Legislator Case Law & Legislation
W20260956825 DK

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-07492

10 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (10)

Statutory Text (10 Articles)

KEN#LOKDOK23 2026 9568 Valid

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-07492

KEN#LOKDOK23 2026 9568 Valid

DR får ikke kritik for omtale af forlag

I marts 2025 bragte DR en udsendelse med omtale af blandt andet en række forfattere og fotografers utilfredshed med et forlag.

Forlaget og en medejer klagede til Pressenævnet over blandt andet, at DRs brug af en kilde, og at mediet ikke i tilstrækkelig grad havde efterprøvet kildernes udtalelser.

Pressenævnet fandt, at DR havde givet lytterne tilstrækkelig mulighed for at forholde sig til kildens troværdighed, og at DR ikke i den konkrete sammenhæng havde overskredet rammerne for mediets redigering ved at anvende kilden.

Nævnet fandt endvidere, at DR i tilstrækkeligt omfang og i rimelig tid havde gjort forlaget bekendt med kritikken, og at forlaget fik fornøden mulighed for at kommentere denne.

Nævnet udtalte ikke kritik.

KEN#LOKDOK23 2026 9568 Valid

[Klager 1] og [Klager 2] har klaget til Pressenævnet over udsendelsen ” Bestyrelsesleder i ’Danske Kulturbestyrelser’ erkender problemer i kulturens bestyrelser ”, bragt den 27. marts 2025 på dr.dk, idet forlaget mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over blandt andet, at DR ikke i tilstrækkelig grad har efterprøvet kildernes udtalelser, og at mediet ikke har bragt forlagets genmæle i sin fulde ordlyd.

1 Sagsfremstilling

Forud for offentliggørelsen

DR har til Pressenævnet indsendt en mail, som journalist [Person 1] sendte til [Person 2], medstifter af [Klager 1], den 26. marts 2025 kl.

10.10.

Af mailen fremgår

”Kære [Person 2]

Mit navn er [Person 1]

Jeg er journalist på P1-programmet K-live.

Vi arbejder på en historie til torsdagens program, som handler om [Klager 1].

Vi har været i kontakt med flere personer, som har haft en dårlig oplevelse i samarbejder med forlaget.

Jeg skriver for at spørge om, du har lyst til at stille op til et interview i radioen på torsdag mellem 15-16 i 10-15 minutter.

Interviewet vil tage udgangspunkt i de historier om forlaget, som flere af dine samarbejdspartnere har fortalt og dokumenteret overfor os.

Vi vil spørge ind til, hvad årsagen er til, at de ikke har fået deres penge, ventet på dem meget længe eller oplevet at du har løjet overfor dem, når det kom til at udsætte betalinger.

Ring gerne i løbet af sagen.

Så kan vi tage en snak om interviewet, hvis der er noget du er i tvivl om.

Eksempler

[Person 3]

Forlaget har i en mail fortalt [Person 3] i november, at der er trykt 1500 af hendes bøger.

Og blandt andet solgt 500 styk til supermarkedskæden [Supermarkedskæden].

¬I marts tager hun dog kontakt til [Supermarkedskæden], der fortæller, at de aldrig har modtaget bøgerne fraforlaget.

Og hører fra trykkeriet, at de cirka to tredjedele af hendes bøger ligger ufærdige på deres lager.

[Person 3] har aldrig fået nogen penge for salget af sin bog.

Fotograf på bogen [Person 4]

Fotograf på bogen [Bogtitel 1] [Person 4] har også oplevet at få kvitteringer for overførsler der aldrig kommer.

Han har hevet [Klager 1] i fogedretten for at få de 50.000 i honorar, som han mener forlaget skylder ham.

[Person 5], Fotojournalist.

Manden bag fotobogen, [Bogtitel 2].

I sommer blev [Klager 1] og [Person 5] enige om at [Person 5] har 67.000 kroner til gode fra slaget af bogen.

Han har siden fået 17.000 kroner udbetalt.

Siden opgørelsen i sommer er [Klager 1] og [Person 5] uenige om, hvor mange penge forlaget skylder.

[Klager 1] mener, at de skylder [Person 5] 71.500 kroner.

Mens [Person 5] mener, at der er tale om 193.500 kroner.

Differencen skyldes blandt andet et honorar til [Person 5] for at lave bogen.

[Person 5] arbejder på fortsat på at få udbetalt de penge, han mener, der tilkommer ham.

Forfatter, udsat mange år

Vi har også talt med en forfatter.

Han har forsøgt at udkomme med en bog hos [Klager 1] i lang tid.

De etablerede kontakt allerede i 2021.

Planen var at bogen skulle udkomme i løbet af 2022.

Det blev siden udskudt til Bogforum 2023.

Igen udskudt til Bogforum 2024.

Dernæst udskudt til starten af 2025, hvor lanceringen også blev rykket nogle gange.

På dagen hvor bogen skulle lanceres, forfatteren havde inviteret til lanceringsfest.

Så kunne forlaget meddele, at der ikke var nogen bog.

Den var forsvundet i noget transport.

Forfatteren har stadig ikke set bøgerne.

De prøver at få et andet forlag til at udgive.

Der er blevet udbetalt penge fra fonde, cirka 150.000, som er gået ind i projektet uden at der er kommet nogen bøger ud af det.

Forfatteren oplyser, at pengene er dog ikke gået til designeren, der mangler 75.000 for sit arbejde.

Medarbejdere

Vi har også været i kontakt med tre medarbejdere, som har været glad for deres tid hos forlaget.

Lige indtil starten af året, hvor de ikke fik udbetalt sin løn.

De er nu stoppet.

Kunde

Vi har også været i kontakt med en kunde som havde bestilt en ”Balling-boks” som kan bruges til at indramme med forlagets tre bøger Matador, Huset på Christianshavn og Olsen Banden boksen.

Pengene blev trukket med det samme i november, men i februar er der stadig ikke kommet nogen boks, og pengene er ikke blevet refunderet.

I en Olsen-banden fanklub på Facebook [Der er indsat et link til et opslag vedrørende [Klager 1] i Facebook-gruppen ”Olsen Banden Fanklub DK (Den officielle danske fanklub)], er der flere der har bestilt det samme, som aldrig har modtaget det, de har bestilt og betalt for.

”

DR har til Pressenævnet indsendt en sms, som [Person 1] sendte til [Person 2] den 26. marts 2025 kl.

12.17.

Af sms’en fremgår

”Hej [Person 2].

Jeg er journalist på K-live på P1.

Jeg har sendt en mail til dig, fordi vi laver et indslag om [Klager 1] i radioen i morgen.

Mere info i mailen.

Har du mulighed for at medvirke i morgen mellem 15-16?

Mvh

[Person 1], DR”

[Klager 1] og [Klager 2] har til Pressenævnet indsendt en sms fra [Klager 2], medejer af [Klager 1], til [Person 1] den 26. marts 2025 kl.

16.05, hvoraf fremgår

Hej [Person 1].

Sagde du, at [Bogbinderi] har produceret en dummy for [Person 6] og [Person 7]?

Ifølge opgørelsen er det [Trykkeri].

Jeg har en kvittering fra 2022, oktober… Bare lige så jeg forstår.

”

Pressenævnet har endvidere fra [Klager 1] og [Klager 2] modtaget en sms-korrespondance mellem [Klager 2] og [Person 1] den 26. marts 2025, hvoraf fremgår blandt andet

” [Person 1] : Hej [Klager 2].

Forsøgte lige at ringe.

Vend gerne retur.

[Person 1], P1.

[Person 1] : Hej [Klager 2].

Vender du tilbage inden kl.

13?

[[Klager 2] sendte tre skærmbilleder af beskeder fra [Person 5], Pressenævnet ]

[Person 1] : Hej [Klager 2].

En af grundene til, at vi har [Person 5] med er fordi han er ét af eksemplerne på kvitteringer for overførsler som aldrig når frem.

Noget vi gerne vil spørge ind til i et interview.

Er det en dealbreaker for om du vil stille op til interview, at vi refererer [Person 5]s historie – herunder kvitteringen på 51.000 som ikke bliver overført?

Mvh [Person 1]”

Herudover har [Klager 1] og [Klager 2] til Pressenævnet indsendt en korrespondance, som [Klager 2] havde via mail med [Person 1] den 26.-27. marts 2025.

Af korrespondancen fremgår blandt andet

[Person 1] sendte den 26. marts 2025 kl.

17.09 følgende mail med kvitteringer for betaling af [Bogbinderi] og [Designstudie]

”Hej [Klager 2]

Jeg har, som lovet, et par spørgsmål til vores historie om [Klager 1] i morgen.

Vi har her på redaktionen været i kontakt med forfattere, grafikere, medarbejdere og en kunde, der på den ene eller anden måde haft problemer med [Klager 1]s manglende betalingsevne.

Jeg håber, at du vil svare på mine spørgsmål inden deadline i morgen kl.

13.00.

Mvh”

[Klager 2] besvarede samme dag kl.

17.46 mailen

”Hej [Person 1]

Tak for tilsendte.

Bare lige et opfølgende spørgsmål ift.

[Bogtitel 3].

Jeg kan ikke se, at der er produceret nogen dummy hos [Bogbinderi].

Den kvittering [Person 6] har fået tilsendt er fra [Trykkeri].

Det er dem, der har produceret dummyen… er lidt forvirrret, tror ikke jeg forstår, hvad du mener med spørgsmål.

Har forsøgt at ringe.

[…]”

Samme dag kl.

17.51 besvarede [Person 1] mailen

”Der står da [Bogbinderi] på den kvittering jeg har sendt.

Altså den til højre.

[…]”

[Klager 2] besvarede den 27. marts 2025 kl.

08.48 mailen med følgende og to mailkorrespondancer mellem [Person 2] og henholdsvis [Trykkeri] og [Bogbinderi]

”Hej [Person 1]

Hvem er det, du har talt med hos [Bogbinderi]?

For jeg kiggede ned i mails i går efter vores samtale, og vi har haft dialog med netop [Bogbinderi] om [Person 6]s bog i okt.

2022 (se vedhæftede).

Ift.

dine spørgsmål vil jeg meget gerne lige vende den her med dig, for jeg synes, det er svært at forholde mig til noget, som er usandt.

Jeg er på telefonen frem til kl.

9.45.

Vh [Klager 2]”

Samme dag kl.

08.54 sendte [Klager 2] følgende mail med en mailkorrespondance mellem [Person 2] og [Supermarkedskæden] vedrørende annullering af en ordre som følge af leveringsforsinkelse samt en mail vedrørende krakelering af bogomslag

”Hej [Person 1]

Jeg har også tjekket op på denne, for at kunne besvare dine spørgsmål.

Her er dokumentation for aflysning af ordren pga black Friday.

Du kan også se dokumentation af, at bøgernes omslag skulle trykkes op, fordi der var problemer med lakken (derfor blev de forsinkede.

Jeg vil gerne lige vende dit spørgsmål, for jeg er lidt usikker på, hvad det er.

”

[Person 1] svarede samme dag kl.

09.08 følgende

”Der er en kvittering for 25.000 til [Bogbinderi], som [Person 2] har sendt til [Person 6] og [Person 7].

[Bogbinderi] fortæller, at de aldrig har fået pengene.

Der fremgår heller ikke noget om dem i jeres budget for bogen.

Det kan godt være, at i har været i dialog, men kan du bevise, at [Bogbinderi] har fået pengene?

[…]”

Samme dag kl.

12.16 besvarede [Klager 2] mailen

”Hej [Person 1]

En anklage om dokumentfalsk er ekstremt alvorlig.

Og hvis den ikke holder, virkelig injurierende.

Derfor bliver du nødt til at forholde sig til dokumentationen.

Pointen er jo, at overførslen til [Bogbinderi] blev annulleret.

Som den burde.

Som det fremgår af tilsendte sendte [Person 2] en forespørgsel ud på dummy den 10. okt. Til [Trykkeri] og [Bogbinderi] (sidstnævnte kontaktet på tlf.).

Der er tale om samme produkt, men han tjekker mulighederne og priserne to steder (helt normal procedure).

[Bogbinderi] er der dialog med (mail fra 12.

+13.

+15.) bekræfter det.

Han skriver endda i en mail den 15. til [Person 6] og [Person 7], at det bliver fedt og de arbejder på gode løsninger (se vedhæftet [Der er vedhæftet en mail fra [Person 2] til [Person 7] og [Person 6] vedrørende fremsendelse af kvitteringer for [Designstudie] og bogbinderiet, Pressenævnet ]).

[Person 7] spørger til dokumentation på grafik og tryk den 15., [Person 2] sender kvittering for overførsel til [Bogbinderi] den 17., hvor jeg formoder, at han og [Person 8] har aftalt (som [Person 6] også siger), at de 25.000 dækker dummy, og at overskuddet vil være en forudbetaling af produktionen.

Den 17. om aftenen vender [Trykkeri] imidlertid tilbage, og siger at de godt kan løse opgaven og sender tilbud.

Altså er [Bogbinderi] ikke længere den eneste kandidat til opgaven.

Betalingen annulleres, for [Trykkeri] kan lave en dummy til næsten halv pris.

Det ender med at dummyproduktionen flyttes til [Trykkeri], da de giver den bedste pris.

Det er også dem, der indgår i opgørelsen.

[Person 6] ved godt, at vi selvfølgelig aldrig skulle have produceret to dummys, det giver jo ikke mening.

Til gengæld giver det mening at lægge orden, hvor man får mest for pengene.

Det tænker jeg også de er enige i.

Overblik mail

10.10.2022 Forespørgsel på dummy sendt ud

12.10.2022 Dialog med [Person 8] fra [Bogbinderi] (også den 13.10.2022)

15.10.2022 Dialog med [Person 7] og [Person 6] (vedhæftet denne mail)

17.10.2022 Bekræfter overførsel til [Designstudie] og [Bogbinderi] og eftermiddagen

17.10.2022 Om aftenen den 17.10.2022 sender [Trykkeri] bekræftelse på de sender tilbud dagen efter

[…]”

[Person 1] besvarede samme dag kl.

12.22 mailen

”Jeg kigger på det.

Tager muligvis den del ud.

Skal lige vende det.

Kommer der svar på de andre spørgsmål?

Deadline 13.00

Mvh”

Samme dag kl.

12.45 besvarede [Klager 2] mailen

”Selvfølgelig.

Er [Person 5] med?

Bare ift.

om vi skal udtale os.

[…]”

[Person 1] besvarede samme dag kl.

12.47 mailen

”Vi omtaler [Person 5]s sag.

Fortæller, at bl.a. at både forlaget og [Person 5] er enige i om, at forlaget skylder ham penge – men ikke om det eksakte beløb.

”

Samme dag kl.

12.48 besvarede [Klager 2] mailen

”Ok.

[…]”

[Person 1] sendte samme dag kl.

13.13 følgende mail

”Kan jeg citere dig for, at grunden til, at flere har oplevet kvitteringer for overførsler, der ikke går igennem, er at banken skulle godkende overførsler og det ikke altid var muligt?

Jeg har slettet det tilfælde tilbage fra 2022.

[…]”

Samme dag kl.

13.13 sendte [Person 1] opfølgende mail

”Altså det med [Bogbinderi]

[…]”

[Klager 2] besvarede samme dag kl.

13.15 mailen

”Men det er jo i relation med [Person 5].

Og jeg vil ikke deltage med en, der afpresse os privat.

[…]”

Samme dag kl.

13.16 besvarede [Person 1] mailen

”Det handler også om andre bl.a. [Person 4] og [Person 9], der har oplevet det samme.

Jeg fortæller om, at det er sket i flere tilfælde.

[…]”

[Klager 2] besvarede samme dag kl.

13.30 mailen

”Jeg ville gerne skrive noget.

Men det er for grænseoverskridende, når [Person 5] er med.

[…]”

Samme dag kl.

13.37 besvarede [Person 1] mailen

”Ok.

Så kommer historien om overførslerne til at stå uimodsagt.

Det bliver præsenteret sådan her

”Flere af vores kilder har oplevet, at forlaget har sendt kvitteringer for overførsler, der aldrig er gået igennem.

”

Her kunne jeg jo tilføje

”Forlaget forklarer, at det skyldes, at banken skulle godkende overførsler, da deres økonomi var dårlig og derfor ikke altid var muligt at gennemføre overførslerne.

”

Hvad siger du til det?

[…]”

[Klager 1] og [Klager 2] har til Pressenævnet endvidere indsendt en korrespondance, som [Klager 2] havde med [Person 1] via sms den 27. marts 2025.

Af korrespondancen fremgår

” [Klager 2] : Hej [Person 1].

Jeg har sendt dig en mail.

Sidder og besvarer spørgsmål, men bliver nødt til at vende sagerne med [Bogbinderi] og [Supermarkedskæden] med dig.

Vil du ringe?

Vh [Klager 2].

[Person 1] : Jeg har meget travlt med dagens udsendelse, så jeg har ikke tid til endnu en lang baggrundssnak.

Du kan sende en mail, så kan jeg se på det.

Jeg har i øvrigt ikke modtaget noget på mail.

”

[Klager 1] og [Klager 2] har herudover indsendt skærmbilleder af en række opkald

Påklaget udsendelse

DR bragte den 27. marts 2025 udsendelsen ” Bestyrelsesleder i ’Danske Kulturbestyrelser’ erkender problemer i kulturens bestyrelser ” i programmet ” K-Live ” på dr.dk.

Af programomtalen fremgår

”K-Live er det aktuelle program, hvor du får det vigtigste fra kulturens verden, og den verden kulturen former.

K-Live åbner kulturen op med hjerne og hjerte og dykker ned i de nyeste tendenser med begejstring, indsigt og en kritisk tilgang.

”

Af programteksten til den påklagede udsendelse fremgår blandt andet

”[…]

Desuden kan man høre om det prisvindende designforlag [Klager 1], der er på randen af konkurs.

K-Live har talt med række forfattere, fotografer, grafikere, medarbejdere som har oplevet forlagets økonomiske deroute på egen pengepung.

[…]

I K-Live bragte vi den 27.3. et indslag om forlaget [Klager 1], der var på randen af konkurs.

Her talte vi med en række forfattere, fotografer, grafikere og tidligere medarbejdere om deres oplevelser med forlaget, der havde ramt dem på deres pengepung.

I indslaget omtalte vi blandt andet en forsinket donation fra [Klager 1] til [Festivalen].

Denne oplysning burde været fremgået tydeligere af K-Lives forelæggelse for [Klager 1], og vi har derfor givet stifter og ejer [Klager 2] mulighed for efterfølgende at svare på kritikken.

I et mailsvar til K-Live skriver hun blandt andet

Vi skal være de første til at beklage forsinkelsen af vores donation til [Festivalen].

Festivalen kan bekræfte, at vi i juni var i dialog om, hvorvidt beløbet skulle overdrages som donation eller sponsorat.

Hverken vi, festivalen eller [Person 5] fik fulgt op på den korrespondance.

Det er selvfølgelig ikke godt nok.

Faktum er dog, at samme dag, som både vi, [Person 5] og [Festivalen] blev opmærksomme på, at processen var gået i stå, blev donationen gennemført.

DR skal desuden beklage, at det i introen til indslaget blev sagt, at forlaget trak et spor af snyd efter sig.

Det burde have fremgået tydeligere af indslaget, at det var nogle af forlagets tidligere samarbejdspartnere, som havde haft oplevelsen af at være blevet snydt, og at det var baggrund for speaken.

”

Af den påklagede udsendelse, som har en varighed på ca. 57 minutter, fremgår blandt andet følgende

[Tidskode 00:47-01:47]

” [Person 10] : Og så skal vi forbi [Klager 1].

Et anerkendt, hædret, prisbelønnet forlag, når det kommer til store flotte coffee table books.

De har udgivet prisvindende bøger om Matador og Olsen Banden, og deres forfattere tæller navne som [Person 11], [Person 12], [Person 13], [Person 14], [Kunstneren], [Person 15] og så videre, så videre.

På trods af de mange flotte udgivelser, så trækker det her forlag et sneglespor af snyd, manglende betalinger og forliste bogprojekter efter sig.

Det fortæller en række forfattere, fotografer, grafikere og medarbejdere, som vi her på redaktionen har talt med.

En af dem hun hedder [Person 3].

[Person 3] : Jamen jeg står tilbage med en kæmpe ærgrelse og skuffelse over, at man havde en drøm om at udgive et stort hjertebarn, man havde drømt om længe, og en følelse af at blive snydt.

[Person 10] : Vi dykker ned i sagen om en halv times tid og ser nærmere på, om det tillidssystem, som bogbranchen baserer sig på, står til forfald.

”

[Tidskode 28:49-49:09]

” [Person 10]: For nu skal vi til en historie om et forlag på randen af konkurs;

[Klager 1].

I Politiken kunne man i går læse, at mange af forlagets samarbejdspartnere ikke har fået betaling for deres arbejde.

Vi har her på redaktionen været i kontakt med forfattere, fotografer, grafikere, medarbejdere og en kunde, der på den ene eller anden måde har haft problemer med [Klager 1]s betalingsevne.

Normalt [Person 1], så vil du jo have forladt studiet nu, men du har brugt de seneste par uger på at se lidt nærmere på den her historie om [Klager 1].

Så nu siger jeg lige igen.

Velkommen igen [Person 1].

[Person 1]: Tak for det.

[Person 10]: [Klager 1].

Hvad er det for et forlag?

[Person 1]: Ja altså, man kan måske beskrive dem ud fra det bump, man hørte før.

Det var ikke stortrommen hos Oasis, men det var fem bøger, som jeg smed ned på skrivebordet herinde i studiet.

Og [Klager 1], de er nemlig et mindre forlag, men de er et meget anerkendt forlag, især når det kommer til store flotte coffee table bøger.

Det var fem af dem, jeg havde med ind nu her.

De har udgivet prisvindende bøger om Matador og Olsen-Banden.

De har udgivet f.eks. [Person 11]s, den store fotobog, der hedder ” [Bogtitel 4] ” tog han i øvrigt også.

Sidste år der udkom de med en meget velanmeldt [Person 12] bog, der hedder ” [Bogtitel 5] ”, som er et udpluk af [Person 12]s håndskrevne notater.

Det er med andre ord kvalitetsbøger, der bliver udgivet fra forlaget her.

De skriver også selv på hjemmesiden: ”Siden etableringen af vores bogværksted i [Årstal 1] har vi modtaget adskillige priser for vores arbejde, heriblandt [Pris 1], [Pris 2], [Pris 3] og [Pris 4]”.

Forlaget, det er drevet af [Person 2] og i samarbejde med [Klager 2].

Det er et ægtepar.

[Person 2] er direktør og ejer af firmaet og har stået for produktion og økonomi i firmaet.

Og det er så ikke gået så godt, som man også blandt andet kunne læse i Politiken, med økonomien på det seneste.

Hvis man for eksempel kigger i regnskaberne, så kan man se, at årsregnskabet ikke er revideret, altså det seneste, af en revisor.

At hvis ikke der bliver solgt en masse bøger, så vil selskabet have store likviditetsmæssige udfordringer.

Og så står der i øvrigt, at der ikke er foretaget korrekt momsindberetning for 2022 og 2023.

Forlaget er også blevet hevet i fogedretten af nogle af de samarbejdspartnere, du nævnte før, blandt andet i starten af marts fra en samarbejdspartner, der krævede penge retur for en egenfinansiering af et forlist bogprojekt.

[Person 10]: Så grundlæggende er det her historien om et anerkendt, hædret, prisbelønnet forlag, som på trods af de her mange flotte udgivelser trækker et spor af snyd og manglende betalinger og forliste bogprojekter efter sig.

Det er jo et forlag, som du siger, med rod i økonomien.

Hvorfor overhovedet udgive hos dem?

[Person 1]: Ja, det går jo igen, hvis man kunne se her i studiet på de her flotte bøger, jeg har med, det er godt boghåndværk.

Det er også det, de har vundet priser for.

Altså de personer, som vi har talt med, de var, hvad kan man sige, inspireret af det håndværk, som blev lagt for dagen fra forlaget.

Og så blev de også inspireret af den ildhu, den entusiasme, der var fra blandt andre [Person 2], som er chef for forlaget.

Vi har også talt med to forfattere til radioen her, og jeg tænker, at vi lige kan høre, hvorfor de har valgt at være med.

[Person 6]: Vi ville egentlig gerne lave en bog hos [Klager 1], fordi vi synes, de lavede nogle smukke bøger, og derudover havde vi et par venner, der havde lavet bøger hos dem.

Så vi tænkte egentlig, at alt var, som det skulle være, og vi blev da også sådan ret charmeret af, at der var et forlag, der havde kontaktet os.

Du ved – uden at vi overhovedet havde været ude at søge forlag – så blev vi kontaktet af et forlag, som gerne ville os.

Så selvfølgelig bliver vi meget charmeret af det, og [Person 2] har meget store ideer og visioner og er meget passioneret.

Og det bliver man altså også forført af i starten.

[Person 3]: Ja, jeg vandt jo [Program] i [Årstal 2], og umiddelbart efter det havde jeg ligesom en drøm om at udgive en stor flot coffee table book, som ligesom kombinerede mine to passioner;

kunst og kage.

Og så slog jeg op på Google ”kunstbøger”, og så popper [Klager 1] frem som en af de allerførste.

Og så ser jeg, hvilke smukke bøger de har udgivet, og hvilken kvalitet det ser ud til at være og tænkte, at den klub vil jeg gerne være en del af.

[Person 10]: Ja, nu kom du jo slæbende ind med den her bunke af bøger.

Altså det er jo virkelig, virkelig store, altså bogstaveligt talt kilotunge bøger.

Meget flotte også.

Altså vi kan jo for eksempel dykke ned i den, som [Person 3] nævner, det er hende, der har vundet Den store bagedyst, som hedder ” [Bogtitel 1] ”.

Vil du ikke bare lige prøve at beskrive, hvordan bogen ser ud?

[Person 1]: Jo, vi arbejder med sådan nogle pastelfarver, vil jeg kalde det;

altså en form for babyblå og en lyserød.

Den ene del af bogen er glansfuld.

Altså vi arbejder med forskellige teksturer på bogen.

Og så når man slår op i den, så er det meget tydeligt, at det er dygtige fotografer, der har været i gang.

Det er folk med ekstrem sans for æstetik, og det går igen for stort set alle de bøger, jeg i hvert fald har set fra [Klager 1]s side.

[Person 10]: Og hvad er det for en bog, det her?

[Person 1]: Ja, ” [Bogtitel 1] ”.

Det er jo en bog, som er et passionsprojekt fra [Person 3], som handler om, at simpelthen, at hun er inspireret af 12 danske kunstnere, hvor hun ligesom har bagt nogle kager på baggrund af dem.

Og fra forlagets egen hjemmeside, der står der: ”Bagedystvinder [Person 3] har i denne bagebog skabt kunstneriske kager inspireret af 12 danske kunstnere og deres arbejdsmetoder.

Hun beskriver bogen som et inspirationshæfte, som hun håber, at mange har lyst til at bage videre på.

” Og hvad kan man sige?

Det er jo skønt, og vi har bogen her, men [Person 3] render så ind i en del problemer i forbindelse med sit samarbejde med forlaget.

Hun har fået af vide af forlaget, at bogen er trykt i 1500 eksemplarer, og blandt andet at 500 styk er blevet solgt til supermarkedskæden [Supermarkedskæden].

Det viser sig dog ikke at være helt rigtigt, og du talte jo faktisk, [Person 5], med [Person 3] i går, så du kan måske lige spille et klip, hvor hun forklarer, hvad der gik galt mellem hende og [Klager 1].

[Person 10]: Det kommer her.

[Person 3]: Det, der går galt, det finder jeg jo egentligt først ud af for en måneds tid siden.

Jeg har jo først været bekendt med – for en måneds tid siden – at der ikke er blevet produceret det antal, som jeg er blevet lovet, og at der ligger 2/3 af bøgerne på et bogbinderi i [Bynavn] uden ombind eller uden omslag, hedder det, som ikke er blevet betalt.

Så jeg ved ikke, hvad det er, der går galt, udover at jeg tror, at de er i stor økonomisk krise, og at det ikke er noget, jeg har fået sådan direkte at vide.

[Person 10]: Hvor mange penge har du fået for salget af din bog " [Bogtitel 1] "?

[Person 3]: Jeg har ikke fået en krone for salget af min bog.

[Person 1]: Ikke en krone, fortæller [Person 3].

Normalt har man jo som forfatter krav på en del af overskuddet fra salget, og eftersom der trods alt var solgt 500 eksemplarer til [Supermarkedskæden], så burde der i hvert fald være en eller anden form for mønt til [Person 3].

I marts – fordi hun undrer sig over det – tager hun kontakt til [Supermarkedskæden], der fortæller, at de aldrig har modtaget bøgerne fra forlaget.

[Person 3]: Altså det går jo op for mig, at de her 1500 bøger ikke er produceret, som vi havde aftalt.

Og så kommer jeg jo sådan til hurtigt at kunne slå to og to sammen og tænke;

Jamen hvis der kun er 400 bøger, der har forladt trykkeriet, så kan der jo ikke være 500 bøger solgt til [Supermarkedskæden].

Og jeg havde fået at vide, at [Supermarkedskæden] havde fået 500 bøger i slutningen af november, og at de skulle ud i Føtex og Bilka butikkerne.

Og så tager jeg fat i [Supermarkedskæden] selv her for et par uger siden og får bekræftelse på mail om, at de aldrig har fået leveret bøgerne.

[Person 10]: En mail som vi i øvrigt har set her på redaktionen.

[Person 1]: Ja, og det handler om, at [Person 3] i oktober fik at vide, at der var 500 solgt til [Supermarkedskæden], 1500, og først i marts finder ud af, at de faktisk aldrig er nået frem til [Supermarkedskæden].

Og hvad står man så tilbage med, når man har set det her passionsprojekt, som [Person 3] har, køre helt af sporet.

[Person 3]: Jeg står tilbage med en kæmpe ærgrelse og skuffelse over, at man havde en drøm om at udgive et stort hjertebarn, man har drømt om længe, og en følelse af at blive snydt, og en følelse af ikke at blive talt sandt til.

Der har bare ikke været den her gennemsigtighed.

Og så lige pludselig så opdager man selv alle de her, ja usandheder, der har været, som bare gør ekstremt ondt.

Så lige nu er der lidt – desværre – en grå sky over ens bog, men forhåbentlig forsvinder den, når hele denne her sag, den lægger sig.

[Person 10]: En ting er, at [Person 3] hun fortæller, at hun ikke har fået en krone for salget af den her bog, men der er jo flere om sådan et bogprojekt.

Du nævnte de flotte fotos i bogen før.

Hvad med fotografen på bogen?

[Person 1]: Ja, jeg har været i kontakt med fotograf på bogen, [Person 4], der fortæller, at han har faktisk hevet [Klager 1] i fogedretten for at få de 50.000 kroner i honorar, som han mener, at forlaget skylder ham.

[Person 10]: Der er også beskyldninger mod forlaget [Klager 1] om, at deres dårlige økonomi har ført til, at firmaet sender kvitteringer for overførsler, som så aldrig er nået frem.

Det lyder mærkeligt.

Hvad går det ud på?

[Person 1]: Ja, hvis man skal forstå det, så kunne man måske tage et eksempel fra en af de andre, jeg har talt med;

[Person 5].

Han er fotojournalist, og han er bag fotobogen, han er manden bag fotobogen ” [Bogtitel 2] ”, som er blevet udgivet hos [Klager 1] sidste år.

Jeg kan lige starte med at fortælle, hvad den handler om.

Fra forlagets egen hjemmeside, der står sådan her: ”Angsten og afmagten har været lige så tro følgesvende som kameraet.

Når fotojournalist [Person 5] har besøgt [Botilbuddet] for at indfange livet i de hvide barakker på Danmarks største hjem for mennesker med vidtgående fysiske og psykiske handicap”.

Bogen udkom som sagt sidste år.

[Person 5], han har som forfatter krav på en del af overskuddet fra salget.

Han har modtaget 17.000 kr. fra forlaget indtil nu, men både forlaget og [Person 5] er enige om, at han har meget mere til gode.

De er dog uenige om beløbets størrelse.

[Klager 1] mener, at de skylder [Person 5] cirka 71.000 kr., mens [Person 5] mener, at der er tale om 193.000 kr. Differencen, den skyldes især et honorar, som [Person 5] blev lovet eller i hvert fald fortæller, at han blev lovet for at lave bogen.

Og i det forløb, han har haft med at forsøge at få betaling fra forlaget, det var allerede i oktober, eller undskyld, i august sidst år, blev de enige om, at der var, jeg tror, det var 67.000 kr., han havde til gode.

Der har han blandt andet fået et screenshot fra forlaget af en overførsel på 51.000 kroner.

Men pengene, de kom aldrig.

[Person 10]: Så et billede af overførselskvitteringen på en bankoverførsel på 51.000?

[Person 1]: Netop, og pengene de kom så aldrig ind på hans konto.

Og der har været gentagne problemer med mange af de folk, som jeg har talt med, som handler om det her med betalinger, der bliver udskudt, eller forklaringer om at banken er svær lige at få fat i, eller at der er nogen, der er syge, så det har ikke kunnet lade sig gøre at overføre pengene, men de kommer i morgen, eller de kommer på mandag.

Flere af vores kilder har også oplevet, at forlaget har sendt de her kvitteringer for overførsler, der så aldrig er gået igennem.

En anden ting man så også kan sige om [Person 5], hvis vi lige bliver ved den, det er, at han viser jo billeder, altså bogen her viser billeder af indbyggerne fra [Botilbuddet].

Altså det her Danmarks største botilbud for voksne med nedsat fysisk og psykisk funktionsniveau.

Og i den forbindelse, i forbindelse med udgivelsen af bogen, der donerede [Person 5] og [Klager 1] overskuddet fra forsalget af bogen til [Festivalen], der er verdens største musikfestival for udviklingshæmmede, i hvert fald ifølge festivalen selv.

Altså penge til den her festival.

Og da [Person 5] så gik og undrede sig over, at han ikke fik sine penge, så spurgte han musikfestivalen, om de havde modtaget den donation, som der var blevet skrevet om, og det havde de ikke.

Og [Person 5] spørger så forlaget, hvad der blev af de der cirka 20.000 kr., som de sammen skulle give til [Festivalen].

Og forlaget svarer så;

de er nu sendt af sted.

[Person 10]: Altså efter han skriver?

[Person 1] : Ja, præcis.

Altså på den dag, hvor [Person 5] gjorde opmærksom på, at de ikke var sendt, og det er ja i hvert fald minimum et halvt år efter donationen blev offentliggjort på [Festivalen]s facebookside.

[Person 10]: Noget, der komplicerer økonomien for det her forlag eller komplicerer i hvert fald forståelsen af økonomien i det her forlag, det er, at en stor del af deres indkomst eller i hvert fald en del af deres indkomst kommer fra fondsmidler.

Det er noget, kilderne har oplevet problemer med.

Hvad går det ud på?

[Person 1] : Og igen så tænker jeg, at vi tager et konkret eksempel, så man måske kan forstå det.

Så skal vi kigge på bogen, eller ja bogen er det ikke, fordi den er aldrig blevet til noget, men [Person 6] og [Person 7] har et fotobogsprojekt, der hedder ” [Bogtitel 3] ”, som handler om migrant-sexarbejde, og vi kan måske bare lige høre, hvordan [Person 6] hun introducerer sagen.

[Person 6]: Altså vores historie handler hovedsageligt om forsvundne fondsmidler, men altså også om manglende tillid på grund af bortforklaringer og uklar kommunikation og de løgne, vi har oplevet.

Det har været en ret drænende og svær proces, fordi vi simpelthen har oplevet forlagets håndtering af både proces og økonomi som meget, meget uigennemsigtig.

Stor rodebutik.

[Person 1]: Forsvundne fondsmidler er hovedsagen her, fordi i tilblivelsen af mange af bøgerne, så kan man hos [Klager 1], så kan man slå op faktisk på den allersidste side, og så kan man tjekke, hvad det er for nogle fonde, der har været med til at finansiere bogen.

[Person 10]: Det er du i gang med nu, kan jeg høre.

[Person 1]: Det er det, jeg er i gang med nu.

Det kunne for eksempel være Ny Carlsbergfondet eller Politikens Fond, der ligesom er fonde, der på den ene eller anden måde har lyst til at støtte kulturen, har lyst til at støtte kulturformidling.

Og det er så også sket i det her tilfælde hos [Person 6] og [Person 7].

De har fået bevilget midler fra flere forskellige fonde, og i efteråret sidste år der lavede de desuden en privat kickstarter.

[Person 10]: Hvad er det?

[Person 1]: Det er ja, crowdfunding kan man kalde det.

Der er heller ikke noget godt dansk ord.

Jeg har slået det op og fundet ud af, at netværksfinansiering er det danske ord for det.

Altså de har lavet en kampagne på sociale medier.

Man kunne forudbestille bogen, og det er der især folk i deres netværk, der har gjort, altså familie og venner, som man så kan bruge til produktionsomkostningerne.

Og så får de, der har forudbestilt bogen, så bogen, når den endelig kommer.

Der blev indsamlet 37.000 kr., som røg ind på forlagets konto.

Forfatterne, de blev så bekymrede, jeg tror, det var i starten af året, da de hørte fra flere bekendte, der også har haft med forlaget at gøre, at der var bøvl med økonomien i forlaget.

Og efter en samtale med forlaget, så går det op for de to forfattere, at bogen, den bliver nok aldrig til noget, og derfor så forsøger de at få fondsmidlerne, som de ligesom har rejst til deres bogprojekt med videre, så de kan lave bogen hos et andet forlag.

Men pengene er i mellemtiden forsvundet.

Det samme er pengene, også pengene fra den private kickstarter, som de har lavet, og ifølge budgettet for den bog, altså deres fotobog, der kan man se, at langt størstedelen af de penge, der er kommet ind, de indtægter, er gået til løn til forlaget, altså til [Klager 2] og [Person 2] fra forlaget samt deres medarbejdere.

Pengene er altså ikke, som forfatterne havde håbet og troet på, gået til produktion af bogen, og [Person 6] hun fortalte, hvad det er for en situation, de står i lige nu.

[Person 6]: Altså det vil sige, altså nu der står vi så uden bog med kun en uudbetalt fond tilbage, og det er fordi, at den fond udbetaler kun, hvis der ligger nogen færdige bøger.

Så de er ikke udbetalt.

Men de to fonde har de brugt til at lønne sig selv med sammen med hele vores, alle vores kickstarter midler.

To fonde er simpelthen forsvundet ind i deres økonomi, og ja brugen kan de ikke redegøre for.

Så vi står nu i princippet og skylder bøger væk til vores kickstarter støttere, og derudover så har vi en fotoredaktør og en korrekturlæser og en forfatter, der heller ikke har fået løn.

Og jeg har heller ikke fået mit honorar, som jeg var blevet lovet.

[Person 10]: I Politiken, som har arbejdet på den her historie parallelt med os, der kunne man også læse om en forfatter, som holdt boglancering, uden at der var en bog.

Det lyder mærkeligt.

Du har talt med vedkommende.

[Person 1]: Ja, præcis.

Jeg har talt med ham, og han fortæller, at han har haft et langt forløb med [Klager 1].

De tog kontakt allerede i 2021, og så var forlaget klar på at udkomme med bogen i 2022.

Det blev af alle mulige årsager udskudt – først til 2023 og så 2024 og så til sidst i starten af 2025, hvor så lanceringsdatoen er også blevet rykket nogle gange.

Men på dagen, hvor bogen skulle lanceres, der har de skrevet ud på instagram;

Nu kommer bogen, de har skrevet på hjemmesiden;

Det her er datoen for bogen, og forfatteren havde jo så inviteret folk til sin boglancering.

Og til selve arrangementet, der fortæller forlaget simpelthen, at der er ikke nogen bog.

Den er forsvundet i noget transport.

Hvad vi så ved nu, jeg tror, det er en måneds tid siden, det her skete.

Forfatteren har stadig ikke set nogen af bøgerne, og han prøver faktisk lige nu at få et andet forlag til at udgive dem.

Og den her sag, den har, ligesom [Person 6] og [Person 7]s sag, også med de her fondsmidler at gøre, fordi der er blevet udbetalt ca. 150.000 kroner til det her bogprojekt, som er ligesom røget ind i projektet, men der er ikke kommet nogle bøger ud af det.

Forfatteren oplyser, at pengene de i hvert fald ikke er gået til den grafiske designer for bogen, der mangler 75.000 kroner for sit arbejde.

Forfatteren vil gerne være anonym, fordi han er bekymret for, at det kan skade mulighederne for at udkomme med sin bog på et andet forlag.

Og det skal jo lige siges med de her fondsmidler, at der jo ikke er noget odiøst i at være med til at finansiere sin bog med fondsmidler.

Det er der massere af især smal litteratur eller fagbøger, der gør.

Men det er jo problemet, når – hvad kan man sige – man ikke ved, hvad pengene bliver brugt på.

[Person 10]: Nu har du fremlagt eksempler på både forfattere og grafikere, der ikke har fået de penge, som de mener, de har krav på.

Hvad med medarbejderne på forlaget?

[Person 1]: Ja, jeg har været i kontakt med medarbejderne, som egentlig har været glade for at arbejde på forlaget.

Det har været, hvad kan man sige, tonen fra medarbejderne.

Men de siger også, at i starten af året i år, der kom der lige pludselig ikke nogen løn, og det er jo lidt en dealbreaker for mange, når det kommer til at arbejde et sted.

Så derfor er alle tre medarbejdere, der var på forlaget, stoppet i starten af året, fordi de ikke fik udbetalt deres løn.

Så har jeg også været i kontakt med – fordi jeg tænkte altså, hvem er det, der har oplevet konsekvenserne af det her, det er jo ikke kun samarbejdspartnere og medarbejdere, det er jo også forlagets kunder –

og jeg har været i kontakt med en kunde, som har bestilt en Balling boks.

En boks som sådan kan indramme de tre bøger, som forlaget har lavet om alt det, der har noget med Erik Balling at gøre – så Matador, Huset på Christianshavn og Olsen Banden.

Pengene blev trukket i efteråret med det samme, da han bestilte den her boks, som så skulle forudbestilles og komme til jul.

Men i februar var der stadig ikke kommet nogen boks.

Pengene var ikke blevet refunderet, og han er så en af dem, jeg har talt med.

Men jeg kan se inde på en Olsen Banden fanklub på Facebook, at der er flere, der har bestilt det samme og ikke har modtaget det, de har bestilt og betalt for.

[Person 10]: Så fortællingen går igen.

Jeg ved, du også har været i kontakt med forlaget [Klager 1], og jeg kan afsløre for lytterne, at hverken [Person 2] eller [Klager 2], som er ægteparret bag, står her i studiet.

Men hvad siger de til det hele?

[Person 1]: Ja altså, jeg har jo stillet dem en række spørgsmål på mail, som omhandler de ting, jeg har fremlagt her.

[Person 10]: Ja, fordi de ikke ønskede at stille op her i studiet.

[Person 1]: Netop.

Det har de ikke svaret på.

Men til Politiken har de givet et skriftligt svar, så det tænker jeg at læse op nu.

Fra [Person 2], han er direktør i [Klager 1] og skriver sådan her til Politiken;

”En konkurs er aldrig sjov, og vi er kede af, at flere af vores samarbejdspartnere mister penge på [Klager 1].

I alle de år, vi har udgivet bøger, har økonomien været en udfordring.

Det seneste år har været særligt presset.

Vi havde håbet, at et julesalg på niveau med sidste år ville kunne gøre en positiv forskel, men salget udeblev.

Siden har vi forhandlet med både banker og andre forlag og investorer for at lande en langsigtet løsning, men det er desværre ikke lykkedes.

Samtidig har vi mistet en kredit, vores kreditramme i banken, hvilket betyder, at vi ikke har været i stand til at disponere over virksomhedens økonomi.

Vi har hele tiden troet på og håbet på, at vi ville finde en løsning, og det har vi fortalt vores samarbejdspartnere.

Samtidig må vi erkende, at vi kunne have været endnu mere tydelige i den kommunikation”.

[…]”

Efter offentliggørelsen

[Klager 1] og [Klager 2] har til Pressenævnet indsendt en korrespondance, som [Klager 2] havde med DR via mail den 7.-11. juli 2025.

Af korrespondancen fremgår blandt andet

[Klager 2] sendte den 7. juli 2025 følgende mail til DR

”Mange tak.

Jeg har rettet lidt.

Her er en opdateret version

Vi skal være de første til at beklage forsinkelsen af vores donation til [Festivalen].

Festivalen kan bekræfte, at vi i juni var i dialog om, hvorvidt beløbet skulle overdrages som donation eller sponsorat.

Hverken vi, festivalen eller [Person 5] fik fulgt op på den korrespondance.

Det er selvfølgelig ikke godt nok.

Faktum er dog, at samme dag, som både vi, [Person 5] og [Festivalen] blev opmærksomme på, at processen var gået i stå, blev donationen gennemført.

At [Person 5] forsøger at inkriminere os ved at påstå, at vi med overlæg har holdt en donation på 22.000 kr. tilbage, er utilstedeligt.

Og i lyset af, at [Person 5] lige nu er sigtet af politiet for at anvende situationen med [Botilbuddet] til at aftvinge os gældsbreve i vores private hjem ved at true med at sprede sine spekulationer i lokale og nationale medier, er hans ageren langt over grænsen.

Den må i gerne bekræfte, at I anvender.

Vh [Klager 2]”

DR besvarede den 8. juli 2025 mailen

”Hej [Klager 2].

Tusinde tak fordi du sendte os dit genmæle.

Nu med udgangspunkt i den fået klargjort en berigtigelse, der sendes i dag i K-Live mellem 15.03 og 16.00.

Ligesom den lægges i den pågældende udsendelse på DR LYD og i DR’s Fejl og Fakta.

Du kan se den fulde berigtigelse nedenfor.

Jeg vil for god ordens skyld orientere om, at vi ikke bringer den del af genmælet, der retter beskyldninger mod [Person 5]s hensigter, idet vi ikke mener, at det er relevant i forhold til udbetalingen af donationen, samt at der er tale om beskyldninger, som i så fald skal forelægges for [Person 5], ligesom beskyldningerne er genstand for retssag, hvorved DR er underlagt skærpede regler i forbindelse med retsreportage.

Vi har dog valgt at sige i berigtigelsen, at I afviser beskyldninger om, at donationen bevidst er holdt tilbage.

Her har du vores fulde berigtigelse

I K-Live bragte vi den 27.3. et indslag om forlaget [Klager 1], der var på randen af konkurs.

Her talte vi med en række forfattere, fotografer, grafikere og tidligere medarbejdere om deres oplevelser med forlaget, der havde ramt dem på deres pengepung.

I indslaget omtalte vi blandt andet en forsinket donation fra [Klager 1] til [Festivalen].

Denne oplysning burde været fremgået tydeligere af K-Lives forelæggelse for [Klager 1], og vi har derfor givet stifter og ejer [Klager 2] mulighed for efterfølgende at svare på kritikken.

I et mailsvar til K-Live skriver hun blandt andet

Vi skal være de første til at beklage forsinkelsen af vores donation til [Festivalen].

Festivalen kan bekræfte, at vi i juni var i dialog om, hvorvidt beløbet skulle overdrages som donation eller sponsorat.

Hverken vi, festivalen eller [Person 5] fik fulgt op på den korrespondance.

Det er selvfølgelig ikke godt nok.

Faktum er dog, at samme dag, som både vi, [Person 5] og [Festivalen] blev opmærksomme på, at processen var gået i stå, blev donationen gennemført.

DR skal desuden beklage, at det i introen til indslaget blev sagt, at forlaget trak et spor af snyd efter sig.

Det burde have fremgået tydeligere af indslaget, at det var nogle af forlagets tidligere samarbejdspartnere, som havde haft oplevelsen af at være blevet snydt, og at det var baggrund for speaken.

[…]”

[Klager 2] besvarede samme dag mailen

”Men det er jo en helt central pointe og faktuelt korrekt, samt et skærpende forhold som I burde have forholdt jer til, da I fik det at vide første gang.

I må meget gerne få en udtalelse fra [Person 5] i den henseende, det burde I jo allerede have fra dengang, [Person 1] siger han undersøgte sagen.

Jeg kan ikke se mit genmæle uden den del, det er jo hans motiv.

Jeg har brug for, at du venter med mit genmæle til vi er enige om ordlyden.

Vil du bekræfte?

Vh”

Samme dag besvarede DR mailen

”Vi afventer og sender ikke berigtigelsen i dag.

Vender tilbage snarest.

”

[Klager 2] besvarede samme dag mailen

”Tak.

Og for at forstå det korrekt, det er vel ikke en beskyldning, når politiet kan bekræfte sigtelsen?

Det er jo samme situation, som da jeg talte med [Person 1].

Intet har ændret sig.

Og du siger, at det ikke har noget med historien om [Botilbuddet] at gøre, men det har jo alt med den at gøre.

Det er jo netop hans udlægning af den historie (om [Botilbuddet]), han har anvendt til at forsøge (uberettiget) aftvinge os gældsbreve i vores hus, med truslen om at udbrede historien i nationale medier.

Jeg ser frem til at høre fra dig.

Vh [Klager 2]”

Den 9. juli 2025 sendte DR følgende mail

”Kære [Klager 2]

Vi har i indslaget oplyst, at der i forbindelse med udgivelsen af [Person 5]s bog blev aftalt, at overskuddet fra forsalget af denne bog skulle doneres til [Festivalen], og at denne donation ikke blev betalt før kort inden/samtidigt med, at [Person 5] kontaktede jer.

Som vi tidligere har oplyst, så burde dette forhold have være forelagt jer mere tydeligt end gjort.

Vi har derfor valgt at forelægge jer kritikken specifikt angående donationen, og I har mulighed for at forholde jer til den rejste kritik i forhold til den forsinkede donation.

I har ikke bestridt, at der var enighed mellem parterne om, at donationen/sponsoratet skulle betales.

Det fremgår også af det fremsendte svar.

Kritikken i indslaget går på udeblivelsen/forsinkelsen, som er blevet jer forelagt.

Det ligger inden for DR’s redigeringsret at redigere og udvælge i et modtaget svar og undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Det ligger derfor også inden for DR’s redigeringsret ikke at medtage den del af jeres svar, der angår jeres opfattelse af [Person 5]s hensigter.

Vi vil dog som nævnt oplyse, at I afviser at have bevidst tilbageholdt donationen.

Det er således vigtigt for mig at sige, at der er ikke tale om, at vi skal blive enige om, hvad der bliver bragt.

Den rejste kritik angår alene donationen, og det er jeres svar herpå, som i den forbindelse er relevant at bringe.

¬Vi vil bringe en berigtigelse i forbindelse med K-Live på fredag den 11. juli 2025.

Vi vil her beklage den bragte formulering om snyd i indslagets intro, og vi vil herudover oplyse, at vi har forelagt kritikken angående den udeblevne/forsinkede donation for jer.

I kan i den forbindelse vælge, om vi skal bringe det af jer sendte svar på forelæggelse, og hvor vi igen gør opmærksom på, at afsnittet med [Person 5] efter vores vurdering ikke er relevant i denne sammenhæng og derfor ikke vil blive bragt, eller om I ønsker ikke at udtale jer.

I så fald vil dette fremgå.

Vi skal bede om jeres svar senest kl.

14 torsdag den 10. juli 2025.

”

DR sendte den 10. juli 2025 opfølgende mail

”Kære [Klager 2]

Med henvisning til nedenstående mail har vi ikke hørt fra dig.

Henset til din mail af 8. ds.

Vil vi ikke bringe jeres svar, men oplyse at I ikke har ønsket at udtale jer.

[…]

Den 11. juli 2025 besvarede [Klager 2] mailen

”Hej Mette-Line

Da jeg holder sommerferie med mine børn, har jeg først set din mail nu.

I lyset af at det tog jer to mdr.

at svare på min mail, tænker jeg, at du godt kan give mig lidt mere end et døgn.

Som jeg også har forholdt [Person 17], så drejer sigtelsen mod [Person 5] sig netop om [Botilbuddet]-historien, og jeg stiller mig undrende over for, at han kvit og frit (på trods af at han er sigtet for ulovlig tvang i netop den henseende), kan få lov at inkriminere os/komme med sin beskyldning, uden at jeres journalist undersøger sagen.

Det er svært for mig at se, hvorfor hans beskyldning er ok, men mit genmæle som vel at mærke kan dokumenteres ved eksterne kilder skal censureres.

¬Hvis i skal bringe den censurerede version, vil jeg gerne have, at I tager

“Forlaget afviser således alle beskyldninger om, at donationen bevidst skulle være holdt tilbage” ud af berigtigelsen, idet jeg ikke får lov at svare på den del, og pointen netop er, at jeg ikke acceptere præmissen, da den handler om afpresning.

Og så synes jeg, I bør anføre: “.

.

.

ramt på deres pengepung i forbindelse med konkursen”, da jeg jo netop har dokumenteret, at der ikke er mennesker der mangler betaling uden for perioden med konkursen, hvilket [Person 1] kan bekræfte.

Det samme gør sig gældende til slut i berigtigelsen

“Oplevelse af at være blevet snydt i forbindelse med konkursen.

”¬Det er ret vigtigt for os, da i jo kun præsenterer kilder, som er kommet i klemme ifm.

konkursen.

Således: ”I K-Live bragte vi den 27.3. et indslag om forlaget [Klager 1], der var på randen af konkurs.

Her talte vi med en række forfattere, fotografer, grafikere og tidligere medarbejdere om deres oplevelser med forlaget, der havde ramt dem på deres pengepung i forbindelse med virksomhedens konkurs.

I indslaget omtalte vi blandt andet en forsinket donation fra [Klager 1] til [Festivalen].

Denne oplysning burde været fremgået tydeligere af K-Lives forelæggelse for [Klager 1], og vi har derfor givet stifter og ejer [Klager 2] mulighed for efterfølgende at svare på kritikken.

I et mailsvar til K-Live skriver hun blandt andet

Vi skal være de første til at beklage forsinkelsen af vores donation til [Festivalen].

Festivalen kan bekræfte, at vi i juni var i dialog om, hvorvidt beløbet skulle overdrages som donation eller sponsorat.

Hverken vi, festivalen eller [Person 5] fik fulgt op på den korrespondance.

Det er selvfølgelig ikke godt nok.

Faktum er dog, at samme dag, som både vi, [Person 5] og [Festivalen] blev opmærksomme på, at processen var gået i stå, blev den gennemført.

DR skal desuden beklage, at det i introen til indslaget blev sagt, at forlaget trak et spor af snyd efter sig.

Det burde have fremgået tydeligere af indslaget, at det var nogle af forlagets tidligere samarbejdspartnere, som havde haft oplevelsen af at være blevet snydt i forbindelse med konkursen, og at det var baggrund for speaken.

”¬I må meget gerne bekræfte, at I har modtaget min mail, og at i bringer ovenstående.

Jeg holder øje med min mail, men i er også velkomne til at ringe, hvis der er yderligere.

Vh [Klager 2]”

DR bragte under bjælken ”Fejl og fakta” den 11. juli 2025 artiklen ” Oplysning burde være fremgået tydeligere af forelæggelse ” med en del af [Klager 2]s svar på den fremsatte kritik i den påklagede udsendelse.

DR opdaterede endvidere programteksten med følgende tekst

”I K-Live bragte vi den 27.3. et indslag om forlaget [Klager 1], der var på randen af konkurs.

Her talte vi med en række forfattere, fotografer, grafikere og tidligere medarbejdere om deres oplevelser med forlaget, der havde ramt dem på deres pengepung.

I indslaget omtalte vi blandt andet en forsinket donation fra [Klager 1] til [Festivalen].

Denne oplysning burde været fremgået tydeligere af K-Lives forelæggelse for [Klager 1], og vi har derfor givet stifter og ejer [Klager 2] mulighed for efterfølgende at svare på kritikken.

I et mailsvar til K-Live skriver hun blandt andet

Vi skal være de første til at beklage forsinkelsen af vores donation til [Festivalen].

Festivalen kan bekræfte, at vi i juni var i dialog om, hvorvidt beløbet skulle overdrages som donation eller sponsorat.

Hverken vi, festivalen eller [Person 5] fik fulgt op på den korrespondance.

Det er selvfølgelig ikke godt nok.

Faktum er dog, at samme dag, som både vi, [Person 5] og [Festivalen] blev opmærksomme på, at processen var gået i stå, blev donationen gennemført.

DR skal desuden beklage, at det i introen til indslaget blev sagt, at forlaget trak et spor af snyd efter sig.

Det burde have fremgået tydeligere af indslaget, at det var nogle af forlagets tidligere samarbejdspartnere, som havde haft oplevelsen af at være blevet snydt, og at det var baggrund for speaken.

”

Øvrige oplysninger

[Klager 1] og [Klager 2] har til Pressenævnet indsendt en opgørelse over deres gæld til [Person 5], hvoraf fremgår, at [Klager 1] mener, at han mangler at få 67.093,50 kr. i godtgørelse, samt en betalingspåmindelse fra Dansk Inkasso vedrørende manglende betaling af gæld til [Person 5] på 166.597 kr.

DR har til Pressenævnet indsendt et skærmbillede af de udvidede virksomhedsoplysninger for ”[Klager 1] (Under konkurs)”, hvoraf [Mailadresse 1] fremgår som mailadresse.

DR har til Pressenævnet endvidere indsendt artiklen ” Forfattere og trykkerier advarer mod prisvindende forlag ” bragt den 26. marts 2025 på politiken.dk.

[Klager 1] og [Klager 2] rettede henvendelse til DR, som den 27. maj 2025 afviste dele af klagen.

[Klager 1]s klage er modtaget i Pressenævnet den 16. juni 2025.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager 1] og [Klager 2]s synspunkter

[Klager 1] og [Klager 2] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet

”[…]

Klagen

I forhold til [Person 1]s handlemåde har jeg flere kritikpunkter.

Dels har [Person 1] ikke tjekket de informationer, han forholder mig i sine spørgsmål forud for udsendelsen.

Det på trods af, at kildernes påstande er både krænkende og inkriminerende.

Og at det viser sig, at flere af påstandene kan afkræftes med skriftlig dokumentation.

Dels forholder [Person 1] sig ikke til en af kildernes åbenlyst skadevoldende hensigter, på trods af at dette også er dokumenteret på skrift.

Herudover har [Person 1] ikke sikret min mulighed for at komme til genmæle på de alvorlige og inkriminerende beskyldninger i indslaget, på trods af at disse er stærkt agtelsesforringende.

Forelæggelsen af anklagerne skete gennem tilsendte spørgsmål, hvor jeg ikke fik fuld klarhed over, hvilke beskyldninger der ville blive fremsat mod [Klager 1].

Ligesom forelæggelsen ikke skete i rimelig tid forud for offentliggørelsen af indslaget, men derimod efter deadline, hvor jeg derfor ikke havde rimelig tid til at svare.

I forbindelse med selve udsendelsen bliver der desuden ikke skelnet mellem faktiske oplysninger og kommentarer, og det efterlader lytteren med et indtryk af, at vi har snydt vores samarbejdspartnere, hvilket er ekstremt grænseoverskridende.

Følgende gennemgang er kronologisk opbygget i afsnit, der angår henholdsvis de indledende samtaler med [Person 1], besvarelsen af hans tilsendte spørgsmål, og vores kommunikation op til deadline.

Herefter følger DR’s svar på klagen.

Samtaler til baggrund med [Person 1] den 26. marts kl.

12.53 og 15.11

Onsdag den 26. marts bliver jeg ringet op af journalist [Person 1], der gerne vil have svar på en række spørgsmål vedr.

praksis på vores forlag [Klager 1], som vi har drevet siden [Årstal 1], der er under konkurs.

Vi taler sammen af to omgange, da [Person 1] har et andet interview samme dag [[Klager 1] og [Klager 2] har henvist til telefonsamtalerne mellem [Person 1] og [Klager 2] den 26. marts 2025, Pressenævnet ].

Vi aftaler, at samtalerne er til baggrund, og at vi efterfølgende finder ud af, hvordan vi hos [Klager 1] skal udtale os til citat.

[Person 1] spørger blandt andet ind til, hvorfor vi ikke betaler vores samarbejdspartnere deres penge.

Jeg forklarer, at vi er under konkurs, hvilket i sagens natur betyder, at virksomheden ikke er i stand til at betale sine kreditorer.

Jeg siger, at vi er kede af, at konkursen går ud over vores samarbejdspartnere, og at vi selvfølgelig gerne vil formulere det til citat.

[Person 1] spørger ind til årsagen til, hvorfor virksomheden går konkurs, og her angiver jeg flere.

Blandt andet ansættelse af tre medarbejdere i 2024 (en fordobling af personale og dermed driftsomkostninger).

Dels et julesalg der desværre ikke var tilsvarende sidste års salg.

Jeg fortæller også [Person 1], at vi har været åbne med, at vores likviditet var presset, men at vi samtidig var overbeviste om, at det ville vende hen over julen, hvor størstedelen af vores salg ligger.

[Person 1] nævner, at han har eksempler på overførsler til samarbejdspartnere, som ikke er gået igennem.

Jeg svarer, at virksomheden i flere måneder har været uden kreditramme hos banken, og at det derfor er vores bankrådgiver, der administrerer, hvilke regninger der bliver betalt, og hvilke der ikke gør.

Jeg siger desuden til [Person 1], at han er velkommen til at kontakte vores bankrådgiver for at få mit udsagn bekræftet.

I vores samtale om betalinger, der ikke bliver gennemført, nævner [Person 1] en overførsel til [Bogbinderi] på 25.000 kr. fra marts 2022 i forbindelse med udarbejdelse af en dummy på [Person 6]s bog [Bogtitel 3].

Ifølge [Person 1] har trykkeriet aldrig hørt om projektet, og de har heller ikke modtaget penge.

Denne overførsel er ekstra relevant, fordi den ligger uden for perioden for konkursen og derfor ikke kan tilskrives, at banken administrer [Klager 1]s økonomi.

Da jeg ikke har kendskab til den pågældende overførsel (jeg var på barsel på det tidspunkt), beder jeg i lyset af den alvorlige anklage om tid til at undersøge sagen.

Det får jeg.

Et andet eksempel på en overførsel, der ikke er gået igennem, knytter til fotograf [Person 5], som i forsommeren 2024 udgav fotobogen [Bogtitel 2].

[Person 5] står i forbindelse med konkursen til at miste en del af indtægterne for salg sin bog.

Jeg påpeger over for [Person 1], at [Person 5] er drevet af skadevoldende hensigter.

Jeg fortæller [Person 1], at [Person 5] afpresser os privat med at true med at sprede historier om os i pressen, hvis vi ikke tegner et gældsbrev i vores hus på det beløb, han har til gode i virksomheden, der er et ApS.

Et forhold som jeg kan dokumentere og derfor har anmeldt til politiet jf. straffelovens § 281, som har rejst sigtelse.

Jeg påpeger, at både Politiken og Midtjyllands Avis har valgt ikke at bruge [Person 5] som kilde, fordi de ikke kan afvise, at [Person 5] er drevet af personlige og skadevoldende interesser frem for publicistiske.

Jeg spørger [Person 1], om jeg skal sende korrespondancerne med [Person 5].

[Person 1] siger, at jeg ikke behøver at sende ham en hel masse, men at et eksempel er nok.

Jeg sender ham en sms fra [Person 5] fra lørdag den 8. marts kl.

19.28 [[Klager 1] og [Klager 2] har henvist til korrespondancen telefonisk og via sms mellem [Person 1] og [Klager 2] den 26. marts 2025, Pressenævnet ].

[…]

Jeg beder [Person 1] om at forholde sig til [Person 5] som kilde.

Jeg siger også, at jeg har meget svært ved at udtale mig, hvis [Person 5] indgår i indslaget, da det vil være en fuldbyrdelse af afpresningen.

I lyset af, at andre medier har valgt [Person 5] fra som kilde, beder jeg [Person 1] om at sætte sig ind i forholdet og vende retur, når han har taget stilling til [Person 5] egnethed som kilde.

Om [Person 1] herefter forholder sig til [Person 5]s motiver og troværdighed, ved jeg ikke.

Da jeg efter samtalen modtager [Person 1]s spørgsmål på mail, fremgår [Person 5]s påstande ikke blandt spørgsmålene [[Klager 1] og [Klager 2] har henvist til [Person 1]s mail af 26. august 2025 kl.

17.09, Pressenævnet ].

Som afslutning på vores samtale, aftaler vi, at [Person 1] skal vende retur ift.

min skepsis omkring [Person 5] som kilde.

Herudover skal han sende spørgsmål til mig på mail, så jeg kan besvare på skrift inden torsdag den 27. marts kl.

13.00, hvor han har deadline.

Vi aftaler, at jeg svarer på mail, fordi jeg har to møder torsdag, og derfor ikke kan optage.

Et møde kl.

10.00-11.00 og et kl.

12.30-13.30.

Sidstnævnte møde fortæller jeg er med den krisepsykolog, jeg har fået tilknyttet i forbindelse med [Person 5]s trusler og chikane.

Efter samtalerne med [Person 1] er jeg overbevist om, at han – anklagernes alvorlige og ærekrænkende karakter taget i betragtning – vil efterprøve hvorvidt alle oplysninger fra såvel mig som andre kilder er korrekte.

Mailkorrespondancen med [Person 1] den 26. marts og 27. marts

[[Klager 1] og [Klager 2] har med henvisning til [Person 1]s mail af 26. marts 2025 kl.

17.09 anført følgende, Pressenævnet ]

Af mailen fremgår syv spørgsmål.

Ingen spørgsmål vedrører [Klager 1]s håndtering af fondsmidler.

Der er heller ingen spørgsmål, der angår [Person 5] eller overførsler, der ikke er gået igennem.

Det eneste, der står tilbage i relation til overførsler, der ikke er gennemført, er sagen fra okt.

2022 (spørgsmål 7).

Jeg går derfor går i gang med at undersøge, hvad jeg har af information på overførslen fra okt.

2022.

Jeg var var på barsel i efteråret 2022 og var derfor ikke personligt inde over produktionen af dummyen til bogen af [Person 6]: ” [Bogtitel 3] ”.

Jeg er som udgangspunkt forvirret over overførslen, da jeg kan se i alle opgørelser, ar dummyen til ” [Bogtitel 3] ” er endt med at blive produceret hos et andet trykkeri ([Trykkeri]).

Da jeg dykker ned i [Person 2]s ([Klager 1]) mail, finder jeg imidlertid frem til korrespondancer (12-13 okt.

2022) mellem [Bogbinderi] ([Person 8]) og [Person 2] med emnefeltet ”Vedr.

[Bogtitel 3]” fra okt.

2022.

Jeg finder samtidig en mailkorrespondance mellem [Person 6], hendes makker [Person 7] og [Person 2], hvor de skriver sammen (15. okt. 2022) om [Bogbinderi]s arbejde med deres dummy to dage inden betalingen bliver igangsat.

Samtidig finder jeg mails, der bekræfter, at [Person 2] ud over [Bogbinderi] har sat et andet trykkeri ([Trykkeri]) til at regne tilbud og teste på samme dummy (10. okt. 2022), hvilket er helt normal praksis for at sikre den bedste pris.

Jeg kan også se på mailkorrespondancerne, at samme dag, som overførslen til [Bogbinderi] sættes i gang, vender [Trykkeri] retur (17. okt. 2022) og bekræfter, at de kan løse opgaven.

De sender også et tilbud på næsten halv pris af, hvad [Bogbinderi] skal have for samme opgave [[Klager 1] og [Klager 2] har henvist til korrespondancen mellem [Klager 1] og henholdsvis [Trykkeri] og [Bogbinderi], Pressenævnet ].

Torsdag den 27. marts kl.

8.48 sender jeg screendump af mails til [Person 1].

Jeg spørger ind til, hvem han har talt med ved [Bogbinderi], fordi jeg har dokumentation, der går i rette med hans påstand om, at [Bogbinderi] ”… aldrig har hørt om projektet før en af forfatterne kontaktede dem i februar/marts 2025.

”.

Desuden har jeg dokumentation på, hvorfor overførslen til [Bogbinderi] blev annulleret og opgaven i stedet bliver lagt hos [Trykkeri], der kunne udføre dummyen til næsten halv pris.

Hvad jeg også kan dokumentere er, at [Person 6], som er kilde på historien, dokumenteret har indgået i en mailkorrespondance omkring test og udvikling af dummy med [Bogbinderi], og derfor har været bekendt med processen hos [Bogbinderi] [[Klager 1] og [Klager 2] har henvist til mailkorrespondancen mellem [Klager 1] og [Person 6], Pressenævnet ].

Taget spørgsmål 7’s potentielt krænkende karakter i betragtning: ”Har forlaget løjet over for forfatterne om, hvad deres penge er blevet brugt til?

”, skriver jeg til [Person 1], at jeg i lyset af den tilsendte dokumentation har brug for at ”… vende den her med dig, for jeg synes det er svært at forholde mig til noget, som er usandt.

” Jeg tilføjer også, at jeg er på telefonen frem til mit første møde kl.

9.45 [[Klager 1] og [Klager 2] har henvist til mailkorrespondancen med DR den 27. marts 2025, Pressenævnet ].

Kommunikationen med [Person 1] frem mod deadline den 27. marts kl.

13.00

Ud over på mail forsøger jeg fra torsdag den 27. marts kl.

9.00 at kontakte [Person 1] på både telefon og sms.

Efter seks forgæves opkald, heraf et hvor jeg prøver at komme igennem til redaktionen gennem DR’s hovednummer og reception, der siger at P1 ikke har et fællesnummer, bliver jeg efterladt med det indtryk, at [Person 1] ikke er interesseret i at forholde sig til tilsendte dokumentation.

Som han skriver på sms kl.

10.54: ”Jeg har meget travlt med dagens udsendelse, så har ikke tid til endnu en lang baggrundssnak.

Du har sende en mail, så kan jeg se på det.

”.

Til middag har jeg opgivet at komme i kontakt med [Person 1], der har deadline kl.

13.00.

Jeg skriver en mail til [Person 1] kl.

12.16, hvor jeg endnu en gang beder ham om at forholde sig til den fremsendte dokumentation.

[…]

Kl.

12.22 bekræfter [Person 1] på mail, at han kigger på det.

Han spørger også, om jeg har svar på de andre spørgsmål klar til kl.

13.00.

Det bekræfter jeg kl.

12.45.

Jeg spørger dog også ind til, hvorvidt [Person 1] har forholdt sig til [Person 5] som kilde.

Kl.

12.47, altså 13 minutter i deadline, skriver [Person 1] uden yderligere forklaring, at [Person 5] stadig er med i historien.

Han forholder sig ikke til den fremsendte dokumentation for, at [Person 5] beviseligt er drevet af skadevoldende hensigter.

Efter deadline kl.

13.13 skriver [Person 1] så, at han har droppet historien fra [Person 6] fra 2022.

Kl.

13.15 svarer jeg, at jeg har det svært med, at han bruger [Person 5] som kilde, fordi [Person 5] afpresser os for sit tilgodehavende i virksomheden privat.

Kl.

13.16, 16 minutter efter deadline, introducerer [Person 1] to nye historier om overførsler, der ikke er gået igennem: ”Det handler også om andre bl.a. [Person 4] og [Person 9], der har oplevet det sammen.

Jeg fortæller om, at det er sket i flere tilfælde” [[Klager 1] og [Klager 2] har henvist til [Person 1]s mail af 27. marts 2025 kl.

13.16, Pressenævnet ].

At [Person 1] først forholder mig anklager om overførsler, der ikke er gået igennem (i den periode virksomheden har været under bankens administration), 16 minutter efter deadline er uacceptabelt.

Set i lyset af, at den anklage, [Person 1] faktisk havde forholdt mig i sine tilsendte spørgsmål frafaldt, fordi jeg kunne dokumentere konteksten, er det endnu mere uacceptabelt.

Tilbage sidder jeg med det indtryk, at det på trods af historiens ærekrænkende karakter, er mig, der skal løfte bevisbyrden.

Jeg skal modbevise injurierende påstande, hvis jeg ikke vil have dem i radioen.

Da jeg så går med på den præmis og finder den nødvendige dokumentation, er [Person 1] ikke interesseret i at forholde sig til fremsendte.

Det sker tilsyneladende først efter deadline.

Det på trods af, at han ved, der er tale om en alvorlig og agtelsesforringende sag.

På baggrund af ovenstående, mener jeg, at [Person 1] i sin handlemåde forsømmer de basale presseetiske retningslinjer.

Indslaget i K-live torsdag den 27. marts: Forlaget [Klager 1] på randen af konkurs

[Person 1]s manglende kildekritik og efterprøvning af de oplysninger, der gengives i indslaget, betyder, at indslaget er behæftet med fejl.

Herudover er det ikke klart, hvad der er faktiske, redaktionelle oplysninger, og hvad der er kildernes kommentarer, hvilket kommer til udtryk, når værten eksempelvis introducerer [Klager 1], som et forlag med ”… forliste bogprojekter og spor af snyd efter sig.

” Den redaktionelle konklusion er lige for, [Klager 1] snyder sine samarbejdspartnere, og det er i det lys, kildernes påstande skal ses.

En del af indslaget handler ifølge værten om, at: ”Der er beskyldninger for, at firmaet sender kvitteringer fra overførsler, som aldrig når frem.

” På trods af beskyldningernes grove karakter, har [Person 1] som det fremgår af den tilsendte mail med spørgsmål [[Klager 1] og [Klager 2] har henvist til [Person 1]s mail af 26. marts 2025 kl.

17.09, Pressenævnet ] ikke forholdt mig anklagerne.

Det på trods af, at han har udeladt en episode fra 2022 (spørgsmål 7), hvor jeg har dokumenteret sagens sammenhæng.

Herudover er denne del af indslaget baseret på en kilde, [Person 5], der som anført herover har åbenlyst skadevoldende hensigt med sine udsagn, nemlig at afpresse os til at tegne et gældsbrev i vore private hjem til ham på det beløb, han har til gode i virksomheden.

Et forhold der er politianmeldt, og hvor der er rejst sigtelse.

Hvilket [Person 1] har fået af vide [[Klager 1] og [Klager 2] har henvist til sms-korrespondancen med DR den 26. marts 2025, Pressenævnet ].

[Person 1] fortæller i sin introduktion til [Person 5], at: ”[Person 5] mener, at forlaget skylder ham 193.000 kr., differencen skyldes især et honorar, som [Person 5] blev lovet, i hvert fald fortæller at han blev lovet, for at lave bogen”.

I lyset at indslagets overordnede præmis om, at [Klager 1] trækker et spor af snyd efter sig, er man som lytter ikke i tvivl om, at det formodentlig er [Person 5], der har ret i sit krav.

Problemet er, at udtalelsen kommer til at stå uimodsagt, fordi [Person 1] ikke har forholdt mig udsagnet eller selv fortaget et faktatjek.

Havde han spurgt mig, kunne jeg have tilsendt oversigten over [Person 5]s indtjening samt dokumentation for, at han i forbindelse med kontraktoplægget frasagde sig honorar for i stedet af modtage 300 frieksemplarer, han selv kunne sælge [[Klager 1] og [Klager 2] har henvist til sms-korrespondancen med DR den 26. marts 2025, Pressenævnet ].

Ud over at jeg ikke bliver forholdt størrelsen på [Person 5]s honorar, får jeg heller ikke mulighed for genmæle på hans historie om, at vi alt for sent har betalt et overskud fra salget af hans bog til [Festivalen].

Slutteligt siger [Person 1], at: “Jeg har stillet dem en række spørgsmål på mail, som angår det, jeg har fremlagt her.

Det har de ikke svaret på.

” Som det fremgår af ovenstående, er det direkte løgn.

Jeg har svaret på flere af [Person 1]s spørgsmål, men [Person 1] har ikke taget den fremsendte dokumentation med i indslaget, fordi den har modbevist hans antagelser og vinkel.

Desuden har han langt fra forholdt mig til alle de anklager, han har gennemgået.

Nogle er først blevet forelagt mig efter deadline.

[…]”

[Klager 1] og [Klager 2] har som svar på DRs udtalelse af 10. september 2025 anført blandt andet

”[…]

DR’s Bilag B og Bilag C [Bilag B og C henviser til [Person 1]s henvendelse via mail og sms til [Person 2] den 26. marts 2025 , Pressenævnet ]

DR skriver, at de er enige i min gengivelse af sagsforløbet […].

De anfører imidlertid, at ”… forløbet faktisk startede med en mail fra DR til Klager på Klagers formelle e-mailadresse [Mailadresse 1] 26. marts 2025 10.10”.

Dette er ikke korrekt.

Jeg er første gang i kontakt med [Person 1] den 26. marts kl.

12.53, da han ringer mig op.

Den formelle mailadresse, [Mailadresse 1], er ikke min mailadresse.

Det er en personlig mail tilhørende ejer af [Klager 1], [Person 2].

En mail-konto som jeg ikke har adgang til.

Første gang jeg stifter bekendtskab med omtalte mail fra 26. marts 2025 kl.

10.10 (DR’s Bilag B) er i Pressenævnets mail af 12. sep. 2025.

[Person 1] har gennem hele forløbet kommunikeret med mig via min mail [Mailadresse 2] [[Klager 1] og [Klager 2] har henvist til mailkorrespondancen mellem [Person 1] og [Klager 2] den 26.-27. marts 2025, Pressenævnet ].

Det er også denne mailadresse, han benytter efter vores samtaler den 26. marts, hvor han (kl.

17.09) sender mig de spørgsmål, han gerne ville have svar på og bringe i forbindelse med udsendelsen den 27. marts [[Klager 1] og [Klager 2] har henvist til mailkorrespondancen mellem [Person 1] og [Klager 2] den 26.-27. marts 2025, Pressenævnet ].

Samme indvending gør sig gældende ift.

den omtalte sms til [Person 2] (DR’s bilag C).

Jeg har ikke modtaget den omtalte sms fra hverken [Person 2] eller [Person 1].

Jeg har derfor ikke været bekendt med sms’ens indhold, før jeg modtog Pressenævnets mail af 12. sep. 2025.

[Person 1] har gennem hele forløbet kommunikeret med mig på mit mobilnummer 61 10 XX XX [[Klager 1] og [Klager 2] har henvist til sms-korrespondancen mellem [Person 1] og [Klager 2] den 26.-27. marts 2025, Pressenævnet ].

På baggrund af ovenstående anerkender jeg heller ikke, når DR skriver ”… at de kritikpunkter, som blev forelagt af DR for Klager 26. marts kl.

10.10 (Bilag B) indgik i samtalen”.

Til gengæld fastholder jeg, at vi talte om de emner, jeg allerede har redegjort for [[Klager 1] og [Klager 2] har henvist til korrespondancerne med DR den 26.-27. marts 2025, Pressenævnet ].

Samtaler til baggrund

Hvad angår grunden til, at samtalerne den 26. marts mellem mig og [Person 1] var til baggrund, er jeg også uenig med DR.

DR skriver, at grunden til, at samtalerne den 26. marts kl.

12.53 og 15.11 var til baggrund, er ”… at Klager havde brug for at finde ud af, om og hvordan Klager ville udtale sig til citat.

” Dette er ikke korrekt.

I starten af samtalerne gjorde jeg klart for [Person 1], at [Person 2] (som meget af kritikken angik) var syg af blandt andet [forskellige diagnoser] og derfor ikke kunne stille op.

Jeg fortalte også [Person 1], at jeg havde brug for, at samtalerne var til baggrund, for at vi kunne tale om [Person 2]s sygdom, som også havde indflydelse på virksomheden.

Jeg udtrykte på intet tidspunkt i samtalen tvivl om, hvorvidt jeg ville udtale mig.

At DR kobler mit ønske om først at tale [Person 1] til baggrund sammen med DR’s anvendelse af [Person 5] som kilde er ikke i orden.

[…]

DR skriver i den forbindelse, at ”… Klager afviste på den baggrund at stille op til interview.

” Det er ikke korrekt.

Tværtimod.

[Person 1] giver udtryk for, at han tager informationerne om [Person 5] til efterretning.

[…]

Forelæggelse af spørgsmål

[[Klager 1] og [Klager 2]s bemærkninger er i det væsentlige gengivet i de synspunkter, der fremgår ovenfor, men forlaget og [Klager 2] har følgende supplerende bemærkninger, Pressenævnet ].

[Efter [Klager 2]s mail til [Person 1] den 27. marts 2025 kl.

08.48] tjekker jeg også op på spørgsmål 4, der ligesom spørgsmål 7 insinuerer løgn og bedrag.

Spørgsmål 7 og 4 er vel at mærke de to spørgsmål, som jeg vurderer har den mest inkriminerende og agtelsesforringende karakter og derfor har højest prioritet at få afklaret.

Torsdag den 27. okt. Kl.

8.54 sender jeg dokumentation på, at det er [Supermarkedskæden] selv, der annullerer ordren, fordi de ikke kan nå at få bøgerne inden Black Friday.

Jeg skriver [til] [Person 1], at jeg på baggrund af tilsendte dokumentation har brug for at forstå, hvad han mener med spørgsmål 4 [[Klager 1] og [Klager 2] har henvist til [Klager 2]s mail til [Person 1] den 27. oktober 2025 kl.

8.54, Pressenævnet ].

[…]

Denne udtalelse [at [Klager 2] ved mail af 27. marts 2025 kl.

13.15 skriver, at ”men der jo i relation med [Person 5].

Og jeg vil ikke deltage med en, der afpresser os privat”], som DR hævder er et udtryk for ”… at Klager ikke vil udtale sig pga.

DR’s kildevalg”, skal således ses i lyset af, at hele forløbet op til deadline den 27. marts gør mig meget utryg.

I tillæg til, at det, da [Person 1] endelig begynder at svare på mine beskeder, er tæt på og over deadline, føler jeg hverken, at jeg kan nå at svare på de mange nye beskyldninger eller sikre, at sagen bliver tilstrækkeligt belyst.

Jeg anfægter altså ikke DR’s kildevalg, men deres håndtering og anvendelse af en kilde som påviseligt har skadevoldende og ærekrænkende hensigter.

[…]

På baggrund af ovenstående, mener jeg fortsat, at [Person 1] i sin handlemåde forsømmer de basale presseetiske retningslinjer.

[…]

Jeg stillede op ([Person 1]s forespørgsel handlede ikke om, at jeg skulle komme i studiet, men om at han jf. vores samtale den 26. sep. Kl.

15.11 gerne ville lave et interview om formiddagen den 27. marts.

Et interview jeg ikke kunne imødekomme, fordi jeg havde to møder den 27. marts, hvorfor vi aftalte, at jeg skulle svare på hans mail i stedet).

At påstå, at jeg ikke svarede på spørgsmålene i [Person 1]s mail (af 26. marts.

Kl.

17.09) er direkte forkert.

Jeg svarede på flere af [Person 1]s spørgsmål, men [Person 1] forholdt sig ikke til de fremsendte svar og bragte dem ej heller i udsendelsen.

Desuden har han som dokumenteret langt fra forholdt mig til alle de anklager, han gennemgår i indslaget.

Nogle er først blevet forelagt mig efter deadline.

Jeg anerkender ikke, når DR gentagende gange hævder, at [Person 1] har forelagt mig spørgsmål på mail den 26. marts.

kl.

10.10, idet jeg som tidligere anført aldrig har modtaget eller på anden måde er blevet bekendt med den omtalte mail sendt til [Klager 1]s direktør [Person 2] på [Mailadresse 1] […].

At jeg har gjort alt for at besvare [Person 1]s spørgsmål til citat (sendt 26. marts kl.

17.09), kan der [[Klager 1] og [Klager 2] har henvist til korrespondancerne mellem [Klager 2] og [Person 1] forud for offentliggørelsen] ikke herske tvivl om.

Det er korrekt, at det er min opfattelse, at jeg ikke har haft fuld klarhed over de anførte påstande i indslaget af 27. marts.

Og at jeg på trods af, at der er tale om alvorlige og agtelsesforringende beskyldninger, først bliver forelagt en række forhold efter deadline.

Derfor kan jeg heller ikke anerkende, når DR gentagne gange påstår, at jeg er blevet forelagt [Person 5]s opfattelse af størrelsen på sit tilgodehavende hos [Klager 1] i en mail den 26. marts kl.

10.10 samt i telefonsamtaler kl.

12.53 og 15.11.

[…]

Præcis samme scenarie gør sig gældende vedr.

forelæggelsen af overførsler, der ikke er gået igennem til af fotograferne [Person 4] og [Person 9].

Her påstår DR også, at jeg er blevet forelagt beskyldningerne i en mail den 26. marts kl.

10.10 samt i telefonsamtaler kl.

12.53 og 15.11.

Igen må jeg påpege, at jeg første gang er i kontakt med [Person 1] den 26. mart kl.

12.53, da han ringer mig op.

Den omtalte mail af 26. marts kl.

10.10 er aldrig blevet sendt til mig, men til [Mailadresse 1], til ejer af [Klager 1], [Person 2].

Og som det fremgår af min redegørelse af samtalerne med [Person 1] den 26. marts [[Klager 1] og [Klager 2] har henvist til korrespondancerne mellem [Klager 2] og [Person 1]], drejer de sig ikke om [Person 4] og [Person 9].

Derfor er jeg ikke enig i, at jeg er blevet forelagt påstandene rettidigt.

Frist for svar

DR skriver, at ”… Klager på intet tidspunkt i forløbet med DR har givet udtryk for, at Klager ikke kunne nå at svare på spørgsmålene inden deadline.

” Dette er usandt.

Som dokumenteret retter jeg utallige (ubesvarede) henvendelser til [Person 1] i løbet af den 27. sep., som alle drejer sig om fejl og mangler i hans mest alvorlige anklager/spørgsmål.

[…]

Alle henvendelser er motiveret af, at jeg gerne vil nå at besvare hans spørgsmål inden deadline kl.

13.00 som aftalt.

Hvis man gør sig den ulejlighed at gennemgå indholdet af henvendelserne, er de hver og en udtryk for, at jeg har svært ved at svare på spørgsmålene, når selve grundlaget for anklagerne er behæftet med fejl, som jeg ikke kan få bekræftet, hvorvidt [Person 1] har tænkt sig at forholde sig til [[Klager 1] og [Klager 2] har henvist til korrespondancerne mellem [Klager 2] og [Person 1] forud for offentliggørelsen, Pressenævnet ].

[…]

DR’s berigtigelse

DR’s berigtigelse af 11. juli 2025 består af to dele.

Jeg anerkender den del, hvor DR erkender, at de skulle have sat tydeligere afsender på påstanden om snyd.

Jeg kan derimod ikke acceptere, at DR redigerede mit genmæle til [Person 5]s inkriminerende påstand om, at [Klager 1] med overlæg alt for sent har betalt et overskud fra salget af hans bog til [Festivalen].

Som anført har [Person 5] åbenlyst skadevoldende hensigter med at sprede sin version af historien om [Festivalen], nemlig at afpresse os til at tegne et gældsbrev i vore private hjem til ham på det beløb, han har til gode i virksomheden, der er et ApS.

[Person 1] får fremlagt dokumentation af [Person 5]s hensigt med at sprede historien i medierne allerede den 26. marts [[Klager 1] og [Klager 2] har henvist til sms-korrespondancen mellem [Klager 2] og [Person 1] den 26. marts 2025, Pressenævnet ].

Dokumentation som han åbenlyst ikke har forholdt sig til, idet DR erkender, at påstanden om overførslen til [Festivalen] ikke er blevet forelagt Klager, hvilket ville have været en naturlig konsekvens af historiens strafferetslige påstande – økonomisk bedrageri og ulovlig tvang.

Her ville det også have været god journalistisk praksis, historiens alvor taget i betragtning, at efterprøve [Person 5]s udlægning.

I lyset af påstandens alvorlige karakter og DR’s ukritiske anvendelse af [Person 5] som kilde på historien, beder jeg redaktionen om følgende genmæle

”Vi skal være de første til at beklage forsinkelsen af vores donation til [Festivalen].

Festivalen kan bekræfte, at vi i juni var i dialog om, hvorvidt beløbet skulle overdrages som donation eller sponsorat.

Hverken vi, festivalen eller [Person 5] fik fulgt op på den korrespondance.

Det er selvfølgelig ikke godt nok.

Faktum er dog, at samme dag, som både vi, [Person 5] og [Festivalen] blev opmærksomme på, at processen var gået i stå, blev donationen gennemført.

At [Person 5] forsøger at inkriminere os ved at påstå, at vi med overlæg har holdt en donation på 22.000 kr. tilbage, er utilstedeligt.

Og i lyset af, at [Person 5] lige nu er sigtet af politiet for at anvende situationen med [Botilbuddet] til at aftvinge os gældsbreve i vores private hjem ved at true med at sprede sine spekulationer i lokale og nationale medier, er hans ageren langt over grænsen.

”

[[Klager 1] og [Klager 2] har henvist til mailkorrespondancen mellem [Klager 2] og [Person 18] den 7.-8. juli 2025, Pressenævnet ].

Den 8. juli takker redaktør [Person 18] i en mail […] for mit genmæle, men orienterer om, at DR ikke kan bringe den del af genmælet, der handler om [Person 5]s motiv for at sprede sin version af historien, da DR: ”… ikke mener, at det er relevant i forhold til udbetalingen af donationen, samt at der er tale om beskyldninger, som i så fald skal forelægges for [Person 5], ligesom beskyldningerne er genstand for retssag, hvorved DR er underlagt skærpede regler i forbindelse med retsreportage.

”

Jeg er, som jeg også påpeger i en mail den 8. juli […], uforstående over for, at en kildes dokumenterede skadevoldende hensigter ([Person 5] er sigtet for at bruge sin udlægning af historien om den forsinkede udbetaling af overskuddet til [Festivalen] til ulovlig tvang), ikke er relevant information for lytterne.

Jeg undrer mig desuden over, at [Person 5] kvit og frit kan få lov at inkriminere mig/komme med sin beskyldning, uden at DR’s journalist undersøger sagen.

Det er svært for mig at se, hvorfor hans beskyldning er ok, men mit genmæle, som vel at mærke kan dokumenteres ved eksterne kilder, skal censureres.

At genmælet kræver forlæggelse for [Person 5], kan jeg ikke se, er et argument mod at bringe det.

Det samme gælder argumentet om, at retsreportager er underlagt skærpede regler.

Faktisk mener jeg, at beskyldningerne om økonomisk kriminalitet og bedrageri burde have placeret indslaget i den kategori fra starten.

Jeg vil gerne have, at Pressenævnet forholder sig til ovenstående.

Kildekritik

DR skriver, at ”… kilden ifølge Klager har forsøgt at afpresse Klager ved at true med at gå til pressen med historien om manglende betaling for kildens del af overskuddet på en bog, med mindre Klager udsteder et personligt gældsbrev…”.

Dette er ikke korrekt.

Som jeg dokumenterede for [Person 1] allerede 26. marts på sms [[Klager 1] og [Klager 2] har henvist til sms-korrespondancen mellem [Klager 2] og [Person 1] den 26. marts 2025, Pressenævnet ], truer [Person 5] med at udbrede sin påstand om, at [Klager 1] med overlæg ikke har betalt [Festivalen] den aftalte donation på 22.000 kr. i landsdækkende og lokale medier, hvis ikke jeg er villig til at udstede et gældsbrev på hans tilgodehavende hos [Klager 1] i mit private hjem.

DR skriver også, at jeg på baggrund af den ulovlige tvang har anført: ”… at DR ikke kan bruge [Person 5] som kilde.

” Dette er heller ikke korrekt.

Jeg anfægter ikke DR’s kildevalg, men beder [Person 1] om at tage kritisk stilling til, hvordan han sikrer, at anvendelsen af [Person 5] som kilde tager hensyn til, at han påviseligt har skadevoldende og ærekrænkende hensigter.

DR skriver desuden, at: ”… DR har forholdt sig til den korrespondance, som klager har fremsendt som dokumentation for afpresning.

” Dette virker imidlertid højst usandsynligt i lyset af, at DR samtidig erkender, at påstanden om overførslen til [Festivalen] ikke er blevet forelagt Klager, hvilket ville have været en naturlig konsekvens af, at [Person 1] havde forholdt sig til fremsendte dokumentation og historiens strafferetslige påstande – økonomisk bedrageri og ulovlig tvang.

At DR i tillæg tilkendegiver, at det er DR’s klare opfattelse, at: ”… modsætningsforholdet mellem Klager og [Person 5] udspringer af uoverensstemmelsen om størrelsen på et tilgodehavende, som [Person 5] har efter salg af hans bog.

” vidner om, at [Person 1] og DR ikke har forstået, indholdet af dokumentationen og dermed de skærpende omstændigheder omkring [Person 5] som kilde på historien om [Botilbuddet].

[…]

På grund af mangelfuld kildekritik og forlæggelse kommer DR altså til at løbe [Person 5]s ærinde.

Desværre helt uden at være klar over det.

Hvilket DR tilsyneladende stadig ikke er.

Det på trods af, at de nu også er bekendt med, at [Person 5] er sigtet for ulovlig tvang i sagen.

Jeg er ikke enig, når DR skriver, at: ”DR hverken kan eller skal foretage en vurdering af, om det er sagligt eller berettiget at forsøge at få udbetalt et tilgodehavende på den måde.

” Selvfølgelig skal man som medie stille sig kritisk, når man bliver forelagt dokumentation for, at man er i gang med potentielt at bidrage til fuldbyrdelse af en forbrydelse.

At DR i tillæg forsøger at afsporer min kritik af [Person 1]s manglende stillingtagen til [Person 5] som kilde ved at påstå, at sagen om ulovlig tvang handler om størrelsen på [Person 5]s tilgodehavende og ikke [Festivalen] er i bedste fald uengageret og i værste fald med fuldt overlæg.

[…]”

[Klager 1] og [Klager 2] har afsluttende anført blandt andet

”[…]

Vedr.

DR’s Bilag B og C

DR har ikke ret, når de hævder, at jeg ikke bliver kritiseret i indslaget, og at jeg derfor ikke er Klager.

Dels bliver jeg nævnt med navn som en del af [Klager 1] og dermed ansvarshavende, hvilket gør, at der er tale om retlig interesse fra min side.

Dels er jeg afsender på klagen.

Altså er jeg Klager.

[…]

Hvis [Person 1] havde haft den opfattelse, at jeg havde adgang til ejer og direktør [Person 2]s mail og telefon, ville det have været oplagt, at han havde kontaktet mig gennem disse kanaler frem for at anvende mit telefonnummer: 6110 XX XX og min mail [Mailadresse 2].

Det er imidlertid ikke tilfældet.

Hvad angår artiklen i Politiken den 26. marts, så blev [Person 1] allerede i vores indledende samtaler 26. marts gjort bekendt med, at det var mig, der havde dialogen med og udarbejdede citatet til Politiken, da [Person 2] ikke var i stand til at deltage pga.

sin psykiske tilstand.

Denne oplysning blev givet i forbindelse med, at vi den 26. marts talte om, at Politikens journalist var kritisk over for [Person 5]s motiver som kilde, og derfor ikke havde taget ham med i sin historie.

Vedr.

samtaler til baggrund

Jeg er fortsat ikke enig i, at det handler om DR’s kildevalg, da jeg 13.15 den 27. marts (et kvarter efter deadline) opgiver at udtale mig i sagen.

[…]

Vedr.

forelæggelse af spørgsmål

Det er ikke korrekt, når DR fortsat påstå, at jeg er blevet forelagt kritikken fra [Person 5] på mail og sms den 26. marts kl.

10.10.

Jeg henviser til min udtalelse af 19. september, hvor jeg påpeger, at jeg første gang er i kontakt med [Person 1] den 26. marts kl.

12.53, da han ringer mig op.

[…]

Jeg anerkender heller ikke, når DR skriver, at kritikken af [Person 5] indgik i de to samtaler om eftermiddagen den 26. marts kl.

12.53 og 15.11.

Til gengæld fastholder jeg, at vi talte om de emner, jeg allerede har redegjort for [[Klager 1] og [Klager 2] har henvist til korrespondancerne via mail og sms mellem [Klager 2] og [Person 1], Pressenævnet ].

[…]

Hvad angår DR’s udsagn om, at kritikken om overførsler, der ikke er gået igennem, er fremlagt i rimelig tid, så er det ikke korrekt.

DR’s argumentation er igen baseret på DR’s bilag B og C, som aldrig blev forlagt mig.

At jeg skulle referere til [Person 4], når jeg skriver, at ”[Person 1] nævner, at han har eksempler på overførsler til samarbejdspartnere, som ikke er gået igennem” [[Klager 1] og [Klager 2] har henvist til korrespondancerne via mail og sms mellem [Klager 2] og [Person 1], Pressenævnet ], er ikke korrekt.

[Person 1] spørger ind til situationen med [Person 6].

Dette er også emnet i den mail, jeg modtager fra [Person 1] 26. marts kl.

17.09.

Ingen spørgsmål angår [Person 5] eller overførsler, der ikke er gået igennem (som blandt andet er det [Person 5] er kilde på i indslaget).

Det eneste der står tilbage i relation til overførsler, der ikke er gennemført, er sagen med [Person 6]s dummy fra oktober 2022 (spørgsmål 7) [[Klager 1] og [Klager 2] har henvist til mailkorrespondancen mellem [Klager 2] og [Person 1] den 26.-27. marts 2025, Pressenævnet ].

[…]

Vedr.

DR’s berigtigelse

Jeg anerkender, at der er retningslinjer for genmæle.

Men selvfølgelig er [Person 5]s dokumenterede skadevoldende hensigter ([Person 5] er sigtet for at bruge sin udlægning af historien om den forsinkede udbetaling af overskuddet til [Festivalen] til ulovlig tvang) relevant information for lytterne.

Det er ikke en kommentar, det er fakta.

Og der er intet loyalt i, at [Person 5] kvit og frit kan få lov at inkriminere mig/komme med sin beskyldning, uden at DR’s journalist undersøger sagen.

Det er svært for mig at se, hvorfor hans beskyldning er ok, men mit genmæle, som vel at mærke kan dokumenteres ved eksterne kilder, skal censureres.

[…]

At DR anfører, at der i indslaget ikke fremkommer ”påstande om snyd eller bevidst tilbageholdelse af donationen”, er direkte forkert.

DR har selv været ude at beklage, at værten indledningsvist anvender formuleringen: at [Klager 1] ”trækker et spor af snyd efter sig”.

Hele indslagets vinkel er bygget op omkring præmissen om, at [Klager 1] snyder sine samarbejdspartnere.

Og både DR’s egen fremstilling samt sms’erne fra [Person 5], som [Person 1] blev gjort bekendt med 26. marts, understreger netop, at spekulationen ligger i selve indslagets vinkel og [Person 1]s fremstilling.

Og nej, jeg bestrider ikke, at donationen til [Botilbuddet] blev overført for sent, men i forlængelse at ovenstående, bestrider jeg [Person 5]s påstand om, at det var intenderet.

”

2.2 DRs synspunkter

DR har i udtalelsen til Pressenævnet anført blandt andet

”[…]

DR forstår klagen sådan, at den omfatter følgende klagepunkter

For en god ordens skyld gør DR opmærksom på, at DR forstår klagen til Pressenævnet sådan, at den ikke omfatter de tre klagepunkter, som i DR’s svar på redaktionsklagen den 27. maj 2025 er angivet som nr. 5-7.

Det skyldes, at Klager i gengivelsen af DR’s svar af 27. maj 2025 har udeladt DR’s svar på de tre punkter, jf. Klage til Pressenævnet af 16. juni 2025 […].

Det betyder dermed også, at DR ikke forholder sig til Klagers kommentarer om [Person 6]s fotobog.

Kommentarerne vedrører i øvrigt et forhold, som DR ikke bragte i indslaget.

Såfremt dette ikke skulle være tilfældet, forbeholder DR sig muligheden for at besvare de relevante klagepunkter.

I det følgende beskrives først indslaget og sagens forløb.

Derefter beskrives DR’s allerede foretagne berigtigelse af indslaget og efterfølgende DR’s svar på de enkelte klagepunkter.

Beskrivelse af Indslaget

K-Live er et dagligt kulturprogram på P1, som består af dels liveudsendelse fra studiet, dels forproducerede podcasts, som indgår i programfladen.

K-Live har fokus på aktuelle historier om alle facetter af kulturlivet i Danmark.

I Indslaget blev der sat fokus på Klager og beskrevet, at der er tale om et lille forlag, som er kendt for at udgive både velanmeldte og prisbelønnede kvalitetsbøger.

Det beskrives derefter, at Klager har økonomiske vanskeligheder, hvilket afspejles i det seneste årsregnskab, og at forlaget er blevet hevet i fogedretten.

Indslaget består af en samtale mellem værten på K-Live og DR’s journalist [Person 1], som har undersøgt og fremlægger sagen.

Der indgår en række båndede udtalelser fra forfatterne [Person 3], [Person 5] og [Person 6] og fotograf [Person 4], som enten er blevet eller skulle have været udgivet hos Klager, og som fortæller om de konsekvenser, som Klagers konkurs og håndtering i forløbet op til har haft for dem.

Der henvises desuden til en ikke navngiven forfatter, som har oplevet først at få at vide, at hans bog alligevel ikke udkom på dagen for lanceringsfesten.

Derudover refereres det, at DR har talt med medarbejdere hos Klager, og der indgår et eksempel på en kunde, som heller ikke har modtaget den vare, han har betalt for hos Klager.

Det fremgår af indslaget, at Klager ikke har ønsket at medvirke eller svare på spørgsmålene fra DR, men at DR i stedet har valgt at bringe Klagers svar på en tilsvarende kritik til Politiken, udgivet i en artikel dagen før.

Det er DR’s opfattelse, at Klager som forlag og historien om konsekvenserne af et forlags konkurs har klar samfundsmæssig interesse.

Sagens forløb

DR blev opmærksom på historien, fordi redaktionen havde fået et tip fra en kilde fra forlagsbranchen om, hvorledes Klager havde undladt at betale deres forfattere og undladt at sende betalte bøger til kunder.

DR var i kontakt med en række personer, der havde et udestående med forlaget for at undersøge forholdene nærmere.

Da DR erfarede, Klager var begæret konkurs, tog DR kontakt til Klager.

Klager har gengivet sagsforløbet i forbindelse med forelæggelsen i dokumentet ”Dokumentation af forløbet med P1 og [Person 1]”.

DR er for så vidt enig i tidslinjen, men har følgende kommentarer til forløbet, som faktisk startede med en mail fra DR til Klager på Klagers formelle e-mailadresse

[Mailadresse 1] den 26. marts 2025 kl.

10.10 [DR har henvist til [Person 1]s mail til [Person 2] forud for offentliggørelsen, Pressenævnet ].

Af mailen fremgår, at DR arbejder på en historie til torsdagens program om Klagers konkurs, og at DR har været i kontakt med flere personer, som har haft en dårlig oplevelse i forbindelse med samarbejdet med forlaget.

Klager inviteres til at stille op til interview i programmer dagen efter.

Mailen indeholder derudover en detaljeret beskrivelse af seks forskellige kritikpunkter med konkrete oplysninger om både afsender af kritikken, konkrete datoer, omstændigheder og beløb.

Mailen blev fulgt op af en sms fra [Person 1] til direktør for Klager, [Person 2] den 26. marts 2025 kl.

12:17 [DR har henvist til [Person 1]s sms til [Person 2] forud for offentliggørelsen, Pressenævnet ].

Som det også fremgår af Klagers beskrivelse, taler med DR's journalist [Person 1] derefter med Klager ved [Klager 2] to gange senere samme dag, onsdag den 26. marts 2025.

Begge gange er der tale om samtaler af en længere varighed – henholdsvis 31 og 43 minutter.

Klager har gengivet dele af samtalerne […].

DR er enig med Klager i, at samtalerne vedrører de kritikpunkter, der er gengivet af

Klager, men gør opmærksom på, at også de kritikpunkter, som blev forelagt af DR for Klager på mail den 26. marts 2025 kl.

10.10 [DR har henvist til [Person 1]s sms til [Person 2] forud for offentliggørelsen, Pressenævnet ] indgik i samtalen.

Som oplyst af Klager er DR enig i, at det er Klagers ønske, at de to samtaler er til baggrund, fordi Klager havde brug for efterfølgende at finde ud af om og hvordan, Klager ville udtale sig til citat.

DR er også enig med Klager i, at hun i samtalerne udtrykte sin skepsis over for at udtale sig til Indslaget, hvis DR brugte forfatter [Person 5] som kilde.

Klager forklarede telefonisk, at [Person 5] efter hendes opfattelse forsøger at afpresse Klager ved at true med at gå til pressen, hvis ikke Klager udsteder et personligt gældsbrev på et beløb, som [Person 5] mener, at Klager skylder for salg af en bog.

Klager afviste på den baggrund at stille op til interview.

Som også anført af Klager blev det derefter aftalt, at DR skulle sende spørgsmål til

Klager på mail, som Klager kunne besvare skriftligt senest dagen efter, den 27. marts 2025 kl.

13.00.

Denne mail blev sendt af DR til Klager den 26. august 2026, kl.

17:09 […].

Klager fremsender om formiddagen den 27. marts 2025 forskellig dokumentation for nogle af de forhold, der er blevet forelagt, nemlig spørgsmålene vedrørende hhv.

[Person 6]s bog og trykkeriet [Bogbinderi] og [Person 3] og ordren fra [Supermarkedskæden].

Klager bekræfter kl.

12:45 på sms at ville svare skriftligt på spørgsmålene senest kl.

13.00, men afstår umiddelbart derefter igen fra det med henvisning til, at Klager ikke vil svare noget, når [Person 5] indgår som kilde, jf. sms kl.

13:15.

Forespurgt konkret om et muligt citat vedr.

overførselskvitteringer uden efterfølgende betaling bekræfter Klager, at Klager slet ikke vil udtale sig pga.

DR's kildevalg.

[DR har henvist til sms-korrespondancen mellem [Person 1] og [Klager 2] den 27. marts 2025, Pressenævnet ].

Klager svarede således ikke på store dele af DR’s forelæggelsesmail af 27. marts

2025 og erklærede i en sms, at hun ikke ville udtale sig pga.

DR’s kildevalg.

Derudover havde Klager bedt om, at telefonsamtalerne den 26. marts 2025 var til baggrund.

DR kunne derfor ikke bringe Klagers svar på forelæggelsen i Indslaget.

Indslaget blev derefter udsendt den 27. marts 2025 i K-Live kl.

14.00-16:00.

Af Indslaget fremgår det klart og loyalt, at Klager ikke ønskede at stille op i studiet, ligesom Klager også har haft mulighed for at svare skriftligt, men at Klager ikke har svaret på spørgsmålene […].

For at sikre balance i Indslaget citerede DR i stedet Klagers svar til Politiken på en tilsvarende kritik i forbindelse med konkursen bragt i Politiken dagen før, den 26. marts 2025.

[…]

Som beskrevet ovenfor har DR forelagt for Klager onsdag den 26. marts 2025 på flere måder: dels ved mail kl.

10:10, dels i de to længerevarende telefonsamtaler med Klager og endelig i mail kl.

17:09.

For sidstnævnte mail blev det som anført ovenfor aftalt, at Klager skulle svare på skrift senest torsdag den 27. marts 2025 kl.

13:00.

Det fremgår også af Klagers gengivelse af aftalen i klagen.

Klager har på intet tidspunkt i forløbet over for DR givet udtryk for, at Klager ikke

kunne nå at svare på spørgsmålene inden deadline.

Som Klager selv dokumenterer,

har Klager ihærdigt forsøgt at svare på dele af forelæggelsen inden deadline ved

fremsendelse af dokumentation for forskellige faktuelle forhold, ligesom Klager kl.

12:45 – altså umiddelbart inden deadline – bekræfter over for DR, at Klager vil svare på de fremsendte spørgsmål, som aftalt.

Klager afstod umiddelbart derefter fra at svare med henvisning til DR's kildevalg, jf.

sms kl.

13:15 som omtalt ovenfor.

Det er naturligvis Klagers frie valg, men det kan

ikke komme DR til skade, at Klager ikke vil kommentere hverken helt eller delvist på kritikken, fordi Klager er uenig i DR's valg af en kilde.

DR er således ikke enig i, at Klager ikke har fået en rimelig frist til at svare på kritikken.

DR må derfor også afvise Klagers kritik af, at det af Indslaget fremgår, at Klager ikke har svaret på kritikken.

[…]

DR’s berigtigelse

DR har på baggrund af redaktionsklagen fra Klager erkendt og berigtiget to forhold i Indslaget.

Det drejer sig om dels en udtalelse fra programmets vært om, at Klager

"trækker et spor af snyd efter sig" […], dels manglende forelæggelse af en kritisk oplysning om sen overførsel af en donation til [Festivalen] […].

DR har den 27. maj 2025 erkendt over for Klager, dels at DR skulle have sat tydelig afsender på påstanden om snyd, så den ikke fremstod som en konstatering fra DR's

vært, men derimod i stedet tydeligere skulle deklareres som en kritik fra flere af DR's kilder til indslaget, og dels kritikken af den sene overførsel af donationen ikke fremgår klart af forelæggelsen.

DR har derfor berigtiget og har derfor tilbudt Klager at komme til orde.

[…]

Berigtigelsen blev bragt i K-Live den 11. juli 2025 [DR har indsat et link til udsendelsen ” Ed Sheeran bliver ekspressionist ” bragt den 11. juli 2025].

Den fremgår også af både Fejl & Fakta på dr.dk og af programomtalen af K-Live den 27. marts 2025 [DR har henvist til artiklen ” Oplysning burde være ¬ fremgået tydeligere af forelæggelse ” bragt den 27. marts 2025 på dr.dk, Pressenævnet].

DR skal igen beklage de to forhold og også beklage det lange forløb fra erkendelsen af fejlene til, at berigtigelsen blev bragt.

Forelæggelse – konkrete oplysninger

Klager anfører, at hun ikke har haft fuld klarhed over beskyldningerne mod Klager.

Det er DR’s forståelse, at Klager dermed mener, at hun ikke har fået forelagt alle kritikpunkter, og DR opfatter det ud fra klagen til Pressenævnet sådan, at det drejer sig om følgende oplysninger

DR bemærker, at kritikken af Klagers håndtering af fondsmidler indgår i den første forelæggelsesmail sendt til Klager den 26. marts 2025 kl.

10:10 [DR har henvist til [Person 1]s mail til [Person 2] forud for offentliggørelsen, Pressenævnet ].

DR bemærker, at kritikken fra [Person 5] inklusive de omstridte beløb fremgår af den første forelæggelsesmail sendt til Klager den 26. marts 2025 kl.

10:10 [DR har henvist til [Person 1]s mail til [Person 2] forud for offentliggørelsen, Pressenævnet ], og at det derudover er åbenbart, at der er sket forelæggelse af kritikken i de to telefonsamtaler mellem Klager og DR den 26. marts 2025.

Tilsvarende gælder kritikken af, at personer har modtaget overførselskvitteringer for betalinger, der aldrig gik igennem, hvor det fx fremgår klart af den første forelæggelsesmail sendt til Klager den 26. marts 2025 kl.

10:10 [DR har henvist til [Person 1]s mail til [Person 2] forud for offentliggørelsen, Pressenævnet ], at fotograf [Person 4] har oplevet det.

Det fremgår desuden af Klagers egen gengivelse af samtalerne, ligesom det er åbenbart, at det har været drøftet mellem DR og Klager, idet DR pr. sms forsøger at få godkendt et citat fra Klager som svar på kritikken, jf. sms'er kl.

13:13 -13:37 mellem [Person 1] og Klager […].

Det fremgår af sms fra [Person 1] til Klager den 27. marts 2025 kl.

13.13, hvor han spørger, om han kan citere Klager for oplysningen om, at godkendelse af overførsler skulle foretages af banken pga.

Klagers dårlige økonomi, og at det ikke altid var muligt at gennemføre overførslerne.

Klager afviser at lade citatet indgå med henvisning til, at det er for grænseoverskridende, når [Person 5] indgår som kilde.

Men det er åbenbart ud fra DR's forslag til citat, at kritikken har været drøftet, og at Klager har henvist til banken som grunden.

DR respekterer afvisningen, men det kan ikke komme DR til skade, at Klager ikke vil citeres for sit svar på kritikken.

Klager anfører i klagen […] at oplysningerne om overførselskvitteringer til [Person 4] og [Person 9] først kommer frem efter deadline.

DR bemærker hertil, at kritikken fra [Person 4] indgik allerede i den første mail fra DR den 26. marts 2025 kl.

10:10 [DR har henvist til [Person 1]s mail til [Person 2] forud for offentliggørelsen, Pressenævnet ], ligesom det er åbenbart, at problemstillingen vedrørende overførselskvitteringer for betalinger, som aldrig er gået igennem, har været drøftet i de to telefonsamtaler den 26. marts 2025, jf. ovenfor.

DR bemærker i øvrigt, at [Person 9] ikke omtales i Indslaget.

Klager anfører i klagen […], at kritikken om manglende betalinger alene er baseret på [Person 5] som kilde.

Det er ikke korrekt, og det fremgår tydeligt af indslaget, at flere kilder har oplevet det samme (tidskode 39:02-39:57)

[…]

Klager anfører i klagen […], at DR ikke har omtalt de forhold, hvor Klager har fremsendt dokumentation, der har ”modbevist” [[Person 1]s, red.

] antagelser og vinkel”.

DR forstår krikken sådan, at den drejer sig om de faktiske oplysninger om [Person 6]s bog og de to trykkerier, hvor Klager har fremsendt uddrag af mailkorrespondance og fakturaer til at forklare og dokumentere forløbet.

Hertil bemærker DR, at det dels er DR som medie der har retten til at redigere Indslaget og dermed vælge eller fravælge oplysninger, som Klager måtte finde væsentlige, så længe fremstillingen fortsat giver et retvisende billede.

Dels bemærker DR, at forelæggelsen jo netop har til formål at efterprøve kritik og faktiske oplysninger, og at det i det konkrete tilfælde viste sig, at DR’s oplysninger ikke var retvisende.

Af samme grund indgik casen ikke i indslaget.

Kildekritik

Klager anfører, at kilden [Person 5] har klar skadevoldende hensigt, idet kilden ifølge Klager har forsøgt at afpresse Klager ved at true med at gå til pressen med historien om manglende betaling for kildens del af overskuddet fra salg af en bog, medmindre Klager udsteder et personligt gældsbrev på det omstridte beløb.

Klager har til DR fremsendt uddrag af korrespondance fra kilden til Klager og anført, at DR af samme grund ikke kan bruge [Person 5] som kilde.

DR har naturligvis taget Klagers skepsis og indvendinger over kilden [Person 5] til efterretning, ligesom DR har forholdt sig til den korrespondance, som Klager har fremsendt som dokumentation for afpresning, herunder at Klager oplyser at have politianmeldt [Person 5].

Det er imidlertid DR’s ret som medie at vælge og fravælge kilder og oplysninger i dækningen.

Det fritager naturligvis ikke DR for at være kritisk over kilder og deres eventuelle skadevoldende hensigt.

En sådan kildekritik har DR derfor også foretaget i det konkrete tilfælde.

Det er DR’s klare opfattelse, at modsætningsforholdet mellem Klager og [Person 5] udspringer af uoverensstemmelsen om størrelsen på et tilgodehavende, som [Person 5] har efter salg af hans bog.

Den dokumentation, som Klager har fremsendt til DR, vedrører direkte den overensstemmelse.

Det er DR’s klare opfattelse, at modsætningsforholdet mellem Klager på den ene side og [Person 5] på den anden side står klart for lytterne.

Det fremgår således af Indslaget, at parterne er enige om, at han har et tilgodehavende for udgivelsen, men ikke beløbets størrelse (tidskode 38:35-39:02).

Det forhold, at [Person 5] har forsøgt at indkræve pengene via inkasso, og at han ifølge Klager skulle have truet med at gå til pressen, hvis han ikke får sit tilgodehavende udbetalt i form af et personligt gældsbrev, er efter DR's opfattelse udtryk for det samme modsætningsforhold.

Det indgår også i DR’s vurdering, at [Person 5] på tidspunktet for udsendelsen

udelukkende er politianmeldt, og at Klager henviser til, at det netop er truslen om at gå til medierne, der er baggrunden for anmeldelsen.

DR hverken kan eller skal foretage en vurdering af, om det er sagligt eller berettiget at forsøge at få udbetalt et tilgodehavende på den måde.

DR's forpligtelse er derimod at vurdere, om en kildes udsagn er farvet eller misvisende pga.

af en eventuel skadevoldende hensigt, og det er den efter DR's vurdering ikke i det konkrete tilfælde, fordi oplysningerne fra kilden netop vedrører samme forhold og er dokumenteret.

Det er uomtvistet, at [Person 5] har et tilgodehavende, og at han har forsøgt at

inddrive det via retlige skridt.

Det er samtidig DR’s opfattelse, at historien om konsekvenserne af et forlags konkurs har offentlighedens interesse.

Klagers oplysninger om, at andre medier har valgt ikke at bruge kilden i deres dækning, er uden relevans for vurderingen.

Som beskrevet ovenfor under forelæggelse er det efter DR's opfattelse åbenbart, at Klager har fået forelagt kritikken fra [Person 5] dels i mail af 26. marts 2025 kl.

10:10, dels i de to telefonsamtaler mellem Klager og [Person 1] samme dag.

Det er også DR’s opfattelse, at Klager forbeholdt sig sin endelige stillingtagen til, om hun ville medvirke, hvis kritikken fra kilden indgik i Indslaget.

Det meddelte Klager som bekendt DR kort før deadline, at hun ikke ville.

Det er DR’s klare opfattelse, at det forhold, at et medie ikke vil give en kritiseret part

indflydelse på et medies valg af kilder som betingelse for at ville svare på kritik, ikke kan komme mediet til skade efterfølgende.

Klager har haft alle muligheder for at kommentere på kritikken.

Det er også DR’s klare opfattelse, at DR i gengivelse af de faktiske omstændigheder om uoverensstemmelsen mellem Klager og [Person 5] loyalt har omtalt, at der er tale om en konflikt, hvor parterne er enige om, at der er tale om et udestående tilgodehavende, men ikke størrelsen.

[…]”

DR har til klagers bemærkninger af 19. september 2025 supplerende anført blandt andet

”[…]

Vedr.

DR’s Bilag B og C

Klager anfører, at hun ikke personligt har modtaget den mail, DR har sendt til mailen [Mailadresse 1] den 26. marts 2025 […], eller den sms, som DR har sendt til forlagsdirektør [Person 2] samme dag kl.

12.17 […], og at det derfor ikke er korrekt, når DR henviser til både mail og sms som dokumentation for forelæggelse.

DR bemærker hertil, at det er forlaget [Klager 1] og ikke [Klager 2] personligt, der er den kritiserede part i Indslaget.

Mailadressen [Mailadresse 1] fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister og må derfor betragtes som en formel mailadresse for Klager [[Klager 1] har henvist til siden ”[Klager 1] (Under konkurs)” på datacvr.dk, Pressenævnet ].

Dertil kommer, at det ubestridt er mailadressen, som anvendes af ejer og direktør i Klager, [Person 2], som er citeret for at have svaret på lignende kritik i Politiken bragt om morgenen samme dag, den 26. marts 2025 [DR har henvist til artiklen ” Forfattere og trykkerier advarer mod prisvindende forlag ” bragt den 26. marts 2025 på politiken.dk, Pressenævnet ].

Det forhold, at [Klager 2] anfører, at hun ikke personligt har læst hverken mail eller sms ændrer ikke på, at DR’s forelæggelse for Klager også omfatter selvsamme mail og sms.

Vedr.

Samtaler til baggrund

Klager anfører, at begrundelsen for, at samtalerne den 26. marts 2025 var til baggrund, var hensynet til at kunne tale åbent om helbredsforhold, og at hun aldrig var i tvivl om, at hun ville udtale sig.

DR konstaterer, at parterne var enige om, at telefonsamtalerne den 26. marts 2025 var til baggrund, og at der var enighed om, at Klager derefter skulle finde ud af, hvordan de ville udtale sig til citat.

Det er efter DR’s opfattelse også korrekt, at Klager ikke ville stille op til interview, som det er refereret i både Indslaget og i DR’s udtalelse af 8. september, men at Klager i telefonsamtalerne med DR tilkendegav at ville svare skriftligt.

Det står efter DR’s opfattelse dog også klart, at Klager den 27. marts 2025 lige før deadline for svar på forelæggelsen, som var aftalt til kl.

13.00, tilkendegav ikke at ville udtale sig alligevel, og at hun der specifikt henviste til DR’s brug af kilden [Person 5] som grund.

DR henviser til [[Klager 2]s mail af 27. marts 2025 kl.

12.45, hvor Klager] skriver til DR: ”[…] Er [Person 5] med?

Bare ift.

om vi skal udtale os.

”

[…]

Vedr.

Forelæggelse af spørgsmål

DR henviser til DR’s udtalelse af 8. september 2025, hvor der er redegjort for DR’s samlede forelæggelse, herunder at DR har forelagt kritikken fra [Person 5] i både mail af 26. marts 2025 kl.

10:10 og telefonisk i de to baggrundssamtaler samme eftermiddag.

[…]

Klager anfører, at hun ikke har haft tid til at svare på den konkrete kritik fra [Person 5].

Til det bemærker DR, at Klager selv klart har afvist at ville svare på kritikken fra [Person 5], men at Klager faktisk har fået forelagt kritikken fra [Person 5] i både mail af 26. marts 2025 kl.

10:10 og telefonisk i samtalerne den 26. marts 2025.

Ift.

kritikken af overførsler, der ikke er gået igennem, må DR igen understrege, at kritikken er forelagt i rimelig tid.

[…]

Dertil kommer, at DR specifikt har forsøgt at få Klagers godkendelse til at bringe et citat om netop svar på kritikken af de manglende overførsler, hvilket Klager afviste med henvisning til, at [Person 5] indgik som kilde, jf. gennemgangen ovenfor og DR's udtalelse af 8. september 2025.

Klager anfører, at det er direkte forkert, når DR i Indslaget oplyser, at Klager ikke har svaret på DR’s spørgsmål.

DR henviser her til sin udtalelse af 8. september 2025, hvor der er redegjort for, at Klager ikke svarede på store dele af DR’s forelæggelsesmail af 27. marts 2025.

[…]

Ift.

forelæggelsen via mail til [Mailadresse 1] den 26. marts 2025 kl.

10:10 henviser DR til besvarelsen ovenfor Vedr.

DR’s Bilag Bog C.

Vedr.

Frist for svar

DR bemærker, at Klager selv anfører, at hun har forsøgt at nå at svare på spørgsmålene inden deadline.

For så vidt angår kritikken af de manglende overførsler henviser DR til besvarelsen ovenfor med gengivelse af DR’s forelæggelse af kritikken og DR's forsøg på at få godkendt et citat fra Klager som svar på kritikken.

Ligeledes henviser DR til besvarelsen ovenfor i forhold til kritikken af, at Klagers fremsendelse af dokumentation inden deadline ikke er gengivet i Indslaget.

Det er dog ikke korrekt, at DR ikke har forholdt sig til dokumentationen, hvilket fravalget af historien om [Person 6]s bog er et eksempel på.

Vedr.

DR’s berigtigelse

Klager anfører, at hun ikke kan acceptere, at DR redigerede Klagers ønske om genmæle.

DR bemærker, at et genmæle kun kan indeholde faktiske oplysninger, ikke vurderinger eller kommentarer, ligesom det heller ikke kan indeholde selvstændige beskyldninger mod andre, hvilket Klagers forslag til genmæletekst ikke levede op til.

På den baggrund formulerede DR den endelige berigtigelse, hvor Klagers forklaring og beklagelse af den sene overførsel af donationen loyalt er gengivet.

Det er stadig DR’s opfattelse, at modsætningsforholdet mellem Klager og [Person 5] udspringer af uenighed om størrelsen på vederlaget i forbindelse med bogen om [Botilbuddet].

Klager oplyser netop selv, at [Person 5] forsøger at presse Klager til at udstede et personligt gældsbevis til betaling af det beløb, Klager skylder ham i den forbindelse.

Klager peger på, at [Person 5] har truet med at gå til medierne med en historie om, at Klager med overlæg har tilbageholdt en donation til [Festivalen], og at DR ikke forholder sig kritisk til [Person 5] som kilde på den historie.

DR bemærker hertil, at det i DR’s omtale af sagen ikke bliver udlagt som om Klager bevidst har tilbageholdt donationen til [Festivalen].

Omtalen indgår i Indslaget tidskode 39:57-40:57, hvor det fremgår, at [Person 5] får oplyst af [Festivalen], at de ikke har modtaget donationen som aftalt.

Det refereres derefter, at han efterfølgende henvender sig til Klager for at spørge, hvorfor donationen til [Festivalen] ikke er overført, og at Klager derefter straks samme dag overfører pengene.

Der fremkommer således ingen påstande om snyd eller bevidst tilbageholdelse af donationen i Indslaget, ligesom der ikke indgår nogen spekulation om årsagen til den sene overførsel.

I forhold til Klagers kritik af at bruge [Person 5] som kilde, og kritik af DR’s manglende forståelse af, at [Person 5] skulle truet med at gå til medierne med en beskyldning om, at Klager skulle have snydt [Festivalen] for 20.000 kr., må DR henvise til, at sagens omstændigheder, som de er fremlagt i Indslaget, ikke er bestridt af Klager.

Klager erkender netop selv, at donationen først blev overført efter [Person 5]s henvendelse til Klager.

Det er korrekt, at Klager ikke har fået forelagt den konkrete kritik af, at donationen ikke var overført som aftalt, og dette har DR erkendt og beklaget som redegjort for i udtalelse af 8. september 2025.

Det er ikke korrekt, når Klager afslutningsvist anfører, at DR i berigtigelsen anerkender at DR ”mod bedre vidende anvender en kilde med åbenlyst personlige interesser og skadevoldende hensigter”.

DR henviser til udtalelsen af 8. september 2025 om DR’s kildekritik.

””

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Jørn Mikkelsen, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.

Det er således mediet og ikke den enkelte journalist, som er part i Pressenævnets sag.

Pressenævnet bemærker endvidere, at det følger af medieansvarslovens § 43, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.

Spørgsmål om, hvorvidt straffelovens bestemmelser om ærekrænkelser er overtrådt, hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

God presseskik

Korrekt information, kildekritik, forelæggelse, angreb og svar samt faktiske oplysninger og kommentarer

[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at DR ikke i tilstrækkelig grad har været kildekritisk, og at mediet i utilstrækkelig grad har efterprøvet kildernes beskyldninger ved forelæggelse for forlaget.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Der skal udvises kritik over for nyhedskilderne, især når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Angreb og svar skal, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.

Dette gælder i særlig grad ved krænkende eller skadelige udsagn.

Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer eller vurderinger.

Berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på mediets eget initiativ, så snart man får kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser, jf. punkt A.

1, A.

2, A.

3, A.

4 og A.

5.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Der henvises til den delvise gengivelse af udsendelsen under punkt 1.

Sagsfremstilling under overskriften ” Påklaget udsendelse ”.

- kildekritik

[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at DR har benyttet [Person 5] som kilde, og at DR ikke har forholdt sig til [Person 5]s skadevoldende hensigt, selv om forlaget har gjort DR opmærksom herpå.

Pressenævnet skal indledningsvist bemærke, at valget af [Person 5] som kilde i forhold til samarbejdet med [Klager 1] ligger inden for mediets redigeringsret.

Nævnet bemærker endvidere, at den almindelige kritik, som mediet bør udvise over for en nyhedskilde, skærpes, når kilden ikke kan forventes at forholde sig objektivt til sagen, og at mediet i disse tilfælde særligt skal kontrollere grundlaget for og rigtigheden af kildens oplysninger.

Nævnet finder, at DR ved at oplyse, at kilden [Person 5] har udgivet en bog hos [Klager 1] i 2024, at han indtil videre har modtaget 17.000 kroner fra [Klager 1] for overskuddet af salget af bogen, at forlaget og [Person 5] er uenige om hans tilgodehavende, idet [Klager 1] mener, at de skylder ham omkring 71.000 kroner, hvorimod [Person 5] mener, at forlaget skylder ham 193.000 kroner, samt at differencen efter [Person 5]s opfattelse skyldes størrelsen på et honorar, som han blev lovet, har givet lytterne tilstrækkelig mulighed for at forholde sig til hans troværdighed som kilde, og at DR i den konkrete sammenhæng ikke har overskrevet rammerne for mediets redigering.

Nævnet udtaler ikke kritik.

- efterprøvelse

[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at forlaget ikke i tilstrækkelig grad er blevet forelagt kildernes krænkende beskyldninger, således at forlaget havde mulighed for at kommentere disse ordentligt.

[Klager 1] og [Klager 2] har endvidere klaget over, at virksomheden ikke fik rimelig tid til at svare på [Person 4] og [Person 9]s beskyldninger.

Pressenævnet finder, at udsendelsen indeholder beskyldninger mod [Klager 1], som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for virksomheden, og at der derfor er tale om oplysninger, der skulle forelægges.

Pressenævnet bemærker i den forbindelse, at den omtalte som udgangspunkt har krav på at få forelagt kernen i kritikken.

Der henvises til den skriftlige korrespondance, som parterne havde via mail og sms forud for offentliggørelsen, der er gengivet under punkt 1.

Sagsfremstilling under overskriften ” Forud for offentliggørelsen ”.

På baggrund af sagens oplysninger lægger nævnet til grund, at DR ved mail af 26. marts 2025 kl.

10.10 kontaktede [Person 2], medejer af [Klager 1], på [Mailadresse 1] med oplysning om, at mediet arbejdede på en historie om en række personers dårlige oplevelser med forlaget, herunder [Person 3], [Person 4], [Person 5], en unavngiven forfatter, medarbejdere og kunder.

Samme dag kl.

12.17 sendte DR en sms til [Person 2] vedrørende deres mail.

Efter det oplyste besvarede [Person 2] hverken DR’s mail eller sms, og [Klager 2] fik ikke kendskab til disse forud for [Klager 1] og hendes klage til Pressenævnet.

Nævnet lægger videre til grund, at DR både telefonisk og via sms den 26. marts 2025 kontaktede [Klager 2], medejer af [Klager 1], vedrørende udsendelsen og muligheden for et interview, og at parterne efterfølgende havde to samtaler.

Der er uenighed mellem parterne om, hvorvidt DR under samtalerne har forelagt kildernes beskyldninger mod [Klager 1].

Parterne aftalte imidlertid, at samtalerne var til baggrund, og at DR skulle sende spørgsmål vedrørende kildernes kritik til [Klager 2] ved mail, hvilket DR gjorde samme dag med deadline den 27. marts 2025 kl.

13.00.

Herudover lægger Pressenævnet til grund, at DR og [Klager 2] forud for deres skriftlige korrespondance var i telefonisk kontakt den 26. marts 2025.

[Klager 1] og [Klager 2] har over for Pressenævnet oplyst, at [Klager 2] ikke har fået kendskab til DRs mail og sms til [Person 2] forud for offentliggørelsen, og at [Klager 2] først blev bekendt med kritikken i forbindelse med hendes samtaler med DR.

Herudover har [Klager 1] og [Klager 2] over for Pressenævnet oplyst, at forlaget blev forelagt udsendelsens præmis om, at flere af [Klager 1]s samarbejdspartnere har oplevet, at forlaget har sendt kvitteringer på overførsler, som ikke er gået igennem, og at DR i den forbindelse gav [Person 5] og [Person 6] som eksempler på samarbejdspartnere.

[Klager 2] oplyste i den forbindelse DR om, at forlaget i flere måneder har været under kreditramme hos banken, og at deres bankrådgiver derfor har bestemt hvilke regninger, der blev betalt.

[Klager 2] oplyste desuden om [Person 5]s skadevoldende hensigter.

[Klager 1] og [Klager 2] har over for Pressenævnet endvidere oplyst, at parterne aftalte, at samtalerne var til baggrund på grund af sygdom hos [Person 2], og at [Klager 2] ikke under samtalerne gav udtryk for, at virksomheden ikke ønskede at udtale sig.

Parterne aftalte desuden, at DR efter samtalerne skulle sende en mail med spørgsmål vedrørende kritikken, og at [Klager 2] skulle besvare denne den 27. marts 2025 kl.

13.00.

DR har over for Pressenævnet oplyst, at mediet er enig i [Klager 1] og [Klager 2]s gengivelse af indholdet af samtalerne, men at mediet imidlertid også forelagde de øvrige kritikpunkter, som fremgik af deres mail til [Person 2].

DR har desuden oplyst, at aftalen om, at samtalerne var til baggrund, skyldtes, at [Klager 2] havde brug for at finde ud af, om og hvordan virksomheden ville udtale sig til citat.

Der er således mellem parterne uenighed om, i hvilket omfang [Klager 1] fik forelagt kildernes konkrete beskyldninger i udsendelsen under samtalerne den 26. marts 2025.

Det er Pressenævnets opfattelse, at det som udgangspunkt er mediets ansvar at dokumentere, at der er udvist tilstrækkelig ihærdighed med at opnå kontakt til den, omtalen vedrører.

DR har ikke over for Pressenævnet yderligere dokumenteret, at mediet har forelagt kildernes konkrete beskyldninger over for [Klager 2].

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager 2] var oplyst om, at DR ville bringe en kritisk udsendelse om [Klager 1]s samarbejdspartneres oplevelser med forlaget, herunder [Person 6], [Person 3] og [Person 5]s oplevelser.

Nævnet lægger endvidere til grund, at [Person 2] og [Klager 2] er stifterne og ejerne af [Klager 1], og at [Klager 1]s officielle e-mailadresse er [Mailadresse 1].

Pressenævnet finder efter en samlet vurdering, at DR i tilstrækkeligt omfang og i rimelig tid har gjort [Klager 1] bekendt med kritikken i udsendelsen, og at forlaget fik fornøden mulighed for at kommentere på denne.

Nævnet har lagt vægt på, at DR har forelagt kildernes kritikpunkter for [Person 2], og at DR under samtalerne med [Klager 2] forelagde kernen i kritikken – at flere af forlagets samarbejdspartnere har oplevet, at forlaget har sendt kvitteringer på overførsler, som ikke er gået igennem – ligesom mediet ved mail til [Klager 2] har sendt spørgsmål vedrørende kildernes oplevelser med manglende betalinger og miskommunikation om bogprojekterne.

Nævnet har videre lagt vægt på, at [Klager 1] ikke bad om udsættelse af fristen for at komme med yderligere bemærkninger, da forlaget blev bekendt med, at kritikken ligeledes kom fra [Person 4] og [Person 9].

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at [Klager 1] måtte være vidende om, at DR havde en snarlig offentliggørelse henset til den forudgående korrespondance.

Herudover har nævnet lagt vægt på, at [Klager 2] under korrespondancen med DR oplyste, at hun ikke ønskede at medvirke i eller udtale sig til udsendelsen, såfremt [Person 5] deltog, og at DR gengav [Person 2]s svar på kritikken fra artiklen ” Forfattere og trykkerier advarer mod prisvindende forlag ” bragt den 26. marts 2025 af Politiken i udsendelsen.

Nævnet finder endvidere, at DR ved mediets forelæggelse i tilstrækkelig grad har forsøgt at kontrollere rigtigheden af kildernes beskyldninger.

På denne baggrund udtaler nævnet ikke kritik af DR.

- faktiske oplysninger og subjektive vurderinger

[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at det ikke fremgår klart af udsendelsen, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er subjektive vurderinger, hvilket giver et ukorrekt indtryk af, at [Klager 1] har snydt deres samarbejdspartnere.

Pressenævnet finder, at det fremgår klart for lytteren, hvad der er værterne og kildernes kommentarer, og hvad der er faktiske oplysninger, og at omtalen ikke giver et ukorrekt indtryk af, at [Klager 1] har snydt deres samarbejdspartnere.

Nævnet har lagt vægt på, at det fremgår klart, hvem der udtaler sig, og hvornår der er tale om kildernes subjektive oplevelser med deres samarbejde med [Klager 1].

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at det fremgår af udsendelsen, at [Klager 1] ikke har ønsket at kommentere kildernes udtalelser, og at DR har gengivet [Person 2]s svar på kritikken, som han gav til Politiken i artiklen ” Forfattere og trykkerier advarer mod prisvindende forlag ” bragt den 26. marts 2025.

Nævnet udtaler derfor ikke kritik.

Genmæle

[Klager 1] og [Klager 2] har endvidere klaget over, at DR ikke har bragt deres genmæle i dets fulde ordlyd.

Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Det følger videre af lovens § 38, at genmælets indhold i alt væsentligt skal være begrænset til de nødvendige faktiske oplysninger, og indholdet må ikke være retsstridigt.

[Klager 1] har henvist til følgende genmæletekst

”Vi skal være de første til at beklage forsinkelsen af vores donation til [Festivalen].

Festivalen kan bekræfte, at vi i juni var i dialog om, hvorvidt beløbet skulle overdrages som donation eller sponsorat.

Hverken vi, festivalen eller [Person 5] fik fulgt op på den korrespondance.

Det er selvfølgelig ikke godt nok.

Faktum er dog, at samme dag, som både vi, [Person 5] og [Festivalen] blev opmærksomme på, at processen var gået i stå, blev donationen gennemført.

At [Person 5] forsøger at inkriminere os ved at påstå, at vi med overlæg har holdt en donation på 22.000 kr. tilbage, er utilstedeligt.

Og i lyset af, at [Person 5] lige nu er sigtet af politiet for at anvende situationen med [Botilbuddet] til at aftvinge os gældsbreve i vores private hjem ved at true med at sprede sine spekulationer i lokale og nationale medier, er hans ageren langt over grænsen.

”

DR bragte følgende genmæletekst

”Vi skal være de første til at beklage forsinkelsen af vores donation til [Festivalen].

Festivalen kan bekræfte, at vi i juni var i dialog om, hvorvidt beløbet skulle overdrages som donation eller sponsorat.

Hverken vi, festivalen eller [Person 5] fik fulgt op på den korrespondance.

Det er selvfølgelig ikke godt nok.

Faktum er dog, at samme dag, som både vi, [Person 5] og [Festivalen] blev opmærksomme på, at processen var gået i stå, blev donationen gennemført.

”

Pressenævnet finder, at den del af genmæleteksten, som vedrører [Klager 1]s kommentar til [Person 5]s udtalelser, herunder at hans udtalelser er utilstedelige, og at han har forsøgt at afpresse forlaget, er oplysninger, som ikke fremgår af den påklagede udsendelse, hvorfor der ikke er grundlag for at give [Klager 1] genmæle for den del.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Afgjort den 19. maj 2026

KEN#LOKDOK23 2026 9568 Valid

1.

Vi har talt med adskillige personer, som mangler betaling fra jeres forlag.

Hvordan gik det så galt?

2.

Flere af jeres samarbejdspartnere, har måtte vente i månedsvis på betaling.

Hvis de nogensinde fik den.

Har I været gode nok til at kommunikere om jeres økonomiske situation til de folk, som I skyldte penge?

3.

Har I givet jeres kunder et indtryk af, at der var styr på økonomien, mens I godt vidste, at det sejlede?

4.

For eksempel har [Person 3] oplevet, at forlaget i en mail har fortalt hende i november, at der er trykt 1500 af hendes bøger.

Og blandt andet solgt 500 styk til supermarkedskæden [Supermarkedskæden].

I marts tager hun dog kontakt til [Supermarkedskæden], der fortæller, at de aldrig har modtaget bøgerne fra forlaget.

Og hører fra trykkeriet, at cirka to tredjedele af hendes bøger ligger ufærdige på deres lager.

Hvordan kunne det ske?

5.

Der er en forfatter, som havde inviteret til boglancering, for så til boglanceringen at finde ud af, at der ikke var nogen bog.

Hvorfor blev der ikke sagt fra i tide?

6.

I efteråret 2024 laver forfatterne til bogen ”[Bogtitel 3]” kickstarter til bogen.

Der bliver indsamlet 37.000 kroner.

Nu kommer bogen aldrig.

Hvad er dit budskab til forfatterne familie og venner, der har smidt penge i projektet i håbet om at hjælpe forfatterne og købe en bog?

7.

I forbindelse med samme bog blev forfatterne bedt om, at lægge 50.000 fra egen lomme – heraf 25.000 til ”dummy” og ”goodwill depositum” hos et trykkeri.

De får i den forbindelse (efteråret 2022) tilsendt en kvittering (vedhæftet) for en overførsel til [Bogbinderi] på 25.000.

[Bogbinderi] siger, at de ikke har modtaget penge, og øvrigt, at de aldrig har hørt om projektet før en af forfatterne kontaktede dem i februar/marts 2025.

Har laget løjet over for forfatterne om, hvad deres penge er blevet brugt til?

KEN#LOKDOK23 2026 9568 Valid

-

Ubesvaret opkald fra [Person 1] den 26. marts 2025 kl.

12.58

-

Opkald til [Person 1] den 26. marts 2025 kl.

12.53 med en varighed på 31 minutter

-

Opkald til [Person 1] den 26. marts 2025 kl.

15.11 med en varighed på 42 minutter

-

Ubesvaret opkald til [Person 1] den 26. marts 2025 kl.

17.43

-

Ubesvaret opkald til [Person 1] den 27. marts 2025 kl.

09.02

-

Ubesvaret opkald til [Person 1] den 27. marts 2025 kl.

10.52

-

Ubesvaret opkald til [Person 1] den 27. marts 2025 kl.

11.08

-

Ubesvaret opkald til [Person 1] den 27. marts 2025 kl.

11.24

-

Opkald til DR’s hovednummer den 27. marts 2025 kl.

11.28

-

Ubesvaret opkald til [Person 1] den 27. marts 2025 kl.

12.12

KEN#LOKDOK23 2026 9568 Valid

1.

Mangelfuld forelæggelse, herunder frist for svar på forelæggelse

2.

Manglende kildekritik

3.

Udsagn fremsat af K-Lives vært

KEN#LOKDOK23 2026 9568 Valid

-

Håndtering af fondsmidler […]

KEN#LOKDOK23 2026 9568 Valid

-

Spørgsmål vedrørende [Person 5] […]

KEN#LOKDOK23 2026 9568 Valid

-

Kritik af overførsler, der ikke er gået igennem

KEN#LOKDOK23 2026 9568 Valid

-

Forhold, som Klager har modbevist eller dokumenteret

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →