af programomtalen fremgår

”Når verden bevæger sig, sender vi direkte fra Banegårdspladsen.

Vi følger udviklingen tæt med skarpe interviews, nysgerrige værter og et blik for det, der betyder noget, når dagen går på hæld.

En Eftermiddag som du aldrig har hørt før”

Af programteksten til den påklagede udsendelse fremgår

”[…] Memeprofilen '[Instagramkonto]' med 44.000 følgere har hængt [Person 6] ud på Instagram.

Og derfor inviterer hun personen bag profilen, [Klager 2] til debat.

Hun er nemlig også bestyrelsesformand i den organisation, der hedder [Klager 1], der kæmper imod online mobning.

Medvirkende: [Person 10], sikkerhedspolitisk seniorkorrespondent på OLFI, forfatter og ekspert i amerikansk politik.

[Person 11], Rådmand i Børne- og ungeforvaltningen.

[Person 12], korrespondent på Kristeligt Dagblad med fokus på Østeuropa.

[Person 6], jurist og debattør.

[Person 13], advokat”

[Tidskode 00:10-01:20]

” [Journalist 2]: Hvor vi i den her time blandt andet skal tale om den meme-profil, der hedder [Instagramkonto], der har over 44.000 følgere.

Fordi den profil får nu kritik, eller kvinden bag den her meme-profil, får kritik.

Hun hedder [Klager 2], og grunden til, hun får kritik er fordi, hun også er bestyrelsesformand i den organisation, der hedder [Klager 1], der er en organisation, der kæmper imod online mobning og hadtale.

Men nu er der altså nogen der mener, at hun begår den samme forbrydelse selv, men på hendes meme-profil.

[Journalist 4]: Det er ikke så godt.

[Journalist 2]: Nej.

Hun er i hvert fald en profil, som er blevet kritiseret offentligt for at hænge personer ud, hvis de ifølge hende træder forkert.

Spørgsmålet er jo så, hvornår en meme-profil bare er satire, og hvornår det er decideret mobning.

Vi skal i hvert fald tale med en af dem, som selv har haft det her inde på kroppen.

Altså, som selv har følt sig hængt ud og udstillet på den her meme-profil, der altså hedder [Instagramkonto].

Det er [Person 6].

Hun er jurist og debattør.

Vi skal spørge hende, hvad det var, hun oplevede, da hun blev udstillet på den her meme-profil.

”

[Tidskode 36:45-40:15]

” [Journalist 2]: Meme-profilen, der hedder [Instagramkonto] med godt 44.000 følgere, er kendt for at hænge offentligt kendte personer ud på Instagram.

Personen bag hedder [Klager 2], og hun kalder selv profilen, nede i det der hedder bio, hedder det ikke det?

Det der står under ens navn?

[Journalist 4]: Jo, biografi kan vi sige på dansk.

[Journalist 2]: Der skriver hun, at det er et feministisk ekko-kammer og altså både kendt for at dele systemkritik og især politisk aktivisme.

Men kritiseres altså også for at hænge offentligt kendte personer ud, hvis de ifølge hende, har trådt forkert.

Men problemet er, at [Klager 2] ikke bare har den her meme-profil.

Hun er også bestyrelsesformand i den organisation, der hedder [Klager 1], der kæmper imod online hadtale.

Altså det selvsamme som nogen vil mene, at hun begår på sin meme-profil.

Så spørgsmålet er jo, om det er hyklerisk af [Klager 2] fra [Klager 1], når hun på den ene side arbejder for nogen, der underviser i hadtale, underviser i, hvad et online ekko-kammer er og på den anden side selv laver opslag på Instagram, der kan kritiseres for det samme.

Og en af dem, der har oplevet at føle sig hængt ud på den her meme-profil, det er dig, [Person 6].

Velkommen til.

[Person 6]: Tusind tak.

[Journalist 2]: Du er jurist og debattør.

Føler du dig egentligt mobbet og udstillet af den her bestyrelsesformand i [Klager 1], altså [Klager 2]?

[Person 6]: Der er ingen tvivl om, at jeg føler mig mobbet, udstillet, jagtet af den her [Instagramkonto].

Og det er uden, at jeg helt forstår, hvorfor den her profil havde en interesse i mig i sin tid.

[Journalist 2]: Hvad blev du hængt ud for på hendes profil?

[Person 6]: Jamen, kort fortalt så skrev jeg i november 2023, kort efter at krigen eskalerede voldsomt i Gaza, en kronik i Politiken.

Det mest paradoksale og ironiske det er, at kronikken handlede om, hvor voldsom debatten var, og at man kunne gå ind i debatten, og så kunne man blive kaldt støtte af folkedrab og at man dræbte børn, eller støtte af at børn blev dræbt og så videre.

Og det, beskrev jeg så i den her kronik, var meget voldsomt.

Det var en kronik, jeg havde tænkt over længe.

Netop fordi debatten er så polariseret, og der er så meget hadtale.

Og så ser jeg så dagen efter, fordi en veninde gør mig opmærksom på det, at der inde på den her [Instagramkonto] Instagram-profil, et sted jeg ellers selv er meget lidt, meget sjældent, jeg har nærmest sådan en død profil, hvis man går ind og kigger.

Der er så sådan en kæde af memes-billeder, og de her memes de starter så først med et billede, hvor [Person 14], som jo er, kan man sige, debatchefen på Politiken, som havde bragt min kronik, står med en mikrofon rakt hen i mod en skraldespand.

Man må altså forstå, at jeg er en skraldespand.

Så bladrer jeg videre gennem billederne og det næste billede er så et udsnit af min kronik, så hvis jeg til at begynde med var lidt i tvivl;

ej kan de virkeligt mene mig?

Så var jeg ikke i tvivl, da jeg så bladrede en gang mere.

Og dernæst så bladrer jeg endnu en gang, og der er flere af de her billeder, og så ser man sådan et klassisk meme, hvor man ser en psykiater og en patient sådan i sygeskjorte eller sygekittel på det, der fremstår som sådan en mentalklinik, altså en indespærret psykisk syg patient sige noget i retning af eller få stillet spørgsmålet fra psykiateren;

”Er eliten med os i lokalet nu?

” Altså noget i den stil.

Så den her klassiske reference til, at man forestiller sig sådan noget som ikke er rigtigt, og derfor må man jo være psykisk syg.

Det var rædselsfuldt at se.

”

[Tidskode 44:18-44:34]

“ [Journalist 2]: Men skal satire ikke også gå lidt til stålet?

Altså skal det ikke være lidt over grænsen, før det, måske i nogens øjne, er sjovt?

[Person 6]: Jeg vil sige, at hvis en profil, man aldrig nogensinde har hørt om, og som ikke har rakt ud med personer, man ikke ved, hvem er, fordi de er anonyme, antyder, at man er psykisk syg og kalder en “en skraldespand”, så er det ikke satire.

”

[Tidskode 45:00-45:45]

” [Person 6]: Jeg er bare en helt normal debattør og privatperson.

Jeg har ikke en PA, jeg har ikke et pressekorps, jeg har ikke et værn, jeg har ikke en advokat, der står klar til at værne om mig, når jeg bliver kaldt psykisk syg eller en skraldespand.

Og virker det?

Det må jeg så sige, at det gjorde.

Den her, i anførselstegn, satire, den gjorde jo, at jeg, hvad det her emne, i en lang periode trak mig fuldstændig fra debatten.

Det har jeg fortrudt i dag.

Jeg ville ønske, jeg havde haft modet til at stå imod, men jeg…

[Journalist 2]: Hvad var du bange for?

[Person 6]: Jamen, jeg fik jo simpelthen fysisk ubehag.

Altså, jeg blev fuldstændig chokeret og rystet over det her.

Og hvis man kan se, hvordan polariseringen og radikalisering virker på nettet, så starter det med de her personangreb og så kan det ellers tage fart…”

[Tidskode 45:58-46:35]

” [Person 6] : Hvis man forestiller sig, at det er sådan en debat skal køre fra [Instagramkonto], så undrer jeg mig over, at man gør det med den ene hånd og så med den anden hånd træder ind i et bestyrelseslokale i en forening, som siger, de taler mod online had, at de taler for digital dannelse, at de prøver at bekæmpe voksende polarisering.

Det er polarisering, at bruge 30 nu, tror jeg, over 40.000 følgere til at skabe øgenavne og had og hetz.

Det er ikke digital dannelse at kalde en debattør, privatperson for en skraldespand eller psykisk syg.

”

[Tidskode 47:10-47:41]

” [Person 6]: Man bør ikke med den ene hånd tale om online had og digital dannelse og voksende polarisering, når man sidder i et bestyrelseslokale og så med et anonymt ansigt, og nu har I så hjulpet mig med, med sikkerhed at få sat et navn på vedkommende, og så bruge den profil til at hetze andre.

Og skulle vedkommende, som har lavet den meme, jeg ved jo ikke, om det er hende, der specifikt har lavet den her meme om mig, hvor jeg bliver kaldt skraldespand og psykisk syg.

Så tag en åben debat med mig.

Jeg står klar hver eneste dag.

”

[Tidskode 48:48-51:03]

” [Journalist 2]: Men mister de [[Klager 1]] noget troværdighed ved at have [Klager 2] ansat?

[Person 6] : Det synes jeg, du skal spørge dem om.

Jeg kan kun sige, at der er en kæmpe stor mislyd mod at sige, at vi går imod online had, men herovre, der står [Person 6], og hun er en skraldespand og psykisk syg.

Altså de to ting hænger jo ikke sammen.

Og hvis det… Der er så mange emner derude, der giver utroligt kontroversielle reaktioner og netop den her polariserende tale og online had.

Og så er det lige præcis et af de sværeste, aktuelt sværeste, hvis ikke det sværeste emne, de så vælger at tage en privatpersoner og debattør, og for at sige det lige ud, gå direkte på mig.

Det, synes jeg, er ret specielt gjort af [Instagramkonto].

[Journalist 2]: Vi har selvfølgelig forsøgt at række ud til [Klager 2], og vi har også, ja så sent som i dag, rakt ud til [Klager 1] for at foreholde dem den her kritik.

De er faktisk vendt tilbage på min mail, men inden at de vurderer, om de vil stille op til at svare på den her kritik, så vil de gerne lige have svar på nogle uddybende spørgsmål om, hvad den her kritik den handler om.

Så det arbejder jeg selvfølgelig videre med.

Jeg har også rakt ud til en række digitale eksperter og nogle mobbeeksperter, der beskæftiger sig med hadtale og ekko-kamre på internettet.

Jeg ville gerne have spurgt dem om, hvorvidt den her profil kan kategoriseres som hadtale, eller om det egentligt er satire.

Jeg afventer stadig et endeligt svar fra dem.

Men indtil da.

[Person 6] : Må jeg sige en lille ting til det?

[Journalist 2]: Ja, selvfølgelig.

[Person 6] : Det er jo lige præcis den fordel, de har ved at gemme sig bag en anonym profil.

Jeg kan ikke skærme mig mod deres kritik.

Jeg kan ikke undgå at blive kaldt skraldespand og psykisk syg.

Det er noget, de vælger at gøre, og så kan jeg ellers se hvordan, hvor mange tusinde de kan heppe med.

Altså, jeg tror, i skrivende stund er der tusind likes.

Tusind mennesker har aktivt liket, at jeg som privatperson bliver betegnet som psykisk syg.

Nu kan de så sidde i baghånd og tænke, vil vi medvirke i det her?

Jeg synes ganske ærligt, at den som har lavet det meme, hvis det er [Klager 2], så må hun gerne stille op.

Det er det absolut mindste, man kan gøre, hvis man siger man er fortaler for digital dannelse.

[Journalist 2]: Det er i hvert fald en opfordring herfra.

Tusind tak fordi du var med, [Person 6], altså jurist og debattør.

[Person 6] : Tak for tiden.

”

Efter offentliggørelsen

Radio IIII besvarede den 2. juni 2025 kl.

22.09 den mail, [Person 1] havde sendt til mediet forud for offentliggørelsen af den anden påklagede udsendelse

”Hej igen.

Vi havde [Person 6] i eftermiddag, som jeg også skrev i den første mail.

Men vi sagde naturligvis, at vi havde rakt ud til jer, men at vi afventer endelig tilbagemelding fra jer, da I havde nogle opfølgende spørgsmål som jeg skulle svare jer på først.

Det er ikke et program som sådan, men et indslag til vores live Eftermiddagsflade.

Det vil sige, at der er en historie, som vi kan sprede ud over flere dage med flere kilder, der jo udtaler sig live og derfor kan være svært at angive præcist, hvad de siger, før de er på.

Her kan du høre kritikken fra [Person 6] (ca. 36. min inde starter indslaget) [Der er i mailen indsat et link til udsendelsen, Pressenævnet ]

Problematikken handler om, hvordan I i [Klager 1] kan forsvare at have en ansat, der beskyldes for online mobning og hetz på sociale medier, når I selv er en virksomhed, der ifølge jeres egen hjemmeside tilbyder rådgivning, kurser mv. – bl.a. om ”omgangsformen på sociale medier” og ”online hadfællesskaber” (Se i øvrigt [Person 5]s seneste opslag på Instagram, der også fremlægger sin kritik af [Klager 2]).

Vi mener, at historien har samfundsmæssig relevans, da vi synes, at der køber jeres ydelser/rådgivning har ret til at vide, at jeres bestyrelsesformand beskyldes for det selvsamme, som I har til formål at bekæmpe.

Online mobning og had.

Desuden har SSP i Københavns Kommune samarbejdet med jer for skattekroner, og derfor mener vi også, at historien har relevans for borgerne/offentligheden.

Ligeledes mener vi, at en organisation som Sex og Samfund bør kende til kritikken af jeres bestyrelsesformand, når de fx henviser til jer som inspirationsmateirale til undervisere på ungdomsuddannelser.

Spg til jer

Hvordan forholder I jer i [Klager 1] til, at [Klager 2] beskyldes for online mobning?

Er I enige/uenige i, at hun begår online mobning af enkeltindivider?

Hvordan stemmer hendes meme-profil overens med jeres værdier i [Klager 1]?

Laver [Klager 2] selv foredrag mv, kursusmateirale md.

Om online hadfællesskaber og/eller omgangsformen på sociale medier?

Hvilken indflydelse har hun på jeres arbejde som bestyrelsesformand?

Hvis vi bringer yderligere kritik fra kilder, får I naturligvis også mulighed for at svare på den kritik.

Vi vil meget gerne have en udtalelse fra jer i morgen, hvis muligt.

Allerhelst på interview i morgen eftermiddag.

Alternativt på skrift.

”

[Person 1] sendte den 3. juni 2025 kl.

11.02 en mail til Radio IIII, hvor følgende blandt andet fremgår

”Hej [Journalist 2]

Vi har desværre ikke tid til at stille op til interview denne uge, da vi har travlt, men her kommer et svar som I gerne må citere i fuld længde hvis I vælger at læse det op: [Klager 1] er en kooperativforening, så vi har ikke medarbejdere men medlemmer.

Og alle disse medlemmer har fuld ytringsfrihed til at udtale sig som de vil på deres private sociale medier.

Hvad end det er memesider eller twitterkonti, til demonstrationer eller i debatindlæg.

Selv hvis vi havde ansatte, finder jeg det dybt problematisk at det skulle have ansættelsesmæssige konsekvenser for dem at "nogen" som I som journalister har kontaktet, mener "'noget” om deres udtalelser på deres egne sociale medier.

Det er tegn på et bekymrende skred i opfattelsen af ytringsfrihed, at det skal gå ud over ens arbejde eller tillidshverv at nogen anklager en for noget i et radioprogram eller i en debat.

Derudover anerkender vi ikke præmissen om at det skulle være et problem at [Klager 2] både har en feministisk memeprofil og er med i [Klager 1].

Om noget, gør det hende dygtig til at lave workshop om memes og internetkultur, og ligesom alle andre i netværket kan hun finde ud af at adskille sit faglige og private virke.

Jeres kollega har i en mail sidste uge antydet at der på memeprofilen udøves hadtale mod nogle af de mennesker der laves sjov med derinde.

Denne påstand gentog jeres gæst i studiet i dag.

Vi vil gerne henvise til den danske hadparagraf 266 eller FN's definition af hadtale […] og huske at forholde jer til om nogen af os i [Klager 1] udtaler noget der hører ind under det.

At en ytring er provokerende, hånende eller endda grov, betyder ikke at det er hadtale.

Det er lige præcis den sondring vi har brugt over 20 år på at diskutere i en dansk sammenhæng;

ytringsfriheden inkluderer at man skal kunne tåle hån og spot, og satire er inkluderet i ytringsfriheden, også når den falder folk for brystet.

I tilfældet med [Instagramkonto] er satiren rettet mod folk med magt og indflydelse, f.eks. debattører i tillidshverv, politikere, journalister på landsdækkende medier, og ikke en minoritetsgruppe uden platform.

som muslimer eller transpersoner.

Det er selvfølgelig aldrig rart at føle sig udstillet.

Som en der rigtig, ofte bliver kritiseret offentligt af folk der er uenige med mig – jeg har været hovedperson i YouTube videoer, debatindlæg og social media post og lange tråde på X - kan jeg relatere til den ubehagelige følelse.

Men jeg er bare nødt til at understrege at der er forskel på legitim kritik og vrede fra folk i den offentlige debat.

og mobning og chikane.

Det er blandt andet denne forskel vi formidler i [Klager 1], for mens ingen skal udsættes for hadtale eller trusler, er det er vigtigt man kan tåle kritik eller latterliggørelse når man har magt og indflydelse eller stiller sig frem i den offentlige debat.

At fremstille kritik som had og chikane (og dermed undlade at forholde sig til den).

er desværre en voksende tendens blandt politikere, journalister og folk med indflydelse – [Person 15] har dækket fænomenet i denne klumme, som vi kan anbefale: […] God vind med programmet.

og fortsat god dag.

Dbh [Person 1]”

Øvrige oplysninger

Radio IIII har indsendt et opslag, som er delt af [Instagramkonto] på Instagram den 3. juni 2025.

Af opslaget fremgår: “Jeg er den seneste uge blevet kontaktet af utallige journalister fra forskellige mediehuse, der betvivler min professionalisme i forhold til mit virke i [Klager 1], fordi jeg driver denne memeprofil.

Jeg har ikke tænk mig at stille op til interviews, og derfor er dette mit… officielle statement”.

[Ordene ”officielle statement” er fremhævet med stor skrift og bag skriften ses et billede af en mand i jakkesæt med lyserøde sløjfer i håret, der bærer teksten ”officielle statement” i hænderne, Pressenævnet ]

Radio IIII har til Pressenævnet herudover indsendt en række bilag

Bilag 1-6: Eksempler på opslag fra den omtalte Instagram-konto ”[Instagramkonto]”.

Bilag 7-16: Dokumentation for blandt andet forelæggelse og anmodning om interview.

Bilag 17: Radio IIIIs tidslinje over forløbet hvor de kontaktforsøg og den kontakt, der har været mellem mediet og klagerne er oplistet.

Bilag 18,19 og 21: Skærmbillede af blandt andet [Klager 1]s hjemmeside, hvor foreningen er beskrevet.

Bilag 20: Skærmbillede af ”officielt statement” fra Instagram-profilen [Instagramkonto].

Radio IIII har herudover indsendt en tidslinje, hvor mediets kontakt med klagerne er gennemgået.

Af Radio IIIIs skitsering af forløbet fremgår

”Tidslinje

27. maj

10:56: RADIO IIII inviterer [Klager 2] til at være med i ’Vågn lidt op’ dagen efter.

Henvendelsen besvares ikke, men værten blokeres fra at følge [Instagramkonto].

16:16: RADIO IIII forelægger [Klager 2] den kritik der kommer i programmet samt sender en række spørgsmål

16:25: RADIO IIII sender [Person 1] et spørgsmål til programmet

28. maj

08:00 - optagelse af programmet 'Er '[Instagramkonto]' hyklerisk?

'

13:58 - Journalist fra ‘Morgen’ på Liveafdelingen ringer til [Person 1] og sender efterfølgende SMS ud til hende 14:07.

Han får ikke svar.

Han kan se via sin Imessage tjeneste, at sms’en til [Person 1] står som læst d. 28/05.

Se bilag 8 og 9.

14:11.

Journalist fra ‘Morgen’ på Liveafdelingen sender mail til [Klager 2] med efterspørgsel på interview dagen efter.

Han forelægger en kort udgave af kritikken.

Umiddelbart bagefter henvendelse kan journalisten konstatere, at han er blevet blokeret fra [Instagramkonto]-profilen.

Se bilag 10.

2. juni

11.36 Vært på ‘Eftermiddag’ forsøger at ringe til [Person 1] fra [Klager 1], men får ikke svar.

11.37 Vært på ‘Eftermiddag’ sender SMS til [Person 1] og kontakt@[Klager 1].

dk .

Se bilag 9.

12.30 Vært på ‘Eftermiddag’ sender mail til [Person 1] og [Klager 1]s kontakt-mail med forelægelse af [Person 6] kritikken.

Og opfordring til at deltage.

Se bilag 10.

13.31 Mailsvar fra [Person 1].

Der siger, at de ikke har tid til at deltage d. 3. juni.

Og de vil overveje citat, hvis de føler, at historien har samfundsvæsentlig karakter.

Se bilag 13.

13:53 Mail fra vært på ‘Eftermiddag’, hvor hun lover at sende mere ordret kritik efter udsendelse.

Hun understreger, at hun bliver nødt til at gå i studiet nu.

Se bilag 14.

13:56 Mail fra [Person 1] til værten på ‘Eftermiddag’.

Hvor hun bekræfter aftalen om, at værten sender en detaljeret kritik efter udsendelsen.

Se bilag 14.

14.22 [Person 1] sender en e-mail til værten på ‘Eftermiddag’ mens hun er i studiet og sender.

Hun spørger nu, om vi interviewer [Person 6] samme dag.

Se bilag 14.

15.41 - Indslag i ‘Eftermiddag’ – [Person 6] føler sig mobbet af meme-profil

Føler du dig mobbet og udstillet af bestyrelsesformanden i [Klager 1]?

Kilde: [Person 6], jurist og debattør.

22:07 [Journalist 2] sender en e-mail med [Person 6]s kritik fra dagens udsendelse og link til interview samt spørgsmål til [Klager 1] omkring emnet og en forespørgsel om svar i næstkommende udsendelse.

Se bilag 15.

3. juni

Statement fra [Klager 2] på [Instagramkonto] profilen på Instagram.

“Jeg har ikke tænkt mig at stille op til interviews.

Dette er mit statement“ Se bilag 20.

11:02 Mail fra [Person 1] og [Klager 1] – Hvor de gør klart, at de ikke har tid til at stille op til interview hele ugen.

De sender et svar, som vi kun må bruge, hvis vi citerer i fuld længde, hvis I vælger at læse det op.

Se bilag 16.

13:28 To forsøg på telefonisk opkald til [Person 1] Redaktør på ‘Eftermiddag

16.19 ‘Eftermiddag’ : Meme-profil mobber.

.

.

og følgerne mobber med.

Er der tale om digital mobning på meme-profilen?

Kilde: [Person 16], journalist og ekspert i digital adfærd og mobning blandt unge

14.37 – Mail, sms og opkald fra redaktionschef på Radio IIII til [Person 1] og kontakt@[Klager 1].

dk om at fjerne personoplysninger og forsøg på at få kontakt for at forklare om muligheder for genmæle på kritik.

16.35 ‘Eftermiddag’: Advokat: Indhold på anonym meme-profil rummer elementer af hadtale, digital krænkelse og ærekrænkelser.

’[Instagramkonto]’ på Instagram?

Kilde: [Person 13], advokat med ekspertise i mediejura og markedsføringsret

4. juni

10:00: RADIO IIII inviterer [Klager 2] og [Person 1] til at være med i program samme dag og den 6. juni, på trods af udmeldinger om, at de ikke vil stille op.

12:45: Optagelse af programmet '[Person 5] vs.

[Instagramkonto]'

6. juni

Vi laver ikke en yderligere udsendelse om sagen, fordi [Klager 1] ikke vil stille op.

”

[Klager 1] og [Klager 2]s klage er modtaget i Pressenævnet den 9. juni 2025.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager 1] og [Klager 2]s synspunkter

[Klager 1] og [Klager 2] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet følgende

”Dette skal betragtes som en samlet klage over fejlagtig omtale både af vores forening, samt af vores forperson [Klager 2]s aktiviteter og private forhold, da disse blandes sammen i Radio IIII’s udsendelser.

Klagerne drejer sig specifikt om de to programmer Vågn lidt op, sendt den 29. maj 2025 […] samt Eftermiddag sendt 2. juni 2025 […].

Tidskoder er i det følgende.

For enkelthedens skyld og for ikke at sende flere klager, da det ville være vanskeligt at kontekstualisere på tværs af klager, hvorfor de enkelte klagepunkter er relevante at medbringe, har vi valgt at indsende en samlet klage.

[Person 1], Talsperson og medstifter [Klager 2], formand i foreningen [Klager 1] og ene-administrator på memeprofilen [Instagramkonto].

Jeg har besvaret Radio IIII’s journalist [Journalist 2] allerede 2. juni, hvor jeg klagede over programmets indhold og procedure.

Det samme gjorde jeg onsdag 4. juni da vi blev kontaktet af journalist [Journalist 3] om medvirken i et program samme dag.

[Redaktionschefen] har bedt os sende en detaljeret mail med klager, men vi ønsker at Pressenævnet tager stilling til den samlede klage.

Det mener jeg er rimeligt, da de publicistiske skader af Radio IIII’s publiceringer er mere omfattende end Radio IIII’s enkelte programmer, da fejlene vi klager over her er viderebragt i andre medier.

Derfor kræver det en principiel afgørelse fra pressenævnet, frem for en individuel behandling hos Radio IIII.

Program: Vågn lidt op!

Titel: Er '[Instagramkonto]' hyklerisk?

Vært: [Journalist 3], Sendt dato: 29. maj 2025 - 56 min

Klagepunkt 1

I sin introduktion siger værten

00-00:20: “Må man på en anonym memeprofil på Instagram godt opfylde til hadtale og udskamme folk offentligt under det dække, at det bare er for sjov?

”

- Hadtale er en kategori der i Danmark er defineret under paragraf 266b og er potentielt strafbart.

[Der er i klagen indsat et link til bestemmelsen, Pressenævnet]

Amnesty International definerer hadtale i en dansk kontekst her: [Der er i klagen indsat et link til definitionen på Amnesty Internationals hjemmeside, Pressenævnet ] [Link: https://amnesty.dk/vores-arbejde/diskrimination-racisme/had-skader/]

Værten godtgør ikke under udsendelsen, at profilen ytrer hadtale, og har ej heller nogen eksperter inde, der vurderer det, ligesom hun ikke definerer, hvad hun mener med det.

Det gentages løbende i programmet at [Instagramkonto] bedriver hadtale og sammenholdes med at foreningen [Klager 1] underviser i det, hvilket udlægges som hykleri.

Klagepunkt 2

(23.41) Vært [Journalist 3]

“Så er det hyklerisk af [Klager 2], at på den ene side underviser i hadtale og ekkokamre og splittelse mellem kønnene og på den anden side lave opslag på Instagram, der kan kritiseres for selvsamme.

”

[Klager 1] underviser ikke i, hvad et online-ekkokammer er, det er ikke noget, der forefindes i vores kursuskatalog eller et begreb, vi anvender.

Det lader til at dette er en præmis, der skal opsætte vores bestyrelsesformands memeprofil (der har den ret åbenlyst ironiske beskrivelse at være et “feministisk ekkokammer”), til at fremstå hyklerisk ved samtidig at påstå, at vi underviser i ekkokamre i [Klager 1].

Værten underbygger desuden ikke hvilke opslag, der kritiseres for hadtale og af hvem.

Det fremgår heller ikke, hvem der kritiserer, udover værten selv.

Gæst [Person 7] udtaler f.eks. I programmet 26.30 at “Og man tænker også, hvad er det for noget hadetale, du underviser i?

Så er det kun hadtale mod minoritetspersoner, som queers og transpersoner, eller også mod kvinder, eller hvad er det?

Hun må have sine egne definitioner på de her ting, som vi andre ikke kender.

”

Her kunne værten passende have klargjort hvilken definition Radio IIII bruger, da hun anklager profilen for det i introduktionen, samt hvilke officielle definitioner der ligger f.eks. i den danske paragraf 266b eller fra organisationer som Amnesty International, der er specialiseret indenfor for området.

Hadtale er nemlig lige præcis diskriminerende og nedværdigende ytringer rettet mod gruppetilhørsforhold.

Klagepunkt 3

27:52 siger værten “Det som jeg var allermest nysgerrig på, det var jo også, hvilke overvejelser hun gør sig omkring, at profiler som [Instagramkonto] kan være med til at holde folk fra at deltage i den offentlige debat på grund af hadtale , og hvordan hun jo så forvalter rollen som ekspert sideløbende med, at hun under anonymitet er afsender af [Instagramkonto].

”

Dette er et ladet spørgsmål, der fremlægges, at profilen udøver hadtale uden eksempler og definition, eller at det klargøres, hvem udlægningen er fra (værten selv eller en ekspert).

Klagepunkt 4

“[44:31–44:42] Værten siger

“Men det her med, at når profilen så opfordrer sine følgere, mobiliserer sine følgere til at hoppe med på den her hetz af ham.

”

Det er en ladet udlægning, at der “mobiliseres til hetz”, det dokumenteres ikke.

Hvad er hetzen, er journalisten blevet konfronteret eller direkte chikaneret, er der opfordret til at sende mails og beskeder - eller definerer journalisten blot kritiske opslag med enige kommentarer som hetz?

Klagepunkt 5: Invitationsprocedure

Torsdag den 27. maj mailer værten og informerer om programmet til [Klager 1] og beder om en udtalelse.

Det sker 16.25 og deadline er kl.

8.00 næste dag.

Vi inviteres til endnu et program der omtaler os, med samme vært, med to timers varsel: [Instagramkonto] blev først inviteret ind på privat mail uden kontekst for kritikken.

Herefter sendte værten de kritiske spørgsmål og udbad sig svar til dagen efter.

Vi mener ikke det er en rimelig svartid at give en forening uden et professionelt sekretariat.

[Klager 1] modtager ikke statsstøtte, og består af tre personer + et udvidet netværk, som alle har andre beskæftigelser ved siden af.

Radio IIII Eftermiddag

Sendt 2. juni 2025, 14-17.00, Vært: [Journalist 2], [Journalist 4]

Klagepunkt 6: Klage over proces og genmæle

Journalist [Journalist 2] sender [Person 1] en sms mandag den 2. juni kl.

11.37, og inviterer hende i studiet den følgende dag.

[Person 1] beder hende sende en mail pga.

møder kl.

12.30, modtager vi denne mail.

Anledningen er, at organisationen forholdes en kritik i mailen, og at en af disse kritikere er inviteret ind i radioen *live* samme dag - altså mandag den 2. juni - for at udtale sig om denne kritik.

Vi får altså ikke mulighed for genmæle, der bringes samtidig med at kritikken fremføres.

Vi sender et skriftligt svar, som vi beder bliver læst op i programmet dagen efter.

Vi får efterfølgende at vide af journalisten, at de ikke vil bringe svaret i dets helhed.

Vi vælger derfor at lægge det op på vores hjemmeside, inklusive journalisternes spørgsmål på mail som kontekst til svar.

Dette gør vi, fordi vi kontaktes af flere fagfæller og samarbejdspartnere, der beretter, at de er blevet kontaktet af Radio IIII og inviteret ind i radioen for at udtale sig om, hvorvidt vi deltager i mobning, eller hvorvidt memeprofilen [Instagramkonto] er i strid med vores arbejde som forening.

Vi modtager i denne anledning følgende korrespondance fra Radio IIII’s redaktionschef [Redaktionschefen], der beder os fjerne de mailadresser, der er synlige i mailsene (hvilket vi straks gør), og desuden virker oprevet over, at vi ikke “vil deltage i den offentlige debat”.

Vi er i perioden, hvor Radio IIII kører deres historier, travlt optaget af en udgivelse (som Radio IIIIs vært [Journalist 3] kender til, da hun blev inviteret over en instagram besked med undertegnede helt tilbage den 16. maj), og ikke har tid til at stille op live.

[Klager 1] er hverken offentligt ansatte, i politisk embede, anklagede kriminelle, forening med fastansatte eller modtagere af statslige midler.

Derfor mener vi ikke, vi kan betragtes og behandles på lige fod med politikere, medier, myndigheder og ikke-statslige organisationer, der modtager fast offentlig støtte.

Proportionalitet i dækningen samt forventningen om svar og deltagelse står slet ikke mål med, at vi er en forening, der ikke modtager statslige midler, og drives af folk, der også har andet arbejde eller studier.

Klagepunkt 7

Programmet findes online med titlen: Nye timeout-skoler og mobning fra [Klager 1].

[…] Kritikken, der rettes om mobning i programmet, er dog ikke rettet mod foreningen, men mod en memeprofil, der drives i privatregi af foreningens bestyrelsesformand.

Overskriften er altså ukorrekt og antyder at foreningen [Klager 1] mobber, hvilket ikke er det programmet omhandler.

I programmet redegøres der ikke for, hvordan det skulle være foreningen der mobber, ligesom “mobning” ikke defineres i programmet.

Det er kritisabelt, da der er tale om et CVR-registreret selskab, hvis eksponering for ydelser og tjenester primært skyldes tilstedeværelse på nettet og søgemotorer.

Når en public service kanal som Radio IIII laver en overskrift, der fejlagtigt påstår at selskabet bedriver mobning, yder det skade på selskabets omdømme og ry, og i sidste ende vores mulighed for at bedrive vores virke.

Klagepunkt 8

00:05: vært [Journalist 2] introducerer emnet med: “Der er en organisation, der kæmper imod online mobning og hadtale”.

Det er ikke klart hvor journalisten har denne beskrivelse fra, eller hvordan hun definerer online mobning.

Der står ikke på [Klager 1]s hjemmeside at vi arbejder med online mobning.

Vi betragter arbejdet med mobning som et specialiseret felt, som f.eks. Børns Vilkår arbejder med, og ikke noget vi udbyder via vores kurser, som kan ses her: [Der er i klagen indsat et link til [Klager 1]s hjemmeside, Pressenævnet ]

Præmissen for udsendelsen fra Radio IIII og den primære kritik, der bliver rettet, er at det handler om mobning.

Når Radio IIII fejlagtigt påstår at [Klager 1] arbejder med mobning, skaber det også huller i den grundlæggende præmis for programmet og kritikken.

Det mener vi også er problematisk.

Klagepunkt 9

00:19: er der denne udveksling mellem værterne [Journalist 2]: “Men nu er der altså nogen, der mener, at hun begår den samme forbrydelse selv, men på hendes meme-profil.

[Journalist 4]: “Det er ikke så godt.

”

At den ene vært bruger termen “forbrydelse” og den anden bekræfter er problematisk.

I kontekst af at Radio IIII har italesat indholdet på [Instagramkonto] som hadtale, og kødet det sammen med vores forening, synes vi det er kritisabelt at bruge retsterminologi mellem værterne, hvor den ene insinuerer, at der begås en forbrydelse.

Det mener vi viser en partiskhed fra værternes side.

Klagepunkt 8

Værten ([Journalist 2]) introducerer emnet således

[36:45–36:51] (?

) Meme-profilen, der hedder [Instagramkonto] med godt 44.000 følgere, er kendt for at hænge offentligt kendte personer ud på Instagram.

”

Det specificeres ikke om det er værtens egen ladede udlægning eller nogen der mener at denne profil “er kendt” for dette.

Der citeres ingen kilde og det er altså en ladet præsentation.

Klagepunkt 9

Værten ([Journalist 2]) siger

“[37:21–37:28] Men problemet er, at [Klager 2] ikke bare har den her meme-profil.

Hun er også bestyrelsesformand i den organisation, der hedder [Klager 1], der kæmper imod online-hadtale.

Altså det er selvsamme, som nogen vil mene, at hun begår på sin meme-profil.

”

Der redegøres ikke for hvem “nogen” er, som mener [Klager 2], hvilke eksempler der skulle udgøre hadtale eller hvilken definition af hadtale værten bruger, det kan efterlade lytteren med et indtryk af, at Radio IIII selv mener, at det er tilfældet.

[Klager 1] har efterfølgende modtaget flere henvendelser fra folk, der er af det indtryk, at vi eller vores formand ytrer hadtale, og som citerer Radio IIII som kilde.

Klagepunkt 10

Vært [Journalist 2] siger

[37:43–37:55] “Når hun på den ene side arbejder for nogen, der underviser i hadtale, underviser i, hvad et online-ekkokammer er, og på den anden side selv laver opslag på Instagram, der kan kritiseres for det samme”.

Vi underviser ikke i, hvad et online-ekkokammer er, det er ikke noget der forefindes i vores kursuskatalog eller et begreb vi anvender.

Det lader til at dette er en præmis der skal opsætte vores bestyrelsesformands memeprofil der ironisk beskriver sig selv som et “feministisk ekkokammer”, til at fremstå hyklerisk ved samtidig at påstå at vi underviser i ekkokamre i [Klager 1].

Klagepunkt 11

Gæsten [Person 6] forklarer i starten af programmet om et meme om et af hendes debatindlæg, som er lavet af memeprofilen [Instagramkonto], og som kædes sammen med vores organisation.

[39:19–39:31] ([Person 6]) “Og de her memes, de starter så først med et billede, hvor [Person 14], som jo er, kan man sige, debatschefen på Politiken, som havde bragt min kronik, står med en mikrofon rakt hen imod en skraldespand.

Man må altså forstå, at jeg er en skraldespand.

Og så ser man sådan et klassisk meme, hvor man ser en psykiater og en patient sådan i syge skjorte eller sygekittel på det, der fremstår som en mental klinik, altså en indespærret psykisk syg patient, sige noget i retning af at få stillet spørgsmålet fra psykiateren, er eliten med os her i lokalet nu, noget af den stil.

Altså den her klassiske reference til, at man forestiller sig noget, som ikke er rigtigt, og derfor må man jo være psykisk syg.

”

Denne udlægning udfordres ikke fra værterne, som heller ikke beskriver det debatindlæg som [Person 6] har skrevet, der kunne give kontekst til, hvorfor der er blevet lavet et meme om hendes udtalelser.

De memes der refereres til kan ses her: [Der er i klagen indsat et link til Instagram, Pressenævnet]

Det er en grov anklage, der fremsættes i publicering, som fejlagtigt påstår, at vores forperson, og derigennem os som forening, angriber personer eller taler nedsættende om personer med psykiske funktionsvariationer.

Som reference kommer her et indlæg fra den offentligt tilgængelige meme-encyklopædi, KnowYourMeme, som hyppigt bliver brugt i forskningsverdenen, der studerer memes, der omhandler meme-formatet "Is X in The Room with Us Right Now?

", hvor det fremgår, at meme- formatet, i bred forstand, "is often used to mock conspiracy theorists or fear-mongers" i satirisk indholdsproduktion: [Der er i klagen indsat et link til definitionen, Pressenævnet]

Skraldespanden i memet er en metafor for debatsektionen, gæstens navn figurerer ikke engang på det andet meme.

Det er satire, der påpeger indholdet af debatsektionen, ikke en påtale af bestemte personer.

Radio IIII dokumenterer intetsteds i udsendelsen påstanden, men påstanden, som vi eller vores formand ikke er blevet forelagt, får stadig lov at stå til troende.

[Person 6] gentager herefter, uden forbehold for at det er hendes egen læsning, at hun “bliver kaldt psykisk syg og en skraldespand” syv gange i programmet.

Man får altså det indtryk, at det er et direkte citat.

Ingen af gangene efterprøves hendes udlægning af værterne.

[Der er i klagen indsat citater fra udsendelsen, Pressenævnet ]

Disse citater er bragt i andre medier, blandt andet Berlingske Tidende den 4. juni, som efterfølgende har måtte bringe en rettelse.

P1 Morgen, hvor jeg selv deltog 5. juni, bragte også samme fejlagtige beskyldning, og jeg måtte rette journalisten live i radioen (P1 Morgen, 5, juni kl 7.31) [Der er i klagen indsat et link til en omtale af sagen i Berlingske og på P1, Pressenævnet ]

Klagepunkt 12

Gæst [Person 6] antyder at det er et “I” og ikke en enkeltperson, der har lavet de memes, hun kritiserer, samtidig med at hun gentager den ukorrekte påstand om, at hun kaldes en skraldespand og psykisk syg.

Altså kan det tolkes som om, at [Klager 1] gør disse ting.

Det er ukorrekt, og udokumenteret og værterne retter ikke påstanden.

Det gentages flere gange, at der omtales et “dem” og “I”, så man kan få det indtryk, at det er [Klager 1], der “mobber”.

Det er problematisk at en public service station lægger mikrofon til denne type udokumenterede anklager, som går ud over vores ry og rygte.

Tidskoderne på de gange, det antydes, at foreningen driver profilen, er her.

Vi har fremhævet hvor der bruges “I” og “de” med kursiv.

[Der er i klagen indsat citater fra udsendelsen, Pressenævnet ]

Vi ser frem til at modtage Pressenævnets afgørelse, og henstiller til at eventuelle faktuelle fejl der er viderebragt på Radio IIII's sociale medier, hjemmeside og i andre programmer også indbefattes i eventuelle rettelser, såfremt Pressenævnet afgør i vores farvør.

”

2.2 Radio IIIIs synspunkter

Radio IIII har i udtalelsen til Pressenævnet anført blandt andet følgende

”Radio IIII’s journalistiske dækning af Instagramprofilen [Instagramkonto] (herefter [Instagramkonto]) og [Klager 1], starter i programmet ’Vågn lidt op’ den 29. maj, og programmet kan høres i sin helhed her […].

’Vågn lidt op’ er et program, der beskæftiger sig kritisk med influenceres betydning for den offentlige samtale og deres forvaltning af den magt, de har.

Det er et emne, der er af stor offentlig interesse, og som vi på Radio IIII gør meget ud af at dække.

I det konkrete afsnit af programmet diskuteres anonyme memeprofiler og konkret [Instagramkonto].

Programmet sætter også fokus på den dobbeltrolle [Klager 2] besidder, fordi hun udover at bestyre [Instagramkonto] også er bestyrelsesformand i [Klager 1], der beskæftiger sig med at gøre den offentlige samtale bedre ved f.eks. at udbyde foredrag og kurser om hadtale og digital chikane.

[Instagramkonto] har i skrivende stund 55.000 følgere på instagram og er altså et talerør, der kan sammenlignes med en mindre dansk avis.

Denne dobbeltrolle problematiseres af alle programmets tre gæster, og deres kritik og subjektive vurderinger udgør i meget høj grad programmets indhold.

Derudover går kritikken på indslag i live-programmet ‘Eftermiddag’, der er en daglig nyhedsudsendelse, der sendes direkte mellem kl.

14-17 alle ugens hverdage.

I denne udsendelse forsøger vi at behandle nyheder samt samfundsvæsentlige dagsordener og debatter gennem hurtig og korrekt videreformidling af informationer.

Den påklagede udsendelse er et eksempel på, hvordan ‘Eftermiddag’ videreformidler en etableret offentlig debat ved i dette tilfælde at bringe tydeligt deklarerede subjektive observationer fra interviewgæsten [Person 6].

Pressenævnet har blandt andet taget stilling til en lignende sag om subjektive observationer i sag nr. 2021-80-0736.

Vi har derudover som medie referat-privilegium, hvilket også spiller ind, når vi viderebringer tredjeparts udtalelser korrekt, så længe det er i offentlighedens interesse.

På trods af disse faktorer har vi haft et stort ønske om at have de omtalte parter repræsenteret i vores dækning.

Det er dog ikke lykkedes trods mange henvendelser over en længere periode.

Vi vil i det følgende svare på klagerne punkt for punkt.

Svar på klagepunkt 1

RADIO IIII afviser, at have brudt de presseetiske regler ift.

anvendelsen af ordet ‘hadtale’ i programmet ‘Vågn lidt op’.

Med brugen af ordet hadtale refererer programmets vært ikke til §266b.

Paragraffen nævnes ikke på noget tidspunkt, og programmets vært taler ikke om mulige lovbrud, når der refereres til hadtale.

I programmet refereres der til hadtale som en bredere definition, som man kan finde den flere steder i den offentlige debat.

Et eksempel på det kunne være Danmarks statistik, der har lavet en undersøgelse om omfanget af hadtale, hvor det defineres således: “Hadtale defineres her som fjendtlige eller nedværdigende kommentarer målrettet bestemte grupper eller enkeltpersoner.

”

Der fremkommer i programmet konkrete eksempler på indhold på [Instagramkonto], der lever op til denne bredere definition.

F.eks. citeres indhold, hvor en kvindelig journalist fra et andet medie omtales som “en so”.

Det kan høres ved tidskode 17:17 – 18:17, og det indhold, der beskrives, kan ses i Bilag 3 & 4.

Det konkrete indhold omtales også af en af programmets gæster som hadefuldt og er dermed et meget tydeligt eksempel på den hadtale, der refereres til.

Et andet eksempel i programmet er [Instagramkonto]s omtale af journalist [Person 2].

Han omtales f.eks. som ”fucking irriterende og klam” (Bilag 1), og hans køn inddrages i nedsættende vendinger, når [Instagramkonto] skriver ”Ekstra Bladet dude har taget sin woke cismand forklædning på”.

(Bilag 5).

Dette kan høres ved tidskode 40:45-41:15.

Et tredje eksempel, der også omtales i programmet, er omtalen af [Person 5], der antyder, at han er pædofil.

Det sker f.eks. i Bilag 6, hvor han kædes sammen med beskrivelsen ”certified pedophiles”, og hvor det fremhæves, at en anden har kaldt ham ”pedo [Person 5]”.

Samlet set er vores svar på klagepunkt 1, at vi omtaler hadtale meget bredere end §266b, og at denne paragraf slet ikke inddrages i programmet.

At der er tale om hadtale er en subjektiv kritisk vurdering, og der er flere eksempler, der underbygger det.

Svar på klagepunkt 2

Vi afviser beskyldningen.

RADIO IIII bringer subjektive kritiske vurderinger i de af klager fremhævede eksempler og afviser på den baggrund at skulle have brudt de presseetiske regler.

Dette punkt er derudover delvist besvaret i foregående svar, da det også handler om ønsket om en klarere definition af hadtale samt en påstået mangel på konkret kritik fra programmets gæster.

Det fremgår dog tydeligt af udsendelsen, at de tre gæster er bekendt med indholdet på [Instagramkonto], og at de finder de problematisk, at [Klager 2] driver [Instagramkonto] og samtidig er aktiv i [Klager 1].

Dette er i særdeleshed noget, der diskuteres fra [22:40 – 25.40].

Denne subjektive, kritiske vurdering, er gæsterne i deres gode ret til at have, og det er i meget høj grad deres kritik, der driver indholdet i programmet.

[Person 8], chefredaktør på Alt for Damerne, fremhæver f.eks., at [Instagramkonto] er en af grundende til, at hun har lyst til at holde sig fra den offentlige debat.

Dette er bemærkelsesværdigt, fordi [Klager 1] selv skriver, at “Mængden af hadtale er et stigende demokratisk problem, fordi det afholder danskerne fra at deltage i den offentlige samtale” .

[…]

Med hensyn til værtens brug af ordet “ekkokammer”, er det hendes kritiske subjektive vurdering, at nogle af de emner, som [Klager 1] beskæftiger sig med, fint kan beskrives som arbejde med ekkokamre.

Det kunne f.eks. være arbejdet med konspirationsteorier på nettet samt arbejdet med manosfæren, hvor mænd taler med hinanden om kvinder.

Manosfæren beskrives f.eks. som et ekkokammer af DR her: [Der er i mediesvaret indsat et link til en artikel fra DR med overskriften, ”'Din krop, min ret': Onlinechikane mod kvinder er steget markant efter Trump-sejr”, bragt den 14. november 2024, en artikel bragt på dtu.dk med overskriften Sociale mediers ekkokamre spreder vaccine-misinformation, bragt den 16. februar 2022 og et opslag fra et debatarrangement om bl.a. ekkokamre, hvor [Person 1] har deltaget, Pressenævnet ]

Svar på klagepunkt 3

Denne del af klagen går på, at værtens spørgsmål er ladet, og det skal derfor bemærkes, at det spørgsmål, der henvises til, er et spørgsmål, som værten havde sendt [Klager 2] på mail og gerne ville have stillet hende, hvis hun havde takket ja til at være med i programmet.

Men dette er ikke et spørgsmål skrevet til en af vores gæster, men et kritisk spørgsmål, vi gerne vil have svar på fra [Klager 2].

Derudover er der som nævnt tidligere gode eksempler på hadtale, der nævnes i programmet og som er vedlagt som Bilag 1, 2, 3, 4, 5 og 6 til denne udtalelse.

Svar på klagepunkt 4

Når programmets vært taler om at mobilisere til hetz, refererer hun til [Instagramkonto]s inddragelse af sine brugere og følgere i at nedgøre og chikanere andre.

Det er en gængs metode på [Instagramkonto], hvor hun beder brugerne svare på spørgsmål og forholde sig til de personer der nedgøres.

Dette sker blandt andet ved at dele et svar fra en bruger, der kalder en journalist for “en so”.

En kommentar som [Instagramkonto] fremhæver og illustrerer med et billede af en gris (Bilag 3 & 4).

Det sker også ved at dele en nedsættende brugerkommentar med en emoji, der omhandler [Person 5] (Bilag 2.)

Svar på klagepunkt 5

Denne klage handler om manglende forelæggelse i udgaven af ’Vågn lidt op’.

Vi har vedlagt en samlet tidslinje (Bilag 17) for RADIO IIII’s henvendelser til [Klager 2] og [Person 1], som Pressenævnet kan orientere sig i.

Af tidslinjen fremgår det, at vi adskillige gange har forsøgt at kontakte for at invitere dem med i vores udsendelser eller på anden vis få en kommentar fra dem.

Vi havde meget gerne set, at de havde deltaget i vores programmer, og det har været formålet med alle vores henvendelser til dem.

Dette har de dog ikke ønsket på trods af flere muligheder for dette.

Med hensyn til den konkrete klage over invitationen til ‘Vågn lidt op’, er det af stor væsentlighed, at vores første invitation til [Klager 1] sendes til [Klager 2] selv.

Det sker den 27. maj klokken 10.56 dagen før optagelserne af programmet.

Programmets vært får aldrig et svar på den henvendelse, men blokeres af [Instagramkonto] på Instagram, hvilket ikke antyder et yderligere ønske om dialog eller deltagelse.

Klokken 16.16 sender vi en længere forelæggelse til [Klager 2] (Bilag 7) og klokken 16.25 sender vi så den i klagen omtalte invitation til [Person 1].

Vi forsøger i første omgang at få [Klager 2] med i programmet, da hun er den centrale skikkelse for den kritik, der rettes mod [Instagramkonto], og da hun som bestyrelsesformand for [Klager 1] må kunne forventes at stå på mål for deres aktiviteter.

Det er først, da vi opgiver at få hende med i programmet på grund af manglende svar og blokering, at vi går videre til at invitere [Person 1], og invitationen kl.

16.25 er dermed ikke den første invitation, som [Klager 1] modtager.

Den reelle frist vi giver, er derfor fra invitationen klokken 10.56 til optagelsen klokken 8.00 dagen efter.

‘Vågn lidt op’ er en aktuel podcast, der udkommer to gange om ugen, og derfor altid tilrettelægges og forberedes med rimelig kort aftræk.

Der er derudover ikke tale om tunge og komplicerede afsløringer, eller nye faktuelle forhold vi beder [Klager 2] forholde sig til.

Hun skal blot forholde sig til det indhold, hun selv producerer til [Instagramkonto], og hvordan dette passer med [Klager 1]s værdier og arbejde.

Invitationen til det næste program, der sendes den 4. juni, er ganske rigtig med knap tre timers varsel, men denne invitation sendes efter, at RADIO IIII den 3. juni har været i kontakt med [Person 1], der har fortalt, at [Klager 1] ikke har tid til at stille op i den aktuelle uge.

I stedet har de offentliggjort et skriftligt svar på deres hjemmeside.

Dette skriftlige svar citerer vi loyalt i programmet efter god skik.

På [Instagramkonto] fremgår det, at [Klager 2] ikke har tænkt sig at stille op til interview (Bilag 20).

Vi har altså givet både [Klager 2] og [Person 1] gode muligheder for at deltage i vores programmer, men dette har de tydeligt sagt nej til.

[Person 1] er en medievant person, der gerne og ofte optræder i medierne som ekspert i kraft af sit virke i [Klager 1], og det er derfor ikke vores vurdering, at der bør tages et særligt hensyn til hende som kilde eller [Klager 1] som forening, sådan som det anføres i klagen.

[Klager 2] forsøger at virke anonymt gennem profilen [Instagramkonto], og denne ønskede anonymitet i den offentlige debat, er netop et af de forhold, der problematiseres og kritiseres i RADIO IIII-programmet, hvorfor det efter vores vurdering heller kan fungere som undskyldning for ikke at kunne stille op.

Et af formålene med ’Vågn lidt op’ er netop at behandle influencere på sociale medier som de aktører med væsentlig betydning for den offentlige debat, de er, og derfor også stille dem kritiske spørgsmål og kræve svar.

Svar på klagepunkt 6

Vi afviser klagen over proces og genmæle i forbindelse med medvirken i ‘Eftermiddag’ d. 2. juni.

Som svar på klagen om genmæle i forbindelse med udsendelsen understreger vi, at kritikken, der er gældende i den påklagede live-udsendelse har karakter af gæstens subjektive observationer.

I denne udsendelse er der tale om gæsten [Person 6], der forklarer, hvordan hun føler, at hun er blevet mobbet og jagtet af profilen [Instagramkonto], der drives af [Klager 1]s formand [Klager 2].

I introduktionen til interviewet bliver det ligeledes tydeliggjort af værten, at der ikke er tale om faktuelle påstande, som vi fremfører, men en subjektiv vurdering fra tredjepart om, hvor grænserne går for, hvordan man kan opføre sig på sociale medier, når man samtidig arbejder imod chikane på sociale medier.

Derfor afsluttes introduktionen til interviewet i den påklagede udsendelse af ‘Eftermiddag’ med at stille et spørgsmål, der skitserer de holdninger, som nogle har fremført i debatten, fremfor at vi fremfører en påstand som faktuelle observationer.

[37:38-38:00] ”Så spørgsmålet er jo, om det er hyklerisk af [Klager 2], når hun på den ene side arbejder for nogle, der underviser i hadtale, underviser i, hvad et online-ekkokammer er, og på den anden side selv laver opslag på Instagram, der kan kritiseres for det samme.

Og en af dem, der har oplevet at føle sig hængt ud, det er dig, [Person 6].

”

Bemærk, at værten tydeligt beskriver, at gæsten er med for at tale om, hvad hun føler.

Ydermere siger vi ikke, at profilen laver opslag, der udbreder hadtale eller ekkokamre.

Der bliver sagt, at det drejer sig om opslag, der “ kan kritiseres” for dette.

Hvilket [Person 6] gør gennem sine kritiske subjektive ytringer, som vi har referat-privilegium til at viderebringe, da vi mener, at sagen er af samfundsvæsentlig karakter.

Sidstnævnte har vi redegjort for tidligere i indledningen til dette svar.

I denne sammenhæng har Pressenævnet tidligere behandlet lignende sager om subjektive observationer af kritisk karakter uden at udtale kritik.

Bl.a. sag nr. 2021-80-0736 afsagt den 18. januar 2022.

Udover det ovenstående faktum, har vi fra RADIO IIII’s side forsøgt at få både [Klager 2] og [Person 1] i tale om den subjektive kritik af [Klager 1]s formands ageren på profilen [Instagramkonto] siden den 27.

Maj.

2025.

Vi henviser i denne sammenhæng til den tidslinje, som vi har vedlagt det samlede svar Se bilag 17.

Vi henvender os først til både [Klager 2] og [Person 1] den 27. maj med kritik, der i grove træk er den samme, som den der fremføres af [Person 6].

Vores nyhedsflader på RADIO IIII består af ‘Morgen’, ‘Eftermiddag’ og ‘Aften’.

Disse tre udsendelser udgør vores liveflader og arbejder tæt sammen.

Således kan vi rykke rundt på kilder og nyheder mellem udsendelserne, hvis det passer bedre på den måde.

Oprindeligt forsøger vi at viderebringe historien fra ‘Vågn lidt op’ ved at invitere de klagende parter i live-udsendelsen ‘Morgen’ den 29. maj eller alternativt den 30. maj. Se Bilag 8, 9 samt 10 med henvendelser fra journalist på RADIO IIII’s liveafdeling til [Klager 2] og [Person 1].

Vi henvender os onsdag den 28. maj, hvor føromtalte journalist har en 35 sekunder lang telefonisk kontakt til [Person 1] omkring sagen.

Hun beder om, at vi sender en henvendelse på skrift.

Journalisten sender efterfølgende en SMS til [Person 1] og en mail til [Klager 2] i håb om, at de vil stille op i vores live-flader omkring sagen.

Han får kvittering via Imessage for, at SMS’en til [Person 1] er læst den 28. maj. Ingen af de to svarer os.

Men journalisten kan konstatere, at han umiddelbart herefter bliver blokeret for adgang til Instagram-profilen [Instagramkonto], der som bekendt er ejet af [Klager 2].

RADIO IIII mener, at den primære kritik, der rejses via forskellige subjektive observationer er rettet mod [Klager 2].

Men vi forsøger at få [Person 1] i tale på vegne af [Klager 1], da vi ikke kan få kontakt til [Klager 2], der samtidig aktivt blokerer os på sociale medier, når vi forsøger.

Herefter overtager ‘Eftermiddag’ historien fra ‘Morgen’ og forsøger at ringe til [Person 1] første gang 11.36 2. juni.

‘Eftermiddag’ er en daglig nyhedsudsendelse, der i direkte udsendelser skal kunne bringe nyheder hurtigt og korrekt, og vi skal kunne dække og forholde os til sager, der er etablerede i den offentlige samtale.

Det er på dette tidspunkt tilfældet med de kritiske holdninger til formanden for [Klager 1]s virke på [Instagramkonto]-profilen.

Det er altid vigtigt for os at høre den kritiserede part - også i sager, der har karakter af subjektive kritiske vurderinger fra tredjepart.

De kritiserede parter i denne sag er allerede bekendt med indholdets karakter, der er af en afgrænset størrelse og simpel.

Derfor mener vi, at klager som meget medievante aktører også har mulighed for at kunne deltage med kortere varsel.

De bør også være bekendt med deres mulighed for at komme til orde på flere forskellige måder, og at de selv kan have indflydelse på, hvornår de mener, at de vil træde ind den offentlige samtale ved at svare for sig i en mediedækning.

[Person 1] er jævnligt gæst i live-udsendelser, hvor hun bliver kontaktet med kort varsel.

Dette har hun også været flere gange på Radio IIII’s liveudsendelser.

Ligeledes bør medievante aktører også kunne byde ind, hvis de er i tvivl om, hvorvidt de har mulighed for at komme til orde i den påklagede udsendelse, hvis de ønsker dette.

Vores journalist havde den opfattelse, at [Person 1] eller andre repræsentanter fra [Klager 1] først ville forholde sig til [Person 6]s individuelle kritik, når den var fremført i en mere konkret form.

Dette understøttes også af, at [Person 1] i første omgang på mail afviser at kommentere på historien, fordi hun ikke kunne se, at den havde bred samfundsinteresse, og at hun ligeledes ikke kan se, hvad historien er.

Hun skriver følgende til vores vært 2. juni 13:31.

“Jeg har lidt svært ved at forstå, hvad historien er her.

Kan I forklare hvad problemet skulle være, udover at der er nogen der ikke bryder sig om, hvad der bliver skrevet på en meme-profil.

” Se bilag 13.

Dette svar kommer efter at værten ellers har redegjort for den subjektive kritik fra [Person 6] i en e-mail kl.

12.30.

“[Person 6] har selv følt sig udstillet og mobbet på [Instagramkonto], og mener at det er problematisk, at hun arbejder for [Klager 1].

” Se bilag 12.

[Person 1] krævede altså først godtgjort fra vores journalisters side, at kritikken var relevant at forholde sig til (Bilag 13).

Da vores vært senere skriver og lover at sende en endnu mere uddybende kritik og direkte link til interviewet med [Person 6] efter udsendelsen, svarer [Person 1], at det er helt fint, at værten gør dette via e-mail.

Hun sætter på intet tidspunkt spørgsmålstegn ved, at dette i så fald først kan ske efter udsendelsen.

Værten nævner i samme besked, at hun ikke kan svare efterfølgende, da hun nu går i studiet.

Hun ser derfor ikke næste besked sendt 14.20, hvor [Person 1] nu forklarer, at hun havde en anden forståelse.

Korrespondancen kan ses sammenhængende i Bilag 14.

Det er altså ikke korrekt, at [Klager 1] ikke havde en ide, om hvad kritikken, de skulle forholde sig til, gik ud på d. 2. juni.

I en sms til [Person 1] kl.

11.37 den 2. juni (Bilag 11) og i mailen til [Person 1] og kontakt@[Klager 1].

dk den 2. juni kl.

12:30 bliver det tydeliggjort, at vi ønsker at få dem i tale om kritikken af deres formand.

En kritik, som vi fra Radio IIII’s side har kontaktet dem omkring siden 27.

Maj.

(Bilag 12).

I mailen Kl.

12:30 bliver det yderligere specificeret, at det nye i vores henvendelse denne gang er, at [Person 6] forventes at komme med subjektive observationer om [Instagramkonto] og [Klager 1]s formand af en kritisk karakter baseret på sine egne oplevelser (Bilag 12).

Vi har derudover vedlagt en tidslinje for vores forsøg på kontakt til begge klagende parter i sagen for et bedre overordnet overblik.

”

Svar på klagepunkt 7

Det samlede indhold af udsendelsen må være afgørende for Pressenævnets vurdering.

Titlen bør således ikke hverken læses eller vurderes ude af kontekst, som [Person 1] og [Klager 2] redegør for i dette klagepunkt.

Titlen for den omtalte episode af ‘Eftermiddag’ skal ses som en rubrik, der i kortest mulig form illustrerer de største historier i udsendelsen.

Når titlen lyder ‘mobning fra [Klager 1] er det for at få illustreret, at historien om [Klager 2]s kritiserede aktiviteter på Instagram-profilen [Instagramkonto] er interessante på grund af hendes uomtvistelige nøglerolle i organisationen [Klager 1].

En organisation, der i høj grad deltager i den offentlige debat ved at tale imod online chikane.

[Klager 1] er et CVR-registreret selskab, hvor de enkelte medvirkende omtaler sig selv som “[Betegnelse relateret til Klager 1]”.

På virksomhedens hjemmeside, kan man således slå op på “Om os”-fanen og se [Klager 2] fremtræde som “[Betegnelse relateret til Klager 1]” under titlen ”Om [Klager 1]” (kilde: https://[Klager 1].

dk/om) se bilag 18 for skærmbillede fra 23.

Juni.

Blot 3 personer fremtræder under overskriften ”Om [Klager 1]”.

Resten af de personer, der optræder står under overskriften ”Vores netværk”, hvor der samtidig står følgende beskrivelse: ” Vi har et bredt netværk af eksterne personer som vi samarbejder med til udvalgte projekter, workshops og undervisningsopgaver – her er et par af dem .

” Se bilag 18 med skærmbillede fra 26/06 2025.

På samme side beskriver virksomheden sig selv som et netværk af frivillige eksperter, der har ageret som sådan fra 2018 frem til 2024, hvor de formelt opretter [Klager 1] som CVR-registreret virksomhed.

Det vil sige, at [Klager 2] i årevis har været tilknyttet [Klager 1], som det de selv kalder “[Betegnelse relateret til Klager 1]”.

Den titel tildeles hun også i virksomhedens egne opslag på deres hjemmeside.

F.eks. dette fra maj 2024, et par måneder efter at arbejdsfællesskabet er blevet til en virksomhed i CVR-registret: ”Der bliver oplæg og efterfølgende paneldiskussion med kunster [Kunstnernavn], [Betegnelse relateret til Klager 1] [Klager 2], kreativ direktør [Person 17] og diversitetskonsulent [Person 18].

” Se bilag 19.

Ligeledes fremhæves [Klager 2] på samme side med følgende beskrivelse på “Om os”-siden: ” [Klager 2] er grafisk designer, visuel formidler, social media guru og memelord.

”.

[Klager 1] fremhæver således hendes arbejde som “memelord”, hvilket har en direkte sammenhæng med hendes arbejde med profilen [Instagramkonto].

Ligeledes skal det understreges, at der på intet tidspunkt i den påklagede udsendelse bliver sagt, at virksomheden [Klager 1] mobber.

I udsendelsen beskriver vi derimod tydeligt relationen mellem [Klager 2] og [Klager 1] blandt andet: [37:21–37:28] “Men problemet er, at [Klager 2] ikke bare har den her meme-profil -hun er også bestyrelsesformand i den organisation, der hedder [Klager 1].

”

Derfor mener vi, at der er belæg for afsnittets titel.

Efter vi i forbindelse med denne klage for første gang er blevet gjort opmærksom på dette kritikpunkt, har vi dog på trods af ovenstående argumenter præciseret titlen til “[Klager 1]s formand mobber” for at undgå eventuelle misforståelser.

RADIO IIII er udelukkende interesseret i at formidle alle detaljer i denne sag nøjagtigt og præcist.

Svar på klagepunkt 8

Udsendelsen har karakter af direkte taleradio, hvor værterne gør brug af et sprog, der lægger sig meget tæt op ad dagligdags tale og ikke terminologi fra et specialiseret felt.

I forhold til hadtale, vil vi henvise til vores svar til klagepunkt 2, der tydeliggør, at der i vores sprogbrug er en lang bredere forståelse og brug af ordet hadtale, end hvad der er gældende i en stram juridisk definition af hadtale.

Ligeledes er mobning også et begreb, der i den gængse forståelse dækker over en bred vifte af chikanerende adfærd og absolut ikke noget, der kun omhandler mobning mellem f.eks. børn.

Således kan man læse følgende definition af mobning på den danske ordbog: “ Det systematisk, regelmæssigt og typisk over længere tid at udsætte en eller flere andre personer for krænkende handlinger, som vedkommende opfatter som sårende eller nedværdigende og ikke er i stand til at forsvare sig imod.

”

[Klager 1] beskæftiger sig ifølge deres egen hjemmeside i høj grad med emner, der i hverdagstale kan beskrives som online mobning.

De fokuserer f.eks. meget på såkaldte internet trolls, der bedriver mobning eller chikane på internettet.

Følgende punkter fremgår blandt andet på Book os-fanen på [Klager 1]

“ Håndtering af trolls, shitstorms og chikane

Udvikling af digitalt beredskab til påvirkningskampagner og chikane

Social medie moderation: udvikling af retningslinjer, træning af moderatorer og administratorer af sociale medier og digitale fællesskaber .

”

For skærmbillede fra 26/06 2025 se bilag 21.

Klagepunkt 9

Klagende parter problematiserer brugen af vendingen “Nogen mener, at hun begår den samme forbrydelse selv, men på hendes meme profil”.

Vi mener ikke, at hverken [Klager 1] eller nogen anden part har patent på begrænsede definitioner af brug af ord og faste vendinger i ordudvekslinger mellem to værter i en live-udsendelse i radioen.

Vi bruger ofte den faste vending, ” at have begået den forbrydelse, at …”.

Denne vending er ikke begrænset til ’retsterminologi’.

Ydermere bliver der på intet tidspunkt i den omtalte udsendelse fremført kritik om, at formanden for [Klager 1] skulle begå lovbrud.

Udvekslingen kommer efter følgende indledning: [00:11-00:39] ”Hvor vi i den her time blandt andet skal tale om den meme-profil, der hedder [Instagramkonto], der har 44.000 følgere.

For den profil får nu kritik, eller kvinden bag den får nu kritik.

Fordi hun også er bestyrelsesformand i den organisation, der hedder [Klager 1], der kæmper imod online mobning og hadtale”.

Når værten decideret siger, at der er nogle, der mener noget, så deklarerer vi tydeligst muligt, at der er tale om subjektive vurderinger.

Der er ikke eksperter med, der slår noget fast eller påstande fra vores side om faktuelle overtrædelser.

Vi har tidligere argumenteret for dette i vores svar.

Når ‘Eftermiddag’ behandler emnet den 2. juni, sker det også på baggrund af de udtalelser, der allerede findes i den offentlige debat.

Det er således 4 dage efter, at aktualitetspodcasten ‘Vågn lidt op’ udkommer, hvor det diskuteres, hvordan [Klager 2]s arbejde på [Instagramkonto]og hendes rolle som såkaldt [Betegnelse relateret til Klager 1] harmonerer.

Her ytrer flere gæster, at deres subjektive holdning er, at det er problematisk.

Hvilket også fremgår som del af denne samlede klage.

Dette ligger også til grund for, at vi finder, at det er dækkende, at værten siger: “ Men nu er der altså nogle, der mener, at hun begår den samme forbrydelse selv, men på hendes meme-profil .

”

Klagepunkt 10

Den korte bid af værtens introduktion der påklages, er en del af en større mundtlig introduktion, som værten laver før interviewet med kilden [Person 6].

Vi vælger derfor at bringe yderligere kontekst fra introduktionen, da den skal ses i en samlet form.

[36:45–36:51] Meme-profilen, der hedder [Instagramkonto] med godt 44.000 følgere, er kendt for at hænge offentligt kendte personer ud på Instagram.

” dette bliver kort efter fulgt op med denne beskrivelse.

[37:10-37:18] “både kendt for at dele systemkritik og politisk aktivisme, men den kritiseres også for at hænge offentligt kendte personer ud.

”.

Vi tydeliggør, at profilen kritiseres for at hænge folk ud.

Der er også journalistisk dækning for at sige, at profilen er kendt for at hænge offentligt kendte personer ud.

Vi vil i denne sammenhæng henvise til vores svar til klagepunkt 1 samt 4, hvor vi redegør for hvorledes [Instagramkonto] gennem personrettede opslag aktiverer sine følgere med nedgørende og ringeagtende kommentarer om de personer, som [Instagramkonto] er kritiske overfor f.eks. på grund af politisk overbevisning, udseende eller kønsorientering.

Klagepunkt 11

Værtens introduktion, skal ses som del af det fulde indslag i live-udsendelsen.

Hun baserer sit udsagn på kommentarer på sociale medier, tidligere offentlige ytringer, samt holdningen fra den kommende gæst i studiet.

Som nævnt i svaret til klagepunkt 9, Behandler RADIO IIII ‘Eftermiddag’ emnet d. 2. juni.

På dette tidspunkt er historien allerede en del af den offentlige debat.

Og værtens udtalelse sker dermed også på baggrund af de udtalelser, der allerede findes i den offentlige debat.

Det er således 4 dage efter publiceringen af aktualitetspodcasten ‘Vågn lidt op’, hvor det diskuteres, hvordan [Klager 2]s arbejde på [Instagramkonto] og hendes rolle som såkaldt [Betegnelse relateret til Klager 1] harmonerer.

Her ytrer flere gæster, at deres subjektive holdning er, at det er problematisk.

Værten sørger for at bruge ordet “nogen” i sætningen, for at understrege, at vi taler om kritiske subjektive vurderinger og ikke faktuelle, indiskutable kritikpunkter.

Sætningen kommer som del af en løbende mundtlig introduktion i en liveudsendelse i radioen og kan derfor ikke i samme grad redigeres eller forberedes i samme grad som en avis.

Igen er de påklagede udtalelser del af en større sammenhængende blok, hvor værten i en opsummerende form introducerer det kommende emne, ved at skitsere den væsentlige problemstilling, der gør, at vi taler om emnet.

Således slutter værten af med følgende opsummering, som vi mener understreger, at værten her tydeliggør, at der ikke er tale om en kritik bestående af faktuelle, ufravigelige overtrædelser af faste bestemmelser, men at vi i stedet faciliterer en diskussion, hvor der hersker forskellige kritiske subjektive holdninger til emnet.

Derfor afsluttes introduktionen ved at, der stilles et spørgsmål der skitserer de holdninger, som nogle har fremført i debatten, fremfor at vi fremfører en påstand: [37:38-38:00] ”Så spørgsmålet er jo, om det er hyklerisk af [Klager 2], når hun på den ene side arbejder for nogen, der underviser i hadtale, underviser i, hvad et online-ekkokammer er, og på den anden side selv laver opslag på Instagram, der kan kritiseres for det samme.

Og en af dem, der har oplevet at føle sig hængt ud, det er dig [Person 6].

”.

Bemærk, at værten tydeligt beskriver, at gæsten er med for at tale om, hvad hun føler.

Ydermere siger vi ikke, at profilen laver opslag, der udbreder hadtale eller ekkokamre.

Der bliver sagt, at det drejer sig om opslag, der kan kritiseres.

Hvilket [Person 6] gør gennem sine kritiske subjektive ytringer, som vi har referat-privilegium til at viderebringe, da vi mener, at sagen er af samfundsvæsentlig betydning.

Klagepunkt 12

Her er der i klagen blevet klippet en del af det større sammenhængende spørgsmål ud.

Som vi har refereret til i slutningen af svaret til foregående klagepunkt.

Vi henviser ikke til titler i et kursuskatalog, men til overordnede fokus-punkter for [Klager 1]s virke.

Ordet ekkokammer bliver brugt om mange forskellige aflukkede fællesskaber på internettet, hvor ligesindede mødes omkring, det der kan opfattes som radikale meningsfælleskaber.

Det mest kendte eksempel for tiden er nok “Manosfæren”, som er et af de emner, som [Klager 1] beskæftiger sig med.

Vi har redegjort for vores argument i klagepunkt 2.

Spekulationer om brugen af beskrivelsen ekkokammer, føler vi ikke behov for at kommentere på.

Klagepunkt 13

I forhold til [Person 6]s interview om hendes oplevelse og følelse af at være blevet omtalt kritisk på [Instagramkonto] er der tale om subjektive vurderinger af en kritisk karakter i en liveudsendelse.

Dette understreges tydeligt i vores introduktion, hvor vi ikke kommer med absolutte påstande af faktuel karakter, men i stedet introducerer gæsten, som en der føler noget.

Se vores svar til klagepunkt 10.

Begge klagende parter er blevet forelagt den generelle kritik.

I en e-mail fra værten på ‘Eftermiddag’ til [Person 1] 2. juni bliver det også gjort klart, at det drejer sig om, at [Person 6] har følt sig mobbet af [Instagramkonto].

Se bilag 12.

Det er altså tydeligt deklareret for lytterne, at vi nu skal høre, hvad gæsten føler omkring de opslag, der er rettet mod hende.

[Person 6] beskriver sågar de opslag, som hun har subjektive observationer omkring ret nøgternt i interviewet.

Udtalelserne skriver sig ligeledes ind i en allerede eksisterende offentlig samtale, hvor der tidligere er blevet fremført lignende subjektive vurderinger.

Udover det har vi forsøgt at kontakte både [Klager 2] og [Person 1] til at kunne kommentere på kritikken lige siden formiddag den 27. maj. Vi har således også fremlagt lignende kritik for begge parter igen den 28. maj, hvor vi første gang inviterer dem til at forholde sig til de kritiske personlige vurderinger af dem i vores liveprogram ‘Morgen’.

Det sker i en mail, der er sendt til begge parter umiddelbart efter en kort telefonsamtale med [Person 1].

Ingen af parterne svarer.

[Klager 2]s Instagram-profil [Instagramkonto] reagerer dog ved at blokere Radio IIII’s journalist fra liveafdelingen fra adgang til profilen umiddelbart efter henvendelsen.

Berlingskes rettelse er irrelevant i forhold til indholdet i denne klage og drejer sig om andre faktuelle påstande, som Berlingske fejlagtigt videreformidler bl.a. omkring brugen af EU-midler.

“til denne kommentar fremgik det, at [Klager 1] driver Instagram-profilen [Instagramkonto].

Det er ikke korrekt.

Det er [Klager 1]s bestyrelsesformand, der driver [Instagramkonto].

Dertil har vi understreget, at der med »ekspertmobbepraksis« henvises til [Klager 1] og ikke til [Instagramkonto].

[Klager 1]s EU-midler går ikke til drift af profilen.

Berlingske beklager.

”

Klagepunkt 14

I forhold til klagen over [Person 6]s beskrivelse af [Instagramkonto] som andet end en enkeltpersons værk, må vi igen henvise til, at der her er tale om tredjeparts kritiske subjektive vurderinger.

Her er det [Person 6], der på sin måde fremlægger sin egen oplevelse, og hvad hun føler, og ikke hvad der er en faktuel påstand.

Hvilket [Person 6] også gør klart i sit allerførste svar: [38:14-38:21] ”Der er ingen tvivl om, at jeg føler mig mobbet, udstillet, jagtet af den her [Instagramkonto]”.

Det er ikke forkert, at [Person 6] kan have den opfattelse.

Vi har heller ikke pligt til at vurdere, om hun kan have den følelse eller ej.

Emnet har, som vi har forklaret tidligere, stor samfundsmæssig interesse, og vi mener derfor, at det er væsentligt at høre flere subjektive kritiske vurderinger af dilemmaet, så vi kan præsentere flest mulige forskellige holdninger i den offentlige debat om [Klager 1] og [Klager 2], der på dette tidspunkt allerede eksisterer bla.

På baggrund af vores egen udsendelse ‘Vågn Lidt Op’ fra d. 28.maj.

[Person 6] må ligeledes frit vælge at vurdere, at hun føler sig mobbet af både [Instagramkonto] og dens følgere, der, som vi redegør for i vores svar til klagepunkt 4, opfordres på [Instagramkonto] til at deltage med ytringer om kritiserede personer.

Ydermere beskriver [Instagramkonto] sig som følgende: “Dette er ikke et safespace for cishet m*nd og centrister.

Det er et feministisk ekkokammer.

”.

Dermed slår profilen med beskrivelsen ‘ekkokammer’ også fast, at profilens virke består ved at samle folk, der mener det samme og udelukkende bekræftes i sit eget verdenssyn.

[Instagramkonto] deler også andre ligesindede profilers indhold som en form for samarbejde.

Profilen har bl.a. delt en video fra en demonstration lavet af [Person 1], og hun deler også tit materiale fra [Klager 1]s profil på instagram.

Dermed giver det også mening at [Person 6] anser det, hun møder på profilen, som skabt af et større fællesskab.

[Person 6] siger aldrig i udsendelsen, at hun oplever, at profilen er drevet af [Klager 1], eller at det ‘I’, hun taler om, skulle bestå af en samling af [Betegnelse relateret til Klager 1].

”

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Jørn Mikkelsen, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.

Det er således mediet og ikke den enkelte journalist eller skribent, som er part i Pressenævnets sag.

Nævnet bemærker videre, at det følger af medieansvarslovens § 43, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.

Spørgsmål om, hvorvidt straffelovens bestemmelser er overtrådt, hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

Det bemærkes, at nævnet ikke har mulighed for at tage stilling til spørgsmålet om genmæle, da klager ikke har fremsendt et konkret forslag til mediet, som mediet har afvist at bringe.

God presseskik

Korrekt information og forelæggelse

[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over blandt andet, at udsendelserne indeholder ukorrekt information, og at der ikke er sket tilstrækkelig forelæggelse.

Det følger af medieansvarslovens § 20, stk. 1, 1. pkt., at den, der fremsætter en udtalelse i en direkte udsendelse, er ansvarlig for udtalelsens indhold efter lovgivningens almindelige regler, medmindre der er givet den pågældende tilsagn om at medvirke uden at kunne identificeres og der er truffet rimelige foranstaltninger til sikring heraf.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Angreb og svar skal, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.

Dette gælder i særlig grad ved krænkende eller skadelige udsagn.

Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer eller vurderinger.

Præsentation af redaktionelt indhold i tekst, lyd eller billede skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse.

Berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på mediets eget initiativ, så snart man får kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser.

Berigtigelsen skal foretages så læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksomme på fejl, jf. punkt A.

1, A.

3, A.

4, A.

5, A.

6 og A.

7.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Det bemærkes dog generelt, at et medie (redaktøren) på baggrund af sin egen eller sine medarbejderes adfærd kan have forpligtet sig til at bringe en given omtale.

Det fremgår af [Klager 1]s hjemmeside, at ”[Klager 1] er et kooperativ, der arbejder med digital forståelse, internetkultur og cybersikkerhed – og vi kan formidle vores viden til alle, der er interesserede”, og at ”[Klager 1] har i flere år afholdt kurser for fagpersoner, som lærere og pædagoger, samt forældre om unges digitale liv og hverdag.

Vi gennemgår den seneste forskning på området og guider til alt fra TikTok til gaming kultur.

Vi fortæller om de positive og risikable sider af onlinelivet og klæder gennem praktiske øvelser deltagerne på til at engagere sig ordentligt med unge i deres hverdag om deres liv på nettet.

Vi har veludviklede og afprøvede formater for både unge i mellemtrinnet og udskolingen, pædagoger, lærere og forældre.

” På foreningens hjemmeside findes endvidere et kursuskatalog med en oversigt over, at foreningen blandt andet afholder kurser i ”Børn og unges digitale liv, “Kunstig intelligens” & algoritmer, Internetkultur & sociale medier, Tech & demokrati, Ekstremisme & konspirationsteorier, Cybersikkerhed & digitalt selvforsvar.

”

Klagerne har herudover oplyst, at [Klager 2] er forperson i foreningen, og at hun som privatperson står bag Instagram-kontoen ”[Instagramkonto]”, der, da de påklagede programmer blev bragt, havde 44.000 følgere.

Det er Pressenævnets opfattelse, at [Klager 1] og [Klager 2] i kraft af deres offentlige virke må tåle kritisk omtale af foreningens arbejde og formandens ageren, især når emnet er af almen interesse, hvilket må anses for at være tilfældet.

Udsendelse 1

”Er '[Instagramkonto]' hyklerisk?

” bragt i podcastserien ”Vågn nu lidt op!

”

- omtale af [Klager 1] og [Instagramkonto] samt forelæggelse

[Klager 1] og [Klager 2] har i forhold til den første påklagede udsendelse klaget over blandt andet, at det ikke er korrekt, at [Instagramkonto] bedriver hadtale, at mediet ikke klargør, hvordan mediet anvender ordet hadtale, og at brugen af ordet er misvisende, da der ikke er tale om en straffelovsovertrædelse, at det ikke er korrekt, at [Klager 1] underviser i, hvad et online-ekkokammer er, at det endvidere ikke dokumenteres, hvad der menes med, at [Instagramkonto] skulle “mobilisere til hetz”.

[Klager 1] og [Klager 2] har herudover klaget over, at foreningen ikke fik rimelig tid til at besvare den kritik, der blev rejst i den første påklagede udsendelse.

Radio IIII har heroverfor anført blandt andet, at brugen af ordet ”hadtale” ikke refererer til straffelovens bestemmelser, men at der i programmet refereres til hadtale som en bredere definition, at brug af ordet “ekkokammer” er anvendt som en subjektiv vurdering af nogle af de emner, som [Klager 1] beskæftiger sig med, og at omtalen af at ”mobilisere til hetz” refererer til [Instagramkonto]s inddragelse af brugerne.

Der henvises til den delvise gengivelse af udsendelsen under punkt 1, Sagsfremstilling under¬overskriften ”Påklagede udsendelser – udsendelse 1”.

Det er Pressenævnets opfattelse, at omtalen i programmet af begrebet ”hadtale” ud fra en almindelig sproglig forståelse også kan forstås som nedsættende eller nedværdigende beskyldninger, der er fremsat, uden at der er i omtalen nødvendigvis er tale om en henvisning til en mulig straffelovsovertrædelse.

Det er endvidere Pressenævnets opfattelse, at omtalen af karakteren på Instagram-siden [Instagramkonto] fremstår som Radio IIIIs subjektive udlægning af indholdet på siden.

Nævnet finder på den baggrund, at omtalen og anvendelsen af ordet hadtale ikke ud fra en presseetisk vurdering udgør en sådan fejlagtig gengivelse, at der er tale om en tilsidesættelse af god presseskik.

I forhold til omtalen af, at [Klager 1] skulle undervise i ”online ekkokamre” finder Pressenævnet, at Radio IIIIs omtale af foreningen – uanset at omtalen af [Klager 1]s virke ikke er gengivet præcist – har tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold.

Nævnet har lagt vægt på, at [Klager 1] efter det oplyste underviser i digital forståelse, internetkultur og cybersikkerhed, hvilket har tilstrækkelig sammenhæng med det i udsendelsen anvendte begreb.

Pressenævnet finder endvidere, omtalen af, at [Instagramkonto] skulle opfordre til ”hetz”, fremstår som mediets subjektive vurdering af, hvad de memes, der deles på den offentlige profil, medfører, og at der er tilstrækkelig dækning for omtalen.

Nævnet finder således ikke grundlag til at kritisere Radio IIII for den anvendte sprogbrug og ordvalg i udsendelsen.

Pressenævnet finder dog samtidig, at omtalen indeholder beskyldninger mod [Klager 1] og [Klager 2], som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for dem, og at der derfor er tale om oplysninger, der skal forelægges.

Radio IIII har oplyst, at mediet den 27. maj 2025 klokken 10.56 sendte en henvendelse til [Klager 2], at mediet ikke fik svar på denne henvendelse, og at mediet herefter blev blokeret af kontoen ”[Instagramkonto]” på Instagram.

Radio IIII har videre oplyst, at mediet kl.

16.25 sendte [Person 1] et spørgsmål til programmet, og at programmet blev optaget kl.

08.00 den 28. maj 2025.

Dette ses ikke bestridt af klagerne.

Af den fremsendte dokumentation fremgår, at Radio IIII den 27. maj 2025 kl.

16.16 sendte en mail til [Klager 2], hvor følgende blandt andet fremgår

”Kære [Klager 2]

Jeg har forsøgt at række ud til dig og invitere dig med i programmet, jeg sender dig nu en mail med forelæggelse af kritik samt en række spørgsmål.

Vi optager programmet i morgen tidlig, så deadline for svar er klokken 08 i morgen.

I programmet kommer vi til at snakke om dig og [Instagramkonto], hvor vi diskuterer om det er hyklerisk af dig, at på den ene side underviser i hadtale og ekkokamre og splittelse mellem kønnene, og på den anden side lave opslag, der kan kritiseres for selvsamme.

Nogle eksempler heraf: […]

Derudover vil jeg også gerne stille dig følgende spørgsmål

Hvad er dine overvejelser i forhold til at hænge folk ud med ansigt og navns nævnelse på profilen [Instagramkonto]?

Bør du forelægge kritik og give den kritiserede part mulighed for genmæle, inden du lægger stories og opslag op hvor du kritiserer vedkommende?

Hvorfor/hvorfor ikke?

Hvad er årsagen til, at du opererer anonymt på [Instagramkonto]?

Er det i orden at hænge andre offentligt ud til 44.000 mennesker, men selv være anonym?

Du skriver i beskrivelsen: "Dette er ikke et safespace for cishet m*nd og centrister.

Det er et feministisk ekkokammer." Skriver du det i sjov eller i alvor?

Du er også en del af [Klager 1], som lige nu arbejder med en stor kortlægning af den danske manosfære.

Hvordan stemmer det overens med dit arbejde med [Instagramkonto] som er et andet slags ekkokammer?

Bør det fremgå af din 'om dig' på [Klager 1]s hjemmeside, at du laver [Instagramkonto]?

[Klager 1] er et netværk af eksperter, der undersøger digital kultur, og de positive og risikable sider af onlinelivet hvordan forvalter du rollen som ekspert sideløbende med at du under anonymitet er afsender af [Instagramkonto]?

Hvilke overvejelser gør du dig omkring, at profiler som [Instagramkonto] kan være med til at afholde folk fra at deltage i den offentlige debat pga.

hadtale?

Pressenævnet finder, at Radio IIII i tilstrækkeligt omfang og i rimelig tid gjorde [Klager 1] og [Klager 2] bekendt med den kritik, der ville blive rejst i udsendelserne.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at henvendelserne fra Radio IIII til [Klager 2] havde en karakter, som det for hende burde være muligt at besvare uden længere forberedelsestid, idet kritikken rettede sig mod hendes rolle i de to omtalte foretagender.

Nævnet har også lagt vægt på, at [Klager 2] ved Radio IIIIs skriftlige henvendelse afsendt den 27. maj kl.

16.16 blev oplyst om, at programmet ville blive optaget dagen efter, og at deadline for svar var klokken 8 næste dag, og at hun ikke udbad sig yderligere svartid.

Nævnet finder herefter ikke grundlag for at udtale kritik af Radio IIIIs forelæggelse.

Udsendelse 2

” Nye timeout-skoler og mobning fra [Klager 1] ” bragt i udsendelsen ” Eftermiddag ”

- overskriftens dækning

[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at overskriften er misvisende, da kritikken ikke er rettet mod foreningen, men mod en memeprofil, der drives i privatregi af foreningens bestyrelsesformand.

Radio IIII har herover anført, at der på intet tidspunkt i den påklagede udsendelse bliver sagt, at virksomheden [Klager 1] mobber, og at relationen mellem [Klager 2] og [Klager 1] tydeligt beskrives i udsendelsen, hvor det omtales, at [Klager 2] ikke bare har den omtalte meme-profil, men at hun også er bestyrelsesformand i [Klager 1].

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at programmet ved publiceringen havde overskriften ” Nye timeout-skoler og mobning fra [Klager 1] ”, og at Radio IIII i forbindelse med klagesagen i Pressenævnet præciserede overskriften til: ” Nye timeout-skoler og mobning fra [Klager 1]s formand ”.

Uanset, at det kan fremstå som om, at det er [Klager 1], der bliver beskyldt for at mobbe, finder Pressenævnet, at omtalen i overskriften ikke udgør en tilsidesættelse af god presseskik.

Nævnet har lagt vægt på, at forholdet mellem [Klager 1] og [Klager 2] uddybes i introen til omtalen i programmet, hvor følgende fremgår

” [Journalist 2]: Hvor vi i den her time blandt andet skal tale om den meme-profil, der hedder [Instagramkonto], der har over 44.000 følgere.

Fordi den profil får nu kritik, eller kvinden bag den her meme-profil, får kritik.

Hun hedder [Klager 2], og grunden til, hun får kritik, er fordi, hun også er bestyrelsesformand i den organisation, der hedder [Klager 1], der er en organisation, der kæmper imod online mobning og hadtale.

Men nu er der altså nogen der mener, at hun begår den samme forbrydelse selv, men på hendes meme-profil.

Nævnet har også lagt vægt på, at [Klager 2] efter det oplyste både er forperson i foreningen [Klager 1], og at hun som privatperson står bag Instagram-kontoen ”[Instagramkonto]”.

Uanset, at denne profil drives af hende i et andet regi, finder Pressenævnet, at omtalen af hendes aktiviteter i sammenhæng ikke udgør en tilsidesættelse af god presseskik.

Pressenævnet bemærker, at Radio IIII efterfølgende har præciseret overskriften.

Nævnet udtaler ikke kritik.

- omtalen af [Klager 1] og [Klager 2]

[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over blandt andet omtalen af, at [Klager 1] er en organisation, der kæmper imod ”online mobning” og ”hadtale” ikke er korrekt, at det omtales, at [Klager 2] skulle begå ”forbrydelse”, omtalen af, at profilen [Instagramkonto] er ”kendt for at hænge offentligt kendte personer ud på Instagram”, og at det ikke er korrekt, at [Klager 1] underviser i, hvad et online-ekkokammer er.

Radio IIII har heroverfor blandt andet anført, at der i udsendelse der er direkte taleradio, benyttes et sprog, der lægger sig tæt op ad dagligdagstale og ikke terminologi fra et specialiseret felt.

Nævnet finder, at Radio IIIIs ordvalg og omtale af foreningen, herunder hvad foreningen underviser i – uanset at omtalen af [Klager 1]s virke ikke måtte være præcist gengivet – at omtalen har tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold.

Nævnet har lagt vægt på, at [Klager 1] efter det oplyste underviser i digital forståelse, internetkultur og cybersikkerned, hvilket har tilstrækkelig sammenhæng med det i udsendelsen anvendte ordvalg.

I forhold til omtalen af, at [Klager 2] skulle begå en ”forbrydelse” finder nævnet, at formuleringen – ud fra en almindelig sproglig forståelse – også kan forstås som en kritik, der ikke har noget at gøre med en forbrydelse i straffelovens forstand.

Nævnet finder derfor, at denne formulering ligger inden for mediets redigeringsret.

Pressenævnet finder endvidere, at mediets omtale af, hvad [Instagramkonto] er ”kendt for”, endvidere fremstår som mediets subjektive vurdering af, hvad profilen indeholder, og omtalen derfor ikke udgør en tilsidesættelse af god presseskik.

Nævnet finder med samme begrundelse som angivet ovenfor under begrundelsen ved den første påklagede udsendelse heller ikke, at omtalen og brugen af begrebet ”hadtale” i den anden påklagede udsendelse udgør en tilsidesættelse af god presseskik.

- oplysninger fra kilden, [Person 6] samt angreb og svar i sammenhæng

[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over blandt andet, at udtalelserne fra [Person 6] indeholder ukorrekt information, som ikke efterprøves af værterne, at kritikken kan forstås som om, at hun kritiserer [Klager 1] for at stå bag de menes, hun kritiserer, at [Instagramkonto] således kædes sammen med [Klager 1], og at påstandene om, at [Person 6] kaldes en skraldespand og psykisk syg ikke er korrekte, og er en grov anklage mod klagerne.

[Klager 1] og [Klager 2] har også klaget over forløbet omkring forelæggelse af kritikken fra [Person 6], og at foreningen ikke fik mulighed for at komme til orde samtidig med, at kritikken fra hende fremføres, men først dagen efter, og at Radio IIII i forhold til det skriftlige svar, klagerne gav til mediet, og anmodede om ville blive læst op i programmet dagen efter, ikke blev bragt i sin helhed.

Radio IIII har heroverfor anført blandt andet, at [Klager 1] og [Klager 2] var bekendt med indholdet af kritikken, og at der er tale om medievante aktører, der er bekendt med deres mulighed for at komme til orde på flere forskellige måder i mediedækningen, og at de fik mulighed for byde ind, hvis de var i tvivl om, hvorvidt de havde mulighed for at komme til orde i den påklagede udsendelse, hvis de ønskede dette.

Der henvises til den delvise gengivelse af udsendelsen under punkt 1, Sagsfremstilling under¬overskriften ”Påklagede udsendelser – udsendelse 2”.

Pressenævnet lægger på baggrund af sagens oplysninger til grund, at der på Instagram-siden [Instagramkonto] forud for programmet har været en serie af memes, hvor der blandt andet er vist en person, der holder en mikrofon mod en skraldespand, og hvor der herefter i billedserien er vist et billede af en kronik, skrevet af [Person 6], hvorefter der i billedserien vises et billede af en person der sidder over for en anden person i hospitalstøj.

Billedet er vist med påskriften: ”Er den såkaldte ”elite” i rummet lige nu”.

Pressenævnet skal indledningsvis bemærke, at nævnet ikke kan tage stilling til, hvorvidt gengivelsen af meningen eller intentionen med de omtalte billeder i det omtalte meme er korrekt.

Nævnet finder imidlertid, at det af den påklagede udsendelse fremgår tydeligt, at der er tale om [Person 6]s subjektive vurdering af de omtalte memes, hvor en kronik skrevet af hende, indgår på et af billederne.

Pressenævnet finder samtidig, at der i den påklagede udsendelse rejses en kritik mod [Klager 1] og [Klager 2], som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for dem, og at der derfor er tale om oplysninger, der skal forelægges.

Pressenævnet bemærker i den forbindelse, at den omtalte som udgangspunkt har krav på at få forelagt kernen i kritikken.

Af den korrespondance, parterne havde forud for den anden påklagede udsendelse fremgår blandt andet, at Radio IIII, den 2. juni 2025 kl.

11.36 forsøgte at kontakte [Person 1] telefonisk uden held, og at parterne herefter havde følgende korrespondance via SMS kl.

11.37

”Radio IIII : Hej igen.

Jeg har forsøgte aften ringe [formentlig ”jeg har forsøgt at ringe, Pressenævnet ] angående en kritik af jeres bestyrelsesformand.

Ring meget gerne tilbage snarest.

Mvh [Journalist 2].

[Person 1] : Hej [Journalist 2].

Jeg kan ikke se du har ringet?

Men er i møder i dag, så send en mail, så kigger jeg på det.

Dbh [Person 1]”

Radio IIII : Hmmm mærkeligt.

Den gik også direkte på svarer.

Sender dig en mail.

[Person 1] : Wierd, må lige tjekke min udbyder.

”

Samme dag kl.

12.30 sendte Radio IIII følgende mail

”Hej med jer

Her kommer som lovet en mail med min forespørgsel på interview.

Vi er nysgerrige på, hvad I har gjort jer af tanker om, at jeres bestyrelsesformand/medarbejder [Klager 2] også har profilen [Instagramkonto].

Vi har i eftermiddag [Person 6] med i radioen, der kommer til at kritisere både [Klager 2] for selv at begå online mobning af enkeltpersoner og hadtale, som [Klager 1] jo ellers kæmper imod.

[Person 6] har selv følt sig udstillet og mobbet på [Instagramkonto], og mener det er problematisk at hun arbejder for [Klager 1].

Vi har også talt med flere andre, der har det på samme måde.

Vi vil selvfølgelig gerne give jer mulighed for at svare på kritikken – altså om hvordan I kan stå på mål for [Klager 2] i [Klager 1], når hun samtidig står bag [Instagramkonto].

Er der en hos jer, der har tid og lyst til at stille op i radioen til interview i morgen et sted mellem kl.

14-17 i ca. 8 min?

Vi regner med at lave en artikel på det en af de kommende dage.

Bedste hilsner [Journalist 2]”.

[Person 1] besvarede mailen samme dag kl.

13.31

”Hej [Journalist 2].

Tak for din mail.

Vi har desværre ikke tid til at være med live i morgen, men inden jeg overvejer at stille op til interview eller udtale mig til citat har jeg lige et par spørgsmål: Jeg har ærlig talt lidt svært ved at forstå, hvad historien er her.

Kan I forklare mig, hvad problemet skulle være, ud over at der er nogen der ikke bryder sig om, hvad der bliver skrevet på en memeprofil, og at den person, der driver memeprofilen, også er med i vores forening?

Det er lidt svært at forholde sig til, hvad problemet skulle være, når du hverken fremlægger, hvad Radio IIII mener, [Klager 1] er, hvad I mener [Klager 2]s rolle i vores arbejde er eller hvorfor disse to skulle være i konflikt med hinanden?

Vi har svært ved at forstå hvordan I mener det har en bredere offentlig interesse hvad vi i [Klager 1] foretager os, og hvilken større samfundsmæssig relevans jeres historie har?

Inden jeg overvejer at udtale mig til citat, vil jeg gerne bede om svar på ovenstående spørgsmål, da det jo selvfølgelig også har en påvirkning på vores virke og økonomi, hvis et landsdækkende public service-medie ubegrundet retter kritik mod den forening, jeg er med i, uden dokumentation for, hvilken samfundsmæssig relevans historien har.

Reglerne om god presseskik er rimelig klare, og jeg synes det er uklart hvad jeres bevæggrunde for at køre denne historie er.

Dbh [Person 1]”

Radio IIII sendte kl.

13.53 følgende svar

”Helt i orden.

Jeg skal i studiet om lidt.

Men vender tilbage i morgen med svar på alle dine spørgsmål.

Jeg kan også sende dig link til interview med [Person 6], når vi har sendt det lidt i 17.

Så kan du høre, hvad hun kritiserer jer for der.

Vi kan også ringes ved i morgen, hvis du har brug for, at jeg uddyber det hele mundtligt også.

/[Journalist 2]”

Kl.

14.22 sendte [Person 1] følgende svar

”Hej igen [Journalist 2].

Lige et opklarende spørgsmål.

Er det rigtigt forstået, at I interviewer [Person 6] i dag?

Eller mener du at i Interviewer hende i morgen kl.

17?

Jeg havde indtryk af, at jeres program som I gerne vil have en udtalelse fra mig til var i morgen?

”

Pressenævnet finder, at det havde været hensigtsmæssigt, hvis Radio IIII havde tilbudt klagerne at komme til orde i det påklagede program.

Nævnet finder imidlertid efter en samlet vurdering af forløbet, herunder den kontakt, der har været forud for offentliggørelsen af både den første påklagede udsendelse og den anden påklagede udsendelse, at [Klager 1] og [Klager 2] er blevet gjort bekendt med kritikken, og at Radio IIII har givet både foreningen og [Klager 2] tilstrækkelig mulighed for at komme til orde og besvare den overordnede kritik, der rejses, herunder af [Klager 2]s rolle i [Klager 1] og som bestyrer af den omtalte Instagram-konto.

I forhold til forelæggelsen af den kritik, som bliver rejst af [Person 6], finder nævnet, at klagerne forud for offentliggørelsen blev gjort bekendt med, at [Person 6] ville blive interviewet i radioen samme eftermiddag, og at hendes kritik blandt andet gik på, at hun har følt sig ”udstillet og mobbet på [Instagramkonto]”, og at hun ”mener det er problematisk at hun [[Klager 2]] arbejder for [Klager 1]”.

Samtidig gav Radio IIII [Klager 1] mulighed for at stille op i radioen til interview dagen efter, hvilket [Klager 1] afslog i en mail samme dag, før den påklagede udsendelse blev sendt.

Pressenævnet finder på den baggrund, at det må have stået både [Klager 1] og [Klager 2] klart, hvad vinklen på kritikken var, og at kritikken fra [Person 6] ville blive rejst i udsendelsen samme dag.

Nævnet bemærker i den forbindelse, at klagerne ikke anmodede om at komme til orde i sammenhængen, ligesom de afslog at medvirke den efterfølgende dag.

Nævnet finder herefter, at Radio IIII på tilstrækkelig vis gjorde klagerne bekendt med kritikken og gav klagerne mulighed for at besvare denne.

Nævnet udtaler ikke kritik.

I forhold til klagernes skriftlige svar af 3. juni 2025 til Radio IIII, som klagerne har henvist til ikke blev bragt i sin helhed, finder Pressenævnet ikke anledning til at tage stilling hertil, da det er sendt til mediet efter offentliggørelsen af de påklagede udsendelser og dermed ikke anses for omfattet af klagen.

Nævnet finder ikke i øvrigt anledning til at kritisere omtalen.

Afgjort den 19. maj 2026